Jørgen Leth: Det uperfekte menneske

For mit vedkommende er juli måned et stort højdepunkt på året, det er nemlig tidspunktet hvor jeg skal se Tour de France. En af grundende til at jeg ser TdF, altså udover at cykelsport er fantastisk, er helt klart Jørgen Leth og Jørgen Mader. De to har op igennem 90érne guidet mig igennem, ikke mindst TdF, men også Frankrig. Det var skønne tider.

Denne interesse har en ret stor betydning for at jeg har læst Det uperfekte menneske af Jørgen Leth. Bogen har længe været på min must read liste, men jeg er bare aldrig kommet så langt, der har altid været en anden bog som har været mere tiltalelende. Men nu hvor cykelsæson rigtig er i gang, fik jeg lyst til at læse biografien.

Bogen er bygget op som små scener i Jørgen Leth´s liv, helt præcist består den af 47 små scener fra livet. Vi kommer omkring erotiske scener, barndoms minder, cykelsport, sygdom, musikoplevelser, børn, koner, filmoptagelser osv.. altså vi kommer omkring det hele.

De små scener er meget springende og det kan godt være lidt svært at holde styr på det hele - fuldstændig som når Leth kommentere cykelsport. Derfor overrasker det mig heller ikke, men det irritere mig lidt at jeg ikke kan holde styr på hvor gammel han er og hvornår de forskellige oplevelser finder sted.

Leth har en fantastisk evne til at beskrive de forskellige episoder, så man næsten føler man selv har været der. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at det er historierne om cykelsporten jeg fandt mest spændende, mens de andre scener giver et bedre indblik i hvem manden Jørgen Leth er.

Leth bruger rigtig meget name dropping i bogen, hvilket virkelig irritere mig. Det er sjældent man kan læse en side uden at støde på diverse navne på personer som han en gang har mødt. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor alle skal nævnes. Selvfølgelig kan det ikke undgåes at nævne nogle af de involverede mennesker men den her meget voldsomme name dropping bliver altså for meget.

Bogen er jo mest omdiskuteret pga. Jørgen Leths meget ærlige redegørelse af sit forhold til Kokkens datter. Et afsnit jeg selv glædede mig til at læse, ikke fordi det skulle være fantastisk men fordi jeg gerne vil læse hvad Jørgen Leth egentlig skrev. Jeg kan afslører at jeg blev stødt af at læse afsnittet, dog ikke så meget over handlingen men mere over skrivemåden. Men sådan var det flere gange i bogen, Jørgen Leth ved udemærket hvordan han skal beskrive episoder for at få en reaktion fra læseren.

Hvis du ligesom jeg har et "kærlighedsforhold" til Jørgen Leth, kan jeg virkelig anbefale at læse bogen. Der er rigtig mange skønne Jørgen Leth passager. Kan du derimod ikke klare Jørgen Leth, så lad hver med at læse bogen - du ender bare med at hade ham endnu mere.

Primo Levi: Hvis dette er et menneske

Jeg har i et stykke tid haft Vidnesbyrd af Primo Levi stående i reolen og har ind i mellem haft lidt dårlig samvittighed over ikke at have læst den. Især fordi giveren af bogen har snakket så levende om den og fordi vedkommende flere gange har undret sig over at jeg endnu ikke har læst den. 

Tidligere på året lavede Emily så Min bogverden her på bloggen, hvor hun nævnte bogen som værende en af de bedste hun nogensinde har læst. Dette fik mig til at finde min udgave frem og ikke mindst, at få den læst. 

Primo Levi var en italiensk forfatter, kemiker og ikke mindst Jøde. Han sad under 2. verdenskrig (fra februar 1944 - januar 1945) i koncentrationslejeren Monowitz som er en underlejr til Auschwitz. Efter sin hjemkomst til Italien har Primo Levi udgivet Hvis dette er et menneske, Tøbruddet og De druknede og de frelste om sin tid i lejeren og ikke mindst tiden efter. Alle tre værker er, på dansk, samlet i bogen Vidnesbyrd. 

Hvis dette er et menneske er en skildring af hvordan udrydelseslejeren fratager fangerne deres menneskelighed. Levi går med bogen dybere end anden litteratur om emnet, og viser med et usentimentalt sprog hvor total nedbrydningen er. 

Jeg tror aldrig jeg før har haft så mange problemer med at skrive en boganmeldelse, som jeg har haft med at skrive den her. Det er som om, at ligegyldigt hvad jeg skriver så kan jeg ikke forklare hvor fantastisk og enestående fortællingen er. Jeg var rørt fra første side og jeg havde utrolig svært ved at læse bogen fordi den berørte mig så dybt. Samtidig følte jeg, at det var en bog jeg skulle igennem og jeg er glad for at jeg har læst den. 

Noget, af det, som berørte mig stærkest var hvor ærlig og ægte hele fortællingen er. Sproget er, som tidligere nævnt, meget usentimentalt men de historier og billeder Levi fortæller er så levende og så grumme, at jeg næsten konstant græd da jeg læste bogen. Samtidig med, at Levi fortæller en så grum historie formåede han også at få mig til at tænke lidt over livet og hvordan jeg selv ville have ageret i en lignende situation. 

Jeg kan kun anbefale jer, som ikke allerede har læst den, at læse den. Hellere i dag end i morgen, men hvis I ikke har tiden (lysten - som jeg jo selv ikke havde i et stykke tid) så kan den læses til oktober hvor emnet i bogudfordringen er bøger om historiske begivenheder.

Min plan er, at jeg skal have læst de to sidste værker i bogen Vidnesbyrd, men lige pt. har jeg virkelig ikke lyst til at læse dem. Jeg synes stadig hvis dette er et menneske er for tæt på og jeg tror derfor ikke jeg vil kunne give bøgerne den opmærksomhed som de fortjener.