Månedens bog: To kill A Mockingbird af Harper Lee

Til oktober måneds bogklubsmøde skulle vi læse To Kill A Mockingbird/Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee. 

Romanen handler om en relativ kort periode i Scouts barndom. En periode hvor hendes far forsvare en sort mand som er anklaget i en voldtægtssag. Bogen foregår i slutningen af 1930érne i sydstaterne, USA. Dermed ikke en tid eller sted hvor sorte mennesker beregnes som særlig meget, faktisk har de næsten ingen værdi. I romanen følger vi altså de udfordringer som Scout og hendes bror Jem udsættes for pga. deres fars valg.

Alle i bogklubben havde forventet en bog med fokus på raceintrigerne dengang og hvor retsagen mod den sorte mand havde et stort fokus. Det var dog ikke helt det vi fik indfriet. Bogen handler primært om Scouts liv som lillesøster og kampe som pige og med en enlig far. Derfor var der stor grund til at blive skuffet, da vi skulle læse mere om Scouts kærlighedskvaler, venneproblemer, familieproblemer osv. Nogle gange glemte man lidt at Scout ikke var andet end et barn på 7-8 år i bogen.

På trods af at bogen var noget anderledes end forventet var de fleste i bogklubben meget grebet af bogen. Den er yderst flot skrevet, og som læser bliver man meget nemt rørt over Scouts historie og handlinger. Dem der ikke var så store fan af bogen, havde primært den anke at der ikke sket nok i bogen. Så hvis man forventer en bog med masse af spændingskurver er det nok ikke den her bog man skal læse. Der er nemlig primært fokus på selve historien, og historien foregår over et par år og det kan mærkes at det er en øjeblikshistorie der beskrives. 

Alle i bogklubben var dog glade for at have læst bogen, og ingen fandt den decideret dårlig. Vi var primært skuffet over at race forskelsbehandlingen på mange måder fulgte så lidt i bogen. Vi vil dog stadig anbefale folk at læse den.

Månedens bog: John Irving: Verden ifølge Garp

Verden ifølge Garp af John Ivring var bogklubsbogen til juli måned. Bogklubsmøderne i juli og august blev aflyst pga. først sygdom og derefter ferie, så det var først her i september, vi fik talt om bogen. Den lange ventetid på at diskutere bogen betød desværre, at vi havde glemt ret meget af handlingen i bogen, så derfor bliver anmeldelsen også lidt kortere end normalt.

Vi var helt enige om, at bogen var rigtig god. Det havde været en rigtig god oplevelse at læse Verden ifølge Garp, og bogen var rigtig underholdende. Vi kunne lide John Ivrings måde at beskrive Garp og alle de sjove og mærkelige oplevelser, som Garp har gennem livet.

Kort fortalt så handler Verden ifølge Garp om Garps verden fra før han bliver født til hans død som 33-årig. Garp vokser op med en enlig mor, der ønskede et barn men ikke en mand, så hun sørgede for at blive gravid på egen hånd. Som voksen bliver Garp forfatter og flere af hans værker er også gengivet i bogen. Det virker ret godt at Garps værker er med i bogen som en ekstra fortælling i fortællingen.

Da vi som sagt er enige om, at bogen er rigtig god, har vi valgt ikke at skrive individuelle kommentarer til bogen denne gang.

Vi vil give bogen fire til fem stjerner.

Nu læser bogklubben

Til august skal bogklubben læse Neil Strauss' bog Spillet

Det var Rikke der foreslog bogen med følgende begrundelse

Som sædvanlig gennemrodede jeg reolen for at finde inspiration til hvilke bøger jeg skulle foreslå til næste omgang bogklubsbøger. Denne gang søgte jeg også over i min kærestes (korte) boghylde og faldt over Spillet. Efter at have læst og hørt en del om det miljø tænkte jeg at det kunne være sjovt at læse bogen der beskriver det jeg tænkte det kunne være ret sjov at snakke med bogklubspigerne om den.

Hvad de andre forventer af bogen følger her

Anette:
Spillet var den af Rikkes bøger, som jeg havde mindst lyst til at læse. Jeg har hørt lidt om, hvad The Game går ud på, og det var ikke særligt tiltalende for mig. Så det at jeg nu skal læse en hel bog om det, er jeg ærlig talt ikke særlig begejstret for.

Mona:
Jeg ser frem til at læse Spillet, da bogen og hele setuppet har været omtalt af flere gange i medierne. Og så er det heller ikke fjollet at vide, hvis man bliver udsat for Spillet, når man bevæger sig ud i bybilledet. ;) Jeg glæder mig dog allermest til at diskutere bogen med de andre i bogklubben - som jo som bekendt kun består af piger. ;)


Kathrine
Da vi skulle vælge bøger var jeg meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle stemme på The game eller et af Rikkes andre forslag og da bogen blev valgt var jeg egentlig lidt ligeglad. Men jeg glæder mig alligevel til at læse den, da det jo er en bog der har været ret omdiskuteret. Derudover bliver det sikkert lærerigt at læse den og ikke mindst diskutere den med de andre. 

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse her på bloggen. Anmeldelsen af "Verden ifølge Garp", som vi har læst til juli måned, bliver anmeldt her på bloggen i løbet af sommeren, lige nu har vi lidt svært ved at få koordineret et møde hvor vi alle kan være med, sommerferie kalder nemlig på os, på forskellige tidspunkter.

Hvis du vil vide mere om hvordan vi vælger bogklubsbøger kan du læse her

Månedens bog: Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe

Til juni bogklubsmødet læste vi Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe. Som skrevet i Nu læser bogklubben indlægget var det alles første bekendstab med Erlend Loe og alle glædede sig til at skulle læse bogen. 

Romanen handler om ægteparret Bror og Nina som sammen med deres børn tager på ferie til Tyskland, nærmere betegnet i Garmisch-Partenkircen. Byen som efter en tur igennem google translate er blevet til Mixing part.

Romanen er en lang dialog mellem Bror og Nina eller Bror og børn samt lidt af Brors tankestrøm. Bror arbejder nemlig på at skrive teater, hvilket han bruger længe på at tænke på og ikke mindst planlægge hvad der er godt teater. Bror og Nina befinder sig i en ægteskabligkrise, hvor Nina elsker alt der er tysk og er allergisk overfor Bror, mens Bror hader alt hvad der er tysk og har hede drømme om kogebogsforfatteren Nigella.

Da vi mødtes til bogklubsbmødet blev det hurtigt klart, at vi var delt i to lejre; dem som kunne lide den og dem som ikke kunne lide den. Selvom vi er en bogklub og bruger forholdsvis meget tid på at diskutere bøger er det faktisk sjældent at vi er så uenige. Så det er jo rart når det sker. 

Det der gør oplevelsen er bogen så forskellige er primært humoren. To af bogklubsmedlemerne fandt Erlend Loes skrivemåde utrolig morsom og så selvom det egentlig er et ret tragisk emne han tager op. De to andre fandt slet ikke skrivemåden humoristisk men mere langtrukken. 

En ting bogklubbens deltagere dog kunne blive enige om var, at bogen var lettere forvirrende. Især I starten var det meget problematisk at gennemskue hvem der var hvem og flere havde byttet om på Bror og Nina i starten af bogen. Jo mere man læste, og jo mere man kom til at kende hovedpersonerne, blev det dog ret hurtigt mere overskueligt at gennemskue hvem der var hvem og hvem der mente hvad. 

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.

Anette

Jeg synes starten af bogen var meget sjov, og dialogen var skæg at følge. Men jo mere jeg læste, jo mere træt af blev jeg af Nina og Bror og deres dialoger. Bogen var egentligt sjov hele vejen igennem, men det blev bare kørt for langt ud til mig.

Rikke

Jeg var rigtig godt underholdt af bogen og syntes de var sjovt og godt skrevet, hele vejen igennem. Selv om den er nogen ret seriøse emner bogen berør, syntes jeg Erlend Loe fik beskrevet dem på en himoristisk måde, uden at de blev gjort små eller latterlige.

Mona

Jeg blev nok lidt skuffet over bogen. Havde forventet at grine rigtig mange gange, men det gjorde jeg vist kun én gang. Dialogen i bogen er desuden temmelig forvirrende og så er der ting, der ikke rigtig hænger sammen for mig. Bogen var ikke decideret dårlig - bare lidt skuffende.

Kathrine

Jeg er vild med Erlend Loe og jeg skal bestemt have læst meget mere af ham. Jeg grinte mig igennem hele bogen og eftersom jeg har hørt hans andre bøger er endnu sjovere, jamen så glæder jeg mig rigtig meget til at udforske hans forfatterskab endnu mere.

Nu læser bogklubben

Til bogklubsmødet i juli måned skal vi læse "Verden ifølge Garp" af John Irving.


Det var bogklubbens femte medlem Charlotte der foreslog bogen med følgende begrundelse.

Jeg har altid lidt svært ved at finde mine 3 forslag til bøger, når vi skal vælge nye. Heldigvis har jeg altid masser af ulæste bøger på hylderne, så dem tager jeg udgangspunkt i. Denne gang var jeg dog ikke i tvivl om at Irvings "Verden ifølge Garp" skulle med. Det er jo bogen som har lagt navn til min blog, så det er jo alt, alt, alt for dårligt at jeg ikke engang har læst den. Desuden er det jo en klassiker, og dem kan man jo ikke få for mange af!

Hvad de andre forventer af bogen følger her

Anette: Jeg har ikke et særligt stort kendskab til Verden ifølge Garp, så derfor forventer jeg mig ikke det store af bogen nu. Jeg har læst et meget rosende omtaler af bogen, så jeg er spændt på, om jeg er enig med dem.

Kathrine: Jeg er lidt ambivalent omkring bogen, jeg vil egentlig gerne læse den men samtidig var det ikke lige den af Charlottes bogforslag jeg helst ville læse. Men altså nu får jeg den da læst og eftersom jeg er blevet anbefalet den mange gange så forventer jeg en fantastisk bog.

Mona: Jeg kan ikke finde ud af om jeg ser frem til at læse bogen eller slet ikke. Den har længe stået og kigget på mig i bogreolen, og jeg har også gået i gang med den en gang. Men den frister mig ikke rigtig. Måske fordi det er sådan en man "bør" læse - og sådanne bøger har jeg det vist lidt svært ved. Og så hjælper det heller ikke at jeg egentlig gerne ville have læst en af de andre bøger Charlotte satte til valg. :) 

Rikke: Jeg ved egentlig ikke hvad bogen handler om, andet end den smule jeg research jeg lavede før vi stemte, og tror for en gangs skyld jeg vil prøve at lade være med at læse noget om bogen før jeg har læst den. Jeg stemte på den fordi det er en titel jeg tit har hørt, og det var den af bøgerne der appellerede mest til mig.

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse her på bloggen. Anmeldelsen af "Stille dage i Mixing Part", som vi læste til juni måneds bogklubsmøde, bliver anmeldt her på bloggen på mandag. Hvis du vil vide mere om hvordan vi vælger bogklubsbøger kan du læse her.

Månedens bog: Du som er i himlen af Morten Sabroe

Som vi skrev i dette indlæg om vores forventninger til bogen, så har vi i bogklubben læst Du som er i Himlen af Morten Sabroe til maj måneds bogklubsmøde. En bog vi havde lidt forskellige forventninger til, men som overvejende var en positiv oplevelse for os alle.

Den positive oplevelse ventede dog lidt på sig, da vi alle undervejs sad med undren over opbygningen af bogen, der starter med forhistorien til hvor Morten Sabroe ender i New York, hvor han burde skrive en biografi om Hillary Clinton, dernæst om hans tur til New York og hvordan bogen istedet bliver om hans forhold til sin mor og tilsidst afslutningen, hvor han omsider kommer til det man bliver lovet på forhånd - nemlig en bog om forholdet til hans mor. Der går altså lang tid før man egentlig kommer til det bagsiden af bogen lover en, og man når at blive forvirret undervejs. Man kan som læser undervejs mangle en egentlig rød tråd, men den bliver heldigvis bundet til sidst, når det går op for én at det alt sammen er en helingsproces i forfatterens "opgør" med hans afdøde mor.

Bogen giver i høj grad læseren tankestof om familiemønstre, og især hvordan man fremstiller folk. Et emne forfatteren i høj grad beskæftiger sig med undervejs, da han er klar over at den historie han fortæller vil blive opfattet på en anden måde af en anden. Noget hans mor aldrig forstod - hun så historien på én måde og dette var sandheden.Vi havde nok forventet et større opgør med moderen og dermed også lidt godt til tårekanalerne, men dette var ikke tilfældet. Men det har måske noget at gøre med at vi som piger forestiller os én måde at beskrive dette forløb på, mens den mandlige forfatter angriber det på en anden måde. Derimod så fandt vi et overnaturligt afsnit i bogen lettere malplaceret, men det virker dog rensende for Morten Sabroe og dermed kommer det på en eller anden måde til at fungere.

Morten Sabroes tilgang til opgøret med hans mor er oprindeligt at han skal skrive en biografi om Hillary Clinton. Derfor handler en stor del af bogen også om denne - men med et twist af at hans mor ifølge ham minder om Hillary Clinton. Vi var i bogklubben enige om at vi ikke kunne genkende billedet af Hillary Clinton, som i høj grad var fordrejet af Morten Sabroes forhold til hans mor. Det er måske dog et meget godt eksempel på forfatterens egen skrift om at historier kan blive opfattet på forskellige måder afhængig af hvilken person, der oplever en situation eller person.

Vi havde i Bogklubben svært ved at bedømme bogen og give den stjerner (vi har dog alligevel forsøgt, som I kan se herunder). Vi føler ikke vi har fået "noget" med os fra bogen og at den decideret har lært os noget, måske fordi det er en utrolig personlig bog. Vi havde dog alligevel en god læseoplevelse, og bogen var desuden letlæst og med et meget direkte sprogbrug, og havde dejlige korte kapitler - noget vi i Bogklubben sætter stor pris på, da den så er nemmere at læse i transportmidler eller lige før sengetid. ;)

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.


Mona


Jeg var meget spændt på denne bog, som var et af mine forslag til denne omgang af bogklubsbøger. Bogen levede op til mine forventninger, men på en helt anden måde end jeg havde regnet med. Bogen har dog plantet en vis nysgerrighed i at få læst flere af Morten Sabroes bøger, og kæresten har da også flere af hans bøger i bogreolen, så mon ikke det kan blive til flere.


Kathrine

Jeg havde ikke de helt store forventninger til bogen, men eftersom jeg kom mere og mere ind i bogen fandt jeg den utrolig gribende og rørende - samt utrolig personlig. Jeg synes den satte gang i lidt tanker hos mig både i forhold til egne relationer og måden hvorpå ting opleves forskelligt. Så jeg kan klart anbefale andre at læse den.


Anette



Jeg havde frygtet en bog, hvor jeg ville sidde og tude over hver anden side, så derfor glædede jeg mig ikke ligefrem til bogen. Bogen blev dog en positiv overraskelse, og det var utrolig interessant at følge den udvikling, der sker i bogen fra at handle om Hillary Clinton til Mortens Sabroes forhold til sin mor. 


Rikke

Jeg var positivt overrasket over bogen, i hvert fald da jeg kom et stykke ind i den. Den var præcis så personlig som jeg havde forventet og håbet på. Som de andre føler jeg ikke direkte at jeg har fået noget ud af bogen, men selv om det er et stykke tid siden jeg færdiggjorde den føler jeg stadig at jeg har nogen tanker, som udspringer af bogen, så det har helt klart været en positiv læseoplevelse!

Nu læser bogklubben

Til juni måneds bogklubsmøde skal vi i bogklubben læse Stille dage i Mixing part af Erlend Loe. 

Det var Kathrine der foreslog bogen med følgende begrundelse.

Jeg har ikke det store kendskab til Erlend Loe men da Rikke, Mona og jeg deltog i litteraturquizen til København læser blev der snakket meget varmt om netop Stille dage i Mixing part. Herefter blev jeg interesseret i at læse den og da jeg efterfølgende udelukkende har hørt godt om Erlend Loes meget minimalistiske og realistiske skrivemåde blev min interesse endnu større. Endvidere synes jeg bogens emne lægger op til gode bogklubsdiskussioner. Så jeg glæder mig meget til at læse bogen. 

Hvad de andre forventer af bogen følger her

Anette: Jeg kender ikke noget til Stille dage i Mixing Part på forhånd. Det er dog en bog, jeg tit har set på hos boghandleren, da forsiden altid fanger mig. Jeg glæder mig til at læse bogen.

Mona: Det var ganske vist ikke denne bog jeg stemte på, da vi skulle vælge bøger, men jeg ser alligevel frem til at læse bogen. Jeg har efterhånden set den omtalt mange steder - og altid positivt - så det har da øget min nysgerrighed. Umiddelbart ville det ikke være en bog jeg ville læse på eget initiativ - men det er jo det fantastiske ved en bogklub; man får lov at læse noget man ellers ikke ville have givet sig i kast med.

Rikke: Ligesom Kathrine blev jeg inspireret af litteraturquizen og stemte da også på bogen, for jeg vil rigtig gerne læse den, og jeg glæder mig til at finde ud af om den lever op til de forventninger jeg har.

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse her på bloggen. Anmeldelsen af "Du som er i himlen", som vi læste til maj måneds bogklubsmøde, bliver anmeldt her på bloggen på søndag. Hvis du vil vide mere om hvordan vi vælger bogklubsbøger kan du læse her

Månedens bog: Thomas Fox Averill: Tsil Café

April måneds bog i bogklubben bød på madlitteratur i form af Thomas Fox Averill's Tsil Café, hvor vi følger drengen Wes' opvækst i en særdeles madglad familie. Både moderen og faderen har hver sit firma omkring mad, faderen driver restauranten Tsil Café og moderen har et cateringfirma. Forældrene laver mad med forskellige ingredienser og fra hhv. den nye og gamle verden. Især faderen holder sig meget strengt til råvarer fra den nye verden, som bl.a. er masser af chili og majs i alle mulige afskygninger. Wes vokser op i dette virvar af mad og kærligheden til maden, familien og familiens venner.

Bogen indeholder opskrifter på en del af de forskellige retter, der bliver omtalt i bogen, og i bogklubben var vi meget ueninge om, det var godt eller skidt med opskrifterne, og om de skabte forstyrrende pauser i læsningen. Sammen med opskrifterne var der også uddybende forklaringer på mange forskellige ingredienser, fx om ananas og mange forskellige slags chili. Disse uddybende forklaringer var vi også ueninge om, om de gav mere indsigt eller blot var en kilde til endnu mere forstyrrelse.

Flere af os sad tilbage med en lidt underlig følelse, da vi var færdige med bogen. Skuffede er ikke det rigtige ord, men helt opløftet over bogen blev vi heller ikke.

Som sædvanligt vil vi hver især give sætte vores egne ord på månedens bogklubsbog samt give bogen stjerner.

Rikke:


Bogen var ikke helt, hvad jeg havde forventet. Jeg kunne godt lide blandingen af historie og opskrifter, og den meget billedlige beskrivelse af smagsindtryk, men som helhed fangede bogen mig overhovedet ikke.

Mona:

Jeg havde ikke store forventninger til bogen og jeg var heller ikke særlig begejstret for bogen. Det var en fin historie, men læsningen blev efter min mening forstyrret af opskrifter og madforklaringer.

Anette:

Jeg havde glædet mig meget til at læse bogen, og jeg synes Wes' fortælling var spændende og meget indlevende. Jeg kunne godt lide de mange opskrifter i bogen og de mange forklaringer på råvarerne, det gav lige et ekstra input. Men trods det sad jeg bagefter og følte mig lidt tom over bogen. 

Nu læser bogklubben

Til maj måneds bogklubsmøde skal vi i bogklubben læse "Du som er i himlen" af Morten Sabroe. Det var Mona, der valgte bogen med følgende begrundelse:

"Jeg har i et stykke tid luret på denne bog, da jeg dels gerne vil have læse noget af dem jeg kalder for litteraturens alfahanner (som udover Morten Sabroe også tæller Jørgen Leth, Ib Michael m.fl.), dels fordi bogens plot med Morten Sabroes portræt af/opgør med sin mor i mine ører lyder tiltrækkende - især fordi det ikke var et emne han havde tænkt sig at behandle i bogform, men på et tidspunkt blev nødt til at skrive om."

Og hvad de andre forventer af bogen følger her:

Anette

"Du som er i himlen var den af de tre bøger, som Mona foreslog, som jeg havde mindst lyst til at læse. Derfor forventer jeg  også en bog, som jeg nok skal kæmpe mig lidt igennem. Heldigvis er jeg tit blevet positivt overrasket over bogklubsbøgerne, så det kan jo ske igen.

Kathrine Jeg har før overvejet at læse Du som er i himlen, så da jeg så Mona havde foresllået den var valget ikke helt så svært igen. Mine forventninger er ret store, så jeg glæder mig virkelig til at komme igang med den.

Rikke
Du som er i himlen var den af Monas bøger der fangede mig mest, så jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang med den (har tyvstartet, da jeg manglede transport-underholdning den dag jeg købte den). Jeg forventer en meget personlig roman, og foreløbig tegner det godt!

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse af bogen her på bloggen. Anmeldelsen af "Tsils café", som vi læste til april måneds bogklubsmøde, bliver anmeldt her på bloggen på torsdag i næste uge. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi vælger bogklubsbøgerne, så kan du læse mere her.

Månedens bog: Richard Preston: Farezone 4

I marts måned læste bogklubben Farezone 4 af Richard Preston. Bogen er en skønlitterær fortælling over de virkelige beretninger om de to farlige vira Marberg og Ebola. Bogen fortæller, hvordan de to vira først blev identificeret i Afrika, de første sygdomstilfælde i Afrika, hvordan smitten kom til Europa og USA, og hvilken forskning der er indenfor de særdeles smitsomme og farlige vira.

I bogklubben var vi alle på forhånd ret spændte på at læse bogen, da den er meget anderledes end meget af den litteratur, som vi læser normalt. Men der var en gennemgående enighed om at bogen overraskede positivt, da vores forventninger ikke var så høje. Det er ikke en bog, der giver så meget at diskutere, da den er meget faktuel og videnskabelig i sin fremtræden. Vi talte dels om sproget i bogen, og om bogen overhovedet fungerer.

Sproget var ikke særlig godt, og tit var der lagt op til meget mere dramatik, end der reelt var grund til. Bogen er skrevet ud fra en række virkelige hændelser, og vi var ret enige om, at vi fik ikke særlig meget mere ud af at læse bogen fremfor mere faktuelle artikler og rapporter om hændelserne. Forfatteren har også forsøgt at beskrive masse følelser i bogen, hvis de personer, der opdager og arbejde med Marberg og Ebola, og desværre kommer det til at virke søgt.

Det må man give bogen kredit for, og som vi sjældent har oplevet før i litteraturen er de meget levende beskrivelser af, hvad Marberg og Ebola gør ved den menneskelige organisme. Det er virkelig nogle ulækre beskrivelser, der er af sygdomsforløbet, og det kan ikke anbefales at læse samtidig med, man spiser.

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.


Rikke: 


Jeg vaklede meget mellem 3 og 4 stjerner, for jeg syntes bogen var rigtig spændende, indholdsmæssigt, men skrivemæssigt var den ikke noget at komme efter. Det er ikke en bog jeg kommer til at læse igen, men jeg kunne godt forestille mig at læse noget mere spændingslitteratur, uden at det decideret er krimi, for det plejer at være det jeg ender med.


Kathrine:



Bogen var ikke så slem som forventet, men langtfra en god bog. Jeg synes historien var okay, men selve skrivemåden var virkelig kedelig og intetsigende. Det er ikke en bog jeg vil anbefale andre at læse.


Anette:


Jeg synes, bogen var rigtig spændende ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt. Det var interessant at læse om de mange forskellige forholdsregler, undersøgelsesmetoder og teknikker, som forskerne brugte på at finde ud af, hvilken virus, der var tale om, og hvordan smitten bredte sig. Til gengæld blev jeg aldrig rigtig begejstret for, at bogen var så ulækker og beskrivende i sygdomsudviklingen, det var for meget af det gode. 

Nu læser bogklubben

Bogklubben skal til april måned læse Tsil Cafe af Thomas Fox Averil. Det var Anette, der foreslog bogen, og her fortæller hun, hvorfor hun valgte at foreslå bogen.

"Jeg elsker at lave mad, læse kogebøger, læse madblogs, så da jeg stødte på Tsil Cafe, var jeg helt sikker, at den bog ville jeg gerne læse. Bogen er en fortælling om drengen Wes, der vokser med op sine to kokkeforældre, og man følger Wes fra spæd, til han åbner sin egen cafe. Jeg forventer en bog med en stor kærlighed til mad, og jeg glæder mig til at læse den og derefter diskutere bogen med bogklubben." 


Bogklubbens andre medlemmer vil også fortælle om deres forventninger til bogen:

Kathrine
Selvom jeg ligesom Anette også har en store interesse for mad, så var Tsil Café den af Anettes bøger som jeg mindst gad læse. Derfor er jeg heller ikke videre begejstret for at den vandt afstemningen og som I nok har gættet glæder jeg mig ikke videre meget til at læse den. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har det sådan med Tsil Café, men beskrivelsen af bogen fanger mig slet ikke. Jeg håber dog at bogen overrasker og jeg ender med en positiv oplevelse.

Rikke
Som Kathrine fangede beskrivelsen af Tsil Café mig slet ikke, men jeg prøver at gå ind til bogen med et åbent sind, for det er ofte de bøger jeg egentlig ikke gad læse, der overrasker mest. Men når det nu er, og vi skal læse den, så håber jeg da at blive inspireret, madmæssigt!

Mona
Jeg ved ikke om jeg har deciderede forventninger til bogen, da jeg gerne ville have læst en af de andre bøger Anette havde sat til afstemning. Men Anette plejer ikke at være dum til at vælge bøger og mine forventninger bliver da også bygget op over hendes egen begejstring for bogen.

Som sædvanligt bringer vi en anmeldelse af månedens bog i bogklubben senere, når vi har læst og diskuteret bogen.

Månedens bog: Karen Blixen: Den afrikanske farm

I februar har vi i bogklubben læst Den afrikanske farm af Karen Blixen. Bogen blev foreslået af Anette, og den blev enstemmigt valgt til bogklubben. Rent faktisk ville flere af de andre i bogklubben også have foreslået bogen, sidst da vi valgte bøger, så det er eftertragtet bog at ville læse.

I Den afrikanske farm fortæller Karen Blixen om sine oplevelser på farmen i Kenay. Bogen er delt op i fem meget forskellige kapitler. De tre første handler om forskellige hændelser, der skete på Blixens farm blandt de ansatte, indfødte og de mange gæster, der kom til farmen. Det fjerde kapitel består af små uddrag fra Karen Blixens dagbog, og det femte og sidste kapitel handler om Blixens sidste tid på farmen.

Vi diskuterede de forskellige kapitler i bogklubben, og særligt det fjerde kapitel med dagbogsuddragene var til stor diskussion. Nogen synes, de var gode, og at det var rart at få Karen Blixens oplevelser helt tæt på, mens andre synes uddragene var kedelige. Til gengæld var vi helt enige om, at det femte afsnit om Blixens farvel til farmen, var det bedste i bogen.

Bogen er meget personlig, men som læser får man ikke meget at vide om Karen Blixen rent privat. Fx bliver hendes mand Bror Blixen kun nævnt to gange i hele bogen. I bogklubben talte vi om det, at bogen er så personlig uden at være privat. Rikke har set filmen "Out of Africa", og filmen er meget mere privat og fortæller en stor kærlighedshistorie om Karen Blixen og Denys Finch Hatton, som man slet ikke får fortalt i bogen, hvor det er dybt og nært venskab, som beskrives mellem de to.

Karen Blixen fortæller meget om de forskellige nationaliteter af afrikanerne, indere og andre, som hun har ansat eller boende på farmen. Her er det tydeligt at bogen skrevet for over 50 år siden, da afrikanerne er omtalt om negere, og Karen fortæller meget om de forskelle hun oplever på de forskellige racer. Og en sådan ordlyd finder man sjældent i en bog skrevet i dag. Blixen's observationer er måske ikke politisk korrekte efter dagens standarder, men vi fandt dem alle uhyre interessante og meget lærerige at læse.

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.


Rikke 



Jeg havde glædet mig meget til at læse Den afrikanske farm, men den skuffede mig. De første 3 kapitler var meget lange at komme igennem og jeg havde egentlig regnet med en langt mere personlig bog. Den sidste del af bogen var dog rigtig god, så derfor ender jeg på 3 stjerner.


Kathrine 

Jeg havde også glædet mig til at læse Den afrikanske farm og den skuffede mig bestemt ikke. Fra første side var jeg grebet og kunne knap nok lægge bogen fra mig. Dog var jeg ikke fan af det 4 kapitel, hvor jeg var på vej til at opgive flere gange. Men overordnet set har det været en fantastisk læseoplevelse.


Anette

Jeg havde også glædet mig meget til at læse Den afrikanske farm. Jeg skulle lige i gang med bogen og vænne mig til Karen Blixens skrivemåde, men så blev jeg også fanget af de mange forskellige historier og oplevelser. Bogen levede fuldt op til mine forventninger, og den blev bare bedre og bedre jo længere, jeg kom i fortællingen. Jeg glæder mig til at genlæse den, når det bliver sommer og varmt. 

Månedens bog: Rødby-Puttgarden

Januars bogklubsbog var Helle Helles Rødby-Puttgarden, som var Monas forslag og enstemmig valgt af de øvrige medlemmer af bogklubben.

Bogen følger Jane, som er flyttet hjem til sin søster Tine i deres fælles hjemby Rødby. Tine går hjemme på barsel med sin lille datter, men arbejder normalt i "parfumen" på færgen mellem Rødby og Puttgarden. Her skaffer hun også Jane et job. Meget enkelt, så følger vi de to søstres liv i provinsen. Et liv, som umiddelbart ikke virker dramatisk med arbejde indimellem, madlavning og at være sammen med folk fra omegnen - og oftest folk de har kendt "altid". Jane tager os desuden med tilbage til pigerne barndom og ungdom, og ikke mindst deres afdøde mors barndom, ungdom og det liv de havde med hende. Alt sammen i et perspektiv fra en fortæller, der prøver at finde sin plads i livet.

Helle Helle er kendt for at skrive præcist og mest af alt beskrivende med en evne til at ramme, så præcist at det giver plads til eftertanke. Hendes skrivemåde var også noget af det vi var omkring i vores diskussion af bogen. Det er vist en skrivemåde man enten elsker eller ikke så godt elsker - og det gav sig vist også til udtryk i bogklubben. Ihvertfald var det vist ikke alle, der havde i sinde at læse andre af hendes bøger - mens andre var mere ivrige. Om ikke andet, så kunne vi blive enige om at bogen var nem at læse og at det ikke havde taget os lang tid.

Vi diskuterede også søstrenes liv. Havde de et kedeligt liv og ville de mon vælge om, hvis de fik muligheden - eller var de godt tilfredse og var det mon os med andre typer af liv, der kom til at dømme. Ihvertfald satte det gang i en snak om vores egne hverdage, og hvordan vi var sikre på at vi ikke havde lyst til at bytte - selvom det måske kunne se kedelig eller uinteressant ud for andre.

Diskussionen kom også omkring et af kernepunkterne for Helle Helles forfatterskab, og især denne bog, nemlig hvordan samfundet omkring én er med til at forme os - hvilket måske især giver sig til udtryk i en lille by som Rødby, hvor folk gerne bor hele deres liv.

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.

Anette

Rødby-Puttgarden er min første Helle Helle bog. Jeg havde glædet mig til at læse den, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Jeg blev hurtig fanget af Helle Helle's skrivestil og hendes beskrivelser af de to søstres liv og jeg læste bogen lynhurtigt, da jeg måtte vide hvad der skete med søstrene.

Kathrine

Jeg har fornyligt læst Ned til hundene af Helle Helle og havde glædet mig til denne bog. Jeg blev bestemt ikke skuffet, faktisk var den bedre end ned til hundene. Jeg er helt klart fan af Helle Helles skrivemåde og evne til at beskrive noget så kedeligt på en så interessant måde.

Mona

Jeg er blevet ret glad for Helle Helle, og Rødby-Puttgarden skuffede mig ikke omend jeg nok var mere begejstret for Ned til Hundene. Men alt i alt så vil jeg gerne anbefale at læse bogen - for dårlig er den ihvertfald ikke. ;)

Månedens bog: Alt bliver oplyst

December måneds bogklubsbog var Alt bliver oplyst af Jonathan Safran Foer. Bogen var Kathrines forslag til denne omgang bøger og der var i bogklubben lidt forskellige meninger om hvorvidt bogen skulle læses.

Jonathan Safran Foer rejser til Ukraine for at finde informationer om hans families skæbne under 2. verdenskrig. Her møder han sin guide, den unge ukrainer Alex som har en stor hang til USA. Alex´s bedstefar og hund. Denne blanding af personligheder giver en ellers grusom historie et lille tvist af humor og lethed.

Fortælleren er den unge ukrainer Alex, der sammen med sin bedstefar skal guide Jonathan frem til den landsby hans bedstefar voksede op i før krigen. Han søger den kvinde som hjalp hans bedstefar med at overleve krigen. Men krigen udsletter alle spor - selv landsbyen er forsvundet fra kortet. Alt bliver oplyst er en roman om skyld og medvirken, dengang og nu. Fra 1700-tallets jødiske shtetl over holocaust og frem til en nutid hvor den grusomme fortid bliver fortrængt. Alt bliver faktisk oplyst, det er bare ikke alle som ønsker det bliver oplyst. 

Romanen er bygget op som en blanding mellem nutid og fortid. Der springes i tid, der foregår en (halv) brevudveskling og det hele er tilsat lidt humor og respekt overfor Holocaust. Disse spring mellem fortid og nutid samt breve kan gøre bogen vanskelig at forstå og finde rundt i. Roman lever helt op til det ry Jonathan Safran Foer har om sin skævhed. Selvom bogklubsmedlemerne alle læste bogen på danske var vi ikke i tvivl om denne skævhed.

Sproget er noget af det mest særlige ved bogen. Fortælleren Alex snakker langt fra flydende engelsk hvilket gør hans tekster meget underholdende og forvirrende. Jonathan Safran Foer står for de fortide forklaringer og for at rette Alex´s tekster til. Dette giver romanen mere kant og de forskellige synsvinler giver bogen et smukt sprogligt sind. Samtidig er de forskellige spring og syndsvinkler også med til at gøre romanen meget forvirrende. Men når man forstået konceptet med bogen giver hele opbygningen meget mere mening.

Bogklubben er alle glade for, at have læst bogen på dansk. Handlingen er ikke ligefrem kompliceret, men forståelsen ved de mange spring og skævheder ville måske nemt have forsvundet ved at læse den engelsk. Heldigvis virker oversættelsen af bogen ret god og ikke mangelfuld. Det virker som om oversætteren har fanget de små skævheder og finurligheder godt.

Romanen er meget tung at læse. Nogle gange kunne det være nødvendigt at holde pause for ligesom at komme op til overfladen igen. Hermed ikke ment, at bogen er dårlig. Historien er bare meget tung og får læseren til at tænke over mange ting undervejs. Der var ret stor enighed om, at romanen ville have godt af en genlæsning. Det virker som en roman som en bog med mange lag og derfor kan der komme meget ud af at genlæse den (igen og igen).

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.

Mona

Jeg vil starte med at skrive, at jeg skal have læst denne bog igen! Det vil jeg gerne, da jeg ikke er sikker på at jeg forstod alle detaljer - eller måske nærmere, at der er flere lag i bogen end jeg umiddelbart opdagede. Men jeg synes det var en virkelig fin historie, som dog også hen mod slutningen gjorde mig helt ked af det og forfærdet. De forskellige skift i fortællestil gjorde mig i starten forvirret, og igennem hele bogen kunne det godt irritere mig, når man skiftede fra en fortællestil til en anden, oftest fordi man var blevet optaget af historien, og nu skulle fokusere på noget helt andet. 


Anette

Jeg havde set frem til at læse bogen, og jeg synes bogen var interessant at læse og meget overraskende og uforudsigelig. Jeg kunne rigtig godt lide, at bogen var så vekslende mellem fortællere og historier, det gjorde fortællingerne meget levende. Jeg sad dog tilbage med følelelse af ikke at have helt forstået bogen fuldstændig, så jeg må prøve at læse den igen senere.


Kathrine

Som den eneste i bogklubben havde jeg allerede et kendskab til Jonathan Safran Foer. Jeg var allerede vild med hans skævheder og måde at skrive på. Og selvom der er stor forskel på hans forskellige bøger, så skuffede denne mig slet ikke. Jeg glæder mig til en dag at genlæse bogen, det bliver sikkert på orginalsproget da jeg gerne vil have den ægte oplevelse af især Alex. De forskellige spring irriterede mig rigtig meget i starten, men stille og roligt indså jeg det fantastiske ved denne "trekant". Den giver virkelig bogen en anderledes dybde som er svær at forklare. 

Månedens bog: Stormfulde højder

November måneds bogklub var Stormfulde højder af Emily Brönte. Bogen var et af Rikkes forslag til denne omgang bøger og der var vidst delte meninger i bogklubben, om det var et hit at skulle læse den.

Stormfulde højder foregår i Yorkshire hvor familien Earnshaw bor på en afsides liggende ejendom. Efter en forretningsrejse kommer faderen hjem med en lille dreng der slet ikke minder om de mennesker der bor på egnen. Den lille dreng, Heathcliff, bliver med det samme gode venner med datteren, Catherine, i familien, mens sønnen, Hindley, bliver misundelig på Heathcliff.

Uden at afsløre for meget handler Stormfulde højder om Earnshaw-familiens liv gennem en årrække, hvor også Linton-familien kommer til at spille en stor rolle, og forholdet mellem Heathcliff og Catherine er omdrejningspunktet.

Emily Brönte blev selv født i Yorkshire og voksede op på en præstegård der, sammen med sin bror og 2 søstre. Angiveligt har de vidtstrakte heder inspireret både Emily og hendes søstre til deres historier, og landskabet spiller da også en væsentlig rolle i Stormfulde højder.

Flere medlemmer af bogklubben havde til at starte med givet sig i kast med at læse bogen på originalsproget, engelsk, men måtte give fortabt undervejs og tage den danske udgave i stedet. Det engelske sprog, i hvert fald med den lokale dialekt, var svært at læse og så svært at holde styr på at siderne skulle læses igen og igen.

Generelt syntes vi at sproget i bogen var ret "brutalt" sammenlignet med for eksempel Jane Austen, der godt nok skrev 30-40 tidligere end Emily Brönte, men som er den eneste fælles reference vi havde i kvindelige engelske forfattere fra 1800-tallet.

Bogen var et spændende bekendtskab, selv om den til tider var meget forvirrende at læse. Flere af hovedpersonerne hedder for eksempel Catherine og da personerne tit nævnes som Hr. Linton eller Earnshaw var det i starten meget forvirrende at læse, specielt fordi der springes mellem nutid(1801-1802) og datid og Linton i datiden ikke nødvendigvis er den samme som i nutiden.

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerne.

Anette:

Jeg havde glædet mig til at genlæse Stormfulde højder, men mine forventninger til bogen blev ikke indfriet. Jeg blev ikke fanget af bogens handling, og jeg synes bogens hovedpersoner mest af alt var rigtig irriterende, også har jeg svært ved at være begejstret for en bog.

Kathrine:

Bogen var ikke helt hvad jeg havde forventet, tværtimod. Jeg er ret vild med, at bogen er meget direkte i sproget selvom den er skrevet i 1800 tallet. Endvidere synes jeg den var meget rørende og jeg var en lille smule skuffet da den sluttede.

Rikke:

Selvom jeg ikke er sikker på at jeg helt har forstået handlingen i Stormfulde højder endnu er jeg glad for at have læst den. Jeg syntes bogen var rigtig godt skrevet/oversat og jeg kunne virkelig leve mig ind i historien fordi beskrivelserne af landskaber og rum var så beskrivende og fængende.