Viser opslag med etiketten chick-lit. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten chick-lit. Vis alle opslag

onsdag den 7. december 2011

Spacemermaid: Skydykker uden faldskærm



Jeg fik ikke Skydykker uden faldskærm sidste jul, selv om jeg ønskede mig den. Den er desværre blevet udsolgt fra forlaget, men da jeg fandt ud af at man kunne købe den direkte hos Charlotte skyndte jeg mig at gøre det.



Jeg har tidligere læst hendes første bog, 1001 tårs tøsetanker, og slugte den på en eftermiddag. Kathrine har også læst den, og anmeldt den her.

Lige som 1001 tårs tøsetanker er Skydykker uden faldskærm en weblogroman, altså en samling blogindlæg, som Charlotte har udgivet under webaliaset Spacemermaid, før hendes identitet blev kendt, og dermed også før hun udgav sin første bog.

I skydykker uden faldskærm har Spacemermaid (det føles altså mærkeligt at kalde hende Charlotte, når nu det hele er udgivet som Spacemermaid, og hun omtaler sig selv som Spacemermaid i indlæggene) mødt en virkelig sød fyr, Entusiasten, som hun bliver voldsomt forelsket i, og indlæggene handler primært om denne forelskelse, krydret med lidt dagligdag på jobbet og med veninderne, hvor Entusiasten selvfølgelig også har en stor betydning for hendes gøren og laden.

Begge bøger kan læses selvstændigt, men jeg vil klart anbefale at læse dem begge. Jeg syntes Spacemermaid skriver rigtig godt og velformuleret. Det tog mig under et døgn at læse den, for jeg kunne ikke rigtig lægge den fra mig, men fordi det er en samling af blogindlæg er den også rigtig god at læse i mindre bidder, da afsnittene så ikke er så lange, og jo heller ikke er skrevet sammenhængende.

Fordi jeg købte bogen direkte hos Charlotte kom der også en lille personlig hilsen i, det syntes jeg er rigtig fint :D

torsdag den 21. juli 2011

David Nicholls: One day


Jeg har længe overvejet at læse bogen, jeg er næsten sikker på at den engang har været foreslået til bogklubsbog - som den jo så ikke vandt. Jeg syntes egentlig historien virkede ret sød og som sådan en bog jeg altid kunne læse. Derfor har jeg da også stået med den i diverse boghandlere flere gange, men den er aldrig kommet med hjem. En dag fandt jeg den dog vildt billigt og så kom den med hjem.


Bogen handler om Emma og Dexter som vågner sammen efter deres dimissionsfest. De har aldrig rigtig snakket sammen før, men alligevel opbygger de hurtigt et vendskab. Bogen handler som om de næste 20 år i deres liv, hvor vi altid møder dem på den samme dag. Nemlig den 15 juli.

Hvert år hører vi om hvad de laver lige nu og lidt om hvad der er sket det seneste år. Vi følger dem i deres drømme, deres nederlag, deres succeser osv.. Deres liv former sig bestemt ikke som de forventede den morgen i 1988 og det kræver lidt tilvendning for dem. 

Bogen er altså en klassisk Chick lit og er utolig nem og hurtig at læse. Alligevel synes jeg bogen har nogle flere lag end forventet. Jeg både græd, grinte og råbte lidt at hovedpersonerne så længe jeg læste den. Så den kan virkelig anbefales hvis I ikke allerede har læst den, den vil være perfekt til en dag i parken (ja, jeg har stadig tiltro til at vi får sommer).

mandag den 13. juni 2011

Henriette Lund og Lotte Thorsen: Nynne 4 Alt skal væk

Nynne slår aldrig fejl. Hverken hvis du bare har brug for noget letlæseligt eller bare for at grine. Heller ikke i Nynne 4.

Jeg fandt bogen frem, da jeg ikke rigtig kunne komme videre med min læsning - men savnede at læse noget. Nynne reddede mig. Desværre så meget at bogen var væk alt for hurtigt.

Nynne er sjov og skarp. Jeg elsker når hun (eller nærmere forfatterne) spider virkelige hændelser og kommenterer dem på en måde, der først virker sådan lidt blondine-dum, men egentlig dækker over en klar sandhed. Jeg elsker at hun især får mig til at grine, men  også bliver trist, når hun savner-savner-savner sin mor. Og jeg elsker, når hun slutter sin beskrivelsen af dagen (juleaften selvfølgelig), hvor alt er gået galt med ordene "For fanden, hvor ved man lidt om sin dag, når man vågner om morgenen". - Det er da en sandhed man kan tage at føle på!

Nej, bogen er ikke Dostojevskij - hvilket jo absolut heller ikke er meningen - og det kan bare være befriende at sidde med en bog, hvor man er godt underholdt fra første til sidste side. Det eneste men jeg har til bogen (udover at det er den sidste....indtil videre) er at jeg har glemt de første tre bøger, selvom det er mindre end et år siden jeg læste dem - og derfor ikke havde styr på tidligere hændelser og personer. Men hey - det er jo ikke bogens skyld. Trods alt. ;)

tirsdag den 21. december 2010

Boganmeldelse: Jenny Colgan: The good, the bad and the dumped


Chick-lit bogen "The Good the bad and the dumped" er et rent impulskøb. Jeg blev fanget af historien på bagsiden, hvor det beskrives, hvordan hovedpersonen Posy forsøger at finde sine ekskærester via Facebook. Det lød jo spændende og som et sjovt eksperiment, og hvem kan ikke sige sig fri for at være meget nysgerrig inde på Facebook?

Posy er i starten af 30'erne, lever i London med sin kæreste Matt. De bliver forlovet, men pludselig bliver Posy i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt at gifte sig med Matt, og hun begynder at lede efter sine ekskærester.

Fortællingen er helt klassisk bygget op i chick-lit genren. Vores kvindelige helt må en skrækkelig masse igennem, hun må genopleve fortidens op- og nedture, blive meget fuld, have grimme tømmermænd, vågne op de forkerte steder, træffe forkerte valg, og til sidst går det op for hende, hvad der er rigtigt for hende.

Bogen bragte ikke så meget nyt i forhold til andre chick-lit bøger. Men den var rigtig godt skrevet med flere overraskelser undervejs, der var godt gemt, og det var dejligt forfriskende. Der var også mere dybde og historie omkring Posys familie end i andre chick-lit-fortællinger, og det kunne jeg godt lide.

Det er en god lille fortælling til en afslappet søndag i sofaen.

tirsdag den 7. december 2010

Boganmeldelse: Sophie Kinsella: Twenties girl

Som jeg skrev i min anmeldelse af Mini Shopaholic, så formår Sophie Kinsella gang på gang at skrive en bog som falder i min smag. Jeg sluger gerne bøgerne og glemmer alt om alle de andre ting jeg bør lave - det samme gjorde sig gældende med Twenties girl.

Bogen handler om Lara som til sin grantantes begravelse pludselig kan se grantanten foran sig - som den eneste. Dette ændre Laras liv radikalt og sammen med sin grantante oplever hun en masse forskellige ting og får en masse til at gøre som hun vil. Derudover skal hun også hjælpe grandtanten med at opklare en sag, hvilket giver Lara mulighed for at grave i familiehemmelighederne og dermed komme til at kende sin egen familie endnu bedre. En familie som hun før grandtantens familie ikke havde de store tanker om.

Da jeg første gang læste om bogen tænkte jeg "Ei det er for langt ude", men da jeg alligevel skulle bestille Mini Shopaholic fra Amazon kom den her altså med. Hvilket jeg bestemt ikke fortryder. Jeg grinte højt flere gange både af Lara og grandtanten. Men især grandtanten som udsætter Lara for diverse skrækkelige ting. Sophie Kinsella er virkelig god til at beskrive diverse detaljer på en sjov måde. Jeg har svært ved at forrestille mig, at man kan andet end grine når man læser en af hendes bøger.

Det eneste der godt kan irritere mig ved Sophie Kinsella er, at plottet i bøgerne altid er det samme. Det er altid den her kvinde som ikke har helt styr på sit liv og som så bliver forelsket i den her mand som har styr på det hele. Manden arbejder gerne med markedsføring/strategier og arbejdet er meget krævende og tager en masse af hans tid. Kvinden er gerne lidt mere humanistisk - og de er egentlig ikke et par man forrestiller sig passer sammen, men det gør de så. Den konstuktion er efterhånden lidt for brugt - men selvfølgelig, hvorfor fikse noget som fungere så godt?

lørdag den 4. december 2010

Boganmeldelse: Marian Keyes: Anybody Out There

Jeg har læst ”Anybody Out There” af Marian Keyes (på dansk: Er der nogen?). Jeg købte den egentlig som toglitteratur da jeg skulle med toget hjem fra Berlin i sommerferien, og var løbet tør for dansksproget litteratur i løbet af ferien. På Berlins hovedbanegård er udvalget af engelsk litteratur ikke særlig stort, så valget faldt på Marian Keyes som jeg i forvejen havde læst noget af gennem bogklubben, og var ret begejstret for.

Anybody Out There handler om Anna der har været ud for en ulykke hjemme i New York og derfor er taget hjem til sine forældre. De første 100 sider cirka handler mest om hvordan hun er hjemme hos sine forældre og blive plejet og så kommer hjem til New York for at få ”closure”. Der går virkelig lang tid før man finder ud af hvad ulykken egentlig var, og det irriterede mig, for jeg endte med at blive rigtig sur på en af hovedpersonerne, før jeg fandt ud af hvordan det hele hang sammen.

Bogen er en del af serien om de fire Walsh-søstre. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Når man har læst et par stykker er det faktisk ret sjovt at kunne relatere til de andre søstre, selv om det hele godt kan være lidt forvirrende, når man lige skal huske hvad rækkefølge bøgerne handler i.

Selv om ”Anybody out there” er klassisk chick-lit var den langsommelig at læse på engelsk, jeg har stort set lige læst den færdig og den blev købt i midten af august, så det har nok taget mig tre måneder at tygge mig igennem den, sideløbende med andre bøger dog. Historien er rigtig god, men skulle jeg læse den igen, blev det helt klart på dansk.

søndag den 28. november 2010

Boganmeldelse: Lisa Jewell: The truth about Melody Browne

Lisa Jewell er en af mine yndlingsforfattere. For en del år siden faldt jeg over hendes debutroman "Ralphs fest" i den lokale brugs i min barndomsby. Det er en af de bøger i min bogsamling, som jeg har læst flest gange. Så da jeg så Lisa nyeste roman "The truth about Melody Browne" i en lufthavn i foråret var jeg ikke i tvivl om at den skulle med hjem.

Romanen handler om Melody Browne, der ikke kan huske, hvad der skete før hun var 9 år. Hendes hukommelse blev simpelthen slettet som følge af en brand i hendes hjem, da hun var 9 år.

Som voksen er Melody tilskuer til et hypnoseshow, hvor hun bliver hypnotiseret. Efter hypnosen bliver der lukket op for nogle glemte og meget godt gemte kasser i Melodys hukommelse, og pludselig kan huske flere og flere små bidder af hendes tidlige barndom. Melody går på jagt efter hendes barndom og hendes identitet.

Jeg blev lynhurtig fanget ind i bogens univers, og jeg havde svært ved at slippe bogen igen, da jeg først kom i gang. Jeg skulle lige læse lidt mere om, hvad Melody nu fandt ud af, og hvordan hun tacklede de nye oplysninger. Bogen har både kapitler om Melodys tidligere og glemte år, før hun egentligt når til dem, og om Melodys eftersøgning af hendes fortid. Jeg synes, det fungerer godt med de forskellige tider og fortælllinger i bogen.

Bogen er både sjov, meget rørende og tankevækkende. Jeg har især tænkt på familiebegrebet. Hvad er det der definerer en familie? og skal der være blod indblandet for at man er en familie?

Det er bestemt en bog, jeg gerne vil læse igen, da der er rigtig mange små fine beskrivelser af Melody og alle hendes opdagelser, som bestemt kan tåle en gentagelse.

mandag den 15. november 2010

Boganmeldelse: Sophie Kinsella: Mini Shopaholic

Fra mit første møde med Becky Bloomwood har jeg været en lille smule forelsket. Jeg er helt vild med den personlighed som Sophie Kinsella har fået skabt. Ja, hun kan godt være lidt irriterende når hun igen bruger for mange penge, hende Becky. Men altså der er også bare så meget andet ved hende end lige det med pengene - som jo så godt nok fylder ret meget.

Derfor har jeg også glædet mig til at læse den sjette bog i serien; Mini Shopaholic. Jeg ved dog ikke helt hvad det var der gjorde det, men jeg fandt altså ikke bogen ligeså god som de andre. Jeg syntes på en måde, at historien var for ligegyldig og ikke rigtig bidrog med noget nyt til serien. Selvfølgelig havde jeg ikke forventet, at Becky skulle ud at rede verden - men jeg havde nok forventet lidt med kød på historien.

Selve skrivestilen i bogen er som altid fantastisk. Jeg elsker simpelthen Sophie Kinsellas geniale evne til at skrive så levende og humoristisk. Jeg tror endnu ikke jeg har læst en af hendes bøger uden at skrige af grin flere gange undervejs og her var Mini Shopaholic bestemt ingen undtagelse. Jeg vil til en hver tid anbefale alle at læse noget Kinsella, hun er efter min mening helt klart den bedste ChickLit forfatter.

Med slutningen i bogen i mente, kan jeg virkelig godt forestille mig at vi ikke har set det sidste til Becky. Og tak for det. For selvom denne bog ikke var den bedste jeg har læst, så er Becky stadig en af mine favoritter. Så jeg krydser fingere for, at Sophie Kinsella kommer med endnu en i serien.

onsdag den 13. oktober 2010

Boganmeldelse: Spacemermaid: 1001 tårs tøsetanker

15-05-2007_103659_spacemermaidred.jpgBag pseudonymet Spacemermaid gemmer Charlotte Heje Haase sig. En helt almindelig blogger, som en dag takker ja til at få udgivet sine blogindlæg som bog. Det er der så kommet 1001 tårs tøsetanker ud af.

Bogen er altså Spacemermaids gamle blogindlæg. Det gør bogen ret lang at læse, for ligesom med Bibelen på bloggen, er indlæggene jo ikke skrevet for at læseren skal læse dem i træk. De er skrevet som et øjebliksbillede af livet og i et noget mere "let" sprog end der normalt anvendes i romaner. Derfor har jeg også været i gang med bogen over en længere periode, jeg har så bare læst lidt i den her og der. En fordel ved en "blog"-bog er jo, at diverse indlæg ikke er særlig lange, så man kan nemt bare stoppe igen hvis man eks. kun har 15 min at læse i.

Bogen er bestemt ikke dårlig. Tværtimod. Den er faktisk rigtig sjov og Spacemermaid skriver helt fantastisk. Flere gange sad jeg faktisk og blev helt misundelig, der er ingen tvivl om at Spacemermaid er formidabel til at formulere sig og dermed til at gøre en blog helt fantastisk. Jeg ville som blogger virkelig gerne selv besidde denne egenskab.

Bogen er fyld med sjove episoder og en god portion selvironi samtidig tager den hul på en masse store problemer en ung (single)kvinde oplever. Vi følger Spacemermaid på date, igennem kæreste sorger, generelle sorger, til diverse familiesammenkomster, i forskellige veninde og job situationer. Det, at det er en blog og dermed en rigtig person man følger, giver en helt anden dybde til bogen.

Jeg kan klart anbefale folk at læse bogen. Godt nok er den efterhånden gammel, men det ændre sig ikke på at læseren forholdsvis nemt kan relatere til diverse problemstillinger som Spacemermaid møder.

mandag den 4. oktober 2010

Boganmeldelse: Sophie Kinsella: Hushjælp søges

Jeg slugte "Hushjælp søges" i løbet af en søndag eftermiddag og aften, og jeg elsker simpelthen at dykke ned i en bog og bare blive fanget på den måde, som jeg blev af "Hushjælp søges". Den ene side tog den anden, og selvom bogen egentligt var ret forudsigelig, så kunne jeg bare slet ikke stoppe med at læse igen.

Hovedpersonen Samantha arbejder som advokat og er på vej til at blive partner på sin arbejdsplads. Hun arbejder virkelig meget, og holder sådan set aldrig fri. En dag laver hun en fejl, og hendes liv ændres totalt. Pludselig står hun som husholderelske hos et ægtepar langt ude på landet, og alt, hvad hun kan lave af mad er toast og kaffe. Og ud af det kommer den ene komiske situation efter den anden.

Bogen stiller groft sagt to liv op: Det hektiske advokatliv i London mod det meget stille liv ude på landet, og Samantha må vælge, hvad det er, hun vil med livet, og hvordan hun vil leve det. 

Bogen er en hyggelig lille fortælling om livet, og om at vælge for sig selv, og turde gøre det.