Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Moster Trines hjørne give os et indblik i sin bogverden.

I mit barndomshjem blev der altid blevet læst højt for mig og mine søskende. Ud af en søskendeflok på tre, er jeg den eneste bogorm, mine søskende læser også, men ikke så meget som jeg. Mine bedsteforældre havde mange bøger, de var, som jeg er det, meget historisk interesseret. Faktisk har jeg tre af deres bogreoler i mit hjem, en del af deres bøger har jeg også.

Inspireret af 1. maj, har jeg lånt en bog om Thorvald Stauning på biblioteket, den er skrevet af Henning Grelle i 2008. Politiske biografier fylder en del i mine bogreoler. Denne bog om Stauning må jeg eje selv, den bliver en del af min samling på et tidspunkt.

Unge Lau’ er mit nyeste bogindkøb, den handler om den danske filminstruktør og skuespiller Lau Lauritzen junior.

Hanne Bech Hansens ’Lasten’ ligger på bordet, jeg er gået i stå med den, men satser på snart at give den en chance til. Inger Wolfs krimiserie læste jeg i påskeferien. Den første bog i serien – ’Sort sensommer’, læste jeg på min ebogslæser, de tre andre i rigtig bogform.

Kan ikke nøjes med at nævne én yndlingsbog, ’Undtagelsen’ af Christian Jungersen, ’De røde enge’ af Ole Juul, ’Kongens fald’ af Johannes V. Jensen, ’Babettes gæstebud’ af Karen Blixen hører til mine yndlingsbøger. Jeg må også nævne ’Louise-trilogien’ af Hanne-Vibeke Holst, jeg slugte den, da jeg var teenager, og kan da godt finde på at læse den igen.

Biografier, klassikere, krimier og (man er vel pige) lidt chick lit hører til mine favoritgenrer.

De svenske og norske krimier har jeg stadig til gode, har koncentreret mig om de danske forfattere indtil videre. Sara Blædel og Elsebeth Egholm var de to første ’krimidronninger’, jeg læste bøger af. Dog mangler jeg at læse de sidste bøger i Elsebeth Egholms serie om Dicte Svendsen. Gik i stå i bind 3 eller 4, og er ikke kommet videre. Har hele serien, så har mulighed for at blive færdig. Sara Blædels sidste bog ’Dødsenglen’ var jeg ikke så begejstret for, som jeg var for de første bøger i serien.  

Jeg kommer ind i en helt anden verden, når jeg læser, om det er Morten Kochs fortællinger om de gode og onde på landet, Karen Blixens liv i Afrika eller Hanne-Vibeke Holst beretninger om Louise, Therese eller Charlotte. Der bliver lukket op for mange nye verdner, som jeg, på den ene eller anden måde, lærer noget af eller blot forsvinder ind i.

I min stue står en dejlig lænestol, der elsker jeg at sidde og læse. Når jeg er i mine forældres hus, sidder jeg ude i haven med en god bog.

’De 5’, bøgerne om børnene i Bulderby, ’De 8 unger’, H.C. Andersens eventyr, Flemming-bøgerne (som jeg fik af min far) og Ronja Røverdatter var mine yndlingsbøger, da jeg var barn.

Bøger betyder meget i min hverdag. Jeg arbejder på et skolebibliotek, så jeg skal holde mig ajour omkring børnelitteratur. Når jeg er hjemme, slapper jeg gerne af med en god bog, det kan være faglitteratur eller skønlitteratur.  Jeg besøger mit lokale bibliotek et par gange om ugen, benytter bibliotekets hjemmeside næsten hver dag, og følger med i deres nyindkøb.

På min liste over bøger, jeg gerne vil læse, står bl.a. ‘Forbrydelse og straf’ af Dostojevskij. Den har jeg hørt så meget om, at jeg må læse den. 

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Dorthe fra DJ´s krimiblog give os et indblik i sin bogverden.

Først tak til ´Bogklubben mener´ for jeres invitation til at præsentere mig selv.

Sådan officielt er jeg engelsklærer på et gymnasium og læser vidt og bredt fra Shakespeare til Douglas Copeland, men når jeg blogger handler det om min hobby, krimier.

Min yndlingsbog? Uha, håbløst spørgsmål, men min seneste fem-stjernede læseoplevelse er Yrsa Sigurdardottir´s Aske. En fantastisk krimi, som også byder på et indblik i Islandsk kultur og et plot, som fletter vulkanudbruddet i 1973 ind i handlingen på en helt naturlig måde.

Min yndlingsgenre? Overhovedet ingen tvivl. Krimier. Som regel det brede midterfelt mellem den hårdkogte og den hyggelige, for eksempel en god politikrimi af HåkanNesser eller Jussi Adler-Olsen, men jeg slapper også af med den undergenre, der på engelsk kaldes ´cosymystery´ af og til (tænk Barnaby og Miss Marple; puslespilskrimier som fint kan læses af teenagers og gamle bedstemødre). Jeg læser og anmelder mest på engelsk, men jeg prøver også at følge med i det bedste fra Skandinavien.

Hvad får jeg ud af at læse? Jeg lærte at læse for alvor efter nogle få måneder i første klasse, og siden har jeg aldrig kedet mig. For mig er en velskrevet, medrivende bog som at springe ind i en anden verden. Jeg oplever at være der selv på en helt anden måde end i en film, hvor andre mennesker har defineret billederne for mig. Med de allerbedste drøner jeg som regel igennem de første halvfems procent, men når det bliver rigtig spændende, sætter jeg tempoet ned, finder på masser af overspringshandlinger - for det må jo ikke gå alt for hurtigt. Og selvfølgelig er krimier i bund og grund eskapisme, selv om de bedste byder på spændende personer, et indblik i andre kulturer og en vis grad af realisme. Men vi ved jo alle sammen godt, at forfatteren hellere må sørge for at byde på en ´ordentlig slutning´ - en slutning som efterlader os med en følelse af, at nu er verden til en vis grad faldet på plads igen.

Hvad betyder bøger for dig i hverdagen? At læse har altid været en af mine største interesser. I perioder har jeg haft for travlt med studier, job, familie til at læse særlig meget, men for cirka fem år siden blev jeg ramt af kronisk træthedssyndrom. Siden har jeg arbejdet på deltid, og alligevel er der masser af aktiviteter og interesser, jeg har måttet opgive. Min måde at håndtere sygdommen på er, at jeg bruger meget tid på at læse, skrive og blogge om krimier. På en rigtig god dag skriver jeg måske tusind ord, og eftersom jeg har udgivet et par kortprosasamlinger online, kan jeg også klare den udadvendte side af forfatterkarrieren fra min sofa. På en dårlig dag er der ikke kræfter til andet end at ligge ned, men så er en Val McDermid-thriller lige det rigtige til at få mig til at glemme hovedpinen og de ømme muskler.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Kathrine fra Bøger på tværs give os et indblik i sin bogverden.

Min bogverden er for tiden ret presset fra flere forskellige sider der gør at jeg ikke får læst lige så meget som jeg ville ønske at jeg gjorde. Mit studie på universitetet fylder meget og gør at der ikke er plads til meget andet end den litteratur om statistik, opmåling og kortprojektioner jeg får udleveret. På trods af det udnytte jeg de små øjeblikke hvor der er tid til at få læst nogle gode bøger som jeg selv bestemmer. Ofte læser jeg i fantasygenren hvor jeg befinder min i en fiktiv verden og hvor hverdagens problemer glemmes. En gang imellem nærmer jeg mig bøger der kan betegnes som ungdomsbøger, og andre gange noget der nærmer sig science fiction eller gys. Når det handler om gysergenren, kommer jeg nok aldrig i nærheden af en rigtig gyser, det må nemlig ikke blive for uhyggeligt og jeg kan da i hvert fald ikke se en film i den genre. Krimier er en genre af bøger som jeg næsten aldrig kommer i nærheden af. De har ikke formået at fange mig ind i deres verden ligesom en stor del af Danmarks befolkning er blevet i de sidste par år.

For nyligt er jeg begyndt at læse bøger på engelsk og det har åbnet en helt ny verden for mig. For nogle år siden prøvede jeg at komme igennem en engelsk bog, men det lykkedes aldrig og jeg mistede lysten til at læse den bog jeg var i gang med. Derfor lagde jeg projektet på hylden og tog det for nyligt op igen hvor jeg havde en succesoplevelse ved at læse en hel engelsk bog. Da jeg i starten af i år kom i gennem Patrick Rothfuss’ bog The Name of the Wind var det kulminationen på det hele og der jeg fik overbevist mig selv om at det at læse på engelsk var noget jeg godt kunne gøre og faktisk forstå bogen.

Når spørgsmålet om hvad min yndlingsbog er, kommer på bane, har jeg meget svært ved at svare på det.
Yndlingsbog er for mit vedkommende en meget svær størrelse at definere, fordi det kommer meget an på hvad jeg senest har læst. Der er mange bøger som jeg synes er gode og gerne ville sætte på top 10 eller yndlingslisten, men med sådanne spørgsmål er det jo ikke det der efterspørges. Hvis jeg absolut skal sige en yndlingsbog bliver det Skammerserien af Lene Kaaberbøl, nærmere bestemt Skammerkrigen. Det var den serie der som en af de første lukkede mig ind i den fantastiske fantasy-verden hvor jeg elsker at være og derfor har den altid haft en særlig betydning.

Kaaberbøl og hendes bøger kom ind i mit liv da jeg var omkring 10 år, og har siden haft stor betydning. Før det kan jeg huske at jeg har været glad for Troldepus af Dines Skafte Jespersen. De små bøger om den frække troldunge med den hvide usynlighedspind har simpelt hen været så rare og sjove at få læst højt for derefter selv at læse dem.

Som regel læser jeg på sofaen eller ligger i sengen inden jeg skal sove, så det er her jeg holder mest af at læse. Om sommeren er det også lækkert at komme udenfor på græsplænen og med den nye lille have jeg har fået er der nu kommet ekstra store muligheder for lige at lægger sig uden for. Når jeg læser bliver jeg suget ind i en ukendt verden, et sted hvor hverdagen forsvinder og jeg får en mental pause hvor jeg ikke skal tænke på studier og alt andet. Når jeg læser slapper jeg af, og lader op. Ofte er jeg ikke til at komme i kontakt med når jeg læser fordi jeg lukker alt ude og mentalt befinder mig i en anden verden.

Bøger er et af de faste holdepunkter i mit liv. En ting som jeg føler altid har været der og som altid vil være der og følge mig, gennem livets faser uanset hvor jeg kommer hen eller hvad jeg laver.

Min bogverden

Efter en længere pause vender vi tilbage med serien "Min bogverden". I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Louise fra Bogsider give os et indblik i sin bogverden.

Jeg har altid læst bøger. Sådan føles det i hvert fald. Jeg kan ikke huske den første bog, jeg læste, men det var helt sikkert en billedbog. Derpå gik det slag i slag med Jan-bøger, Puk, De Fem, Susy Rødtop og lignende. Det fik jeg meget tid til at gå med. Jeg tror, jeg læste hele skolebiblioteket. Senere, da Jan og Puk og de andre var blevet for barnlige, slugte jeg samtlige ungdomsbøger, jeg kunne komme i nærheden af. Fra min tidlige ungdom husker jeg tydeligt hvilken aha-oplevelse det var at læse "Er du der gud, det er mig Margaret", som handlede om den første menstruation og bryster! Uha. Senere blev emnerne lidt mere alvorlige og handlede om den første gang, ufrivillig graviditet, dumme forældre, indvandrere, abort, narko og den slags. Lidt i den socialrealistiske genre - er der i øvrigt nogle der kan huske den der ungdomsserie fra Gyldendal, med omslag der var i én farve, og så stod titlen med store, hvide typer? Ung i dag eller lignende  tror jeg, serien hed. I den serie udkom også Tine Brylds Liv & Alexander-serie, som jeg ikke vil tøve med at kalde mine absolutte yndlingsbøger fra den tid. Også passende i betragtning af Tines Bryld triste død i dag. Andre ungdomsbøger, der stadig står som store læseoplevelser fra dengang er: Hanne Vibeke Holsts Louise-trilogi (og ikke kun fordi hovedpersonen hedder Louise som mig selv) og Christiane F.

Man kan sige, at jeg stadig ikke er vokset fra ungdomsbøger, da mange af de bedste læseoplevelser fra de sidste par år har været netop ungdomsbøger. Men det lader vi lige ligge et øjeblik, for efter gymnasiet flyttede jeg i en periode til USA, og her måtte jeg af nød kaste mig ud i at læse bøger på engelsk. Noget, som jeg i dag er meget glad for, jeg gjorde, da det er en kæmpe fordel at kunne købe alle de populære bøger billigt, ofte lang tid før de kommer på dansk. Læser i dag mere engelsk end dansk. Og det er så nok her, jeg har lidt af en mangel. Jeg er slet ikke med på hvad der rykker i den danske, litterære verden. Ikke at jeg er a jour med alt på engelsk!

Yndlingsbøger fra mit voksenliv tæller bl.a. Fiskerne af Hans Kirk, The Stand af Stephen King, Vejen af Cormac McCarthy og Hemmelighedernes Hus af Ann-Marie MacDonald.

Tilbage til ungdomsbøgerne, som jeg har slugt en del af de sidste par år, selvom jeg nok ikke engang med god vilje kan kaldes "ung" længere. Men det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål ;-) Interessen har kredset meget omkring dystopier, da jeg er fascineret af tanken om en verden, der ikke er som den, vi lever i i dag. Jeg kan på det varmeste anbefale Suzanne Collins trilogi Dødsspillet. Den er udkommet på engelsk under titlen The Hunger Games, og særligt den første er rent ud sagt uforglemmelig. Også australske John Marsdens Tomorrow-serie (også udkommet på dansk) på syv bind om Australien i krig, er super læsning. Hvis der er nogle af jer, der har teenagebørn, så må og skal de tvinges til at læse både Dødsspillet og Tomorrow-serien.

Og så kan jeg også vældig godt lide krimier, bøger der foregår i de amerikanske sydstater, klassikere, grafiske romaner og meget, meget andet. Der er næsten ikke noget, jeg ikke vil læse, selvom jeg ikke er god til romantiske bøger a la Danielle Steel og biografier. Men det med biografierne er noget, jeg gerne vil komme efter.

Så jeg har mange yndlingsbøger og mange yndlingsgenrer. Jeg læser bedst i min sofa, gerne om natten. Ligger jeg i min seng, kan jeg læse i nøjagtigt 10 minutter, så falder jeg i søvn. Men siddende i sofaen, kan jeg sagtens læse en bog i en køre. Og trimle i seng kl. 3.30. Ikke så smart med et fuldtidsarbejde, hvor mødetiden er kl. 8. 

Jeg kan på ingen måde undvære bøger. Jeg læser for at drømme, identificere mig, lære noget. 

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Emily give os et indblik i sin bogverden.

Din yndlingsbog?
Mine yndlingsbøger er Homers Odyssé og Illiaden. De betager mig fuldstændig og jeg har læst dem begge flere gange. Nej, det er måske løgn. Primo Levis Hvis dette er et menneske er i al tilfælde den vigtigste bog jeg har læst og den der har berørt mig allermest.

Jeg er også rigtig begejstret for min navnesøster Emily Bröntes forfatterskab ligesom jeg ikke takker nej til lidt Jane Austen.

Af lidt nyere litteratur er jeg ret så skudt i de yngre amerikanske New Yorker forfattere, som Janathan Lethem, Jonathan Safran Foer og Michael Chabon. Hvis det skal være dansk er Naja Marie Aidt og Katrine Marie Guldager blandt favoritterne og Karen Blixen er alleryndlings!!

Yndlingsgenrer?
Hvad genrer angår er jeg komplet ukritisk og sluger alt, bare det er nogenlunde i orden. Således læser jeg både Harry Potter, Dan Brown og Marcel Proust og selvom sidstnævnte uden tvivl er mest interessant, så er førstnævnte unægtelig noget hurtigere og morsommere at tygge sig igennem.

Jeg tager den givne bog for hvad den er og er hverken snobbet eller hyperkritisk på trods af min baggrund som bachelor i litteraturvidenskab. For hvis jeg skal være helt ærlig så ser jeg altså også både smagsdommerne og Paradise Hotel i fjernsynet af og til, så derfor kan jeg også sagtens læse både knaldfemikrimier som Läckberg og Marklund og raffineret erotiske noveller hos Anais Nin.

Hvad får du af at læse?
Jeg kobler af og bliver suget ind i en anden verden, imens tiden synes at stå stille der hvor jeg er. Det gør den selvfølgelig desværre ikke og af og til kan jeg sagtens bruge hele eller halve dafe bare på at læse, simpelthen fordi jeg bliver så opslugt af det.

Derfor tror jeg på at man bør læse en masse for at nuancere sit eget (skrift)sprog. Jeg kigger ind i en computerskærm mange timer hver dag, så når jeg skal koble af vil jeg hellere læse en bog end se fjernsyn.

Din favorit læseplads?
Derhjemme er det i en gammel grøn plysstol, som står lige ved vinduet, så der er et godt lysindfald og lige ad radiatoren, hvilket er rart her om vinteren. Om sommeren er det under et kirsebærtræ i mine forældres have. Men jeg kan stort set læse alle steder, larm og forstyrrelser genere mig ikke, jeg lukker mig fuldstændig inde i min bog.

Yndlingsbøger som barn?
Alt Astrid Lindgren, hele Silver og Britta-serien (min egen pony hed også Silver og jeg læste bøgerne igen og igen), Den uendelig historie og så alle Bjarne Reuters Brønshøj bøger. Sidstenævnte gad jeg faktisk rigtig godt læse igen, især Når snerlen blomstrer og Vi der valgte Mælkevejen.

Bøgernes betydning i hverdagen?
Bøger er noget trygt og essentielt for mig, men også noget der giver mig lidt dårlig samvittighed efterhånden, idet jeg slet ikke læser så meget som før i tiden, hvor jeg ca. læste en bog om ugen. Altså af dem man læser for hyggens skyld, studielekture er ikke medregnet. Må vist bare op på hesten igen, men det er formentlig lidt bloggens skyld. Det er nok 'læsetiden', der går til bloggen.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Marianne fra Intetnytundersolen give os et indblik i sin bogverden. 

Hvad læser du i øjeblikket?

Jeg er lige startet på Renselse af Sofi Oksanen, den lover godt. Bagefter skal jeg læse fortsættelsen af Karitas uden title – den skal jeg mødes med min læseklub om.

Derudover læser jeg hele tiden fagbøger i forbindelse med mit kandidatstudie i pædagogisk filosofi.

Din yndlingsbog?

At fremhæve en bog er noget nær en umulig opgave for en bogelsker som mig. Der har været så mange gennem årene – bøger, der på en eller anden måde har efterladt mig en smule forandret, men her er et lille dyk ned i hjertekammeret:

Jules Vernes Kaptajn Grants børn var en øjenåbner for mig, da jeg var barn – der er en verden derude!

Alexandre Dumas’ Greven af Monte Cristo var fascinerende og skræmmende, De tre musketerer var hæsblæsende morsom.

Tolkiens Hobbitten åbnede en ny verden for mig – aldrig havde jeg læst noget lignende, jeg var helt ør.

Ringenes Herre var selvfølgelig en naturlig efterfølger, som jeg har læst flere gange – bl.a. begge gange jeg har været gravid, fordi jeg synes, mine børn skulle møde eventyret, allerede inden de var født!!!

Wergeland-trilogien af Jan Kjerstad er inden for de senere år en læseoplevelse af de helt store.

Harry Potter-bøgerne har givet mig nogle store oplevelser sammen med mine børn.

Jonathan Safran-Foer, her sidder jeg bare og trommer fingre og venter…

- og så er det i øvrigt ofte den sidste bog jeg har læst, der er yndlingsbogen. Lige nu er det Karitas uden titel af Kristín Marja Baldursdóttir!

Yndlingsgenre?

Her må jeg melde pas. Jeg læser sjældent biografier og jeg er ikke blæst fuldstændig bagover af krimier. Jeg har dog læst både biografier og krimier, der har begejstret.

Hvad får du ud af at læse?

Oplevelser og erfaringer som jeg i det virkelige liv aldrig vil få. Jeg bliver en smule klogere på verden og på mig selv – jeg rystes, beriges, belæres, underholdes…

Hvor er dit favoritlæsested/plads?

Jeg læser altid i sengen, men er ofte for træt til at det virkelig rykker, så sofaen, terrassen eller en madras i haven er nok favoritstedet.

Dine yndlingsbøger som barn?

Puk-, Jan-, Kim-, Flemming- bøgerne

De 5

Det mystiske

De sorte brødre af Lisa Tetzner

- altså indtil jeg mødte Dumas og Verne og et par stykker mere

Hvad betyder bøger for dig i hverdagen

Afslapning, oplevelse, fællesskab (min læseklub, mine børn)

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Louise alias Guld.log give os et indblik i sin bogverden. 

Hvad læser du i øjeblikket?

Lige nu læser jeg en lidt sær blanding af bøger, men ikke desto mindre gode på hver sin måde.

Helene Hegemanns Axolotl Roadkill udkom på dansk for et par måneder siden og jeg gyser og griner, mens jeg ruskes ind i et univers af sex, vold, stoffer og ekstrem ungdom. Den er blevet kaldt en ny Christiane F. Det ved jeg nu ikke, men interessant er den. Især fordi den er skrevet i et sprog, der mimer og understreger, den kultur, den beskriver. Den kun 17-årige forfatterinde remixer og sampler genrer, tekster, virkeligheder, realplaner og meget andet, præcis som det passer hende – hun afspejler en informationskultur, hvor vi stjæler med arme og ben, anvender brudstykker og danner egne udtryk. På metaplan anvender hendes ’figurer’ ord og fragmenter fra sangtekster, blogs og anden litteratur og hele mixet som litterært udtryk, fascinerer mig. Sprogligt en ret overlegen bog.

Desuden har jeg endnu en gang kastet mig over den japanske forfatter Haiku Murakami. Norwegian Wood om Watanabe´s mislykkede ungdomsforelskelse, som jeg nu er i gang med, er en ældre udgivelse, men da jeg endnu ikke har fået den læst, var tiden inde. Jeg elsker alt andet, jeg har læst af ham. Hans poetiske sprog er unikt, rodløst og usentimentalt. Hans sproglige billeder er fine og sarte som pergament papir. Han har tidligere været jazz-musiker, hvilket jeg bilder mig ind at kunne mærke mellem linjerne.

Og ja – når man er knap to måneder fra at bliver mor til nogen for første gang, så sniger der sig også en helt ny type litteratur ind i bogreolen. Lotte Arndals Ni måneder før – Ni måneder efter har jeg faktisk nydt at læse sporadisk i. Både for at forstå, hvad der sker med min krop. Og fordi, jeg pludselig er nødt til at holde mig selv i gang.

Din yndlingsbog?

Uha. Det kan ikke besvares entydigt. Jeg er som regel i gang med flere bøger, og har for længst fundet ud af, at det skyldes et konstant udvidelses-behov. Jeg kan sjældent lukke mig omkring kun ét univers af gangen. På samme måde kan jeg ikke ved at fremhæve én enkelt favorit udelukke alt det andet smukke, vidunderlige og unikke litteratur, der er. Men der er naturligvis bøger, som har gjort særlige og uudslettelige indtryk.

Jeg ville helst inddele efter genre, forfatterskaber, livstidspunkt, alder og meget andet. Det vil jeg dog skåne jer for, så her er et lille udsnit. De har alle på forskellig vis enten udvidet eller på positiv vis indskrænket en litterær horisont for mig. Oplevelsen af at sidde med noget ’nyt’ i hænderne, og finde vej gennem teksten selv betyder meget for mig, når jeg læser. Det lever alle disse bøger op til:

Mette Moestrups kingsize, Naja Marie Aidts Poesibog og Ursula Andkjær Olsens Lulus sange og taler har alle gjort stort indtryk og åbnet for en genre, jeg ellers ikke dyrker så slavisk. Solvej Balles Lyrefugl og Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på (og begge forfatterskaber i almindelighed) har banet vej for nye eksistentielle tankespor og begge værker får mig til at græde og le simultant undervejs. De dyrker et filosofisk islæt på en underspillet måde, som jeg virkelig suger til mig.

Lidt samme effekt har Roland Barthes, Simone de Beauvoir og Siri Hustvedt….og så mestrer de alle sproget på en eminent overlegen facon. Jeg elsker at tænke: ”Dét gad jeg godt have skrevet!”.  

Desuden er der et par værker, som jeg nok ikke var gået i gang med af mig selv, indrømmet, men som jeg gennem mit studie er kommet til at holde rigtig meget af. Enkelte værker har fulgt mig i så mange år og ændret mit litteratur syn så fundamentalt, at jeg på ægte nørde-facon konstant køber nye (eller helt gamle) udgaver, hver gang jeg ser dem. Dantes Guddommelige Komedie og Thomas Manns Buddenbroks er blandt disse. James Joyces klassiker Ulysses er en anden favorit, som efterhånden eksisterer i adskillige versioner.

Yndlingsgenre?

Jeg har ikke en foretrukket ’plus-genre’, da jeg lige gerne læser biografier, skønlitteratur, faglitteratur, lyrik, eksperimentel og populærkultur. Men jeg har et par ’minus-genrer’. Fantasy-genren er slet ikke mig, og jeg har generelt meget svært ved alt for overnaturlige universer. Det betyder ikke, at jeg dyrker realisme, men jeg er nok én af de få, som aldrig forstod Harry Potter bølgen. I samme kategori tilhører jeg nok en af de få i landet, som ikke har læst Stig Larsson-triologien. Men jeg duer ikke til krimi. Jeg tænder ikke på det…

Hvad får du ud af at læse og hvad betyder bøger for dig i hverdagen?

Det afhænger selvfølgelig af, HVAD jeg læser. Men litteratur er for mig et andet ’hjem’ for tanker, drømme, håb og glemsel. Samtidig er litteratur på godt og ondt ikke kun fritid og hygge. Jeg har læst Litteratur som hovedfag på Universitetet i seks år, og efterfølgende arbejdet professionelt med netop det felt de sidste tre år. Og da mit arbejde som journalist jo også indeholder et eget begær for sprog og ord, som er godt skruet sammen, så er jeg uundgåeligt blevet lidt fag-blind i visse sammenhænge. Jeg læser ikke kun en bog for historien eller fortællingens skyld. Hvis ikke sproget fænger mig, hvis ikke de givne komponenter hænger ordentligt sammen og hvis ikke tekstens indhold, billeder og opbygning formår at fastholde min opmærksomhed, så holder jeg sjældent ved. Ikke på grund af fag-snobberi og ønsker om høje lix-tal, men fordi min interesse simpelthen forsvinder igen.

Det betyder desværre også, at jeg nogle gange får regulært overload. Enten er jeg i gang med en masse forskelligt, eller også læser jeg slet ikke. Det skyldes nok de mange fler-binds værker og murstensbrokker, jeg gennem tiden har været tvunget til at læse på rekordtid. Meget sjældent er det selvvalgt læsestof og det influerer selvfølgelig på entusiasmen. Omvendt gør det mig så meget mere begejstret, når der imellem disse dukker ægte perler op.

Hvor er dit favoritlæsested/plads?

Om vinteren: I min lænestol foran pejsen med en kop kaffe

Om sommeren: På terrassen eller i hængekøjen i sommerhuset med vind i trætoppene og bare tæer

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Louise fra Zebraprikket give os et indblik i sin bogverden. 


Jeg er vokset op i et hjem med bøger fra gulv til loft, idet min far er en vaskeægte læsehest. Da jeg var lille læste han højt for mig hver aften, inden jeg skulle sove eller fortalte selv-digtede historier, som efter min mening var meget bedre end de skrevne. Blandt favoritterne var historien om Grumfen (en stor abelignende tingest) og hans eventyr, der altid endte med, at han slukkede solen og faldt i søvn, og historien om Blød-og-lækker-dyret, der i bedste Kipling stil handlede om, hvordan pindsvinet fik sine pigge.

Jeg kom til at elske bøger og fortællinger, og da jeg er enebarn, blev det en naturlig ting for mig, at underholde mig selv med bøger, da jeg blev stor nok til at læse selv. Hver uge slæbte jeg nye bøger hjem fra biblioteket – og det blev ikke bedre af, at jeg fik fritidsjob som bogopsætter og fik lejlighed til at se nærmere på nogle af de bøger, jeg ellers ikke ville have haft taget ned af hylden. Min læselyst er normalt omvendt proportional med, hvor meget jeg i andre sammenhænge er tvunget til at læse, så i løbet af gymnasiet faldt antallet af læste bøger for næsten helt at gå i stå i løbet af universitetet. Først her i løbet af de sidste par år har jeg genopdaget glæden ved at læse, og det er dejligt at gå på opdagelse i de høje stakke af ulæste bøger, der i den mellemliggende periode er vokset op rundt omkring i min stue.

Stuen er da også det sted, hvor jeg bedst kan lide at læse. Om vinteren nyder jeg, at lægge mig til rette i sofaen, med et hav af puder i ryggen og et tæppe over benene. Gardinerne skal være trukket for, og det skal være mørkt bortset fra lyset fra lampen over sofabordet. Om sommeren foretrækker jeg at lægge mig på gulvet i en solstribe, med åbne vinduer så jeg kan mærke både varmen og den kølige brise.

Det er svært for mig at vælge en yndlingsbog, for jeg har haft virkelig mange gode læseoplevelser igennem tiden. Der er dog nogle bøger, jeg kan læse igen og igen, og tilsyneladende aldrig bliver træt af. Nogle af disse er blandt andet Marion Zimmer Bradleys ungdomsserie, ”Tågerne omkring Avalon” om kvinderne bag Kong Arthur. Jeg er glad for bøger, der handler om menneskeskæbner, og ”Tågerne omkring Avalon” er en beretning om kvindernes vilkår i den historiske periode omkring Kong Arthur og fortæller samtidig historien om, hvordan kristendommen gjorde op med den hedenske tro, der i bøgerne rummer ægte magi og trolddom. Bøgerne gjorde et stort indtryk på mig i mine teenage-år, og jeg har både læst og hørt dem flere gange. Det samme har jeg med Jean M. Auels serie om Jordens Børn, som stadig er en af mine absolutte favoritter. Seriens fire første bøger, Hulebjørnens Klan, Hestens Dal, Mammutjægerne og Rejsen over Stepperne har jeg læst om og om igen, og de har været lige rørende, glædelige, grusomme, spændende og morsomme hver gang.

De sidste bøger, jeg vil fremhæve er af forfatteren Minette Walters – særligt bøgerne ”Slangens mønster” og ”Disordered minds”. Minette Walters skriver psykologiske krimier, hvor det helt centrale element er menneskers godhed eller mangel på samme. Jeg er stor tilhænger af gyser-bøger, men ingen gyserbøger har været i stand til at vække samme følelse af rædsel som Walters krimier. Det, der gør hendes bøger så virkningsfulde er, at forbrydelsen oftest er begået af helt almindelige mennesker, men at ondskaben eller manglen på medfølelse er så enorm, at det er umuligt at forstå – og alligevel tror man på det, for desværre giver bøgerne også et rimelig realistisk bud på nutidens samfund og ligegyldighed overfor ens medmennesker.

Jeg læser mange forskellige genrer, læser skønlitteratur og faglitteratur, hører lydbøger og læser tegneserier, så ovenstående er kun et lille udpluk af mine darlings. Men jeg er mere kritisk nu, end da jeg var yngre, for med så mange skatte derude, er livet for kort til dårlige bøger. En god bog derimod er en oplevelse for livet.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Marie fra bogfinkebloggen give os et indblik i sin bogverden. 

Når nogen spørger mig, hvilken bog, der er min yndlingsbog, bliver jeg altid lidt flakkende i blikket. Problemet er nemlig, at jeg ikke aner det, og det er jo bare ikke et acceptabelt svar, især ikke, når man som mig læser dansk. Jeg burde jo vide bedre. Jeg har efterhånden fået udviklet et standartsvar: Min yndlingsbog er altid den, jeg senest har læst. Det er faktisk ikke engang løgn. Nu er det ikke sådan, at jeg aldrig læser noget møg, men jeg synes (næsten) altid, at bøger sætter sig fast og vokser videre, når jeg har lukket dem, og den senest læste er naturligt nok den, der fylder mest i bevidstheden. Derfor er min yndlingsbog pt. digtsamlingen Maskebal, et spændende samarbejdsprojekt mellem 15 danske forfattere, og før den var det Mordet på Halland af Pia Juul.

Min interesse for bøger kan jeg takke mine forældre for. Kender på Paludans bogcafé i Fiolstræde i København K.? Cirka sådan så vores stue ud, da jeg var lille. Bøger, bøger, bøger over alt. Det er vist godt, at ingen i familien har haft anlæg for støvmideallergi… 

Min første læseforelskelse var rettet mod en fantastisk børnebog, som der desværre er alt, alt for få, der kender til: Fru Tyksen.

Eller Der var en frue, som slugte en flue, som den egentlig hedder. Kan man andet end elske en bog, der starter således:

’Fru Tyksen, der elsked lakrids og konfekt,

 kom en dag til at sluge et lille insekt.

 Hun sad i sin stue

 og slugte en flue

 og skylled den ned med lidt brus og likør

 -det kan være hun dør.’

Det er den eneste bog, jeg kan helt uden ad. Måske den alligevel tager prisen som yndlingsbogen? Faktisk gør den det i skrivende stund, for jeg kom lige til at genlæse den, mens jeg skrev dette indlæg. 

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Piskeriset, som både blogger om mad og bøger, give os et indblik i hendes bogverden. 

Da jeg var barn, interesserede bøger mig ikke et døjt det første halve år efter, at jeg havde lært at læse i skolen. Så fik jeg influenza og slugte i en ordentlig stak børnebøger i løbet af få dage - og siden kunne min mor nærmest ikke vriste bøgerne fra mig! Jeg havde bøger med overalt, og flere gange måtte jeg kropsvisiteres, når vi skulle køre tur i bilen, for jeg forsøgte som regel at smugle en bog med. Men hvad er der også interessant ved en række marker, man har set mindst tyve gange før, når nu man kan fordybe sig i prægtige eventyrskove og dunkle kældre?

Et af mine yndlingslæsesteder var under min mormors kirsebærtræ om sommeren. Her lå jeg på græsset og slugte 'De tre musketerer', mens solsortene kvidrede og forsøgte at stjæle bær fra træet. I den periode læste jeg mange klassikere og historisk-inspirerede bøger - særligt fortællinger fra det 16. til det 18. århundrede. Men min bogsmag var nu ret alsidig allerede som barn, for mens mange af de jævnaldrende læste om heste og kattekillinger i de små klasser, så læste jeg fagbøger om dinosaurer, slanger og øgler! Dinosaurer var bare så seje, og jeg er stadig ikke blevet for gammel til den fascination. Bøger med hvaler, delfiner og hajer blev også flittigt læst, og jeg kunne snildt være endt med at læse til marinebiolog, hvis det danske farvand havde været bare en smule mere eksotisk. 

Siden fik jeg smag for sci-fi, fantasy og horror, og der egnede en hyggelig have sig ikke til at læse i, så der puttede jeg mig i den dybe lænestol i barndomshjemmet i skæret af en enkelt lampe, mens mørket forsøgte at krybe sig nærmere. Stephen King var stjernen på den lysende himmel af forfattere, og udover en række gode historier gav det mig også en bred viden om den amerikanske præsidentrække og klassiske amerikanske biler i 1970'erne. Pudsigt.

De senere år har jeg ikke fået læst nær så meget, men den store bredde i bogsmag har jeg beholdt. Forkærligheden til fantasy og horror holder ved, men der ryger også en del krimier og blandet skønlitteratur ned. De eneste genrer, jeg ikke plejer at bruge tid på, er biografier og chick lit. Sidstnævnte læser jeg dog en til to eksemplarer af om året, men jeg kan som regel ikke fordrage hovedpersonerne. 

Der har ikke været et yndlingslæsested siden barndommen. Jeg læser som regel i/på sengen, når jeg kører med tog eller en sjælden gang i sofaen. Jeg tror, jeg vil dyrke det sidste noget mere her i løbet af vinteren, men jeg har fundet en erstatning for mormors have - nemlig vores egen have. Vi flyttede i hus sidste vinter, og da jeg lå på et tæppe i haven og læste for første gang i foråret, var det som at komme tilbage til læseoplevelserne under kirsebærtræet. Skyggen fra trækronen var der ikke, men duften fra græsset, fuglekvidderen og den lette brise gjorde mig helt nostalgisk. Jeg glæder mig allerede til foråret, når jeg atter kan nyde en bog på græsplænen.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Katrine fra Vesterbro give os et indblik i hendes bogverden.


Okay, bøger.. bøger.. bøger..

Altså jeg har jo sådan en bachelorgrad i dansk fra Københavns Universitet, som indbefatter sådan noget nordisk sprog og litteratur-halløj, så jeg har virkelig været meget into alt det der med at læse bøger. Jeg vil dog indrømme, at noget af glæden ved at læse bøger rigtig hurtigt forsvinder, når man bliver tvunget ud i sådan noget som Hans Egede Schacks Phantasterne, en bog der skulle forbydes at læse for alle mennesker født efter år 1900. 

Så i en lang periode efter jeg var færdig med mine litteraturhistoriefag, var jeg pretty much færdig med at læse bøger, og skiftede det ud med fjernsyn i stedet for. En vane, jeg nu har lidt svært ved at lægge fra mig igen.

Jeg har dog tidligere i mit liv, været ret glad for at læse bøger. Ikke noget sådan unaturligt, jeg kommer ikke fra et hjem med tunge bogreoler fra gulv til loft, min mor syntes ikke rigtig det passede til indretningen derhjemme, men jeg har da bestemt læst en masse bøger alligevel. 

Jeg tror ikke rigtig, jeg læste bøger som barn, eller jeg var da måske egentlig medlem af Anders Ands bogklub, men den periode at min litterære tilværelse, vil jeg vælge at smutte let henover. 

I min gymnasietid var jeg ret vild med magisk realisme fra Sydamerika, og læste derfor rigtig mange bøger af Isabel Allende og Gabriel Garcia Marquez hjemme i hængekøjen i haven, og jeg vil stadig gerne anbefale alle at læse både Åndernes Hus og Hundrede års ensomhed, for det er satme nogle hyggelige bøger. Det er sådan nogle, man ikke vil have skal slutte, i modsætning til mange andre gode bøger, som jeg godt kan finde på at glæde mig lidt til slutter, så jeg sige, jeg har læst dem og komme i gang med nogle andre. 

I de første år jeg læste på universitetet, havde jeg en periode, hvor jeg besluttede mig for, at jeg ville læse alle de store værker, igen udelukkende så jeg kunne sige, at jeg havde læst dem. Så jeg gik i gang med Don Quijote - vildt sjov!, Proust: På Sporet af den tabte tid - forfærdelig, Ulysses - da jeg lukkede bogen efter at have læst den, gik det op for mig, at jeg ikke havde fattet en skid af hvad den handlede om... osv osv.

Det var virkelig ikke en spændende måde at læse bøger på, og efter omkring 10 dødbiddere, mistede jeg interessen for det projekt, og siden da, har jeg læst lige nøjagtig hvad der passer mig. 

Og det der passer mig i øjeblikket, grundet den megen læsning der er forbundet med mit studie, er det man, i hvert fald i den akademiske verden, vil betragte som lortelitteratur. 

Jeg har netop færdiggjort “How to be famous” af Heidi og Spencer Pratt og er nu i gang med “I hope they serve beer in hell” en selvbiografi af Tucker Max hvori han beskriver hvor stort et røvhul han i virkeligheden er. Det er fantastisk læsning, som jeg gerne vil anbefale til andre læsetrætte universitetsstuderende out there. 

Det kan godt betale sig at lukke computeren og slukke fjernsynet en gang imellem, selvom det ikke er så ofte det sker for mig i øjeblikket. 

God læselyst til alle, eller hvad man nu siger i sådan en situation ;)

Katrine

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Rikke

Jeg har altid været glad for bøger. Før jeg selv kunne læse læste min mor og far op for mig og jeg elskede det! Det med at komme ind i andre folks verdener og lure og blive en del af det var fantastisk. Jeg lærte selv hurtigt at læse og jeg kunne slet ikke få nok! Jeg var en flittig gæst på skolebiblioteket og hurtigt kom jeg over i de lidt mindre letlæselige afdelinger hvor de virkelig gode historier var.

Jeg læser for at komme væk fra hverdagen, jeg syntes det er sjovt at man bare med at sætte sig med en bog kan slappe fuldstændig af. Når jeg læser lukker jeg mig fuldstændig inde i en lille boble og kan være svær at komme i kontakt med, det siger min familie i hvert fald, jeg har ikke selv opdaget det!

Da jeg i sin tid meldte mig ind i bogklubben var det af flere årsager. Dels ville jeg gerne udvide mit netværk, dels ville jeg gerne udfordres bogmæssigt, og have nogen at snakke med bøger om. Man kan roligt sige at alle ting blev opfyldt! Genremæssigt har jeg været meget mere omkring siden jeg startede i bogklubben end jeg havde været før og snakket om bøger får vi også gjort en del, selv om nogen bøger er mere diskussionsvenlige end andre.

Den bedste bog vi har læst i bogklubben tror jeg er ”Under en strålende sol”. Historien er simpelthen så gribende og sætter virkelig nogen tanker omkring kvindesyn og hvor heldige og uheldige kvinder er i forskellige dele af verdenen.

Min egen ultimative yndlingsbog er ”Borte med blæsten”. Jeg syntes historien er ret fantastisk og velskrevet, og så kan man jo ikke lade være med at holde af Scarlett, selv om hun jo er bundegoistisk. Det er måske også fordi jeg har set filmen mange gange før jeg selv kunne læse så lang en bog og har været helt vild med filmen (måske noget med de store kjoler?) og så har bogen bare lidt flere lag og endnu mere handling end filmen.

Generelt kan jeg godt lide historiske romaner, men ved historisk faglitteratur eller biografier, som vi også har læst lidt af i bogklubben står jeg af. Det er simpelt hen SÅ hårdt at komme igennem flere hundrede sider i sådan en, men det lykkedes da, og det er kun fordi vi skulle læse det til bogklubben, så nogen gange kan man blive meget udfordret. Jeg læser også mange krimier og har gjort det længe. Min mor havde næsten alle Agatha Christies bøger stående og dem slugte jeg sommer efter sommer som barn. Jeg læste også mange af de gamle serier som Puk, De Fem og Kim-bøgerne. Derudover har leg lige fået ”Desirée” af min mor. Den handler om en ung fransk pige der bliver forlovet med Napoleon og senere bliver dronning i Sverige. Jeg kender ikke mange der har læst den, men den har jeg også læst mange gange som barn, og glæder mig til at skulle i gang med den igen, desværre er den vidst lidt for lang til at foreslå som bogklubsbog.

Mit favoritlæsested er i min røde sofa eller under den varme dyne! Så kan man krølle benene op og forsvinde ind i bøgernes verden. Det sted jeg læser mest ud over derhjemme er når jeg er med bus eller tog, og jeg har derfor altid gang i flere bøger, så jeg altid har noget der egner sig til korte læsepauser. Om sommeren nyder jeg også at sidde ude på min altan og læse mens jeg mærker solen i ansigtet og kan høre vinden i træerne omkring.

Selv om jeg ikke så stor en reol har jeg mange bøger, de står i tre lag og ligger også oven på hinanden. Jeg er ikke længere så vild med at låne bøger på biblioteket, jeg vil hellere have dem selv. Jeg ønsker mig altid mange bøger til jule og fødselsdag og så går jeg meget på loppemarked og kigger efter bøger, der kan man virkelig finde mange billige gode bøger!