Til maj måneds bogklubsmøde skal vi i bogklubben læse "Du som er i himlen" af Morten Sabroe. Det var Mona, der valgte bogen med følgende begrundelse:
"Jeg har i et stykke tid luret på denne bog, da jeg dels gerne vil have læse noget af dem jeg kalder for litteraturens alfahanner (som udover Morten Sabroe også tæller Jørgen Leth, Ib Michael m.fl.), dels fordi bogens plot med Morten Sabroes portræt af/opgør med sin mor i mine ører lyder tiltrækkende - især fordi det ikke var et emne han havde tænkt sig at behandle i bogform, men på et tidspunkt blev nødt til at skrive om."
Og hvad de andre forventer af bogen følger her:
Anette
"Du som er i himlen var den af de tre bøger, som Mona foreslog, som jeg havde mindst lyst til at læse. Derfor forventer jeg også en bog, som jeg nok skal kæmpe mig lidt igennem. Heldigvis er jeg tit blevet positivt overrasket over bogklubsbøgerne, så det kan jo ske igen.
Kathrine Jeg har før overvejet at læse Du som er i himlen, så da jeg så Mona havde foresllået den var valget ikke helt så svært igen. Mine forventninger er ret store, så jeg glæder mig virkelig til at komme igang med den.
Rikke
Du som er i himlen var den af Monas bøger der fangede mig mest, så jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang med den (har tyvstartet, da jeg manglede transport-underholdning den dag jeg købte den). Jeg forventer en meget personlig roman, og foreløbig tegner det godt!
Du som er i himlen var den af Monas bøger der fangede mig mest, så jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang med den (har tyvstartet, da jeg manglede transport-underholdning den dag jeg købte den). Jeg forventer en meget personlig roman, og foreløbig tegner det godt!
Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse af bogen her på bloggen. Anmeldelsen af "Tsils café", som vi læste til april måneds bogklubsmøde, bliver anmeldt her på bloggen på torsdag i næste uge. Hvis du vil vide mere om, hvordan vi vælger bogklubsbøgerne, så kan du læse mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar