Arven efter Arn er en selvstændig efterfølger til Jan Guillou's triologi om den svenske tempelridder Arn.
Hovedpersonen i Arven efter Arn er Arn's barnebarn Birger. Bogen starter, hvor den sidste bog i triologien slutter. Folkungerne har deltaget i et stort slag, og har mistet mange medlemmer af ætten. Kongen sidder svagt i troen, borgerkrige truer, og sveerne og folkungerne kæmper om magten.
Birger er på dette tidspunkt en ung mand på ca. 18 år. Han er uddannet kriger fra Forsvik, Folkungernes "krigerskole". Bogen følger Birger og udviklingen i det svenske rige gennem fire perioder: Enkernes tid, Gamlingerns tid, Niddingernes tid og Jarlens tid.
Bogen var meget spændende og fængende. Jeg skulle lige have styr på, hvem der nu var hvem, men derfra var bogen en stor fornøjelse at læse. Det var meget spændende at læse, hvad der skete med det svenske rige, og hvordan forskellige personer forsøger at påvirke Kongen og dermed magten.
Personerne i bogen og deres handlinger, tanker og ideer er beskrevet så smukt, og selvom meget af bogen handler om krig er den ikke kedelig. Jan Guillou formår hele tiden at holde mig fanget af bogen.
Jeg havde forventet en lidt mat firer i en serie, men sådan var det slet ikke. Bogen er en smuk afslutning på serien om Arn, og den får min varmeste anbefaling.
Viser opslag med etiketten historisk roman. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten historisk roman. Vis alle opslag
lørdag den 4. februar 2012
Jan Guillou: Arven efter Arn
tirsdag den 24. maj 2011
Herman Bang: Tine
Til april måneds udfordring læste jeg Tine af Herman Bang.

Den er skrevet i 1889, men handlingen foregår omkring krigen mod Preussen i 1863-1864.
Hvis ikke det havde været for bogudfordringen havde jeg ikke fået læst bogen før om lang tid. Jeg har haft de stående i reolen længe, men den har ikke rigtig fanget mig, og jeg tror ikke at dens nabo, Stuk, bliver læst lige med det samme. For jeg aner ikke hvad jeg egentlig syntes om bogen, selv om jeg efterhånden har haft et stykke tid til at tygge på den.
De type bøger læste man jo meget af i gymnasiet, og dengang var jeg meget bedre til at få noget ud af bøgerne, men jeg har rigtig svært ved at få en dybere mening ud, og alt det med budskab, samtid og den slags er meget svært at forholde sig til. en ting jeg dog har lært noget om er de historiske fakta om krigen mod Preussen, for jeg havde svært ved at følge med i handlingen, indtil jeg fandt wikipedia om krigen, så var det lidt nemmere at forholde sig til.
Overordnet set kunne jeg godt lide historien, men jeg har svært ved at finde igennem lagene, og har i hvert fald ikke fundet alle de hovedtemaer man ellers læser om i anmeldelser rundt omkring på nettet. Specielt "seksuelt begær" er pakket virkelig godt ind, i hvert fald når man er mere vandt til samtidsromaner.
En ting der dog kom frem til mig er de elendige kår som Tine lever under, og som vel nok er en af hovedpointerne, for der er ikke plads til de følelser hun har, i datidens samfund, hvilket vel også tydeliggøres ved slutningen af bogen (som ikke skal afsløres her, men tårer kan forekomme).
Etiketter:
anmeldelser,
boganmeldelser,
bogudfordringsbøger 2011,
historisk roman,
Rikke
onsdag den 11. maj 2011
Maria Helleberg: Druknehuset
Jeg har efterhånden læst en del af Maria Hellebergs historiske romaner. De er altid meget interessante og giver et spændende lille indblik i en del af den danske historie.
Druknehuset foregår i 1807 i tiden op til det engelske bombedement af København. Bogen er bundet op på historier om slavehandel, forbrydelser og ønsket om at blive rig. Man følger ca. 10 forskellige personer i bogen, og lige i starten skal man holde tungen lige i munden for at holde styr på personerne og deres historier. Og da der er så mange forskellige personer og dermed historier, der binder sig sammen på den ene eller anden måde, vil jeg ikke fortælle mere om handlingen.
Historien var uhyre interessant og spændende, og jeg fik et fint lille indblik i både de fattige og rige Københavnernes liv på det tidspunkt. Det var også meget lærerigt at læse om to frigivne slavers hverdag og oplevelser i København.
Alt i alt var Drunkehuset en god læseoplevelse.
Druknehuset foregår i 1807 i tiden op til det engelske bombedement af København. Bogen er bundet op på historier om slavehandel, forbrydelser og ønsket om at blive rig. Man følger ca. 10 forskellige personer i bogen, og lige i starten skal man holde tungen lige i munden for at holde styr på personerne og deres historier. Og da der er så mange forskellige personer og dermed historier, der binder sig sammen på den ene eller anden måde, vil jeg ikke fortælle mere om handlingen.
Historien var uhyre interessant og spændende, og jeg fik et fint lille indblik i både de fattige og rige Københavnernes liv på det tidspunkt. Det var også meget lærerigt at læse om to frigivne slavers hverdag og oplevelser i København.
Alt i alt var Drunkehuset en god læseoplevelse.
mandag den 29. november 2010
Boganmeldelse: Jan Guillou: Riget ved vejens ende
Her i efteråret har jeg læst bøgerne om Arn af Jan Guillou. Jeg er nu nået til den tredje bog, og hvis der er nogen, der ikke kender så meget til handlingen og gerne vil have den til gode, så skal I måske stoppe med at læse her. Det er lidt svært at blive ved med, ikke at fortælle for meget om, hvad der sker i de to første bøger, når jeg nu er kommet til den tredje bog.
I Riget ved vejens ende får Arn og Cecilia endelig mulighed for at leve sammen i Sverige. Folkeungerne har dog andre planer med både Arn og Cecilia end at de må blive gift med hinanden, så de må kæmpe en brav kamp og Cecilia bruge godt med kvindelist, for at de kan få hinanden.
Arn bygger en stor fæstning og lærer de unge folkeunger op i at være riddere, som han selv blev oplært af en gammel tempelridder i klosteret som dreng. Tiden i Sverige er meget urolig rent politisk, og der er flere krige med danskerne. Jeg kendte på forhånd til slutningen på bogen, og jeg synes, den runder fortællingen rigtig godt af.
Bogen er virkelig underholdende og rigt beskrevet, jeg følte nærmest, at jeg så en film, mens jeg læste bogen. Der er ikke en følelse, en lille detalje eller noget, som Jan Guillou ikke beskriver, og det gør bogen meget levende og intens.
Det har været med meget stor fornøjelse, at jeg har læst de tre bøger om Arn, og hvis man er historisk interesseret, så vil jeg varmt anbefale de tre bøger. Jeg har også den mere selvstændige fjerde bog "Arven efter Arn" stående i reolen, som jeg har store forventninger til.
I Riget ved vejens ende får Arn og Cecilia endelig mulighed for at leve sammen i Sverige. Folkeungerne har dog andre planer med både Arn og Cecilia end at de må blive gift med hinanden, så de må kæmpe en brav kamp og Cecilia bruge godt med kvindelist, for at de kan få hinanden.
Arn bygger en stor fæstning og lærer de unge folkeunger op i at være riddere, som han selv blev oplært af en gammel tempelridder i klosteret som dreng. Tiden i Sverige er meget urolig rent politisk, og der er flere krige med danskerne. Jeg kendte på forhånd til slutningen på bogen, og jeg synes, den runder fortællingen rigtig godt af.
Bogen er virkelig underholdende og rigt beskrevet, jeg følte nærmest, at jeg så en film, mens jeg læste bogen. Der er ikke en følelse, en lille detalje eller noget, som Jan Guillou ikke beskriver, og det gør bogen meget levende og intens.
Det har været med meget stor fornøjelse, at jeg har læst de tre bøger om Arn, og hvis man er historisk interesseret, så vil jeg varmt anbefale de tre bøger. Jeg har også den mere selvstændige fjerde bog "Arven efter Arn" stående i reolen, som jeg har store forventninger til.
lørdag den 20. november 2010
Boganmeldelse: Herman Kock: Middagen
Romanen Middagen af Herman Koch hørte jeg som lydbog. Jeg vidste ingenting om bogen for på forhånd. Det gav mig mange tanker i starten af bogen, især hvor handlingen egentligt foregår og i hvilket årti. Årtiet får jeg dog hurtigt slået fast, da der bliver brugt masser af mobiltelefoner og YouTube i bogen. Hvilket land bogen foregår skulle jeg længere ind i bogen, før jeg fandt ud af. Jeg er overrasket over, hvor vigtigt det egentligt var for mig at finde ud af, hvor bogen foregår.
Jeg kan godt lide, at jeg starter helt på bar bund med en bog. Jeg har ingen forudindtagede meninger om handlingen, personerne eller noget andet i bogen.
Middagen følger både en middag med hovedpersonerne Paul, hans kone Claire, Pauls bror Serge og Serges kone Babette samt Pauls fortælling om sin søn Michel. Fortællingen er delt op i middagens forskellige faser med forret, hovedret, dessert osv., hvor vi så dels er til middagen og finder ud, hvad det egentligt er Michel har gjort og hvordan familien tackler det
Bogen er fyldt med moralske dilemmaer, om hvorvidt og hvordan man kan skjule en forbrydelse. Hvor meget skal frem i offentlighedens lys, og hvor langt vil forældre gå for at beskytte deres børn.
Jeg blev gang på gang forbløffet og overrasket over, hvad der skete i bogen og hvordan familien løste problemerne. Særligt hvilke meget utraditionelle og ulovlige metoder de vælger. Det er bestemt en bog, jeg gerne vil læse eller høre igen, da der var så mange små facetter, der kan tåle at blive hørt eller læst en gang til.
lørdag den 23. oktober 2010
Boganmeldelse: Jan Guillou: Tempelridderen
Tempelridderen er anden del i Jan Guillous fortælling om Arn. Jeg havde glædet mig til at læse videre i beretningen om Arn og Cecilia, og jeg fik mine forventninger indfriet. Bogen var både særdeles spændende og underholdende.
Handlingen er bygget op om dels Arn's oplevelser som tempelridder i Det hellige land og om Cecilias oplevelser i klosteret under hver deres 20 års bodsperiode.
Arns fortælling er en beretning om krig, tro og venskab. Tempelridderne er en prægtig orden af kristne, der forsøger at vinde Det hellige land til kristendommen over islam. Hændelserne er til tider ret barske, og Jan Guillou ligger ikke fingre imellem, når han beskriver krigshandlinger og ligende. Jeg kunne bedst lide de stunder, hvor Arn virkelig viser, hvor klog og vis en mand han er. Han har sat sig ind i skikkene og filosofien bag de religioner, der hersker i området, og han formår gang på gang at overraske både kristne og muslimer med hans viden.
Cecilia's dom er 20 år i kloster. Klosteret bliver ledet af ond priorinde. Cecilia må stå igennem frygtelige pinsler, når priorinden lader sin vrede gå ud over Cecilia. Cecilia får to gode veninder i klosteret, og de hjælper Cecilia til se lysere på det hele, og til at få kontakt med verdenen udenfor klosteret. Som Cecilia bliver ældre tager hun flere og flere initiativer til øge hendes værd for klosteret. Samtidig med Cecilias historie fortælles også udviklingen i Sverige mellem de stridende æter.
Bogen var god, men jeg synes, at der var lidt for store modsætninger mellem henholdvis Arn og Cecilias fortællinger, der ødelagde sammenhængen i bogen. Det virkede næsten som to separate bøger, der var sat sammen til en. Men jeg ser nu frem til læse næste bog i serien.
mandag den 11. oktober 2010
Boganmeldelse: Jan Guillou: Vejen til Jerusalem
Rejsen til Jerusalem er den første bog i serien om tempelridderen Arn, der er skrevet af Jan Guillou. Jeg så tv-serien om Arn i foråret, da den blev sendt på tv, så jeg kendte til hovedtrækkene i bøgerne, men det har overhovedet ikke ødelagt min gode oplevelse af bogen.
Rejsen til Jerusalem foregår i Sverige omkring 1150, hvor den katolske kirke er ved at vinde frem i Sverige, og der er stor strid, om hvem der skal være svensk konge.
Arn overlever en ulykke som lille dreng, og som tak lovede hans mor ham væk til Gud, så derfor vokser Arn op i et kloster. I klosteret lærer Arn både at læse, om kristendommen, en masse praktiske håndværk som at mure, smede og sidst men ikke mindst at kæmpe med sværd, skyde med bue og pil og at ride. Hvad Arn ikke ved, er han er en fremragende kriger, der er bedre end næsten alle andre.
Fortællingen om Arn er velskrevet og især godt beskrevet med mange fine detajler. Der er utrolig mange beskrivelser af mennesker og især deres tanker, hændelser og andet, der gør bogen til en stor fornøjelse at læse.
Det eneste lidt svære at var holde rede i de forskellige svenske ætter, og hvem der nu lige var ven med hvem, og hvem der var fjender. Her kunne det have været rart med en lille oversigt over ætterne, og hvem der var i familie med hvem for at kunne bevare overblikket.
Alt i alt en rigtig god bog, og jeg glæder mig til at læse de næste bøger om Arn og hans oplevelser ude i verden.
Abonner på:
Opslag (Atom)