Om os

Bogklubben er en lille gruppe kvinder, der har mødt hinanden i deres kærlighed til bøgernes verden. Bogklubben blev dannet for at udfordre læselysten og engang imellem få læst noget andet end det vi normalt hiver ned fra bogreolen. Som tiden er gået er vi blevet rigtig gode veninder, som også mødes udover de månedlige bogmøder. Alligevel kan vi ikke se os fri for at snakken ikke kun handler om bøger, når bogmøderne afholdes.Her følger en lille præsentation af os alle:


Anette er 31 år gammel og arbejder som kemiker i staten. Hun elsker at læse historiske romaner og fortællinger om indianere, hekse, trolddom og jordens første mennesker. Hun læser også masser af krimier og alt muligt andet. Anette blogger om bøger, mad og livet på Det orange hjørne.





Kathrine er 27 år gammel og økonomi uddannet. Elsker at læse og ikke mindst diskutere en god bog, desværre er tiden der bare ikke altid til det. Læser det meste, men har et særdeles stort kærlighedsforhold til Sophie Kinsella og Haruki Murakami. Har aldrig læst en "vampyr bog" og har heller ikke planer om det. Udover bøger blogger Kathrine også om mad og livsstil på KathrineG






Mona er 28 år gammel og uddannet historiker. Hun elsker at læse, men får ikke læst så meget som hun vil fordi der også er alle mulige andre fristelser. Hun læser "alt" fra biografier (især politiske) over novellesamlinger til krimier og chicklit. Kan du ikke få nok af Monas ordstrøm kan du læse mere på Monalogen.









Rikke er 23 år gammel og læser til Transportingeniør. Elsker at læse og diskutere bøger, men desværre er der  ikke så meget tid til det, ved siden af den studierelevante litteratur. Hun læser alt fra krimier til Borte med blæsten, men er ikke så vild med biografier.