mandag den 15. november 2010

Boganmeldelse: Sophie Kinsella: Mini Shopaholic

Fra mit første møde med Becky Bloomwood har jeg været en lille smule forelsket. Jeg er helt vild med den personlighed som Sophie Kinsella har fået skabt. Ja, hun kan godt være lidt irriterende når hun igen bruger for mange penge, hende Becky. Men altså der er også bare så meget andet ved hende end lige det med pengene - som jo så godt nok fylder ret meget.

Derfor har jeg også glædet mig til at læse den sjette bog i serien; Mini Shopaholic. Jeg ved dog ikke helt hvad det var der gjorde det, men jeg fandt altså ikke bogen ligeså god som de andre. Jeg syntes på en måde, at historien var for ligegyldig og ikke rigtig bidrog med noget nyt til serien. Selvfølgelig havde jeg ikke forventet, at Becky skulle ud at rede verden - men jeg havde nok forventet lidt med kød på historien.

Selve skrivestilen i bogen er som altid fantastisk. Jeg elsker simpelthen Sophie Kinsellas geniale evne til at skrive så levende og humoristisk. Jeg tror endnu ikke jeg har læst en af hendes bøger uden at skrige af grin flere gange undervejs og her var Mini Shopaholic bestemt ingen undtagelse. Jeg vil til en hver tid anbefale alle at læse noget Kinsella, hun er efter min mening helt klart den bedste ChickLit forfatter.

Med slutningen i bogen i mente, kan jeg virkelig godt forestille mig at vi ikke har set det sidste til Becky. Og tak for det. For selvom denne bog ikke var den bedste jeg har læst, så er Becky stadig en af mine favoritter. Så jeg krydser fingere for, at Sophie Kinsella kommer med endnu en i serien.

3 kommentarer:

  1. ååååh HVAD!!! Vidste slet ikke der var udkommet en mere - elsker Sophie Kinsellas bøger og især Becky :D Har du læst "Pige i tyverne" af Kinsella? Den var jeg ret vild med :D

    SvarSlet
  2. Det er vidst egentlig også ret nyt at den er kommet igen, jeg havde glemt det igen - og så den så pludselig på Amazon og så blev den bestilt hjem :D

    Faktisk ligger "Pige i tyverne" øverst i bunken over bøger der skal læse nu og jeg glæder mig. Hvis den er ligesom "Mine hemmeligheder" og "Hushjælp søges" så kan det kun blive sjovt at læse den.

    SvarSlet
  3. Åhh, jeg elsker Sophie Kinsellas bøger, men denne syntes jeg bare er umulig af få fat på ;/ Mit mål er at få alle hendes bøger + læse dem og jeg er godt på vej! ;D

    SvarSlet