Sara Blædel: Dødsenglen

Jeg havde længe glædet mig til at Dødsenglen skulle udkomme og glæden var derfor stor da jeg fik bogen i julegave. Jeg kastede mig nærmest over den og den blev læst på et par timer den 25. december.

Bogen handler om den stenrige Sachs-Smith familie, som også bliver nævnt i Hævnens gudinde. Familien har i flere år, i al hemmelighed, været i besiddelse af en international kulturskat nemlig glasikonet; dødsenglen. Da ikonet pludselig forsvinder, og politiet samtidig meddeler familien at moderens død nogle måneder tidligere ikke var selvmord men mord, ruller lavinen. Louise Rick er på sammetid involveret i en sag om en forsvunden dansk kvinde, der forsvandt på en solo rejse til Spanien. Da endnu en kvinde forsvinder fra samme område ser det ud til at kvinderne har været udsat for en forbrydelse.

Jeg er som tidligere nævnt stor fan af Sara Blædels tidligere bøger og derfor var forventningerne til Dødsneglen også meget store. Jeg forventede en rigtig fangende historie. Det startede også meget godt, men så gik det helt galt.

Desværre synes jeg at plottet var alt for gennemskueligt, jeg gættede meget hurtigt hvem moderen var og brugte ret langtid på at være irriteret over at politiet ikke bare kunne gennemskue det. Egentlig synes jeg der var en masse ligegyldigheder i bogen, som jeg ikke rigtig kan se hvad jeg skal bruge til. Men mon ikke Sara Blædel kommer med en ny bog til december - så får jeg sikkert svar. Egentlig synes jeg at afslutningen er lidt mærkelig, Louise Rick skal ud i nogle ændringer og det fik mine tanker hen på en anden dansk krimi forfatter - hvilket virkelig undre mig.

Jeg ved ikke om det er fordi, at krimi forfattere gerne skal komme med en bog hvert år at historien ligesom bliver lidt svag. For jeg synes egentlig det er en generel tendens. Desværre. Jeg har i hverfald besluttet, at jeg holder pause fra krimier for nu.