Ken Follett: Giganternes fald

Hele januar og en stor del af februar brugte jeg på at læse Fall of Gigants af Ken Follett. Det er en bog, som jeg havde glædet mig til at læse, da jeg synes godt om Jordens søjler og Uendelige verden.

Handlingen i Fall of Gigants foregår i årerne op til Første verdenskrig, under Første verdenskrig og slutter i årene efter krigens afslutning. Verdenskrigen er knudepunktet for historien. Bogen har et stort persongalleri, og handlingen finder sted både i Wales, England, Tyskland, Rusland og USA, og med et stort afsnit fra krigen i Frankrig.

Bogen indledes med en liste over alle personer i bogen. Jeg syntes, det så helt umuligt ud at få styr på alle personer, men da jeg kom i gang med bogen gav det stille og roligt sig selv. Mange af personerne fra de forskellige lande mødes undervejs i bogen, og venskaber, kærlighed og had opstår gennem bogen. Jeg kan godt lide den måde, som Ken Follett har strikket persongalleriet sammen på og deres indbyrdes forhold. Men af og til sad og jeg nærmest og ventede på at læse, hvordan det gik med forskellige personer, når der var så mange personer at følge.

Der er lange beskrivelser fra krigen i både Frankrig og Tyskland og lange sceancer fra den russiske revolution, og det blev rigtig kedeligt for mig at læse. Så der var et par lange kapitler at komme igennem.

Overordnet set syntes jeg godt om bogen. Den er båret af et stærkt persongalleri med spændende personligheder og modige mænd og kvinder, der er med til at ændre verdenshsitorien. Jeg er glad for at have læst bogen, da den også har givet mig et lille indblik i første verdenskrig, kvinders rettigheder i England og den russiske revolution.

Jeg skal bestemt læse bogen nr. to, når den udkommer engang i år.

Dy Plambeck: Gudfar

I januar måned læste vi Gudfar af Dy Plambeck i bogklubben. På forhånd havde jeg meget høje forventninger til bogen, da den havde fået meget ros af anmeldere og anden positiv omtale.

Jeg blev meget overrasket, da jeg gik i gang med bogen. Den første del af bogen var slet ikke, som jeg havde forventet. Jeg vil ikke skrive noget om handlingen, da jeg ikke vil afsløre den.

Bogen består af tre dele, hvor tre forskellige personer er fokus for handlingen. Som sagt blev jeg noget overrasket over bogens start og handling, og jeg havde svært ved at blive ved med at læse i bogen. Men da jeg så kom i gang med anden del af bogen blev jeg fanget af bogen og fortællingen. Og i tredje del af bogen blev det hele bundet smukt sammen.

Jeg er glad for, at jeg blev ved med at læse for alt det lidt mærkelige i første del af bogen gav pludselig mening til sidst i bogen. Dy skriver fint og smukt, sproget glider let, og rent sproligt er bogen en fornøjelse at læse.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Til bogudfordringen i december læste jeg Helle Helle's roman Dette burde skrives i nutid. For et lille års tid siden læste vi Rødby-Puttgarden i bogklubben og siden da, har jeg villet læse mere Helle Helle. Og nu var det så tid til at læse hendes nyeste roman.

Romanen handler om Dorte, der flytter i et lille hus i Glumsø. Dorte er indskrevet på universitetet i København, men hun læser ikke meget. Samtidig med at man følger Dortes liv i Glumsø, fortælles Dortes tidligere liv sammen med eks-kæresten og der skete indtil, hun flyttede ind i huset i Glumsø.

Det er ikke hæsblæsende handling, der kendetegner Helle Helles bøger. Og i denne bog er der heller ikke fart over feltet, men Helle Helle formår at binde mig noget så intenst til bogen, for jeg måtte bare vide, hvordan det dog gik Dorte.

Romanen er lille og fin, og undervejs tænkte jeg meget på hovedpersonen.

William Styron: Sophies valg

I november måned skulle jeg læse en bog fra mit fødselsår til bogudfordringen. Mit valg faldt på William Styrons Sophies valg.

Sophies valg foregår i New York i 1947. Sydstatsfyren Stringo er for nylig flyttet til byen. Han flytter ind i et pensionat i det jødiske område i Brooklyn. Her møder han Nathan og Sophie, der har et forhold fyldt med op- og nedture.

Bogen består af to sideløbende fortællinger. Den ene foregår i 1947, hvor Stringo fortæller om sit liv i New York, hvor han skriver på en bog. Stringo fortæller om sit venskab med Nathan og Sophie, sit kærlighedsliv, forelskelsen i Sophie og særligt Nathan og Sophies stormomsuste forhold.

Samtidig fortæller Sophie om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Sophie er polak, og kom i Auschwitz i april 1944. Sophie beskriver meget levende, hvordan hun levede både før og under Anden Verdenskrig i Warsawa, og hvordan hun overlevede i Auschwitz, og de svære valg hun blev stillet overfor i koncentrationslejren.

Jeg blev meget fanget af bogen. Både Stringos fortælling om sit liv med Nathan og Sophie er velfortalt og indlevende. Men det er Sophies beretning, der virkelig gør denne bog speciel og noget helt særligt. Beretningen er så grusom og hård, og af og til måtte jeg lige ligge bogen fra mig for at fordøje fortællingen.

Bogen overrasker undervejs med handlingen. Der var flere hændelser, som jeg ikke havde kunnet forestille mig, der skete, og det var en positiv overraskelse.

Prinsesserne af Anne Marie Løn

Prinsesserne af Anne Marie Løn handler om de to proprietærdøtre Valborg og Violet. De er født omkring 1900-tallets begyndelse og bor på en stor gård i Vendsyssel. Første gang vi møder de to søstre er i 1923, hvor de bl.a. skal have lavet nye kjoler og tilbehør. Herfra tager fortælligen om de to kvinder, deres forældre, bedstemor og ikke mindst gården de bor på fat.

Jeg har svært ved at skrive denne anmeldelse af Prinsesserne. Bogen er rigtig god, sjov og overraskende. Jeg var meget overrasket over den retning, som handlingen tog, det havde jeg slet ikke forestillet mig, da jeg startede på bogen. Det var en utrolig velkommen og god overraskelse.
Og den helt uventede handling gør det svært for mig at skrive en anmeldelse, da jeg ikke vil afsløre handlingen.

Bogen følger de to kvinder frem til starten af 1980'erne. Som ung forventer de to søstre at få et liv i sus og dus, men livet og skæbnen skal bringe noget helt andet til søstrene.

De to søstre er meget forskellige. Valborg er bestemt, hårdtarbejdende og ikke bange for ret meget, mens Violet er en drømmer og en smule naiv. Udadtil virker de to søstre som et stærkt par, men de bearbejder hinanden psykologisk, så de tror, de ikke kan leve uden den anden. Tit tænkte jeg, at de begge ville have det meget bedre hver for sig, hvis de ellers turde at leve hver for sig.

Bogen er bygget i kapiteler for hvert årstal, hvor man hører om søsternes liv. Det er ikke alle år, der er dækket i bogen, og ind imellem, er der meget store spring i årene imellem. Af og til var der hændelser i bogen, som jeg undrede mig meget over, der var med, da de virkede lidt urelevante for den samlede historie.

Bogen består af tre dele; prinsesserne, pigerne og søstrene, og nu når jeg har læst bogen er der meget god mening med de tre betegnelser for de to søstre, da de beskriver deres situation i livet meget.

Jeg vil anbefale bogen på det varmeste, de to søstre og deres opførsel, der bærer denne bog, og gør den helt speciel.

Jane Austen: Pride and Prejudice

Til bogudfordringen i september måned læste jeg Jane Austens Pride and Prejudice på orginalsprog.

Kathrine læste Pride and Prejudice på dansk i april måned, da vi skulle læse litteratur fra 1800-tallet. Du kan finde hendes anmeldelse af bogen her. Jeg er meget enig med Kathrine i sin anmeldelse af bogen.

Jeg har læst bogen tidligere på dansk og set både BBC's miniserie og filmen, så handlingen havde jeg ret godt styr på på forhånd.

Kort fortalt så handler Pride and Prejudice om familien Bennet, der har fem døtre, de skal have gift bort. En rig gentleman Mr. Bingly flytter til egnen, og Mrs Bennet håber at få en af døtre afsat til Mr. Bingly. Mr. Darcy er en nær ven til Mr. Bingly, og den næstældste datter Elizabeth Bennet får et sært had-kærlighedsforhold til Mr. Darcy. Dette forhold er bogens omdrejningspunkt.

Og det viste sig at være godt, at jeg kendte til handlingen på forhånd, da bogen er svær at læse på engelsk. Det krævede min holde koncentration at læse bogen, for at jeg ikke gik glip af noget i bogen. Da jeg så BBC's miniserie bagefter, jeg havde læst bogen, gik det op for mig, at jeg fuldstændig havde misset en af de vigtigste handlinger i bogen nemlig Mr. Darcys første frieri.

Jeg holder meget af bogen, fortællingen og især de rappe replikker. Mrs Bennet er så sjov, og hun var kun sjovere i den engelske version fremfor den danske oversættelse. Og Mr. Bennets behandling af sin kone er også rigtig sjov.

Jeg er glad for at have læst bogen på engelsk, det har givet et ekstra lag til historien, som man ikke får i den danske version af romanen.

Tom Kristesen: Hærværk

Til bogklubbens bogudfordring i august måned, der bød på danske mandlige forfattere læste jeg Tom Kristensens Hærværk. Det er en bog, som jeg har villet læse længe, så det var godt at få det gjort.

Bogen handler om Ole Jastrau, der anmelder litteratur på et dagblad. Bogen er udgivet første gang i 1930 og bogen foregår på samme tid. Jastrau er træt af det hele, arbejdet tiltaler ham ikke og ægteskabet er heller ikke alt for godt. En dag banker en meget gammel bekendt på døren, og her starter Jastruas hærværk på sig selv ved hjælp af alkohol.

Jeg blev hurtigt meget fasineret af bogen, både pga handlingen men ikke mindst pga det flotte og farverige sprog, som bogen er skrevet i.

Handlingen var utrolig fængslende, og jeg var meget spændt på, hvordan det ville ende med Jastrau. Og bogens sprog var med til at gøre bogen endnu mere fængslende og levende.

Det var en meget stor fornøjelse at læse Hærværk. Det er en bog, som jeg gerne vil læse igen.

Arundhati Roy: The God of Small Things

Bogudfordningen i juni måned var bøger af forfattere, der stammer fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika. Jeg valgte at læse The God of Small Things af den indiske forfatter Arundhati Roy. Handlingen foregår i staten Kerala, der ligger i det sydvestlige Indien.

Bogen handler om tvillingerne Estha og Rahel, deres mor, morbror, mormor og tante. Handlingen i bogen er bygget op om en tragisk hændelse, der medfører at tvillingerne bliver skilt fra hinanden som børn. Fortællingen foregår både tilbage sidst i 1960'erne, hvor Estha og Rahel er 6-7 år, samt i slutningen af 1990'erne, hvor både Estha og Rahel vender tilbage til deres barndomshjem som voksne.

Historien er skrevet uden en rød tråd, hvor man starter ved A og slutter ved B. Her er springer handlingen frem og tilbage i tiden. Som læser bliver man hurtig klar over, at der er sket noget tragisk, men man får ikke at vide, hvad og hvordan det er sket.

Jeg var tryllebundet af bogen og dens handling, og jeg sad spændt og ventede på, hvad det dog var der var sket, og hvorfor det skete. Arundhati fortæller historien på en fantastisk måde, og der er så fine beskrivelser af de forskellige personer i bogen, og man skifter hele tiden synsvinkel og følger de forskelllige personer. Det giver bogen rigtig meget liv, og man kommer tæt på bogens personer.

Sproget i bogen er noget helt særligt. Det er noget så smukt og flydende og virkelig en stor fornøjelse at læse. Jeg læste bogen på engelsk, og det var ikke noget problem.

Mit valg af bogen stammer dels fra de positve omtaler, bogen har fået. Derudover er valget også personligt, da handlingen foregår i den indiske delstat Kerala, hvor min kæreste er vokset op. Det var interessant at læse om Indien, og hvad der skete i delstaten på det tidspunkt. Derudover kunne jeg også genkende en del af stednavnene, også havde jeg altid en tolk ved hånden, når jeg ikke forstod udtrykkene der var gengivet i det lokale sprog malayalam.

Det var en stor fornøjelse at læse The God of Small Things, og det er endnu en bog, som jeg vil se frem til at se læse igen.

Anne Rice: En vampyrs bekendelser

Jeg har haft Anne Rice's En vampyrs bekendelser stående i bogreolen i mange år. Jeg startede på den engang, men jeg gik hurtigt i stå igen. Da bogudfordringen i maj måned bød på fantasy tænkte jeg, at nu måtte jeg have læst bogen.

Der er ikke mange afsnit eller kapitler i bogens første 200 sider, og derfor forstår jeg godt, at jeg gik død i bogen, da jeg prøvede at læse den første gang. Det er hårdt for mig at læse noget, hvor der ikke er naturlige pauser i teksten. Samtidig var bogen lidt svær at komme i gang med, og det krævede lidt at komme ind under huden på vampyren Louis, der fortæller sin historie til en ung mand. Louis fortæller, hvad han har oplevet, fra han blev vampyr tilbage for ca. 200 år siden og op til i dag. Det er især relationen til andre vampyrer, og hvordan han lever sit vampyrliv, Louis fortæller om.

Jeg har det meget dobbelt med bogen. Den lange seje opstart var drøj og svær at komme igennem. Men pludselig blev jeg fanget af de mere eksistentielle overvejelser, som vampyrerne diskuterede i forhold til det at kunne leve evigt. Hvordan bevarer man et forhold til andre vampyrer gennem hundrede af år, kan man fx have et far/datter lignende forhold til en person i så lang en periode? Og kan vampyren blive ved med at omstille sig til det evigt forandrende samfund?
Det var rigtig spændende at læse om disse overvejelser og følge Louis i hans tanker omkring disse spørgsmål. Og det var rigtig interessant at følge hans tanker, da han endelig finder den form for vampyr, som han vil være.

Det er den første vampyrbog, jeg har læst, og de sidste 150 sider i bogen var interessante. Det ikke skyldes ikke så meget vampyrfortællingen, men meget mere beskrivelserne og overvejelserne omkring relationerne internt mellem vampyrerne. Bogen har ikke overbevist mig om, at jeg skal læse flere vampyrbøger.

Josefine Klougart: Stigninger og fald

Stigninger og fald af Josefine Klougart er en fantastisk bog. Jeg elskede den lige fra første kapitel, og jeg ville ønske den kunne blive ved og ved. For at nyde bogen mest muligt, læste jeg kun få kapitler ad gangen, dels så varede bogen længere, også havde jeg god tid til at fordøje de enkelte små kapitler.

I stigninger og fald fortæller Josefine om sin barndom gennem små konkrete hændelser, som når de plukker bær om sommeren, om den halte hest, om forældrenes sygdom, veninder der skal overnatte og meget mere.

De enkelte hændelser har et kapitel hver, og kapitlerne er sjældent mere end tre sider lange. Det giver bogen en ro og enkelhed. Jeg følte, at man kom direkte ind i Josefines hukommelse og minder fra barndommen, og det kan jeg godt lide.

Der var så mange af episoderne, som jeg så tydeligt kan leve mig ind i. Som fx da Josefine beskriver, hvordan hendes arm klistede fast til voksdugen og lyden det sagde, da hun langsomt løftede armen op fra voksdugen. Straks var jeg otte år igen og på besøg hos min farmor og farfar.

Sproget i bogen er også en kæmpe oplevelse. De små hændelser er beskrevet på smukkeste vis, og bogen er stor stor fornøjelse at læse. Og jeg glæder mig allerede til at læse bogen endnu en gang på et tidspunkt, for det er den bestemt værd.

Mark Twain: The adventures of Tom Sawyer & The adventures of Huckleberry Finn

Bogudfordring april måned bød på bøger udgivet i 1800-tallet. Jeg valgte at læse en bog af Mark Twain, der har stået ulæst i min bogreol i mange år. Bogen indeholder to selvstændige fortællinger, der oprindeligt blev udgivet som to selvstændige bøger om Tom Sawyer og Huckleberry Finn's eventyr. Jeg har samlet de to bøger i en anmeldelse.

Scenen er sat i de amerikanske sydstater engang i 1800-tallet. Tom Sawyer er forældreløs og bor hos sin tante. Han er vel ca. 12-14 år gammel, og han er en lille rod. Han elsker at lave en masse fis og ballade, og det med skole og søndagsskole gider han slet ikke. I byen bor den hjemløse dreng Huckleberry Finn også. Huck passer sig selv, går ikke i skole og er kendt som en skidt knægt. Tom må egenligt ikke være sammen med Huck, men det er han, for så sker der altid en masse sjov.

De to drenge er hovedpersoner i hver sin fortælling, hvor den anden så er biperson. I Tom Saywers eventyr løber Tom bl.a. hjemmefra med et par venner der i blandt Huck, og senere bliver han fanget i grotte. Jeg kunne rigtig godt historien om Tom Saywer, særligt pga. Mark Twains beskrivelser af Tom, som var meget sjove og underholdende.

Huckleberry's eventyr er noget mere komplekst end Toms. Huck er nu kommet i en form for familiepleje, men det passer ham ikke rigtigt. Da Huck's far så dukker op, og efterfølgende holder Huck fanget, ender det med at Huck også løber hjemme fra. Huck får selskab af en bortløben slave og senere to plattenslagere. Historien fangede mig slet ikke så godt som Tom Saywers eventyr, historien var for lang og lidt for omstændig. Det positive ved Huckleberrys eventyr var, at jeg fik et godt indblik i debatten omkring slaver i datidens USA, og det var ret interessant.

Jeg læste bogen på engelsk i en uforkortet udgave, og det gav en god sproglig udfordring. Særligt i Hucks eventyr, hvor der er brugt masser af talesprog og sydsstatudtryk, som er ret ukendte for mig. Så af og til måtte jeg gætte lidt på, hvad de egentligt talte om.

Kirsten Thorup: Førkrigstid

Nu er det blevet min tur til at fortælle lidt mere om en af de bøger, jeg læste til marts måneds udfordring, som jo var danske kvindelige forfattere. Jeg har lavet mig en lille privat udfordring om at læse bøger af danske forfattere, så marts-udfordringen faldt i min smag. I min bogreol stod der flere ulæste bøger skrevet af danske kvindelige forfattere, og mit valg faldt på Kirsten Thorups Førkrigstid.

Jeg kendte intet til bogen på forhånd, så jeg var helt uden forventninger og forhåbeninger til bogen. Bogen foregår i en lille stationsby på Fyn i årene op til 2. Verdenskrig. Hovedpersonen er Dinna, der er gift med Sigurd der har en butik, der sælger mangt og meget godt. Dinna og Sigurd har to sønner samt en tjenestepige, Maja.

Dinna får pludselig en mistanke om, at Maja og Sigurd har en affære, og pludselig det bliver svært at leve sammen med Maja. Maja bliver fyret, men hun bliver ved med at komme i hjemmet, og Dinna føler et stort ansvar for at Maja får et godt liv og bliver godt gift.

Jeg blev enormt fanget af bogen og af Dinna's mange fortællinger og små oplevelser fra sin hverdag med mand, børn, kaffesaleberas med nabokonerne, broderen og hans utålelige kone, krigen der nærmer og alle Dinnas håb og drømme for fremtiden.

Bogen er skrevet på en god måde, hvor handlingen bare flyder afsted, og selv om at visse af hændelserne er ret voldsomme, så bliver det skrevet på en sådan hverdagsmåde, at det føles helt naturligt og uden sensationer. Og havde min farmor været 15 år ældre, kunne jeg sagtens sætte hende ind i rollen som Dinna.

Jeg kom til at tænke på Helle Helle's Rødby-Puttgarden, da jeg læste bogen. Jeg synes, de to bøger er skrevet lidt på samme måde med den der lange beskrivelse af hverdagen. Der sker dog lidt mere i Førkrigstiden. Men der er stadig tid og rum til masser af eftertænksomhed og til at lære Dinna at kende, som jeg også gjorde med søsterne i Rødby-Puttgarden. Alt i alt var Førkrigstid en rigtig god læseoplevelse, som jeg nød i fulde drag.

Margit Sandemo: Sagaen om Isfolket

Jeg har nu afsluttet sagaen om Isfolket, og det er lidt vedmodigt at sidde her og vide, at der ikke er flere eventyr med Isfolket. Sagaen består af 47 bøger og mange spændende historier.

Sagaen handler naturligt nok om Isfolket. De kæmper mod deres onde stamfader Tengel, som de skal have besejret, så de kan slippe for hans forbandelser over slægten. Serien starter i slutningen af 1500-tallet og slutter i 1960. Det betyder, at jeg har fulgt rigtig mange spændende og interessante personer blandt Isfolket. I starten var det lidt svært for mig at skulle sige farvel til familiemedlemmerne, når de døde, og jeg har fældet en del tårer gennem bøgerne.

Det var lidt et tilfælde, at jeg købte den første bog Troldbunden i efteråret 2006, men den første bog fangede mig fuldstændigt, og jeg måtte bare læse mere om Isfolket og de spændende personligheder. Så siden har jeg troligt lånt bog efter bog på biblioteket, og samtidig er jeg igang med at bygge mit eget lille Isfolke-bibliotek op derhjemme.

Langt de fleste bøger har været rigtig spændende og indlevende, og i et utal af nætter har jeg lagt med hjertebanken og læst og læst, for jeg måtte bare vide, om det hele nu endte godt. Der har også været få bøger, der har været noget så kedelige, hvor det var en kamp at komme igennem, og hvor jeg tænkte, om jeg nu ville blive ved med at følge sagaen.

Men jeg er blevet ved gennem alle 47 bøger. Desværre synes jeg den sidste bog var lidt tam, da den ligeså meget handlede om forfatteren Margit Sandemo, som om Isfolket, så jeg fik ikke helt det farvel til Isfolket, som jeg havde troet.

Jeg glæder mig allerede til at genlæse serien, og til at komme ud på eventyr igen og opleve stor kærlighed og et helt utroligt familiesammenhold og masser af overnaturlige oplevelser.

Gregory David Roberts: Shantaram

Siden en mørk dag i december har jeg læst Shantaram af Gregory David Roberts og været på en mental rejse til Bombay.

Shantaram handler om David selv, der født i Australien. Han flygter fra et fængsel i Australien, og ender ved hjælp af et falsk pas i Bombay. Her kalder David sig selv for Lin.

Lin bliver venner både med de lokale og andre udlændige, der også er "flygtet" til Indien fra deres hjemlande. Han opholder sig illegalt i Indien og får masser af hjælp af sine indiske venner til at starte et liv i Indien. Lin starter med at bo i slummen, og her får han gjort opmærksom på sig selv, så han bliver et aktivt medlem af mafien i Bombay.

Jeg havde glædet mig til at læse Shantaram, og jeg fik alle mine forventninger opfyldt. Bogen er selvbiografisk og skrevet af Lin selv. Jeg sad dog ind imellem med tanken om, det hele mon virkelig er sket, for ind imellem virkede det hele lidt for utroligt. Men om ikke andet så er det en uhyre spændende og medlevende historie, så bogens underholdningsværdi fejler bestemt ikke noget. 

Da min kæreste er fra Indien havde jeg også et mere personligt ønske for at læse bogen. Det var uhyre interessant at læse om Lins møde med Indien, og hvordan han bliver mere og mere en inder. Jeg kunne tydeligt genkende Lins oplevelser i lufthavnen i Bombay, for den mindede meget om min egen oplevelse, da jeg ankom til Bombay for et par år siden.

Jeg vil på det varmeste anbefale Shantaram. Man skal ikke lade sig skræmme af, at det er en ordenligt moppedreng af en bog på næsten 1000 sider. Jeg tog mig god tid til at læse bogen, og det fortjener den. 

Katrine Marie Guldager: Ulven

Jeg har læst Ulven af Katrine Marie Guldager. Det er en bog jeg har fået som anmeldereksemplar af Gyldendal, så anmeldelsen ligger også på deres hjemmeside. Hvis man tilmelder sig Gyldendals Facebookgruppe kommer der en gang imellem en besked ud om at de har et antal bøger til anmeldelse, og så er det bare om at være hurtig, hvis det er en bog man gerne vil anmelde for dem.

Ulven handler om Henry og Leonora, der vokser op i tiden omkring 2. Verdenskrig, i Køge. Den handler også om deres forældre, familie, venner og naboer og det forhold der er mellem alle perosnerne.

Jeg sad tilbage med en mærkelig følelse i kroppen da jeg havde læst Ulven. For den slutter så brat, men alligevel følte jeg at jeg havde fået alt det jeg skulle. Skrivestilen er meget anderledes end hvad jeg ellers læser, og i starten irriterede alle de små bemærkninger og spring ind i fremtiden mig, men det hele gav jo mening til sidst! Udviklingen i Leonora og Henrys liv er meget speciel at føle, for de er i den grad ikke normale børn!

Katrine Marie Guldager har skabt et spændende og bredt persongalleri i Ulven, og selv om det er omfattende bliver introduktionen til dem løbende, sådan at man hele tiden kan huske hvem der var hvem, og hvad det nu lige var naboen var for en fisk. I starten irriterede det mig også at man ikke fik så mange navne, mere beskrivelser hvem folk var, men når jeg lige havde vænnet mig til det, fungerede det overraskende fint.

Ulven som en gennemgående ”trussel” blev jeg meget forvirret over i starten, for jeg troede det handlede om at Leonoras mor var en ulvemor eller sådan noget, og det var det slet ikke. Men det er en sjov måde at beskrive det forhold og de problemer der er mellem Leonoras mor og Leonoras far.

William Fiennes: Snegæssene - en historie om hjemsteder

William Fiennes' beretning om Snegæssene er en spøjs lille fortælling om William selv, der drager ud på en lang rejse i Nordamerika for at følge snegæssenes forårstræk fra det sydlige Texas til det nordligste Canada.

Bogen er skrevet i jeg-form, og det giver en utrolig god føling med alle de oplevelser, som William har på sin rejse.

Fortællingen starter med sygdom hos William, og efter en lang sygdomsperiode er han på hotel på aflastning. I hotellets bibliotek finder han bogen Snegæssene af Paul Gallico, der har betydet meget for ham som barn. Efter at have genlæst bogen bliver William mere og mere interesseret i fugle og særligt i snegæs. Og en vinterdag beslutter han at rejse fra England til Nordamerika for at følge snegæssenes rejse mod nord sammen med foråret.

Det er den lange rejse, som William begiver sig ud på, og rejsen har hovedvægten i bogen. Williams glæde over snegæssene og de mange mennesker, som han møder, der gør bogen utrolig interessant at læse. Jeg blev gang på gang rørt af at læse de mange dybe beskrivelser af naturen og særligt snegæssene, som bogen indeholder. Williams rejse afhænger i høj grad af de mennesker, som han møder på sin vej gennem USA og Canada. Han får masser af praktisk hjælp og husly, og det var dejligt at læse om al den hjælpsom, som han møder undervejs. Og der er også gode fortællinger om de mennesker, deres historie og USA og Canada's historie og udvikling, og det gør også bogen meget interessant at læse.

Bogens undertitel er "En historie om hjemsteder". Jeg tolker rejsen som Williams rejse mod sit hjem. Særligt til sidst i Hudson Bay længes han meget hjem. Igennem bogen er der også små fortællinger om nostalgi og hjemve, og hvordan det kan påvirke mennesket. Dette har intet med snegæs at gøre, men det er et sjovt indspark, der passer godt til Williams mentale rejse.

Bogen er virkelig smukt skrevet, og jeg blev gang på gang overrasket over, hvor fanget jeg kunne blive af at læse om gæs, og det var bare svært ikke at lade sig suge ind i historierne.

Alt i alt var bogen en stor overraskelse. Jeg havde bare hevet bogen ud af reolen for at have noget at læse i toget på vej til arbejde, men jeg blev noget så positivt overrasket over bogen. Det var en sand fornøjelse at læse bogen, og især var jeg glad for Williams oplevelser med menneskene i Nordamerika, og hvordan nogen af dem kunne dele deres glæde over snegæssene med ham.

Haruki Murakami: Norwegian Wood

Jeg har tidligere udtalt mig yderst positiv om Sønden for grænsen og Vesten for solen af Murakami, som var mit første bekendtskab med Murakami. Jeg har siden glædet mig til at udfordre hans forfatterskab endnu mere og Norwegian Wood blev den næste.

Bogen handler om Toru Watanabe som høre Beatles sangen "Norwegian Wood" og straks sender tankerne tilbage til sin
 studietid i Tokyo. En historie om stor kærlighed og stor ensomhed.

Endnu engang formår Murakami at gøre noget, som jeg synes lyder som en ret kedelig historie, til en fantastisk læseoplevelse. En ret trist historie om en fyrs svære kærlighedsvalg bliver fortalt på en så fin og levende måde, at man som læser næsten kun kan forsvinde ind i den japanske kultur og bare sluge den ene sætning efter den anden.

Jeg har virkelig svært ved at anmelde Murakami fordi bøgerne er så fine og de får så mange følelser frem i mig, som jeg har virkelig svært ved at beskrive. Så I stedet vil jeg bare anbefale jer allesammen at udforske Murakamis forfatterskab - hvis I da ikke allerede har gjort det.

Boganmeldelse: Haruki Murakami: Sønden for grænsen og vesten for solen

"Hold da kæft en fantastisk bog".

Sådan sagde jeg pludselig midt i bogen. Ikke noget jeg mindes jeg før har gjort, men åbenbart havde jeg et behov for at komme ud med mine følelser. En ret fantastisk oplevelse. Og ret surrealistisk pludselig at høre sig selv sige det, mens man mærker man sidder og smiler et forelsket smil. Forelsket var jeg nemlig lige fra starten. Bogen var virkelig en fantastisk oplevelse, Murakami formår virkelig at skrive på en gribende og rørende måde. Selve historien er som udgangspunkt ikke noget vildt rørende, men hele skrivestilen gør det til en af de mest fantastiske historier jeg nogensinde har læst.

Bogen handler kort fortalt om Hajime som ung møder Shimamoto. Desværre skildes de i en ung alder og herefter bruger Hajime meget langtid på at tænke på Shimamoto som han er sikker på, er kvinden i hans liv. Hajime bliver voksen, bliver gift og får børn, men han kan aldrig glemme tanken om Shimamoto.

Faktisk lyder det som en irriterende kærlighedsroman ala Danielle Steel, hvilket nok også er grunden til at den har stået på min reol i ca. 2,5 år uden jeg har overvejet at læse den. Men bogen er alt andet end en kærlighedsbog, det er mere en bog om kærlighed og livet. Den er ægte, den er rørende og den er uforglemmelig.

Det er klart en af de bedste bøger jeg længe har læst, faktisk er den så god, at jeg har meget svært ved at få lavet anmeldelsen helt retfærdig - jeg kan slet ikke få skrevet en så fantastisk anmeldelse som bogen fortjener. Så jeg vil bare anbefale jer at læse den.
Jeg glæder mig i hverfald til at udfordre Murakamis forfatterskab noget mere bl.a er planen at få læst Kafka på stranden og Norwegian Wood indenfor den nærmeste fremtid. Jeg glæder mig virkelig meget.

Egentlig er grunden til at bogen overhovedet har fundet vej til min bogreol bogklubben. Da vi i tiden startede var der lidt flere medlemmer og en af dem foreslog denne bog, som jeg så fik købt. Hun stoppede dog i bogklubben inden vi fik den læst, så den har bare stået der og samlet støv. På en måde lidt trist, men på den anden side læste jeg den måske på det helt rigtige tidspunkt.