Ken Follett: Giganternes fald

Hele januar og en stor del af februar brugte jeg på at læse Fall of Gigants af Ken Follett. Det er en bog, som jeg havde glædet mig til at læse, da jeg synes godt om Jordens søjler og Uendelige verden.

Handlingen i Fall of Gigants foregår i årerne op til Første verdenskrig, under Første verdenskrig og slutter i årene efter krigens afslutning. Verdenskrigen er knudepunktet for historien. Bogen har et stort persongalleri, og handlingen finder sted både i Wales, England, Tyskland, Rusland og USA, og med et stort afsnit fra krigen i Frankrig.

Bogen indledes med en liste over alle personer i bogen. Jeg syntes, det så helt umuligt ud at få styr på alle personer, men da jeg kom i gang med bogen gav det stille og roligt sig selv. Mange af personerne fra de forskellige lande mødes undervejs i bogen, og venskaber, kærlighed og had opstår gennem bogen. Jeg kan godt lide den måde, som Ken Follett har strikket persongalleriet sammen på og deres indbyrdes forhold. Men af og til sad og jeg nærmest og ventede på at læse, hvordan det gik med forskellige personer, når der var så mange personer at følge.

Der er lange beskrivelser fra krigen i både Frankrig og Tyskland og lange sceancer fra den russiske revolution, og det blev rigtig kedeligt for mig at læse. Så der var et par lange kapitler at komme igennem.

Overordnet set syntes jeg godt om bogen. Den er båret af et stærkt persongalleri med spændende personligheder og modige mænd og kvinder, der er med til at ændre verdenshsitorien. Jeg er glad for at have læst bogen, da den også har givet mig et lille indblik i første verdenskrig, kvinders rettigheder i England og den russiske revolution.

Jeg skal bestemt læse bogen nr. to, når den udkommer engang i år.

Dy Plambeck: Gudfar

I januar måned læste vi Gudfar af Dy Plambeck i bogklubben. På forhånd havde jeg meget høje forventninger til bogen, da den havde fået meget ros af anmeldere og anden positiv omtale.

Jeg blev meget overrasket, da jeg gik i gang med bogen. Den første del af bogen var slet ikke, som jeg havde forventet. Jeg vil ikke skrive noget om handlingen, da jeg ikke vil afsløre den.

Bogen består af tre dele, hvor tre forskellige personer er fokus for handlingen. Som sagt blev jeg noget overrasket over bogens start og handling, og jeg havde svært ved at blive ved med at læse i bogen. Men da jeg så kom i gang med anden del af bogen blev jeg fanget af bogen og fortællingen. Og i tredje del af bogen blev det hele bundet smukt sammen.

Jeg er glad for, at jeg blev ved med at læse for alt det lidt mærkelige i første del af bogen gav pludselig mening til sidst i bogen. Dy skriver fint og smukt, sproget glider let, og rent sproligt er bogen en fornøjelse at læse.

Jan Guillou: Arven efter Arn

Arven efter Arn er en selvstændig efterfølger til Jan Guillou's triologi om den svenske tempelridder Arn.

Hovedpersonen i Arven efter Arn er Arn's barnebarn Birger. Bogen starter, hvor den sidste bog i triologien slutter. Folkungerne har deltaget i et stort slag, og har mistet mange medlemmer af ætten. Kongen sidder svagt i troen, borgerkrige truer, og sveerne og folkungerne kæmper om magten.

Birger er på dette tidspunkt en ung mand på ca. 18 år. Han er uddannet kriger fra Forsvik, Folkungernes "krigerskole". Bogen følger Birger og udviklingen i det svenske rige gennem fire perioder: Enkernes tid, Gamlingerns tid, Niddingernes tid og Jarlens tid.

Bogen var meget spændende og fængende. Jeg skulle lige have styr på, hvem der nu var hvem, men derfra var bogen en stor fornøjelse at læse. Det var meget spændende at læse, hvad der skete med det svenske rige, og hvordan forskellige personer forsøger at påvirke Kongen og dermed magten.

Personerne i bogen og deres handlinger, tanker og ideer er beskrevet så smukt, og selvom meget af bogen handler om krig er den ikke kedelig. Jan Guillou formår hele tiden at holde mig fanget af bogen.

Jeg havde forventet en lidt mat firer i en serie, men sådan var det slet ikke. Bogen er en smuk afslutning på serien om Arn, og den får min varmeste anbefaling.

Camilla Läckberg: Fyrmesteren

Jeg har netop læst Fyrmesteren af Camilla Läckberg, der er den syvende bog om forfatteren Erica og hendes mand Patrick, der er politibetjent.

Parret bor i Fjälbacka, der er en lille by i Sverige. En mand findes myrdet, også starter politiets arbejde med at opklare mordet. Samtidig kommer en kvinde, der er opvokset i byen tilbage, og flytter ud på en lille ø, hvor der er et fyrtårn og spøgelser.

Bogen består af ultrakorte afsnit, hvor man fx følger politiets arbejde, derefter kvinden på øen, derefter den myrdedes mands forældre osv. Der er altså mange sideløbende handlinger på en gang. Samtidig er der mange forskellige personer i bogen, og jeg måtte koncentere mig for at finde ud af, hvem det nu man fulgte. Der var også et par historier, der dybest set ikke havde noget med mordet at gøre. Nu hvor jeg er færdig med bogen, så virker de historier som et røgslør, så man som læser ikke kan gætte, hvem morderen er.

Jeg kan rigtig godt lide bogen. Jeg slugte den på et par dage, og jeg var rigtig godt underholdt. Bogen var rigtig god både som krimi, men også som roman, da krimidelen kun fyldte lidt. Bogen handlede ligeså meget som Erica og hendes søster Anna, politibetjenen Paula og hendes familie og kvinden på øen. Det fungerede rigtig godt og bandt historien rigtig godt sammen.

Det er længe siden, jeg sidst har læst en krimi, og denne har givet mig lyst til at læse flere bøger af Camilla Läckberg, så jeg overvejer at starte forfra på hendes krimiserie om Erica.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Til bogudfordringen i december læste jeg Helle Helle's roman Dette burde skrives i nutid. For et lille års tid siden læste vi Rødby-Puttgarden i bogklubben og siden da, har jeg villet læse mere Helle Helle. Og nu var det så tid til at læse hendes nyeste roman.

Romanen handler om Dorte, der flytter i et lille hus i Glumsø. Dorte er indskrevet på universitetet i København, men hun læser ikke meget. Samtidig med at man følger Dortes liv i Glumsø, fortælles Dortes tidligere liv sammen med eks-kæresten og der skete indtil, hun flyttede ind i huset i Glumsø.

Det er ikke hæsblæsende handling, der kendetegner Helle Helles bøger. Og i denne bog er der heller ikke fart over feltet, men Helle Helle formår at binde mig noget så intenst til bogen, for jeg måtte bare vide, hvordan det dog gik Dorte.

Romanen er lille og fin, og undervejs tænkte jeg meget på hovedpersonen.

Joanna Rubin Dranger: Frøken Mærkværdig & Karrieren

Frøken Mærkværdig og Karrieren er en billedroman for voksne. Romanen handler om Frøken Mærkværdig, der har det hele: en kæreste, et godt kreativt job og store planer for fremtiden. Men et monster trænger sig ind på hende, og Frøken Mærkværdig må helt ned og vende.

Historien er rigtig fin, og en god påmindelse om at huske at slappe af og leve livet. Da bogen er en tegneserie er den hurtig læst, og ville man kunne man nok gøre det i løbet af en eftermiddag. Jeg læste bogen over et par aftener, og det var rigtig fint.

Tegningerne er sjove og rigtig gode til at illustrere, hvordan Frøken Mærkværdig har det. Det er første gang jeg har prøvet at læse en billedroman, og det var rigtig sjovt at have både tekst og billeder at danne historien ud fra.

William Styron: Sophies valg

I november måned skulle jeg læse en bog fra mit fødselsår til bogudfordringen. Mit valg faldt på William Styrons Sophies valg.

Sophies valg foregår i New York i 1947. Sydstatsfyren Stringo er for nylig flyttet til byen. Han flytter ind i et pensionat i det jødiske område i Brooklyn. Her møder han Nathan og Sophie, der har et forhold fyldt med op- og nedture.

Bogen består af to sideløbende fortællinger. Den ene foregår i 1947, hvor Stringo fortæller om sit liv i New York, hvor han skriver på en bog. Stringo fortæller om sit venskab med Nathan og Sophie, sit kærlighedsliv, forelskelsen i Sophie og særligt Nathan og Sophies stormomsuste forhold.

Samtidig fortæller Sophie om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Sophie er polak, og kom i Auschwitz i april 1944. Sophie beskriver meget levende, hvordan hun levede både før og under Anden Verdenskrig i Warsawa, og hvordan hun overlevede i Auschwitz, og de svære valg hun blev stillet overfor i koncentrationslejren.

Jeg blev meget fanget af bogen. Både Stringos fortælling om sit liv med Nathan og Sophie er velfortalt og indlevende. Men det er Sophies beretning, der virkelig gør denne bog speciel og noget helt særligt. Beretningen er så grusom og hård, og af og til måtte jeg lige ligge bogen fra mig for at fordøje fortællingen.

Bogen overrasker undervejs med handlingen. Der var flere hændelser, som jeg ikke havde kunnet forestille mig, der skete, og det var en positiv overraskelse.

Christian Mørk: De ti herskere

De ti herskere er en krimi af Christian Mørk. Jeg har tænkt over bogen i et par dage, og hvad jeg egentligt synes om den. Derfor er det heller ikke helt nemt at skrive denne anmeldelse.

Bogen starter med en prolog, hvor en skuespilfamilie bliver slået ihjel i 1300-tallet i Venedig. Familien havde et smykke, der nu får nye ejere. Smykket dukker op igen i 1970'erne.

Bogens hovedhistorie handler om den amerikanske forsker Victor, der har udviklet en risplante, der er stærkere end den, der allerede findes. Den nye risplante kan klare oversvømmelser og andet, der normalt ødelægger store rishøster. Victor bliver inviteret til Venedig for at holde foredrag om sit arbejde med risplanten. Herfra tager handlingen fat, for hvem er det der forfølger Victor? Hvem vil stoppe ham? Hvem kan Victor stole på, og hvem er De ti Herskere?

Bogen består af tre dele. Den første del var jeg helt vild med, handlingen var intens, fængnede og til tider ret uhyggelig. Desværre faldt kvaliteten af bogen i den anden del, handlingen blev meget forudsigelig i denne del af bogen. Heldigvis kom intensiteten og spændingen tilbage i den tredje del af bogen, hvor alle de løse tråde bindes sammen.

Da jeg havde læst prologen, forventede jeg, at smykket ville fylde en stor af bogen, men det gjorde den ikke, og det overraskede mig, da der er brugt meget energi på prologen.

Overordnet set synes jeg godt om bogen, den var rigtig spændende, men jeg synes, den var for lang. Der var proppet lidt for meget handling og episoder ind i bogen. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men der var flere steder i bogen, hvor det bare føltes som for meget.

Christian Mørk skal have stor ros for hans beskrivelser af omgivelserne i hhv. Venedig og New York. Jeg kunne sagtens sætte mig ind i, hvordan det så ud i de to byen, når Victor bevægede sig rundt der. Selve plottet i bogen er også rigtig spændende, men som jeg skrev ovenfor, er der stoppet lidt for mange episoder ind i bogen.

Desværre blev mine høje forventninger til bogen ikke helt indfriet. Men historien var god og til tider meget intens.

Dennis Christiansen: Far alene hjemme

Far alene hjemme af Dennis Christiansen er en mands fortælling om tre måneder på barsel. Min kæreste fik bogen i fødselsdagsgave, som en form for forberedelse til, at han skal på barsel til næste år. Jeg lånte bogen og læste den, for jeg var lidt nysgerrig efter at høre, hvordan en anden mand havde oplevet en længere barsel end de sædvanlige 14 dage, som de fleste mand tager.

Dennis fortæller i en form for dagbog om tilværelsen inden barn, om graviditeten, lidt om hvordan det var, da hans kone var på barsel og den største del af bogen handler om de tre måneder, han var på barsel.

Jeg kunne nikke genkendende til så mange af de ting, han skrev, og jeg tænkte af og til, at havde en kvinde skrevet bogen, så ville den aldrig blive udgivet, for masser af kvinder oplever sådan en barselshverdag som Dennis beskriver.

Til gengæld var det rigtig interessant at læse om, hvordan forholdet mellem Dennis og hans kone ændrede sig, da det var manden der gik hjemme med barnet og kendte alle dets signaler, og at det blev konen der pludselig ikke kendte alt til barnet.

Også var der en sjov og tankevækkende anekdote fra et babysvømningshold for fædre. Alle de andre mødre var med HVER gang, hvor de sad ved bassinkanten og så på at far og barn var til babysvømning. Som det blev præsenteret i bogen, var det for at tjekke at manden ikke var ved at drunke barnet.

Endelig fortalte Dennis meget ærligt om, hvor alene han følte sig som mand på barsel. Han mødte stort set kun kvinder på barsel, og han var ved at få pip af alle de kvinder.

Bogen er hurtig læst og den kræver ikke det store at komme igennem. Jeg vil forsøge at få min kæreste til at læse bogen, så han kan få en lille ide om, hvordan det er at være mand på barsel.

Anne Franks Dagbog

Til bogudfordringen i oktober måned, der var historiske begivenheder, læste jeg Anne Franks dagbog.

Anne Franks dagbog i en udgave fra 1961,
som jeg har fået af min farmor og farfar

Det er nok en af de mest berømte dagbøger i verden. Anne Frank er 12 år gammel, da hun får en dagbog i 1942. Anne er jøde og bor i Amsterdam, hvor hun og hendes familie er flygtet til fra Tyskland for at slippe for Nazi-Tysklands jødeforfølgelse.

Anne og hendes familie går under jorden i 1942, og Annes dagbog beskriver familiens dagligdag under jorden, de mange skænderier som indespærringen medfører, diskussioner og venskaber. Også er dagbogen fyldt med Annes tanker om livet, fremtiden, fortiden og kærligheden.

Dagbogen er så smuk at læse. Anne er virkelig god til at skrive, og hun beskriver så nøgtern, hvordan livet er "under jorden" i baghuset, hvor de bor. Jeg havde lidt svært ved at nyde dagbogen fuldt ud, da jeg på forhånd vidste hvordan, det ville gå Anne og hendes familie.

På forhånd havde jeg forventet, at Anden Verdenskrig ville have fyldt mere i dagbogen end den reelt gjorde. Men det var en glædelig overraskelse at Annes tanker om alt muligt andet fylder mest. Og særligt opløftende er det at læse om hendes håb og drømme om fremtiden. Hun er sikker på, at befrielsen snart kommer, så familien kan slippe ud af deres tilværelse under jorden.

Har du ikke læst Anne Franks dagbog endnu, så gør det. Bogen er smuk og livsbekræftende.

100 hemmeligheder om at være mor

100 hemmeligheder om at være mor er en samling af hemmeligheder fra danske mødre. Bogen er redigeret af Maren Uthaug.

Hemmelighederne er delt op i tre afsnit, de hvide, de grå og de grumme. Og de grumme er virkelig grumme, og af og til tænkte jeg, nej det kan man da ikke.

Mødrene fortæller om hemmeligheder om alt fra bestikkelse af børnene, over skoldning af sutter til genbrug af bleer.

Nu har jeg kun været mor i kort tid, så det var ikke alle hemmelighederne jeg kunne forholde mig til endnu, men flere af dem kunne jeg sagtens nikke genkendende til.

Bogen er hurtig læst og god underholding på en søndag eftermiddag, hvor man trænger til at grine lidt og ikke føle sig som den eneste ikke alt for tjekkede mor i verdenen.

Prinsesserne af Anne Marie Løn

Prinsesserne af Anne Marie Løn handler om de to proprietærdøtre Valborg og Violet. De er født omkring 1900-tallets begyndelse og bor på en stor gård i Vendsyssel. Første gang vi møder de to søstre er i 1923, hvor de bl.a. skal have lavet nye kjoler og tilbehør. Herfra tager fortælligen om de to kvinder, deres forældre, bedstemor og ikke mindst gården de bor på fat.

Jeg har svært ved at skrive denne anmeldelse af Prinsesserne. Bogen er rigtig god, sjov og overraskende. Jeg var meget overrasket over den retning, som handlingen tog, det havde jeg slet ikke forestillet mig, da jeg startede på bogen. Det var en utrolig velkommen og god overraskelse.
Og den helt uventede handling gør det svært for mig at skrive en anmeldelse, da jeg ikke vil afsløre handlingen.

Bogen følger de to kvinder frem til starten af 1980'erne. Som ung forventer de to søstre at få et liv i sus og dus, men livet og skæbnen skal bringe noget helt andet til søstrene.

De to søstre er meget forskellige. Valborg er bestemt, hårdtarbejdende og ikke bange for ret meget, mens Violet er en drømmer og en smule naiv. Udadtil virker de to søstre som et stærkt par, men de bearbejder hinanden psykologisk, så de tror, de ikke kan leve uden den anden. Tit tænkte jeg, at de begge ville have det meget bedre hver for sig, hvis de ellers turde at leve hver for sig.

Bogen er bygget i kapiteler for hvert årstal, hvor man hører om søsternes liv. Det er ikke alle år, der er dækket i bogen, og ind imellem, er der meget store spring i årene imellem. Af og til var der hændelser i bogen, som jeg undrede mig meget over, der var med, da de virkede lidt urelevante for den samlede historie.

Bogen består af tre dele; prinsesserne, pigerne og søstrene, og nu når jeg har læst bogen er der meget god mening med de tre betegnelser for de to søstre, da de beskriver deres situation i livet meget.

Jeg vil anbefale bogen på det varmeste, de to søstre og deres opførsel, der bærer denne bog, og gør den helt speciel.

Jane Austen: Pride and Prejudice

Til bogudfordringen i september måned læste jeg Jane Austens Pride and Prejudice på orginalsprog.

Kathrine læste Pride and Prejudice på dansk i april måned, da vi skulle læse litteratur fra 1800-tallet. Du kan finde hendes anmeldelse af bogen her. Jeg er meget enig med Kathrine i sin anmeldelse af bogen.

Jeg har læst bogen tidligere på dansk og set både BBC's miniserie og filmen, så handlingen havde jeg ret godt styr på på forhånd.

Kort fortalt så handler Pride and Prejudice om familien Bennet, der har fem døtre, de skal have gift bort. En rig gentleman Mr. Bingly flytter til egnen, og Mrs Bennet håber at få en af døtre afsat til Mr. Bingly. Mr. Darcy er en nær ven til Mr. Bingly, og den næstældste datter Elizabeth Bennet får et sært had-kærlighedsforhold til Mr. Darcy. Dette forhold er bogens omdrejningspunkt.

Og det viste sig at være godt, at jeg kendte til handlingen på forhånd, da bogen er svær at læse på engelsk. Det krævede min holde koncentration at læse bogen, for at jeg ikke gik glip af noget i bogen. Da jeg så BBC's miniserie bagefter, jeg havde læst bogen, gik det op for mig, at jeg fuldstændig havde misset en af de vigtigste handlinger i bogen nemlig Mr. Darcys første frieri.

Jeg holder meget af bogen, fortællingen og især de rappe replikker. Mrs Bennet er så sjov, og hun var kun sjovere i den engelske version fremfor den danske oversættelse. Og Mr. Bennets behandling af sin kone er også rigtig sjov.

Jeg er glad for at have læst bogen på engelsk, det har givet et ekstra lag til historien, som man ikke får i den danske version af romanen.

Tom Kristesen: Hærværk

Til bogklubbens bogudfordring i august måned, der bød på danske mandlige forfattere læste jeg Tom Kristensens Hærværk. Det er en bog, som jeg har villet læse længe, så det var godt at få det gjort.

Bogen handler om Ole Jastrau, der anmelder litteratur på et dagblad. Bogen er udgivet første gang i 1930 og bogen foregår på samme tid. Jastrau er træt af det hele, arbejdet tiltaler ham ikke og ægteskabet er heller ikke alt for godt. En dag banker en meget gammel bekendt på døren, og her starter Jastruas hærværk på sig selv ved hjælp af alkohol.

Jeg blev hurtigt meget fasineret af bogen, både pga handlingen men ikke mindst pga det flotte og farverige sprog, som bogen er skrevet i.

Handlingen var utrolig fængslende, og jeg var meget spændt på, hvordan det ville ende med Jastrau. Og bogens sprog var med til at gøre bogen endnu mere fængslende og levende.

Det var en meget stor fornøjelse at læse Hærværk. Det er en bog, som jeg gerne vil læse igen.

Ludvig Holberg: Eramus Montanus

Til bogudfordringen i juli måned læste jeg Ludvig Holbergs Eramus Montanus. Det er vist første gang, jeg har læst et helt skuespil.

Udgaven som jeg læste var i det orginale sprog fra dengang Holberg skrev komedien, så der var dels mange gamle udtryk og masser af latinske vendinger. Heldigvis var der et bilag til forklaringer til mange udtrykkene, så jeg var ikke helt på herrens mark.

Eramus Montanus handler om studenten Rasmus, der studerer i København. Han skal hjem på besøg hos sine forældre et sted på Sjælland. Forældrene er meget stolte af Rasmus, der er blevet så belæst af studierne i København. Eramus som Rasmus bliver kaldt i København, kommer hjem og straks begynder at han at fremføre sin viden og overbevisninger til dels sine forældre, svigerforældre og andre. Han vil rigtig gerne vise, hvor meget han har lært ved at skulle have videnskabelige diskussioner med bl.a. byens degn.
Han fortæller bl.a. at jorden er rund, og det falder ikke i god jord hos de kommende svigerforældre, så den aftalte forlovelse bliver trukket tilbage. Til sidst må Eramus dog erkende, at han ikke skal komme for godt i gang med være klogere end resten af landsbyen, da de ikke vil finde sig i det.

Komedien var sjov at læse, omend det var lidt omstændigt med de mange latinske udtryk.

Jeg er ikke særlig begejstret for skuespil som læsegenre. Jeg savner de mange beskrivelser af omgivelser, følelser m.m., som en roman kan give, og som er svært at få ud af at læse et skuespil, hvor man kun har dialogen at holde sig til.

Herdis Møllehave: Le

For et års tid siden læste jeg en boganmeldelse af en af Herdis Møllehaves bøger på en blog, og den gjorde mig nysgerrig efter at læse noget af Herdis Møllehave. Jeg købte bogen Le på et loppemarked sidste efterår, og nu har jeg fået læst bogen.

Bogen handler om den 30-årige Le, der forsøger at finde sin plads i livet. Hun er alenemor, hun underviser på et seminarium og leder efter den store kærlighed. I første kapitel i bogen får man at vide, at Le har psykiske problemer, og hun begår selvmord. Gennem bogen forsøger Le at finde ud af, hvorfor hun håndtere kærligheden, som hun gør, og hun deltager aktivt i samfundsdebatten om de to køn gennem kronikker og foredrag.

Bogen foregår sidst i 1970'erne, og det sætter sit præg på bogen. Bag på bogen skriver Herdis Møllehave at bogen ikke skal ses som et indlæg i debatten om kvinder, men at hun håber, at bogen vil være en del af den debat om mænd, der så småt var ved at starte på det tidspunkt.

Gennem Le's kronikker og foredrag får man også et indblik i den debat, der var tilbage i 1970'erne, og det var meget interessant at læse.

Jeg synes, bogen til tider var hård at komme igennem rent psykisk. Jeg var ret sur på Le flere gange gennem bogen, da jeg synes, hun ikke var god ved sig selv. Det var også hårdt at følge Le's sidste tid, hvor hun bliver dårligere og dårligere.

Jeg vil bestemt anbefale jer at læse bogen, da den er uhyre interessant.

Arundhati Roy: The God of Small Things

Bogudfordningen i juni måned var bøger af forfattere, der stammer fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika. Jeg valgte at læse The God of Small Things af den indiske forfatter Arundhati Roy. Handlingen foregår i staten Kerala, der ligger i det sydvestlige Indien.

Bogen handler om tvillingerne Estha og Rahel, deres mor, morbror, mormor og tante. Handlingen i bogen er bygget op om en tragisk hændelse, der medfører at tvillingerne bliver skilt fra hinanden som børn. Fortællingen foregår både tilbage sidst i 1960'erne, hvor Estha og Rahel er 6-7 år, samt i slutningen af 1990'erne, hvor både Estha og Rahel vender tilbage til deres barndomshjem som voksne.

Historien er skrevet uden en rød tråd, hvor man starter ved A og slutter ved B. Her er springer handlingen frem og tilbage i tiden. Som læser bliver man hurtig klar over, at der er sket noget tragisk, men man får ikke at vide, hvad og hvordan det er sket.

Jeg var tryllebundet af bogen og dens handling, og jeg sad spændt og ventede på, hvad det dog var der var sket, og hvorfor det skete. Arundhati fortæller historien på en fantastisk måde, og der er så fine beskrivelser af de forskellige personer i bogen, og man skifter hele tiden synsvinkel og følger de forskelllige personer. Det giver bogen rigtig meget liv, og man kommer tæt på bogens personer.

Sproget i bogen er noget helt særligt. Det er noget så smukt og flydende og virkelig en stor fornøjelse at læse. Jeg læste bogen på engelsk, og det var ikke noget problem.

Mit valg af bogen stammer dels fra de positve omtaler, bogen har fået. Derudover er valget også personligt, da handlingen foregår i den indiske delstat Kerala, hvor min kæreste er vokset op. Det var interessant at læse om Indien, og hvad der skete i delstaten på det tidspunkt. Derudover kunne jeg også genkende en del af stednavnene, også havde jeg altid en tolk ved hånden, når jeg ikke forstod udtrykkene der var gengivet i det lokale sprog malayalam.

Det var en stor fornøjelse at læse The God of Small Things, og det er endnu en bog, som jeg vil se frem til at se læse igen.

Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer

Jeg havde egentligt besluttet mig for at holde en pause fra krimierne, da jeg har været ret skuffet over de seneste krimier, jeg har læst. Heldigvis valgte jeg at se bort fra min beslutning, da jeg bestemte mig for at læse Dinusaurens fjer, for det er en fantastisk bog.

Jeg vil starte med at sige, at jeg har haft virkelig svært ved at skrive denne anmeldelse. Uanset hvad, jeg skrev, så kan jeg bare ikke beskrive, hvor god og underholdende denne bog er.

Sissel-Jo Gazan er uddannet biolog, og hun har brugt sin biologiske baggrund til bogen. Dinusaurens fjer foregår på Biologisk institut på Københavns Universitet, hvor hovedpersonen Anna er ved at forberede sit specialeforsvar om sammenhængen mellem fugle og dinusaurer. Anna's specialevejleder findes død under mystiske omstændigheder, og politet efterforsker dødsfaldet som en mordsag.

Mere vil jeg ikke fortælle direkte om handlingen, da handlingen er kompleks, og jeg vil ikke afsløre noget.

Bogen består overordnet set af tre dele: Krimidelen med opklaring af et muligt mord; en videnskabelige del om Anna's speciale og en del, hvor mange af personernes opvækst og tidligere oplevelser bliver fortalt. De tre dele flettes sammen på smukkeste vis i krimien.

I andre romaner er jeg af og til stødt på, at en beretning om fx en mistænkts, en opklarers og en "fortællers som Anna" barndom kan virke forstyrrende. Men i dette tilfælde giver fortællingerne bogen en god sammenhæng, og jeg fik virkelig stor forståelse for personerne, og hvorfor de reagerer og handler som de gør. Barndomsfortællingerne er beskrevet så godt og indlevende, og jeg sad flere gange med ondt i hjertet over personernes oplevelser.

En del krimier har også romantik i større eller mindre grad mellem to af personerne i bogen. Undervejs var jeg bange for, at dette også ville ske i denne bog, og det ville være synd, synes jeg. Heldigvis var der kun en svag antydning af det, og det er jeg meget tilfreds med.

Den videnskabelige del med fuglenes udvikling og kontroverserne omkring forskningen var spændende at læse. Og det gav bogen et ekstra indhold udover efterforskningen.

Faktisk føltes det som om, at krimidelen af bogen var den mindste. Den dannede baggrund for handlingen, mens menneskelige skæbner og videnskabelige spørgsmål blev fortalt og forsøgt udredt.

Jeg var fantastisk godt underholdt af bogen, og den var vanvittig spændende at læse pga. at både plottet, biologien og de mange menneskeskæbner, der blev fortalt om i bogen. Alt i alt en af de bedste bøger, jeg har læst i et stykke tid.

Anne Rice: En vampyrs bekendelser

Jeg har haft Anne Rice's En vampyrs bekendelser stående i bogreolen i mange år. Jeg startede på den engang, men jeg gik hurtigt i stå igen. Da bogudfordringen i maj måned bød på fantasy tænkte jeg, at nu måtte jeg have læst bogen.

Der er ikke mange afsnit eller kapitler i bogens første 200 sider, og derfor forstår jeg godt, at jeg gik død i bogen, da jeg prøvede at læse den første gang. Det er hårdt for mig at læse noget, hvor der ikke er naturlige pauser i teksten. Samtidig var bogen lidt svær at komme i gang med, og det krævede lidt at komme ind under huden på vampyren Louis, der fortæller sin historie til en ung mand. Louis fortæller, hvad han har oplevet, fra han blev vampyr tilbage for ca. 200 år siden og op til i dag. Det er især relationen til andre vampyrer, og hvordan han lever sit vampyrliv, Louis fortæller om.

Jeg har det meget dobbelt med bogen. Den lange seje opstart var drøj og svær at komme igennem. Men pludselig blev jeg fanget af de mere eksistentielle overvejelser, som vampyrerne diskuterede i forhold til det at kunne leve evigt. Hvordan bevarer man et forhold til andre vampyrer gennem hundrede af år, kan man fx have et far/datter lignende forhold til en person i så lang en periode? Og kan vampyren blive ved med at omstille sig til det evigt forandrende samfund?
Det var rigtig spændende at læse om disse overvejelser og følge Louis i hans tanker omkring disse spørgsmål. Og det var rigtig interessant at følge hans tanker, da han endelig finder den form for vampyr, som han vil være.

Det er den første vampyrbog, jeg har læst, og de sidste 150 sider i bogen var interessante. Det ikke skyldes ikke så meget vampyrfortællingen, men meget mere beskrivelserne og overvejelserne omkring relationerne internt mellem vampyrerne. Bogen har ikke overbevist mig om, at jeg skal læse flere vampyrbøger.

Josefine Klougart: Stigninger og fald

Stigninger og fald af Josefine Klougart er en fantastisk bog. Jeg elskede den lige fra første kapitel, og jeg ville ønske den kunne blive ved og ved. For at nyde bogen mest muligt, læste jeg kun få kapitler ad gangen, dels så varede bogen længere, også havde jeg god tid til at fordøje de enkelte små kapitler.

I stigninger og fald fortæller Josefine om sin barndom gennem små konkrete hændelser, som når de plukker bær om sommeren, om den halte hest, om forældrenes sygdom, veninder der skal overnatte og meget mere.

De enkelte hændelser har et kapitel hver, og kapitlerne er sjældent mere end tre sider lange. Det giver bogen en ro og enkelhed. Jeg følte, at man kom direkte ind i Josefines hukommelse og minder fra barndommen, og det kan jeg godt lide.

Der var så mange af episoderne, som jeg så tydeligt kan leve mig ind i. Som fx da Josefine beskriver, hvordan hendes arm klistede fast til voksdugen og lyden det sagde, da hun langsomt løftede armen op fra voksdugen. Straks var jeg otte år igen og på besøg hos min farmor og farfar.

Sproget i bogen er også en kæmpe oplevelse. De små hændelser er beskrevet på smukkeste vis, og bogen er stor stor fornøjelse at læse. Og jeg glæder mig allerede til at læse bogen endnu en gang på et tidspunkt, for det er den bestemt værd.