mandag den 31. januar 2011

Opsamling på januars udfordring

Så har vi nået den sidste dag i januar, og dermed er det sidste chance for at få læst bogen i januar måned færdig. Og her i januar har udfordringen budt på en krimi, der er udgivet før 2000.

Bogklubben har læst:
Anette: Leif Davidsen: Den russiske sangerinde
Kathrine: Anne Holt: Blind gudinde
Mona: Leif Davidsen: Limes billede
Rikke: Sjöwall & Wahlöö: Roman om en forbrydelse 1, Roseanna

Vi vil skrive anmeldelser af bøgerne i den kommende tid.

Hvad har I læst til udfordringen her i januar ?

I kan skrive her på bloggen via kommentarfeltet. Har du ikke en blog, kan du kommentere som anonym, husk dog at skrive dit navn i kommentaren, så vi kan se, hvem du er.
Ud fra jeres kommentarer og tilbagemeldninger vil vi opdatere tællerne ud for hver af jer.
I kan også sende en mail til bogklubbenmener@hotmail.com med en tilbagemelding på månedens læsning.

Uanset hvordan I melder tilbage, vil vi gerne høre fra jer senest den 5. februar, hvorefter vi opdatere jeres tæller.

I morgen skriver vi et indlæg med inspiration til udfordringen i februar.

søndag den 30. januar 2011

Svar på Fredagslegen

Hvor dejligt at flere valgte at lege med på vores lille fredagsleg - og så kan vi jo begynde at spekulere på om citatet var for nemt at gætte eller tilpas. Ihvertfald kan vi konstatere at ingen gættede forkert. ;)


Citatet stammer selvfølgelig fra Margaret Mitchells Borte med Blæsten. Skrevet i 1936 og filmatiseret med i 1939 med Clark Gable og Vivien Leigh i rollerne som Rhett Butler og Scarlett O'Hara. Og som Charlotte gættede, så er det netop Rikkes yndlingsbog - som hun bl.a. giver udtryk for i dette indlæg om hendes bogverden.


Og så skal I heller ikke snydes for de udødelige ord fra Rhett Butler i form af Clark Gable, da han forlader Scarlett, der omsider har indset at han er hendes store kærlighed. Denne gang selvfølgelig på engelsk - og med den lille filmdetalje at han efterlader hende i døren, mens han forsvinder i tågen, og ikke som i bogen går op af trappen.



lørdag den 29. januar 2011

Sara Blædels krimiserie

I løbet af de sidste måneder har jeg læst hele Sara Blædels krimiserie, som på nuværende tidspunkt er på 6 bøger. Jeg havde ganske vist læst de tre første bøger i serien før, men besluttede mig for at læse hele serien ud i et, fordi man oplever de gennemgående personers udvikling på en anden måde end hvis man læser bøgerne med længere mellemrum.



Serien består af bøgerne "Grønt støv", "Kald mig prinsesse", "Aldrig mere fri", "Hævnens gudinde" og "Dødsenglen". I serien følger man kriminalassistenten Louise Rick, som er ansat i Københavns drabsafdeling. Udover Louise følger man også hendes veninde Camilla, som er journalist med kriminalstoffet som speciale. Derudover er der flere gennemgående personer i løbet af krimiserien, bl.a. chefer og andre kriminalassistenter på drabsafdelingen, ligesom nogle personer falder fra undervejs, mens andre kommer til.

Jeg fandt dog også ud af at det kan have sine bagsider at læse en serie på denne måde. Eller det kan have sine bagsider at læse Sara Blædels krimiserie tæt på hinanden. Sara Blædel samler nemlig løbende op på historier fra tidligere bøger, hvor hun mere eller mindre genfortæller de tidligere bøgers hændelser og plot. Det kan godt være irriterende, når man er fuldt opdateret på hvad der nu skete i bog nr. 2. Jeg kan selvfølgelig godt se at det er en fordel for dem, der læser bøgerne med længere mellemrum eller for folk, der ikke læser bøgerne i streg, men blot har valgt en tilfældig bog i serien ud.

Jeg kan virkelig godt lide Sara Blædels evne til at finde plots for de enkelte bøger. Der var ihvertfald flere, som jeg ikke gennemskuede før det var meningen at jeg skulle dette. Jeg lurede kun en stor del af plottet i den tredie bog "Aldrig mere fri", som til gengæld vandt mit læsehjerte for at sætte et spotlight på et vigtig emne, nemlig den københavnske prostitution på en god og gennemresearchet måde.

Det er tydeligt at se at Sara Blædel har været igennem en grundig research under sin skriveproces. Desværre kommer det sig ofte til udtryk på en måde der ikke altid klæder serien, især i seriens første bøger. Istedet for at beskrive forskellige processor, f.eks. en obduktion, så lader Sara Blædel Louise Rick tænke, hvordan obduktionen skal foregå lige om lidt og hvad retsmedicineren har forklaret hende. Det kommer til at virke utroligt kunstigt og iscenesat, og istedet for at blive tilskuer til den scene, der beskrives, så føler man desværre sat ud af bogens historie. Det er rigtig ærgeligt, især når det skyldes en forfatter, der virkelig har sat sig ind i stoffet og researchet sig frem til en masse.

Men alt i alt, så er jeg rigtig glad for Sara Blædels serie, og jeg er rigtig glad for at jeg valgte at læse serien forfra, selvom jeg havde læst de tre første bøger før. Faktisk synes jeg Sara Blædel er en af de bedste indenfor femi-krimibøgerne. Hvis man er til den type bøger, så skal man ihvertfald ikke lade hendes bøger stå på hylden. ;) Jeg glæder mig til den næste bog i rækken - ifølge Sara Blædels Facebook-side er den ved at tage form - også på papiret.

Se også Kathrines anmeldelse af Dødsenglen fra sidste uge!

fredag den 28. januar 2011

Fredagslegen

I anledning af at weekenden står for døren har vi fundet på en lille leg. Det er ikke en leg, hvor I kan vinde noget, men vi håber I vil lege med alligevel. ;)
Vi har nedenfor skrevet et citat og I skal så gætte hvilken bog citatet stammer fra



Citatet I skal gætte er:

 "Kære - det er mig saa tindrende ligegyldigt."
Hun saa tavs efter ham, mens han gik op ad Trappen, det var, som skulde den snærende Smerte i hendes Strube kvæle hende. Mens Lyden af hans Trin gennem den øvre Gang døde bort, døde alt, som spillede en Rolle i hendes Tilværelse. Hun vidste nu, at ingen Følelsens eller Tankens Appel kunde faa denne kolde Hjerne til at omstøde sin fældede Dom.


I får selvfølgelig også lidt ledetråde:
  • Bogen vil nok af mange blive betegnet som en klassiker
  • Én af kvinderne i Bogklubben har givet bogen mærkatet "min egen ultimative yndlingsbog"
  • Bogen udkom i 1936 og få år efter filmatiseret.
  • Den er skrevet af en amerikansk kvinde.


Kan du gætte, hvilken bog citatet stammer fra? Skriv dit svar i kommentarfeltet. For at give alle en lige mulighed har vi sat moderation på kommentarfeltet, så kommentarerne først bliver offentliggjort på søndag, hvor svaret også vil blive afsløret i et seperat indlæg.

Vi håber I vil lege med!

onsdag den 26. januar 2011

Bogudsalg

Husk det er lige om lidt der er bogudsalg!

Arnold Busck starter i morgen (torsdag) klokken 9 i deres butikker og lige her kan du se deres katalog.

Bog & Ide og Bøger & Papir starter lørdag klokken 9 og deres katalog er lige her og her..

Jeg tror jeg skal kigge efter Bridget Jones i Arnold Busck og Min bedstefars historie i Bøger & Papir

Skal du kigge efter noget specielt?

mandag den 24. januar 2011

Katrine Marie Guldager: Ulven

Jeg har læst Ulven af Katrine Marie Guldager. Det er en bog jeg har fået som anmeldereksemplar af Gyldendal, så anmeldelsen ligger også på deres hjemmeside. Hvis man tilmelder sig Gyldendals Facebookgruppe kommer der en gang imellem en besked ud om at de har et antal bøger til anmeldelse, og så er det bare om at være hurtig, hvis det er en bog man gerne vil anmelde for dem.

Ulven handler om Henry og Leonora, der vokser op i tiden omkring 2. Verdenskrig, i Køge. Den handler også om deres forældre, familie, venner og naboer og det forhold der er mellem alle perosnerne.

Jeg sad tilbage med en mærkelig følelse i kroppen da jeg havde læst Ulven. For den slutter så brat, men alligevel følte jeg at jeg havde fået alt det jeg skulle. Skrivestilen er meget anderledes end hvad jeg ellers læser, og i starten irriterede alle de små bemærkninger og spring ind i fremtiden mig, men det hele gav jo mening til sidst! Udviklingen i Leonora og Henrys liv er meget speciel at føle, for de er i den grad ikke normale børn!

Katrine Marie Guldager har skabt et spændende og bredt persongalleri i Ulven, og selv om det er omfattende bliver introduktionen til dem løbende, sådan at man hele tiden kan huske hvem der var hvem, og hvad det nu lige var naboen var for en fisk. I starten irriterede det mig også at man ikke fik så mange navne, mere beskrivelser hvem folk var, men når jeg lige havde vænnet mig til det, fungerede det overraskende fint.

Ulven som en gennemgående ”trussel” blev jeg meget forvirret over i starten, for jeg troede det handlede om at Leonoras mor var en ulvemor eller sådan noget, og det var det slet ikke. Men det er en sjov måde at beskrive det forhold og de problemer der er mellem Leonoras mor og Leonoras far.

søndag den 23. januar 2011

Biblioteket

Jeg holder meget af at gå en tur på biblioteket og snuse rundt mellem hylderne efter nye bøger at læse. Jeg kommer altid hjem med nogle bøger, som jeg aldrig har hørt om før og som jeg ikke havde tænkt på at læse.

Jeg bruger dog mest biblioket som et kæmpe lager for de bøger, som jeg allerede ved, jeg gerne vil læse. Så lige nu har jeg f.eks. reserveringer på de nye bøger fra Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel hos biblioteket. Der er godt nok en frygtelig lang kø, men det gør mig ikke noget at vente på at læse bøgerne. Jeg låner også rigtig mange af de bøger, som vi læser i bogklubben på bibliotket.

Min egen bogsamling styrer jeg benhårdt ud fra princippet om at jeg kun vil eje en bog, hvis jeg er nogenlunde sikker på, at jeg vil læse den igen. Også er det altså godt at have biblioteket som leverandør af masser af bøger, særligt når der er bøger, som jeg er i tvivl om, skal med hjem i samlingen.

Og en dejlig biting ved biblioteksbøger er den helt specielle lugt, der hænger ved især de lidt ældre biblioteksbøger, den er god og vækker minder frem fra tiden på skolebiblioteket.

Bruger du biblioteket ? og hvordan bruger du biblioteket ?

fredag den 21. januar 2011

Månedens bog: Rødby-Puttgarden

Januars bogklubsbog var Helle Helles Rødby-Puttgarden, som var Monas forslag og enstemmig valgt af de øvrige medlemmer af bogklubben.

Bogen følger Jane, som er flyttet hjem til sin søster Tine i deres fælles hjemby Rødby. Tine går hjemme på barsel med sin lille datter, men arbejder normalt i "parfumen" på færgen mellem Rødby og Puttgarden. Her skaffer hun også Jane et job. Meget enkelt, så følger vi de to søstres liv i provinsen. Et liv, som umiddelbart ikke virker dramatisk med arbejde indimellem, madlavning og at være sammen med folk fra omegnen - og oftest folk de har kendt "altid". Jane tager os desuden med tilbage til pigerne barndom og ungdom, og ikke mindst deres afdøde mors barndom, ungdom og det liv de havde med hende. Alt sammen i et perspektiv fra en fortæller, der prøver at finde sin plads i livet.

Helle Helle er kendt for at skrive præcist og mest af alt beskrivende med en evne til at ramme, så præcist at det giver plads til eftertanke. Hendes skrivemåde var også noget af det vi var omkring i vores diskussion af bogen. Det er vist en skrivemåde man enten elsker eller ikke så godt elsker - og det gav sig vist også til udtryk i bogklubben. Ihvertfald var det vist ikke alle, der havde i sinde at læse andre af hendes bøger - mens andre var mere ivrige. Om ikke andet, så kunne vi blive enige om at bogen var nem at læse og at det ikke havde taget os lang tid.

Vi diskuterede også søstrenes liv. Havde de et kedeligt liv og ville de mon vælge om, hvis de fik muligheden - eller var de godt tilfredse og var det mon os med andre typer af liv, der kom til at dømme. Ihvertfald satte det gang i en snak om vores egne hverdage, og hvordan vi var sikre på at vi ikke havde lyst til at bytte - selvom det måske kunne se kedelig eller uinteressant ud for andre.

Diskussionen kom også omkring et af kernepunkterne for Helle Helles forfatterskab, og især denne bog, nemlig hvordan samfundet omkring én er med til at forme os - hvilket måske især giver sig til udtryk i en lille by som Rødby, hvor folk gerne bor hele deres liv.

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.

Anette
Rødby-Puttgarden er min første Helle Helle bog. Jeg havde glædet mig til at læse den, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg blev hurtig fanget af Helle Helle's skrivestil og hendes beskrivelser af de to søstres liv og jeg læste bogen lynhurtigt, da jeg måtte vide hvad der skete med søstrene.


Kathrine
Jeg har fornyligt læst Ned til hundene af Helle Helle og havde glædet mig til denne bog. Jeg blev bestemt ikke skuffet, faktisk var den bedre end ned til hundene. Jeg er helt klart fan af Helle Helles skrivemåde og evne til at beskrive noget så kedeligt på en så interessant måde.

Mona
Jeg er blevet ret glad for Helle Helle, og Rødby-Puttgarden skuffede mig ikke omend jeg nok var mere begejstret for Ned til Hundene. Men alt i alt så vil jeg gerne anbefale at læse bogen - for dårlig er den ihvertfald ikke. ;)

onsdag den 19. januar 2011

Sara Blædel: Dødsenglen

Jeg havde længe glædet mig til at Dødsenglen skulle udkomme og glæden var derfor stor da jeg fik bogen i julegave. Jeg kastede mig nærmest over den og den blev læst på et par timer den 25. december.

Bogen handler om den stenrige Sachs-Smith familie, som også bliver nævnt i Hævnens gudinde. Familien har i flere år, i al hemmelighed, været i besiddelse af en international kulturskat nemlig glasikonet; dødsenglen. Da ikonet pludselig forsvinder, og politiet samtidig meddeler familien at moderens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord men mord, ruller lavinen. Louise Rick er på sammetid involveret i en sag om en forsvunden dansk kvinde, der forsvandt på en solo rejse til Spanien. Da endnu en kvinde forsvinder fra samme område ser det ud til at kvinderne har været udsat for en forbrydelse.

Jeg er som tidligere nævnt stor fan af Sara Blædels tidligere bøger og derfor var forventningerne til Dødsneglen også meget store. Jeg forventede en rigtig fangende historie. Det startede også meget godt, men så gik det helt galt.

Desværre synes jeg at plottet var alt for gennemskueligt, jeg gættede meget hurtigt hvem moderen var og brugte ret langtid på at være irriteret over at politiet ikke bare kunne gennemskue det. Egentlig synes jeg der var en masse ligegyldigheder i bogen, som jeg ikke rigtig kan se hvad jeg skal bruge til. Men mon ikke Sara Blædel kommer med en ny bog til december - så får jeg sikkert svar. Egentlig synes jeg at afslutningen er lidt mærkelig, Louise Rick skal ud i nogle ændringer og det fik mine tanker hen på en anden dansk krimi forfatter - hvilket virkelig undre mig.

Jeg ved ikke om det er fordi, at krimi forfattere gerne skal komme med en bog hvert år at historien ligesom bliver lidt svag. For jeg synes egentlig det er en generel tendens. Desværre. Jeg har i hverfald besluttet, at jeg holder pause fra krimier for nu.

mandag den 17. januar 2011

Lidt praktisk information om bogudfordringen

Vi har fået flere spørgsmål om, hvordan og hvornår I skal fortælle os, hvad I har læst til denne måneds udfordring.

Den sidste dag hver måned og altså første gang 31. januar udgiver vi et indlæg, hvor vi samler op på månedens udfordring. Vi i bogklubben fortæller, hvilke bøger vi har læst, og I får mulighed for at fortælle, hvilken bog I har læst i kommentarfeltet.

Ud fra jeres kommentarer til dette indlæg vil vi så redigere den lille tæller ud for jeres navn i deltagerlisten. Vi har ikke mulighed for at lave lister med hvilke bøger, I har læst hver måned. Men I der har en blog, kan jo lave en liste der, også kan vi linke til den ved jeres navn.

Så opsamlingen på månedens udfordringer skal altså ske gang om måneden, hvor vi skriver et bestemt indlæg til det formål.

Du kan læse om reglerne for bogudfordringen her.

søndag den 16. januar 2011

Lotte og Søren Hammer: Alting har sin pris

Mona og Anette var har begge læst Lotte og Søren Hammers nyeste krimi Alting har sin pris i forbindelse med en anmeldelse for Gyldendal. Mona og Anette har derfor modtaget bogen som en gave imod en anmeldelse - en mulighed, der er åben for alle.

Krimien er efterfølger til søskendeparrets meget roste debutbog Svinehundene. I begge bøger følger man efterforskeren Konrad Simonsen, kaldet Simon, og hans efterforskningsteam.

Krimien starter med fundet af et kvindelig langt ude på indlandsisen på Grønland. Det viser sig, at der er tale om et 23 år gammelt lig, og den ansvarlige politibetjent ser straks, at de tidligere har stået med en lignende sag. Efterforskningen ledes af Simon og hans underordnende den selvstændige Komtesse, den snart pensionsmodne Poul, den følsomme Arne og den energiske og ambitiøse Pauline. Det er et umage hold, men de fungerer godt sammen. Politiet støder på lignende forbrydelser under deres efterforskning. Sagen får også politisk bevågenhed, så Simon og hans hold arbejder med stor opmærksomhed fra både pressen, politikere og topembedsmænd. Samtidig med politiets efterforskning lærer man morderen at kende og alle hans gerninger og tanker. 

Mona:
Da jeg var færdig med at læse bogen sad jeg med en lidt underlig følelse tilbage. Jeg synes den var svær at komme i gang med - den greb mig ihvertfald ikke. Jeg blev dog mere og mere overbevist jo mere jeg læste og til sidst kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Desværre tog bogen en drejning til sidst, hvor jeg blev godt gammeldags forarget og det ødelagde faktisk hele bogen fra mig. Desværre.

Jeg kunne til gengæld godt lide konceptet i at det var "omvendt krimi", hvor efterforskningteamet hurtig får sporet sig ind på morderen og man herefter fulgte teamets arbejde med at samle beviser mod den skyldige. Dejligt opfriskende ift. de mange andre krimier, der jo efterhånden findes på markedet, hvor man efterhånden sporer sig ind på morderen.

Jeg har ikke læst krimiseriens første bog Svinehundene, hvilket er meget ulig mig, da jeg helst vil læse serier som en sammenhæng. Men heldigvis er bogen bygget sådan op, at det ikke gjorde noget. Der var ihvertfald ikke noget jeg følte jeg gik glip af, fordi jeg ikke havde læst den første bog i serien.

Til gengæld bliver bogen til tider lidt for teknisk uden at forklare det helt i dybden. F.eks. måtte jeg læse afsnittet, hvor teamet sporer sig ind på morderen rigtig mange gange uden helt at forstå hvorfor de nærmest helt fra starten mener det er ham. Forfatterne får simpelthen ikke forklaret det godt nok for os - mig - der ikke er helt vildt gode til det der med længde- og breddegrader.

Alt i alt er den en god krimi, men desværre så betød slutningen af bogen at jeg ikke er overbevist om jeg skal læse resten af serien. Jeg er stadig i tænkeboks. ;)

Anette:
Jeg var meget begejstret for krimien, og især opbygningen med at man som læser nærmest fra side 1 vidste hvem morderen var, og at man fulgte ham samtidig med politiets opklaring, kunne jeg rigtig godt lide. Det gav bogen rigtig meget liv og intensitet. Og jeg havde meget svært ved at slippe bogen gennem de sidste 100 sider, da handlingen spidsede rigtig meget til.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var, at man virkelig kommer ind bag personerne, særligt politifolkene, man kan virkelig mærke, hvordan de har det, hvornår de er angste, spændte eller nervøse. 

Bogen er toer i serien om Simon og hans politihold. Jeg har ikke læst den første bog, men jeg har ikke følt, at der var ting, som jeg manglede at vide for at kunne læse bogen. Der var enkelte henvisninger til personlige oplevelser i den første bog, men de blev underbygget, så jeg kunne sagtens få hold på personernes baggrund og historier.

Det er meget anbefalesesværdig krimi med fart over feltet og spænding.

fredag den 14. januar 2011

Liv Thomsen: Min bedstemors historie

Når nu jeg roste en af vores tidligere bogklubsbøger så meget i Bogåret 2010 syntes jeg det var passende at komme med en lille anmeldelse af den.

I Min bedstemors historie har Liv Thomsen samlet forskellige kendte kvinders historie om deres bedstemor. Kvinderne spreder sig meget aldersmæssigt, så det samme gør bedstemødrene. Og de generationer som de er vokset op i, og har levet i, er vidt forskellige.

Da historierne er skrevet af 12 forskellige kvinder er skrivestilen selvfølgelig meget varierende og det samme er længden og indholdet af historierne, men overordnet syntes jeg at indtrykket er rigtig godt.

De historier der rørte mig mest var nogen af de yngste, for det er jo den generation mine egne bedstemødre hører til. Flere af historierne om bedstemødrene fik mig til at tænke rigtig meget over mine egne bedstemødre på et mere menneskeligt plan end jeg normalt gør, og jeg fik lige pludselig en ide om, hvorfor de er, som de er. Jeg er også kommet til at tænke over hvor godt jeg egentlig kender mine egne bedstemødre. Den ene ser jeg ugentligt, den anden ser jeg stort set kun en gang om året, men egentligt ved jeg ikke meget mere om den ene, end om den anden, og det syntes jeg er synd. Jeg er også begyndt at prøve at lære mine bedstemødre bedre at kende på deres gamle dage, og det er bare så dejligt at høre om da hun var ung, for bedstemødre har jo ikke altid været bedstemødre, de har jo også været unge, og lavet dumme ting, præcis som en selv.

Liv Thomsen har også lavet en tilsvarende Min bedstefars historie, og den ville jeg egentlig gerne læse, men den er desværre udsolgt fra forlaget, så det kan være jeg skal forvilde mig på biblioteket en dag snart og lære mere om mine bedstefædres generation også.

torsdag den 13. januar 2011

Jeg læser

På bogklubben mener er vi vilde med inspiration, derfor har vi indført Jeg læser. Her vil en af os fortælle hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog. Så håber vi, at vores læsere vil følge trop så vi allesammen forhåbentlig kan få lidt ny inspiration. I dag fortæller Rikke om hvad hun læser lige nu.

Jeg har endelig fået afleveret bachelorprojekt, og har derfor meget mere af min tid til rådighed, til mig selv! Jeg er normalt bedst til at læse flere bøger af gangen, og der gik ikke man
ge øjeblikke før det skete igen.

Jeg er ikke blevet færdig med Den afrikanske farm endnu, men næste bogklubsmøde er først i starten af februar, så der er god tid endnu. Derudover er jeg gået i gang med Ulven af Kathrine Marie
Guldager som jeg skal anmelde for Gyldendal.

Jeg planlægger snart at gå i gang med december måneds bogklubsbog, Rødby Puttgarden, men så tror jeg også jeg har gang i nok for denne omgang!

Det var lidt om hvad jeg læser i øjeblikket, hvad læser du?

onsdag den 12. januar 2011

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Louise alias Guld.log give os et indblik i sin bogverden. 

Hvad læser du i øjeblikket?

Lige nu læser jeg en lidt sær blanding af bøger, men ikke desto mindre gode på hver sin måde.



Helene Hegemanns Axolotl Roadkill udkom på dansk for et par måneder siden og jeg gyser og griner, mens jeg ruskes ind i et univers af sex, vold, stoffer og ekstrem ungdom. Den er blevet kaldt en ny Christiane F. Det ved jeg nu ikke, men interessant er den. Især fordi den er skrevet i et sprog, der mimer og understreger, den kultur, den beskriver. Den kun 17-årige forfatterinde remixer og sampler genrer, tekster, virkeligheder, realplaner og meget andet, præcis som det passer hende – hun afspejler en informationskultur, hvor vi stjæler med arme og ben, anvender brudstykker og danner egne udtryk. På metaplan anvender hendes ’figurer’ ord og fragmenter fra sangtekster, blogs og anden litteratur og hele mixet som litterært udtryk, fascinerer mig. Sprogligt en ret overlegen bog.

Desuden har jeg endnu en gang kastet mig over den japanske forfatter Haiku Murakami. Norwegian Wood om Watanabe´s mislykkede ungdomsforelskelse, som jeg nu er i gang med, er en ældre udgivelse, men da jeg endnu ikke har fået den læst, var tiden inde. Jeg elsker alt andet, jeg har læst af ham. Hans poetiske sprog er unikt, rodløst og usentimentalt. Hans sproglige billeder er fine og sarte som pergament papir. Han har tidligere været jazz-musiker, hvilket jeg bilder mig ind at kunne mærke mellem linjerne.

Og ja – når man er knap to måneder fra at bliver mor til nogen for første gang, så sniger der sig også en helt ny type litteratur ind i bogreolen. Lotte Arndals Ni måneder før – Ni måneder efter har jeg faktisk nydt at læse sporadisk i. Både for at forstå, hvad der sker med min krop. Og fordi, jeg pludselig er nødt til at holde mig selv i gang.

Din yndlingsbog?

Uha. Det kan ikke besvares entydigt. Jeg er som regel i gang med flere bøger, og har for længst fundet ud af, at det skyldes et konstant udvidelses-behov. Jeg kan sjældent lukke mig omkring kun ét univers af gangen. På samme måde kan jeg ikke ved at fremhæve én enkelt favorit udelukke alt det andet smukke, vidunderlige og unikke litteratur, der er. Men der er naturligvis bøger, som har gjort særlige og uudslettelige indtryk.



Jeg ville helst inddele efter genre, forfatterskaber, livstidspunkt, alder og meget andet. Det vil jeg dog skåne jer for, så her er et lille udsnit. De har alle på forskellig vis enten udvidet eller på positiv vis indskrænket en litterær horisont for mig. Oplevelsen af at sidde med noget ’nyt’ i hænderne, og finde vej gennem teksten selv betyder meget for mig, når jeg læser. Det lever alle disse bøger op til:

Mette Moestrups kingsize, Naja Marie Aidts Poesibog og Ursula Andkjær Olsens Lulus sange og taler har alle gjort stort indtryk og åbnet for en genre, jeg ellers ikke dyrker så slavisk. Solvej Balles Lyrefugl og Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på (og begge forfatterskaber i almindelighed) har banet vej for nye eksistentielle tankespor og begge værker får mig til at græde og le simultant undervejs. De dyrker et filosofisk islæt på en underspillet måde, som jeg virkelig suger til mig.

Lidt samme effekt har Roland Barthes, Simone de Beauvoir og Siri Hustvedt….og så mestrer de alle sproget på en eminent overlegen facon. Jeg elsker at tænke: ”Dét gad jeg godt have skrevet!”.  

Desuden er der et par værker, som jeg nok ikke var gået i gang med af mig selv, indrømmet, men som jeg gennem mit studie er kommet til at holde rigtig meget af. Enkelte værker har fulgt mig i så mange år og ændret mit litteratur syn så fundamentalt, at jeg på ægte nørde-facon konstant køber nye (eller helt gamle) udgaver, hver gang jeg ser dem. Dantes Guddommelige Komedie og Thomas Manns Buddenbroks er blandt disse. James Joyces klassiker Ulysses er en anden favorit, som efterhånden eksisterer i adskillige versioner.

Yndlingsgenre?

Jeg har ikke en foretrukket ’plus-genre’, da jeg lige gerne læser biografier, skønlitteratur, faglitteratur, lyrik, eksperimentel og populærkultur. Men jeg har et par ’minus-genrer’. Fantasy-genren er slet ikke mig, og jeg har generelt meget svært ved alt for overnaturlige universer. Det betyder ikke, at jeg dyrker realisme, men jeg er nok én af de få, som aldrig forstod Harry Potter bølgen. I samme kategori tilhører jeg nok en af de få i landet, som ikke har læst Stig Larsson-triologien. Men jeg duer ikke til krimi. Jeg tænder ikke på det…

Hvad får du ud af at læse og hvad betyder bøger for dig i hverdagen?

Det afhænger selvfølgelig af, HVAD jeg læser. Men litteratur er for mig et andet ’hjem’ for tanker, drømme, håb og glemsel. Samtidig er litteratur på godt og ondt ikke kun fritid og hygge. Jeg har læst Litteratur som hovedfag på Universitetet i seks år, og efterfølgende arbejdet professionelt med netop det felt de sidste tre år. Og da mit arbejde som journalist jo også indeholder et eget begær for sprog og ord, som er godt skruet sammen, så er jeg uundgåeligt blevet lidt fag-blind i visse sammenhænge. Jeg læser ikke kun en bog for historien eller fortællingens skyld. Hvis ikke sproget fænger mig, hvis ikke de givne komponenter hænger ordentligt sammen og hvis ikke tekstens indhold, billeder og opbygning formår at fastholde min opmærksomhed, så holder jeg sjældent ved. Ikke på grund af fag-snobberi og ønsker om høje lix-tal, men fordi min interesse simpelthen forsvinder igen.



Det betyder desværre også, at jeg nogle gange får regulært overload. Enten er jeg i gang med en masse forskelligt, eller også læser jeg slet ikke. Det skyldes nok de mange fler-binds værker og murstensbrokker, jeg gennem tiden har været tvunget til at læse på rekordtid. Meget sjældent er det selvvalgt læsestof og det influerer selvfølgelig på entusiasmen. Omvendt gør det mig så meget mere begejstret, når der imellem disse dukker ægte perler op.

Hvor er dit favoritlæsested/plads?

Om vinteren: I min lænestol foran pejsen med en kop kaffe

Om sommeren: På terrassen eller i hængekøjen i sommerhuset med vind i trætoppene og bare tæer

tirsdag den 11. januar 2011

William Fiennes: Snegæssene - en historie om hjemsteder

William Fiennes' beretning om Snegæssene er en spøjs lille fortælling om William selv, der drager ud på en lang rejse i Nordamerika for at følge snegæssenes forårstræk fra det sydlige Texas til det nordligste Canada.

Bogen er skrevet i jeg-form, og det giver en utrolig god føling med alle de oplevelser, som William har på sin rejse.

Fortællingen starter med sygdom hos William, og efter en lang sygdomsperiode er han på hotel på aflastning. I hotellets bibliotek finder han bogen Snegæssene af Paul Gallico, der har betydet meget for ham som barn. Efter at have genlæst bogen bliver William mere og mere interesseret i fugle og særligt i snegæs. Og en vinterdag beslutter han at rejse fra England til Nordamerika for at følge snegæssenes rejse mod nord sammen med foråret.

Det er den lange rejse, som William begiver sig ud på, og rejsen har hovedvægten i bogen. Williams glæde over snegæssene og de mange mennesker, som han møder, der gør bogen utrolig interessant at læse. Jeg blev gang på gang rørt af at læse de mange dybe beskrivelser af naturen og særligt snegæssene, som bogen indeholder. Williams rejse afhænger i høj grad af de mennesker, som han møder på sin vej gennem USA og Canada. Han får masser af praktisk hjælp og husly, og det var dejligt at læse om al den hjælpsom, som han møder undervejs. Og der er også gode fortællinger om de mennesker, deres historie og USA og Canada's historie og udvikling, og det gør også bogen meget interessant at læse.

Bogens undertitel er "En historie om hjemsteder". Jeg tolker rejsen som Williams rejse mod sit hjem. Særligt til sidst i Hudson Bay længes han meget hjem. Igennem bogen er der også små fortællinger om nostalgi og hjemve, og hvordan det kan påvirke mennesket. Dette har intet med snegæs at gøre, men det er et sjovt indspark, der passer godt til Williams mentale rejse.

Bogen er virkelig smukt skrevet, og jeg blev gang på gang overrasket over, hvor fanget jeg kunne blive af at læse om gæs, og det var bare svært ikke at lade sig suge ind i historierne.

Alt i alt var bogen en stor overraskelse. Jeg havde bare hevet bogen ud af reolen for at have noget at læse i toget på vej til arbejde, men jeg blev noget så positivt overrasket over bogen. Det var en sand fornøjelse at læse bogen, og især var jeg glad for Williams oplevelser med menneskene i Nordamerika, og hvordan nogen af dem kunne dele deres glæde over snegæssene med ham.

lørdag den 8. januar 2011

Mit bogår 2010

I bogklubben har vi bestemt os for at se tilbage på bogåret 2010. Det gør vi ud fra en række fælles spørgsmål, og her er mine bedste, mest overraskende og mest skuffende læseoplevelser i 2010.

- Årets oplevelse
Puhh.. jeg har jo læst så meget godt! Men i foråret genlæste jeg Borte med blæsten, og selv om jeg efterhånden har læst den mange gange, er jeg lige så begejstret hver gang jeg læser den. Og sådan en tyk (eller, faktisk 4 mindre i min udgave) bog tager jo et stykke tid at komme igennem, så det kan jeg vidst godt kalde en oplevelse.


- Årets bogklubsbog
Det er helt klart Min bedstemors historie! Den bog fik mig virkelig til at tænke over nogen ting, specielt om mine egne bedstemødre, og hvorfor de egentlig er som de er, i dag og jeg syntes at jeg har fået en langt bedre forståelse for dem, og ser dem mere som mennesker (selvfølgelig så jeg dem som mennesker før) end bare mine bedstemødre. Jeg har overvejet at læse den tilsvarende Min bedstefars historie, men jeg er lidt bange for at den skuffer, og at jeg måske ikke kan forholde mig til mine bedstefædre på samme måde, fordi jeg nu en gang selv er en pige.. Det lyder fjollet når jeg skriver det, og måske giver jeg den også en chance i løbet af 2011.


- Årets Skuffelse
Pigen med de 9 parykker, nøj hvor havde jeg bare forventet noget helt andet, uden at afsløre for meget handlede den langt mere om kræftsygdom og langt mindre end livet med parykkerne end jeg havde troet. Ikke at bogen var dårlig, den var bare SLET ikke hvad jeg havde forventet.

- Årets Udfordring
Tja, bogudfordringen! Jeg klarede den jo ikke, var faktisk ret langt fra. Jeg må bare sande at 52 bøger ved siden af et fuldtidsstudie, arbejde og studenterpolitisk arbejde bare var for stor en mundfuld. derfor har jeg også lavet en mindre udfordring for mig selv for 2011, som jeg håber at jeg kan klare! derudover har vi også haft et par bogklubsbøger der trak tænder ud at få læst færdige (Pigebørn og 16 år i Sibirien), og som muligvis stadig ikke er helt færdiglæste allesammen.


- Årets overraskelse
Biblen på bloggen! Jeg havde nok mere forventet en gennemgang af historierne, og ikke de refleksioner der er i bogen. Jeg syntes også at jeg fik et langt bedre kendskab til biblen end jeg har haft tidligere, for i folkeskolen handlede det primært om at tegne tegninger til historier om Jesus, men ifølge Biblen på bloggen er Jesus kun en meget lille del af biblen.


- Årets mest tankevækkende bog
Her gentager jeg bare mig selv fra første spørgsmål. Min Bedstemors historie!

fredag den 7. januar 2011

Mit bogår 2010

        
Vi har i bogklubben forsøgt at "kåre" de bedste og ikke-så-gode bøger fra vores bogår 2010. Hermed følger mit bogår. At skulle sætte bøgerne fra mit bogår i kategorier er noget sværere end jeg havde regnet med. Nogle af kategorierne kunne jeg overfodre med bøger, mens jeg næsten må give fortabt på andre kategorier. Men nu prøver jeg:

- Årets bogoplevelse
Jeg tror min bedste bogoplevelse i 2010 må være Åsa Larssons krimiserie. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er meget glad for krimier, men lige netop denne serie er jeg især glad for. Selvom den stadig er skåret over den typiske femikrimi, så havde den alligevel lidt ekstra i sig. Ikke blot fordi det nordsvenske område, hvor krimierne foregår, gør bøgerne anderledes, men især fordi personerne i serien, og især hovedpersonen, rent faktisk får psykiske ar af alle de ulykker de udsættes. Noget man godt kan blive forundret over at andre krimihelte ikke gør, på trods af at de udsættes for den ene slemme oplevelse efter den anden. Og så kan jeg egentlig bare godt lide sproget og den måde bøgerne er skrevet på. Jeg venter stadig spændt på fortsættelsen! :)

- Årets bogklubsbog
Oh, den var svær, men jeg tror valget må falde på Jonathan Safran Foers ”Alt bliver oplyst”. Og det endda selvom jeg ikke var ovenud begejstret, da jeg havde læst bogen, men efter at have fået lov til at lade den ”synke ind”, så bider den mere og mere på. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere af forfatteren.

- Årets bogskuffelse
Se, det er pinligt for den kategori havde jeg lidt for nemt med at finde bøger til. Faktisk endte jeg med 3 bøger, som jeg vil betegne som skuffelser. ”Ondskaben” af Jan Guillou var en bogklubsbog og var for mit vedkommende en genlæsning. Jeg havde glædet mig til at genlæse den, da jeg var meget begejstret for den første gang jeg læste den. Men nogle bøger skal man ikke genlæse – måske var det fordi jeg ikke blev nær så skræmt over de voldsomme voldscener, måske var det fordi jeg kendte handlingen og også slutningen. Jeg ved det ikke, men det bliver ikke en bog jeg læser igen igen. ;) Den næste bog, som jeg nok må betegne som en skuffelse var ”Pigen med de 9 parykker”. Jeg havde forventet noget andet af bogen, og selv nu, hvis jeg læser om bogen, så synes jeg at anmeldelser og diverse andre tekster – også bagsidenteksten – lover noget andet end det man rent faktisk får i bogen. Rigtig ærgeligt. Den sidste bogskuffelse for mig var "Populærmusik fra Vittula" af den simple årsag at jeg ikke syntes det var så sjov, som flere havde lovet mig. Måske var mine forventninger dermed sat lidt for højt eller måske deler jeg bare ikke den humor, der er i bogen. Øv.

- Årets bogudfordring
Jeg har simpelthen ikke kunne finde én bog, som jeg har set som en egentlig udfordring. Det skulle lige være bøger, som man aldrig følte man blev færdige med… Men hvis jeg kan kante kategorien lidt, så var min største bogudfordring nok mest at prøve at nå 52 bøger i løbet af året. Og det skete som bekendt ikke. Tilgengæld fik jeg læst mere, så lidt fik jeg jo ud af min udfordring. ;)

- Årets bogoverraskelse
Når jeg kigger ned over min liste af bøger læst i 2010, så tror jeg at den største overraskelse blandt disse var ”Odessa-kartoteket”. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde regnet med, da jeg gik i gang med at læse den, men jeg blev mere bidt af bogen end jeg havde regnet med. En anden bogoverraskelse var nok også Leif Davidsens ”Den ukendte hustru”, da jeg ikke havde regnet med at Leif Davidsens forfatterskab var noget for mig. Når jeg har hørt om hans bøger har de bare ikke sagt mig noget. Heldigvis blev denne antagelse gjort til skamme, og jeg kan nu se frem til en masse bøger, som bare venter på at blive læst. ;)

- Årets tankevækkende bog
Den mest tankevækkende bog jeg fik læst i 2010 har nok været ”Biblen på bloggen”. Den fik i hvert fald sat en masse tanker i gang hos mig og jeg fik dermed sat en masse på plads. Det var ikke så meget bogen, der hjalp mig med at få sat tingene på plads, men den affødte nogle tanker hos mig, som jeg hjalp mig til en form for erkendelse.

onsdag den 5. januar 2011

Mit bogår 2010

På bogklubben mener har vi besluttet at kigge de læste bøger fra 2010 igennem, så vi kan give nogle af dem "en pris". For mit vedkommende var det faktisk ret nemt at beslutte hvilke(n) bog/bøger der skulle have de forskellige titler.


- Årets oplevelse
Jeg har læst mange gode bøger i 2010, men alligevel er det ikke svært at vælge den bedste. Okay de bedste. For der er to læseoplevelser som står værende de klart bedste. Det er Jordens Søjler af Ken Follett og Sønden for grænsen og vesten for solen af Murakami.

Jordens søjler er en meget gribende historie, som fik mig igennem mange følelser og da bogen var slut tænkte jeg "ikke allerede"! Det samme gjorde sig egentlig også gældende for Murakami, men hos ham er det mere sproget der fanger mig og dermed gør historien uforglemmelig.

- Årets bogklubsbog
Jeg synes vi læste mange gode bøger i 2010 og vi kom rundt om forskellige genere. Derfor har jeg ret svært ved at udvælge den bedste, men jeg er efter lange overvejelser endt med Ondskaben af Jan Guillou. En virkelig skrækkelig og tankevækkende bog at komme igen, jeg var flere gange ved at give op simpelthen fordi historien var for grusom. Jeg kom dog igennem den og jeg har ikke planer om at læse den igen. Det er dog alligevel en bog jeg vil anbefale andre at læse og derfor skal den have titlen som bedste bogklubsbog.

-Årets skuffelse
Pigebørn af Louia M. Alcott. Jeg havde glædet mig til at genlæse den, i stedet endte jeg med at kæmpe mig igennem bogen. Hvis det ikke var fordi det var en bogklubsbog var jeg aldrig kommet igennem den. Jeg havde ellers store planer om, at jeg også skulle læse toéren, men den plan blev hurtigt skippet igen.

-Årets overraskelse
Jeg er ikke stor fan af bøger ala Jane Austen, derfor var jeg heller ikke ovenud lykkelig for at bogklubben skulle læse stormfulde højder af Emily Brönte. Jeg må dog indrømme, at det endte med at være en skøn læseoplevelse - som ligefrem har givet mig mod på at læse noget mere Jane Austen.

-Årets mest tankevækkende bog
Uden tvivl Mit smukke genom af Lone Frank. Den fik mig virkelig til at tænke og jeg er stadig ikke færdig med at bearbejde den. Bogen fik mig til at overveje min måde, at tænke som menneske og om mennesket. Utrolig nok og så lærte jeg en masse nyt om menneskets genetik.

Gretelise Holm: Møgkællinger

Jeg har hørt Møgkællinger af Gretelise Holml som lydbog, og jeg tror, det har været en lidt anden oplevelse end at læse bogen, da det påvirker mig mere at høre barske og grumme handlinger, end når jeg læser om sådanne handlinger.

Møgkællinger har to sideløbende historier. Dels handler den om den næsten pensionerede journalist Karin Sommer, der forsøger at finde ud af om Jonas Kamper, er blevet dømt for et mord, virkelig er uskyldig, som han påstår at være. Samtidig hærger en kvinde "kattekvinden", der vil have retfærdighed i forhold til mænds voldvægt og drab mod kvinder. For hver voldtaget kvinde, vil hun kastere en mand og for hver dræbt kvinde, dræber hun en mand.

Også er scenen sat til en nervepirrende fortælling, der ikke ligger fingre imellem. Særligt beretningen om kattekvinden er både barsk og særdeles saftig i forhold til beretninger om hård porno og S/M. Min kæreste blev noget overrasket over nogen af de passager af bogen, som han hørte.

Bogen har en utrolig interessant underliggende diskussion, som jeg tænkte over mange mange gange i løbet af bogen. Der er dagligt sager med voldtægt af kvinder i Danmark. Sagerne får ikke den store opmærksomhed i pressen, og ofte må tiltalen mod manden frafaldes af den eller anden grund. Og mord mod kvinder begået af deres mænd eller andre bekendte er også næsten hverdagskost. Til gengæld vil en sådan dræberkvinde få stor opmærksomhed, da det normalt ikke er kvinderne, der bider fra sig. Og det gør sig også gældende i bogen. Pludselig er mændene bange og tør ikke gå ud alene om natten, og alle presser politiet til det yderste for at finde kvinden. Og det gør sig sjældent gældende mod forbrydelser mod kvinder i dagens Danmark, når vi lige ser bort fra den aktuelle sag om Amager-forbryderen.

Bogen er utrolig spændende og handlingen overraskede mig gang på gang. Afslutningen var helt genial, og jeg havde overhovedet ikke set det komme, så Gretelise gemte bestemt nogle guldkorn til afslutningen. Det var utroligt forfriskende at have fingre i en krimi, der kom udenfor femi-krimien. Man kan sige, at der var visse træk der ligner femi-krimien, da Karin Sommer er kvinde og journalist, men hendes private sfære er slet ikke nært beskrevet som i andre femi-krimier, og hun udgør heller ikke en hovedpersonrolle på samme markante rolle som i femikrimier. Faktisk synes jeg, at denne bog har mange personer, der kan karaktiseres som hovedpersoner, og det var meget forfriskende og interessant.

Dette var min første oplevelse med Gretelise Holm, og jeg håber bestemt ikke det bliver den sidste.

mandag den 3. januar 2011

Haruki Murakami: Norwegian Wood

Norwegian wood af  og Haruki MurakamiJeg har tidligere udtalt mig yderst positiv om Sønden for grænsen og Vesten for solen af Murakami, som var mit første bekendtskab med Murakami. Jeg har siden glædet mig til at udfordre hans forfatterskab endnu mere og Norwegian Wood blev den næste.

Bogen handler om Toru Watanabe som høre Beatles sangen "Norwegian Wood" og straks sender tankerne tilbage til sin
 studietid i Tokyo. En historie om stor kærlighed og stor ensomhed.

Endnu engang formår Murakami at gøre noget, som jeg synes lyder som en ret kedelig historie, til en fantastisk læseoplevelse. En ret trist historie om en fyrs svære kærlighedsvalg bliver fortalt på en så fin og levende måde, at man som læser næsten kun kan forsvinde ind i den japanske kultur og bare sluge den ene sætning efter den anden.

Jeg har virkelig svært ved at anmelde Murakami fordi bøgerne er så fine og de får så mange følelser frem i mig, som jeg har virkelig svært ved at beskrive. Så I stedet vil jeg bare anbefale jer allesammen at udforske Murakamis forfatterskab - hvis I da ikke allerede har gjort det.

søndag den 2. januar 2011

Mit bogår 2010

Det er blevet tid til at give en status over mit bogår i 2010.



I bogklubben er vi blevet enige om et par kategorier, som vi skal bruge til at beskrive vores respektive bogår, så her følger mit bogår.

- Årets oplevelse
Det er ikke nemt at vælge bogen, der skal være årets bogoplevelse, da jeg har læst mange gode bøger i år. Der har været mange bøger, der har underholdt og glædet mig, der har fået mig til at tænke eller på en anden måde har påvirket mig. 
Men jeg kan jo ikke skrive om alle 62 bøger, som jeg har læst, så derfor har jeg udvalgt tre kandidater til kategorien som årets oplevelse:
Lone Frank: Mit smukke genom
Min bedstemors historie
Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula

Da jeg heldigvis har en kategori, der hedder årets bogklubsbog, sender jeg Min bedstemors historie derover.
Lone Franks bog var virkelig en stor oplevelse at læse, det var utroligt spændende at læse om de forskellige undersøgelse som Lone gik igennem for at kortlægge sit genom og alle hendes tanker om resultaterne og projektet. Mit smukke genom er en bog, som jeg nok ikke ville have læst, hvis jeg ikke var blevet anmelder af den for Gyldendal. Jeg er rigtig glad for at have læst bogen, og bogen satte virkelig mange tanker i gang hos.
På en fin andenplads kommer Populærmusik fra Vittula. Der var meget delte meninger om den i bogklubben. Jeg synes den var vildt sjov, og jeg kunne nikke genkendende til mange ting fra min egen barndom. Og det er en af de bøger fra bogåret 2010, som jeg gerne vil læse igen. 

- Årets bogklubsbog
Helt generelt vil jeg sige, at jeg synes, vi har læst mange gode og spændende bøger i bogklubben i 2010, og at vi er kommet vidt omkring. Der har været meget delte meninger om bøgerne, og det har affødt spændende diskussioner, så det har bestemt været et godt bogklubsår.
Min bedste bogklubsbog var Min bedstemors historie. Det var spændende at læse om de forskellige kvinders fortællinger om deres bedstemødre, og jeg blev meget berørt af mange af fortællingerne. Samtidig gav bogen et spændende indblik i kvinders liv gennem de sidste 100 år, hvilke udfordringer kvinderne havde, hvordan deres familieliv var, og bogen viste også hvordan samfundet har udviklet. Samtidig jeg fik også tænkt en del på mine egne bedstemødre, deres liv og personligheder.

 - Årets Skuffelse
Jeg havde glædet mig til at genlæse Stormfulde højder af Emile Brönte. Jeg læste den for 6-7 år siden, og jeg huskede bogen som god. Da jeg nu skulle læse den igen, blev jeg aldrig rigtig fanget af bogen, og jeg synes hovedpersonerne var utrolig irriterende, så den bog får prisen som årets skuffelse.

- Årets Udfordring
Årets store udfordring var de to store russiske romaner Krig og Fred samt Anna Karenina af Leo Tolstoy. Der var både den sproglige udfordring at læse bøgerne på engelsk, udfordringen med at holde styr på alle de russiske navne og kælenavne samt i Krig og Fred at komme igennem krigsfortællingerne, som jeg synes var en smule langtrukne. 
Men da jeg var kommet godt i gang med bøgerne, blev jeg rigtig fanget af dem, og alle de spændende personportrætter og skildringer af skæbner, som bøgerne indeholder. Jeg er rigtig glad for at have læst de to bøger, for de er begge to gode, spændende og meget indholdsrige bøger.

- Årets overraskelse
Årets overraskelse er en bog, som jeg netop har læst her henover julen. Overraskelsen var William Fiennes' Snegæssene, der handler om en rejse gennem Nordamerika for at følge snegæssenes træk mod nord. Bogen er skrevet i det smukkeste sprog med de mest fantastiske beskrivelser af natur, mennesker, Williams sindstilstand og hele stemningen på rejsen. Jeg sad tilbage og var virkelig overrasket over bogens sprog, de mange små anekdoter og forbløffelsen over, at man kan skrive en så spændende bog om snegæs.

- Årets mest tankevækkende bog
Som jeg skrev ovenfor fik både Mit smukke genom og Min bedstemors historie mig til at tænke meget over mange ting i 2010.
To lydbøger fik også mine tanker i gang, og især om forbrydelse, straf samt mænd og kvinder som forbrydere og ofre - nemlig Hermann Koch's Middagen og Gretelise Holms Møgkællinger. I Middagen diskuteres det, om en familie skal undlade at melde sønnerne for en forbrydelse. Og i Møgkællingerne er der en meget interessant underliggende diskussion af, om forbrydelser mod mænd er mere alvorlige end forbrydelser mod kvinder. De store moralske spørgsmål, der blev serveret i de to bøger, fik jeg virkelig til at spekulere over nogle ting, som jeg ikke har skænket mange tanker tidligere.