I næste uge starter litteraturarrangementet København læser. Ugen er fyldt op af med masser af forskellige arrangementer omkring bøger, litteratur og forfattere. Vi har hver især kigget på hvilke arrangementer vi kunne tænke os at deltage i. Idag fortæller Kathrine om hendes valg af arrangementer:
Gratis boguddeling ved metroen: Ligesom de andre takker jeg bestemt ikke nej til gratis bøger. Jeg var også på en lille rundtur sidste år og der fik jeg nogle ret gode bøger med hjem bla. en Åsne Seierstad, som er en forfatter jeg er ret vild med.
Bogcafe: Fordi inspiration er godt. Jeg har i hverfald en tendens til at blive ved med at læse den samme genere konstant, så lidt ideer til noget afveksling kunne bestemt ikke skade.
Martonlitteratur i indre by: En rejse i dansk litteratur som den ser ud pt. Jeg synes det lyder meget spændende og som en lærerig tur. Derudover er jeg vild med, at der bliver skiftet location på turen hvilket jeg forestiller mig gøre det mere levende.
Verdens bedste krimier: Jeg er vild med krimier. Jeg synes efterhånden jeg har læst alle krimier, men det har jeg alligevel ikke - der findes jo rigtig mange. Jeg håber også, at Bo Tao Michaëlls kan give inspiration til nogle bedre krimier. Jeg er i hverfald ved at være en lille smule træt af diverse femikrimier.
Danmarks største læseklub: Måske sådan en aften kunne give lidt inspiration til hvordan en bogklub kan arbejde - jeg tror det dog ikke, da det går mere ud på at lave spm. til Erlend Loe og ikke så meget på at diskutere en bog. Men man kan selvfølgelig ikke skrive spm. til forfatteren af bogen uden at diskutere den. En ulempe ved arrangementet er, at der skal læses en bog inden - det kan jeg slet ikke nå.
Litteraturelskere foren jer og kæmp: Det er jo oplagt at bogklubben går sammen og bliver lidt udfordret i deres viden indenfor litteratur. Måske finder vi ud af, at vi skal læse nogle flere bøger og nogle anderledes bøger end vi allerede gør. Eller måske vinder vi :P
Dansk litteratur på Lethsk: Ligesom Mona er jeg også ret facineret af Jørgen Leth - nu mest baseret på alle hans skønne forklaringer under Le Tour de France - derfor kunne det da være ret spændende at høre noget mere om hans mening om diverse digte. Med Jørgens Leths ordvalg og viden, kan det næsten kun blive godt.
Det er de arrangementer jeg helst vil deltage i. Desværre er mine dage er ret fyldte, så det kan blive utrolig svært at nå det hele, men jeg håber, at der er et par af arrangementerne jeg kan finde tid til.
Vil du også deltage i København læser, så kig forbi på www.kbhlaeser.dk og tjek programmet ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar