Er chick-lit ved at dø?

I bogklubben har vi haft en snak om chick-lit, og hvor meget chick-lit vi læser og hvorfor. Snakken var inspireret af en artikel i Politikens bogsektion for en lille måneds tid siden.

Artiklen handler om chick-lit'ens status og popularitet i dag sammenlignet med for 10 år siden. Chick-lit bøgerne er ikke så populære nu, som de var tilbage i 1990-erne og starten af 2000'erne.
Grunden til dette, at de oprindelige læsere af chick-lit er blevet ældre, og er nu er andet sted i deres liv. Samtidig har verdenen forandret sig meget, lige nu har vi en økonomisk krise, og dermed virker det forkert at læse bøger om et stort forbrug osv.

Ifølge artiklen er chic-litten blevet erstattet af to ting: Blogs og femikrimier:

• Blogmediet er blevet rigtig stort de seneste par år. En del af disse blogs kan sammenlignes med chick-lit, da blogforfatteren skriver om sit eget liv, fjollede oplevelser, mærkelige tanker og ting, som man normalt ikke taler om, altså det samme som de traditionelle chick-lit'bøger fortæller om.

• I femikrimierne er der et strejf af hverdag og kærlighed. Der er gerne en kvindelig hovedperson, der kæmper med at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere endhed. Femikrimierne har dog ikke samme ironi som chick-lit har.

Bogklubbens medlemmer er 23 til 32 år, så de ældste har været med siden chick lit'ens fødsel med Bridget Jones.
Vi har alle læst en del chick-lit gennem årene. Da vi startede bogklubben for næsten fire år siden læste vi af og til en chick-lit bog i bogklubben. Når vi talte om bøger og anbefalede bøger til hinanden var det ofte chick-lit bøger.
I dag læser vi meget færre chick-lit bøger. Da vi talte om det, viste det sig, at vi er ret ens lige på det punkt i vores læsning.
Vi søger alle meget bredere i vores læsning, og har mod på at læse nye genrer. Af og til ryger der stadig en chick-lit bog med i tasken, da den er god, hvis man er gået i stå med læsningen, eller hvis man har en presset periode, hvor man har brug for let læsning.

Femikrimierne, der bliver dømt til at være chick-lit'ens afløser, har vi alle i bogklubben også læst meget. Men indenfor det sidste års tid har vi alle taget en lille pause fra femikrimierne.

Så alt i alt er chick-lit'en og femikrimierne blevet nedprioriteret af bogklubbens medlemmer i forhold til andre bøger.

Hvad med jer? Har I læst meget chick-lit? Gør I det stadig? Hvis ikke, hvad er jeres erstatning for disse bøger?

Inspiration til nye læseoplevelser

Af og til er jeg helt ideforladt over hvilken ny bog, jeg skal læse, når jeg er blevet færdig med en bog.

Den amerikanske hjemmeside Booklamp kan nu hjælpe mig med dette problem. For nylig blev jeg færdig med at læse Jane Austens Stolthed og Fordom, og jeg vil nu se, hvilke bøger Booklamp foreslår mig

Booklamp finder bogens DNA, som er familie og lignende relationer. Ud fra dette kommer Booklamp så med forslag til bøger med lignende DNA, og som jeg måske også vil kunne lide.

Forslagene som Booklamp kommer med ud fra Stolthed og fordom er først og fremmest Jane Austens andre bøger som fx Fornuft og følelse og Manfield Park. Forfattere som Anne Bronte, Charlotte Temple og James Henry bliver også foreslået.

Den såkaldte DNA som en bog har kan bestå af kun en ting som familie og relationer som Stolthed og fordom eller have flere forskellige.

Dette er mit første besøg på Booklamp. Det er en side, som jeg gerne vil benytte i fremtiden til at få inspiration til nye læseoplevelser.

Har I prøvet Booklamp? og kender I til andre sider, hvor man også kan få inspiration til nye bøger?

Mit litterære verdenskort

Ovre hos Michael faldt jeg over hans litterære verdenskort. En rigtig sjov idé, som jeg straks fik lyst til at kopiere. Og det gjorde jeg så... Eller det vil sige at jeg lod mig inspirere. Hvor Michael har valgt at sætte stederne, hvor de bøger han har læst foregår, ind på kortet, så har jeg valgt at sætte forfatternes oprindelse af mine læste bøger ind.

Efter vores udfordring i juni måned, hvor vi skulle læse bøger fra andre steder end Nordamerika eller Europa, var jeg nemlig blevet nysgerrig over, hvor forfatterne af de bøger jeg læser, egentlig er fra. Er jeg geografisk ensidig i mit valg af bøger? Jeg har valgt at sætte de bøger ind, som jeg har læst det sidste halvanden år.

Se det fulde kort her

Og som man hurtig kan se på kortet, så ER jeg meget geografisk ensidig i mit valg af bøger. Ja, for ikke bare er de gerne fra Nordamerika og oftest Europa, men 40 ud af 60 bøger er skrevet af danske forfattere. Nå ja - men så er jeg da dækket af på den front. ;)

Hvad med jer - formår I at læse litteratur fra hele verden? Og synes I det er vigtigt at komme rundt på litterære globus?

Serielæsning

Foran mig ligger lige nu Viveca Stens krimiserie, som jeg overvejer skal være det næste jeg skal læse. Serien er en triologi, og de to første i serien har stået i vores bogreol i nogle måneder. Før ferien valgte jeg at købe den sidste i serien, så alle tre kom med til den svenske skov. Og det undrer mig lidt. Jeg har nemlig ikke læst Viveca Sten før. Overhovedet. Så jeg ved ærlig talt ikke om hun skriver godt eller dårligt. Det eneste jeg ved er at kæresten kan lide begyndelsen af første bog.

Blandet med at jeg indledte et større ridt efter hele Harry Potter serien før ferien, da jeg ønskede at læse dem alle i streg, fik mig til at tænke over min måde at læse serier på. Jeg vil helst læse bøger i serier lige efter hinanden og dermed også i den rette rækkefølge. Jeg kan faktisk være lidt autistisk omkring det. F.eks. passede det mig ikke særlig meget at jeg har læst Hammer-parrets nr. 2 Alting har sin pris før deres første bog Svinehunde. Alting har sin pris var dog en anmelderbog fra Gyldendal, så valgte at få den læst og anmeldt istedet for at læse bøgerne i rækkefølge.

Jeg kender flere, der er ligeglade med rækkefølgen af hvordan de læser bøgerne. Jeg forstår det ikke - man lærer jo mere og mere om hovedpersonerne undervejs. Da jeg var barn læste jeg en masse Puk-bøger. I tilfældig rækkefølge afhængig af hvornår jeg fik dem. Det kunne godt være forvirrende til tider, når nu Puk pludselig var bedste venner med Karen, som ellers hadede hende i de første mange bøger. Hvis jeg skulle genlæse serien vil jeg helt klart læse dem i rækkefølge (og skaffe de bøger jeg aldrig nåede at få til min samling).

Til gengæld læser jeg ikke nødvendigvis serierne til ende. Elsebeth Egholm og Camilla Läckberg er begge faldet for ikke at levere varen, selvom de har skrevet flere bøger, der kunne rette op på misæren. Førstnævnte fik dog 4 bøger til at rette op, inden jeg opgav. Til gengæld holder jeg ved Sara Blædel og valgte endda i efteråret/vinteren at genlæse hendes første bøger, således jeg var bedre "klædt på" til hendes sidste bøger i serien, som jeg manglede at læse. Det var iøvrigt en rigtig god oplevelse at læse dem lige efter hinanden og gav mig blod på tanden ift. at holde ved mit princip om at læse seriebøger i rap og i rigtig rækkefølge.

Hvordan har du det med at læse serier? Er du ligeglad med rækkefølgen? Og læser du serien til ende? Og kan du finde på at genlæse bøger, for at "læse op" på serien?

Bogklubbens sommerlæsning

Sommeren står for døren. Sommertid er for mange lig med læsetid. Nogle bruger mere tid på at læse her om sommeren, når der er lidt ferie fra hverdagen, og måske er der også andre bøger på programmet end normalt.

I bogklubben vil vi gerne fortælle om, nogle af de bøger, som vi har tænkt os at læse hen over sommeren og hvorfor.

Rikke:
Jeg vil læse nogen af de bøger jeg aldrig når at få kastet mig over i hverdagen, fordi det kan virke som et uoverskueligt projekt. Derfor vil jeg genlæse Harry Potter serien (har jo lige læst den første til fantasy-udfordrignen) og Désirée, som jeg ellers plejer at læse i juleferien. Derudover håber jeg at få tid til nogen af de krimiserier jeg har fået samlet på loppemarked, men som har samlet støv i reolen.

Kathrine:
Jeg har ikke noget som jeg kalder ferie litteratur. Jeg har nogen bøger jeg vil læse henover sommeren, men de er ikke udvalgt fordi det er sommer. Faktisk er jeg ret modsat mange mennesker da jeg slet ikke læser særlig meget om sommeren. Jeg har dog planer om at jeg skal have læst hele Nynnes dagbog og Frihed af Jonathan Franzen. Derudover har jeg planer om at læse noget Murakami, Erling Jepsen og Erlend Loe men nu må vi se hvor må jeg faktisk når.

Mona:
Min sommerferielæsning går i retning af noget letfordøjeligt. Det vil sige krimier, chicklit og Harry Potter. Harry Potter er jeg igang med sammen med kæresten - det vil sige at først læser jeg bogen, og derefter læser han den. Og så ser vi den filmen som afslutning. Krimier og chicklit har jeg ikke besluttet mig for noget bestemt men en genlæsning af Michael Laudrups Tænder og Charlie Hotel Oskar Kilo overvejes. Og så kunne Viveca Stens krimiserie godt friste. Derudover så er jeg åben for forslag - eller hvad jeg skulle falder over hos boghandlere og supermarkeders bogudsalg. ;)

Anette:
Jeg har besluttet mig for at genlæse nogle af de bøger, der står i min bogreol her henover sommeren. Jeg vil læse Sushi for beginners af Marian Keyes. Jeg har læst bogen et par gange, og jeg bliver altid godt underholdt af den. Inspireret af Rikke og Mona, der læste Harry Potter i fantasyudfordringen vil jeg også kaste mig over serien om Harry Potter. Og sidst men ikke mindst så fandt jeg Åndernes Hus af Isabel Allende i bogreolen, som jeg husker som rigtig god og med masser gods i, så det er en rigtig sommerbog.


Hvilke bøger har I tænkt på at læse her henover sommeren?

Minbogdinbog

Gyldendal har lanceret hjemmesiden Minbogdinbog, hvor boglæsere kan mødes og dele deres bogoplevelser.
På minbogdinbog kan man fortælle, hvad man læser lige nu, hvad man har læst, og hvad man gerne vil læse. Man kan lave lister med fx top 5 læste bøger, de bedste krimier osv. Man kan gå på opdagelse i andre brugeres lister over, hvad de har læst og få inspiration til fremtidige læseoplevelser. Endelig giver minbogdinbog også forslag til nye bøger ud fra de bøger, man har listet i ens bogreol.
Det er som sådan ikke en ny opfindelse, men såvidt vi er orienteret, så er det den første af slagsen på dansk.

I bogklubben er vi også begyndt at bruge minbogdinbog med hver vores seperate profiler. Vi har snakket lidt om vores brug af minbogdinbog i bogklubben, og fundet ud af at vores brug af siden kan deles op i to metoder; Rikke og Mona bruger muligheden for at lave lister over hvilke bøger de har læst, vil læse og læser lige nu. Og her fylder listen med hvilke bøger de har læst fylder mest, da den så kommer til at fungere som en form for huskeliste.
Kathrine og Anette bruger også siden på denne måde, men kigger også rundt til andre brugere af siden for at finde inspiration til nye læseoplevelser. Desuden bruger vi alle fire også Facebook-funktionen til at vise vores omgangskreds hvad vi læser. Det er noget, der umiddelbart virker lidt "show off", men det har betydet flere kommentarer fra vores venner og familie, som havde en kommentar til bogen eller lige ville høre om det var en god bog. Også ude i det virkelige liv. På den måde kommer der en ekstra social oplevelse ved at bruge siden.

Bruger I minbogdinbog eller andre former for hjemmesider, hvor man kan dele læseoplevelser med andre, og hvordan bruger I det?

På biblioteket

I Bogklubben kom vi en dag til at snakke om, hvordan vi hver især bruger biblioteket. Og det gør vi forskelligt - dog med nogle ligheder. Nogle bruger biblioteket meget - måske kun for at låne bøger, men dog alligevel mere end dem, der bedst kan lide at have en ny bog mellem hænderne. Vi vil gerne dele vores oplevelse med biblioteket - og så håber vi at I vil dele jeres brug af biblioteket med os.

Mona
Jeg har altid været fascineret af biblioteker. Jeg synes der er noget skønt ved at "forsvinde" mellem reolerne og kigge på bogrygge. Min måde at gå på biblioteket har dog ændret sig efter det digitale indtog. Nu bestiller jeg bare hjemmefra og henter min bog fra en dertilindrettet hylde. Og så ud af døren - helt uden at have gået på opdagelse. Og hvis jeg gør - så bliver det ofte i bestemte områder istedet for på hele biblioteket. Måske er det derfor jeg ikke går så meget på biblioteket længere. Det, og så det faktum at jeg elsker at se min egen bogreol blive større og større - og så må der jo købte bøger til. Måske har jeg en dag så mange bøger og bogreoler at jeg kan bygge mit eget bibliotek at gå på opdagelse i. ;)
.

Kathrine
Jeg føler næsten jeg er vokset op på et bibliotek. Altid ledte jeg efter en bog jeg ikke allerede havde læst og efter ny inspiration. Jeg elskede virkelig at komme på biblioteket, men jeg ved ikke helt hvad der er sket for jeg bruger virkelig ikke biblioteket længere. Faktisk er jeg lettere irriteret når jeg engang i mellem er nødt til at låne bøger på biblioteket, jeg vil så meget hellere have mine egne eller låne af veninderne. Så nu er jeg bestemt ikke bruger af biblioteket længere og jeg boede faktisk i København i ca. 4 år inden jeg fik oprettet en låner og det var kun fordi bogklubben skulle læse Emma af Jane Austen og den gad jeg ikke eje. Siden har jeg vel været der et par gange for at hente noget jeg har bestilt via internettet. Nu bruger jeg i stedet internettet til at finde inspiration - så kan jeg også klare det sent om aftenen i selskab med en kop kaffe.

Anette
Min brug af biblioteker ligner Monas meget. Jeg sidder hjemme og finder og reserverer de bøger, som jeg gerne vil læse eller som er programmet i bogklubben. Så ofte når jeg kommer på biblioteket kommer jeg ikke længere end til "hent bøger"-hylden. En sjælden gang imellem går jeg på jagt efter ukendte bøger på bibliotekets hylder. Det vil jeg egentligt gerne mere, men jeg har allerede så mange bøger, som jeg gerne vil jeg læse.

Rikke
Da jeg var yngre gik jeg meget på biblioteket og gik på opdagelse i afdelingen med skønlitteratur og afdelingen med biografier. Som Mona kan jeg også godt lide at se min reol vokse, og jeg kan generelt bedst lide at have mine egne bøger, så nu begrænser mig biblioteksforbrug sig til bøger jeg gerne vil læse, men som er udsolgt fra forlaget, eller nogen af de bogklubsbøger jeg bare ved jeg aldrig vil kigge på igen. Selv om det er fire år siden jeg flyttede fra min barndomskommune er jeg pinligt nok ikke blevet registreret på mit lokale bibliotek endnu, og derfor stadig får bøger fra mit gamle bibliotek, når jeg en sjælden gang skal have en biblioteksbog. Til gengæld elsker jeg at gå på opdagelse i boghandlen, og køber så en gang i mellem noget med hjem, til mit eget lille bibliotek, hvilket også har resulteret i en del ulæste bøger på reolen.

Hvad med jer - hvordan går I på biblioteket - hvis I gør?

Forventningens glæde

På det seneste har jeg tænkt over, om jeg ved visse bøger skruer mine forventninger alt for højt op til bogen, da jeg har et vist kendskab til historien på forhånd. Dette kendskab kan fx komme fra bagsideteksten, anmeldelser og andre omtaler af bogen.

Jeg har oplevet to forskellige situationer med mine forventninger til bøger i forhold til de to seneste bogklubsbøger.

Bogen til april måned Tsil Café havde jeg glædet mig meget til at læse. Bogen handlede om madlavning samt kærlighed og glæde ved mad. Den omtale jeg læste af bogen, lød virkelig bare lige som noget for mig. Og jeg blev desværre en smule skuffet over bogen, da den ikke fangede mig helt så meget som forventet.

Og til maj måned læste vi Morten Sabroes Du som er i himlen, og det var ikke en bog, som jeg ligefrem så frem til at læse. Men læses skulle den jo, så jeg gik i gang uden nogen forventninger overhovedet. Og jeg blev noget så positivt overrasket over bogen. Den var virkelig interessant, og jeg holdt meget af fortællestilen i bogen, og så personlig og ærlig bogen er. På forhånd havde jeg frygtet en bog, som jeg ville sidde og blive trist over at læse, men sådan var det slet ikke, så jeg er glad for at have læst bogen.

I begge tilfælde havde jeg et vist kendskab til handlingen i bogen, men ved Morten Sabroe gav mit kendskab til handling mig ingen store forventninger til bogen, og derved var jeg lettere at imponere over bogen.
Min konklusion på dette lille emne er, at jeg godt kan lide at starte en bog med en meget lille viden om handlingen. Dermed har jeg ingen forudindtagede meninger om bogen, og dermed er jeg bliver jeg nemmere begejstret for en bog.

Hvordan har du det med forveninger til en ulæst bog ? Skal du helst kende lidt til handlingen og personerne på forhånd, eller kan du bedst lide at starte en bog med helt åbne kort ?

Læser du boganmeldelser?

Ja, det er måske et mærkeligt spørgsmål at stille på en blog, hvor boganmeldelser trods alt er en af hovedbestanddelene. Men sagen er den - at jeg ikke gør...ligesom jeg heller ikke læser på bagsiden af en bog.
Eller jo, det gør jeg. Men ofte så skimmer jeg teksten og oftest kun starten og slutningen af teksten.

Hvorfor?
Fordi jeg ofte har oplevet at anmeldelser afslører alt for meget af bogens handling. Ganske vist ikke plottet eller slutningen, men ofte gerne centrale dele af historien og især gerne den første del af bogen. Og det har desværre ofte ødelagt en god historie for mig. Det samme gælder iøvrigt film.

For nyligt skulle vi i bogklubben vælge bøger til de næste 5 måneder og i den forbindelse foreslog Kathrine "Stalins Køer" af Sofi Oksanen og linkede i den forbindelse til denne anmeldelse - et link, der blev fulgt af en advarsel fra Kathrine om at anmeldelsen var ret afslørende. En oplevelse jeg også havde haft ved en anmeldelse af samme bog i Weekendavisen. Nu skal ret være ret, og ingen af os har vitterlig læst bogen - men det fordrer vel heller ikke éns lyst til at læse bogen, hvis man føler at man har læst et referat, og ikke en anmeldelse, af bogen. Og selvom der stadig kan være overraskelser undervejs, så er det da træls at vide hvad der sker forud - især fordi man hurtig kommer til at sidde og vente på det.

Så for at vende tilbage til mit spørgsmål i overskriften: Læser du boganmeldelser? Eller på bagsiden af bøgerne? Er du enig i at anmeldelserne tit afslører for meget? Og ikke mindst: Afslører vi her på Bogklubben Mener for meget i vores anmeldelser - eller for lidt?

Slægten

I 2004 startede Det Historiske Hus og Aschehoug Dansk Forslag bogserien Slægten.

Målet med serien var at den fiktive slægt Dane skulle opleve alle de store begivenheder i Danmarks historie fra middelalderen og frem til i dag, så læseren fik et indblik i de væsentlige begivenheder i dansk historie. Serien skulle skrives af forskellige danske forfattere.

Nu er den sidste bog i serien udgivet, og serien slutter ved slaget ved Dybbøl i 1864. Læsertallet har været faldende siden den første bog, og det har også været svært at få forfattere til skrive bøgerne. Politiken har skrevet denne artikel, der fortæller mere om baggrunden for at forlaget stopper med at udgive serien.

Jeg synes, ideen med serien var rigtig god. Jeg er meget glad for at læse historiske romaner og særligt om den danske historie. Så jeg synes det var spændende at kunne følge den samme slægt gennem en hel bogserie. Og jeg har de første bøger i serien stående i min bogreol.

Men jeg blev aldrig rigtig fanget af serien, og jeg har kun læst de fire første bøger i serien. Den første bog Den Hellige Knud af Maria Helleberg husker jeg som rigtig god og spændende.
Jeg var sikker på, at det her nok skulle blive godt, og de næste to bøger var også interessant. Men så startede jeg på den fjerde bog, og blev det hele ødelagt hele for mig. Selv om det er en del år siden, jeg læste bogen, så husker jeg den stadig som frygtelig kedelig og lang, og det gav bare ikke lyst til at flere bøger i serien.

Jeg har siden tænkt, at jeg burde give serien en chance mere, men jeg har hele tiden stødt på andre bøger, som jeg hellere ville læse.

Har du læst og fulgt Slægten ?

Hvor får du din inspiration?

Den anden dag sad jeg og bladrede i Weekendavisens tillæg "Bøger" i håb om at finde lidt inspiration til ny læsning. Om jeg fandt noget kan jeg ikke huske (men så gjorde jeg nok ikke...), men pludselig slog det mig, hvor jeg egentlig får inspiration til min læselyst?

Engang imellem får jeg bladret i avisernes bogtillæg, men ærlig talt så sker det ikke så ofte, som jeg gerne ville. I gamle dage tog jeg på biblioteket og fik inspiration til nye lån - mine besøg sker dog mere og mere sjældent. Desværre. Nu får jeg oftere min inspiration ved Føtexs bogudsalg - og igen, så kommer man til at køre i den samme rille som man altid gør. Desværre er flere og flere boghandler begyndt at efterligne supermarkedernes bogudsalg, så jeg ender altid med at stå ved bogbunker, hvor der ligger den samme type bøger som man altid læser - istedet for at afsøge hylderne for nye indspark.

Men oftest så får jeg min inspiration fra min omgangskreds, både familie og venner - herunder især de andre i bogklubben. Bogklubben i sig selv har jo fået mig til at læse andre bøger end jeg ellers ville, men vores bogsnakke giver os inspiration indimellem. Derudover har jeg både familie og venner, der ikke er sene til at give mig gode bogtips i den ene og anden genre.

Så den bedste inspiration til nye bøger får jeg oftest fra min omgangskreds - det eneste problem ved dette er at folk kender mig - og dermed også min bogsmag, så derfor kan man godt ryge i en rille, hvor folk gerne anbefaler den samme genre bøger til en. Derfor er jeg glad for at bogblogs-verdenen efterhånden udvider sig - for der sidder nogle folk, som gerne deler ud af alle deres bogtips - helt uden et forbehold om deres læsere mon nu læser denne genre i forvejen.

Hvor får du din inspiration fra? Måske kender du nogle bogblogs, hjemmesider eller lignende, som vi udover at finde inspiration, også kan putte i vores blogsrolls (ja, se der var faktisk en bagtanke ved dette indlæg ;) ) Og du må også gerne smide et link til din egen blog, hvis du er en af dem med en bogblog - som vi endnu ikke har opdaget! :)

Dømmer du bogen eller genren?

"De tager ikke altid stilling til produktet, de dømmer det bare udfra "uh, det er en genre jeg ikke kan lide. Puha, puha, få det væk." Istedet for at tage stilling til det indenfor sin genre."

Det er Lina Rafn fra popbandet Infernal er ophavsmand til ovenstående citat, og er en reaktion på de dårlige anmeldelser, som Infernal har fået for deres sidste plade - og for den sags skyld for alle deres albums. Anmeldelser, som kommer fra de samme anmeldere igen og igen. Lina Rafn syntes ikke at det var fair, at anmelderne mere kiggede på at de ikke kunne lide genren, istedet for at se på, hvor god den specifikke musik er inden for sin genre.

Det fik mig til at tænke på, at det måske også gælder indenfor litteraturen (og for den sags skyld indenfor andre områder). Jeg synes indimellem at man møder folk, der per definition synes bestemte genre ikke er noget for dem af flere årsager. Måske synes de ikke at chicklitten er "dyb" nok, måske virker fantasy-genren for "mærkelig" eller måske virker historiske romaner for "tunge".

Om det bygger på fordomme eller at det vitterligt har været deres oplevelse, det skal jeg ikke kunne sige. Måske har de bare stødt på de forkerte bøger. Jeg læser f.eks. gerne chicklit - det gør jeg for den umiddelbare underholdning og måske ikke så meget for den store dybde. Indimellem støder man på dårlig chicklit, indimellem god, sjov og vedkommende. Den handler om at møde genren, der hvor den er, istedet for at sætte den ind i nogle bestemte kasser - og dermed også sætte sine egne læsevaner ind i kasser. Indrømmet, der er også genrer, som umiddelbart ikke tiltaler mig. Fantasy-genren har aldrig rigtig sagt mig noget, men mon ikke det mere handler om, at jeg ikke har forsøgt mig med genren. Bortset fra den ene gang, hvor vi læste "Den uendelige historie" i Bogklubben - og den viste sig endda at være god. Og så kunne jeg ellers pakke mine fordomme om genren pænt ned igen.

Det jeg gerne vil frem til er at ligesom med musik, så findes der indenfor litteratur både gode og dårlige værker. Det jeg gerne vil opfordre til er at man ikke afviser bøger alene baseret på dens genre. Måske kan netop denne bog give dig et eller andet - måske bare underholdning lige nu og her. Måske kan den give dig blod på tanden til at læse bøger indenfor samme genre - hvis ikke, så afvis ikke en genre alene på baggrund af én bog.

Hvad med dig - dømmer du bogen eller bogens genre?

Bøger i det offentlige rum

Har du nogensinde taget en bog frem din taske i toget, bussen eller et andet offentlig sted, og været flov over dit valg af litteratur? Måske har du også prøvet det modsatte og følt en smule stolthed at du læste noget bestemt – måske har du endda skiltet en lille smule med bogen?

Det sidste prøvede jeg for nyligt, da jeg på en togtur havde medbragt en politisk biografi. Jeg gjorde ganske vist ikke noget direkte for at fremhæve mit valg af litteratur, men følte da en form for stolthed, da jeg hev bogen frem. Og det selvom at jeg ikke fik læst særlig meget i den, fordi det var sent om aftenen, og jeg var træt – og så var det ikke den politiske biografi, der trak mest.

Jeg har også prøvet det modsatte. Som udgangspunkt er jeg egentlig ligeglad med, hvad folk tænker, hvis jeg trækker chicklit eller litteratur, som for nogen er ”forkert” at læse. Jeg er ikke flov over mine valg og desuden ved jeg jo, at jeg læser forholdsvist bredt. Men på en bestemt togtur var jeg ærlig talt ikke glad for mit valg af mit læsestof. Det var faktisk lige før, at jeg var flov. Det drejede sig ganske vist ikke om en bog, men om et magasin. Det er ikke usædvanligt, at jeg tager sådan et med på mine
togture – men usædvanlige var, at min underviser fra mit uni-studie sad lige ovre på den anden side af gangen (vi havde selvfølgelig begge gangpladser). Jeg var temmelig aktiv på mit studie, så han vidste godt hvem jeg var – vi hilste da også pænt på hinanden. Vi kunne dog ikke så meget andet, da vi sad i en stillekupé. Tilbage til mit valg af læsestof: Jeg fik mest af en følelse af at jeg nok burde læse noget mere fagligt end mit magasin. Nede i min taske lå der rent faktisk en studiebog, og jeg sad længe og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg orkede dog ikke studierelevant læsestof på det tidspunkt, så magasinet vandt. Og jeg forsøgte at lade som om ham underviseren  ikke sad lige derovre og kunne følge med i alle de artikler jeg valgte at læse (og at han sad og læste en faglig artikel...).

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til folks læsestof, når jeg kører med offentlig transport, men jeg tror aldrig jeg har ”dømt” nogen på deres læsestof. Mest af alt kan jeg godt få en trang til at spørge dem, hvorfor de har valgt at læse det og om de kan anbefale det. Engang har jeg været ved at prikke en pige på skulderen og spørge ”Synes du ikke bare den er gooood?”, fordi hun var ved at læse en bog, som jeg netop havde læst og havde været ret vild med.

Hvordan har du det med litteratur i det offentlige rum? Kan du være flov eller måske stolt over dit læsestof? Og lægger du mærke til andre folks litteratur – og kan du finde på at dømme folk på baggrund af deres bogvalg?