tirsdag den 23. november 2010

Hvordan finder jeg en bogklub?

Det er lidt min opfattelse, at noget af det sværeste ved at være med i en bogklub faktisk er at finde en. Når jeg eks. googler bogklub søges, bogklub i København, bogklubsmedlem søges, læsekreds osv., så kommer der virkelig ikke meget frem. Desværre. Eller der kommer ret meget frem om diverse bogklubber på nettet, hvor man altså læser bøgerne også diskutere dem over nettet. Desværre virker ret mange af dem meget døde og uden særlig mange medlemmer.

En af dem som dog virker til at fungere er den på Litteratursiden, her har man mulighed for at tilmelde sig forskellige bogklubber med forskellige interesse områder, både meget brede interesse områder men også de mere smalle. Det burde derfor være muligt for de fleste, at finde en som kunne falde i deres smag.

Hvis man ikke er så interesseret i, at det hele skal foregå via internettet kan det være en god ide, at tjekke ens biblioteks hjemmeside ud. Rigtig mange biblioteker har bogklubber eller giver bogklubber mulighed for at møde og diskutere bøgerne, låne bøgerne i længere tid osv.. Bla. har Københavns biblioteker lidt forskellige læsegrupper.

En anden mulighed er, at efterlyse bogelskere i ens omgangskreds, måske kender man faktisk en som kunne være interesseret. Eller man kender en som kender en som kender en som ville synes det kunne være perfekt med en bogklub. En anden mulighed for, at få en bogklub som kan mødes i den virkelige verden er, at man selv efterlyser en på diverse bogforums sider på internettet.

Der er fordele og ulemper ved alle former for bogklubber, derfor er det vigtigste nok at man gør op med sig selv hvad det egentlig er man vil. For gør man dette inden bogklubben starter, så er der større sandsynlighed for at bogklubben bliver en succes og man får det ud af den som man ønsker.

Nogle gode ting at overveje kunne være..
1) Hvad vil man læse? fransk litteratur? Engelske klassikere? Ny amerikansk litteratur? Svenske krimier? Lidt af dele hele? Debatbøger? Danske forfattere? Eller?
2) Hvordan man ønsker at diskutere bogen, ønsker man at sidde og diskutere sproget, nuancerne, hovedpersonens udvikling eller er man mere til det overordnet og gerne med perspektiveringer til ens eget liv eller generelle problemstillinger. Eller?
3) Hvor mange deltagere skal der være i bogklubben? Det perfekte antal er jo meget forskelligt fra bogklub til bogklub, men jo flere der er med jo flere meninger skal man igennem, jo flere kalendere skal der matches samtidig er flere forskellige meninger jo også rart.
Derfor kan det godt være svært at bestemme det inden man starter, men bogklubben mener vil nok anbefale at er et sted mellem 4-6 medlemmer i bogklubben fordi så er der grobund for gode diskussioner uden at deltagerne risikere at brænde inde med deres meninger fordi der er for mange deltagere i diskusionerne.
4) Hvor ofte vil man mødes? Det er vigtigt at være realistisk omkring hvor hurtigt man kan læse en bog, for et bogklubsmøde hvor kun halvdellen har læst bogen er altså ikke videre fantastisk.

Inden bogklubben tager fat på den første bog kan det anbefales, at mødes og diskutere lidt om de forskellige forventninger og lave planer for hvordan møderne skal forløbe. Vi brugte selv et par timer på sådan et møde og der lavede vi en ret detaljeret plan over hvordan de kommende møder skulle forløbe, vi blev enige om møde dage, hvilke emner der skulle diskuteres. Sidenhen er vi hoppet lidt væk fra den lange liste, men det er jo meget naturligt eftersom bogklubben finder ud af hvad der egentlig passer bedst til dem.

Det at finde en bogklub kan desværre virke meget overskueligt, men det er bestemt hele arbejdet værd. Hvis nu der sidder en derude med flere gode tips til hvordan man finder den perfekte bogklub - så sig gerne til. Det kunne jo være rigtig fedt hvis flere kunne blive inspireret til at finde en bogklub og få ideer til hvordan man starter sådan en op. 

1 kommentar:

  1. Ved en tilfældig fandt jeg desuden disse sider på dr.dk den anden dag, som også hjælper en i søgen efter bogklubber:

    Her lister DR en række biblioteker op, som de samarbejder med i deres læsekredsarbejde:
    http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Romanklubben/20081104164644.htm

    På denne side kan man tilmelde sig online-læsekredse med forskellige temaer:
    http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Artikler/20100126120327

    SvarSlet