"Hold da kæft en fantastisk bog".Sådan sagde jeg pludselig midt i bogen. Ikke noget jeg mindes jeg før har gjort, men åbenbart havde jeg et behov for at komme ud med mine følelser. En ret fantastisk oplevelse. Og ret surrealistisk pludselig at høre sig selv sige det, mens man mærker man sidder og smiler et forelsket smil. Forelsket var jeg nemlig lige fra starten. Bogen var virkelig en fantastisk oplevelse, Murakami formår virkelig at skrive på en gribende og rørende måde. Selve historien er som udgangspunkt ikke noget vildt rørende, men hele skrivestilen gør det til en af de mest fantastiske historier jeg nogensinde har læst.
Bogen handler kort fortalt om Hajime som ung møder Shimamoto. Desværre skildes de i en ung alder og herefter bruger Hajime meget langtid på at tænke på Shimamoto som han er sikker på, er kvinden i hans liv. Hajime bliver voksen, bliver gift og får børn, men han kan aldrig glemme tanken om Shimamoto.
Faktisk lyder det som en irriterende kærlighedsroman ala Danielle Steel, hvilket nok også er grunden til at den har stået på min reol i ca. 2,5 år uden jeg har overvejet at læse den. Men bogen er alt andet end en kærlighedsbog, det er mere en bog om kærlighed og livet. Den er ægte, den er rørende og den er uforglemmelig.
Det er klart en af de bedste bøger jeg længe har læst, faktisk er den så god, at jeg har meget svært ved at få lavet anmeldelsen helt retfærdig - jeg kan slet ikke få skrevet en så fantastisk anmeldelse som bogen fortjener. Så jeg vil bare anbefale jer at læse den.
Jeg glæder mig i hverfald til at udfordre Murakamis forfatterskab noget mere bl.a er planen at få læst Kafka på stranden og Norwegian Wood indenfor den nærmeste fremtid. Jeg glæder mig virkelig meget.
Egentlig er grunden til at bogen overhovedet har fundet vej til min bogreol bogklubben. Da vi i tiden startede var der lidt flere medlemmer og en af dem foreslog denne bog, som jeg så fik købt. Hun stoppede dog i bogklubben inden vi fik den læst, så den har bare stået der og samlet støv. På en måde lidt trist, men på den anden side læste jeg den måske på det helt rigtige tidspunkt.
Du må også love mig at læse Trækopfuglens krønike af Murakami. Den er intet mindre end fantastisk!
SvarSletJeg elsker Murakami!
Fin anmeldelse. Og endnu en gang - Sejt at du kan lide murakami :)
SvarSletSom Mia kan jeg også anbefale trækopfuglens krønike, men den er lidt anderledes i forhold til ovennævnte og Norwegian wood.
Derudover har han jo også skrevet en interessant (lidt tung) bog om gasangrebet på Tokyo's metro i 1995.
Hvis du er blevet fanget af de japanske, kan jeg virkelig anbefale den japanske forfatterinde Banana Yoshimoto's Kitchen. En fin lille novellesamling (på tre af slagsen), som rammer den murakamiske nerve. Hun har flere bøger på samvittigheden og jeg har indtil videre været begejstret for alt jeg har læst :)
Jeg har ikke læst den, men efter din anmeldelse er det en jeg helt sikkert vil kaste mig over. Jeg var vild med Kafka på stranden og Trækopfuglens Krønike. Tak for tippet.
SvarSletDejligt at høre om sådan en bogoplevelse - den lyder bestemt som en bog, jeg bør overveje at læse!
SvarSletJeg har også hørt flere rose hans bøger, men jeg har desværre ikke nået at læse noget af ham endnu. Endnu en bog til den lange liste over bøger, jeg gerne vil læse :-)
Mia: Uh tak. det er så lækkert med flere anbefalinger. Jeg ender jo med en ordenlig stak Murakami der skal læses :D
SvarSletSuperhelten: Mange tak. Ih hvor er det altså virkelig lækkert med endnu flere anbefalinger og endda af nye forfattere. Hvis alle japanske forfattere skriver så godt, så er der ingen tvivl om at jeg skal til at læse flere af dem.
SvarSletIntetnytundersolen: Godt jeg kan inspirere. og godt, at høre du er vild med de to andre nu hvor de er på min læseliste :D
SvarSletPiskeriset: Ja, det er virkelig vidunderligt at opleve sådan noget. Jeg er også helt imponeret over at det kan ske.
SvarSletOg på listen med den. Min egen læseliste er virkelig også lang, jeg har lidt på fornemmelsen at jeg aldirg kommer igennem den fordi jeg jo hele tiden tilføjer nye til læselisten.
Nu har jeg tygget mig igennem næsten alt Murakami og jeg havde det på præcist samme måde, som anmelderen her. Cirka en tredjedel inde, blev jeg fuldstændigt forbløffet over hvor god den var. Pga resuméet bagpå var jeg heller ikke meget for at gå ombord i den, men det er jeg meget glad for at jeg gjorde.
SvarSletOg så er det sjovt at læse denne anmeldelse fra en kvinde, eftersom jeg følte det var en mano a mano bog. Men åbenbart ikke.
Efter min mening hans bedste.
Synes forresten at 1Q84 er noget "sjovere" end Trækopfuglen, som bestemt også er værd at læse, men i passager er lidt for ensidig.
SvarSletVed gennemlæsningen af både 1Q84 og Trækopfuglen var der mange gange halve og hele sider jeg endte med at skippe. Det var der meget mindre af her.