torsdag den 2. juni 2011

Nu læser bogklubben

Til bogklubsmødet i juli måned skal vi læse "Verden ifølge Garp" af John Irving.


Det var bogklubbens femte medlem Charlotte der foreslog bogen med følgende begrundelse.

Jeg har altid lidt svært ved at finde mine 3 forslag til bøger, når vi skal vælge nye. Heldigvis har jeg altid masser af ulæste bøger på hylderne, så dem tager jeg udgangspunkt i. Denne gang var jeg dog ikke i tvivl om at Irvings "Verden ifølge Garp" skulle med. Det er jo bogen som har lagt navn til min blog, så det er jo alt, alt, alt for dårligt at jeg ikke engang har læst den. Desuden er det jo en klassiker, og dem kan man jo ikke få for mange af!

Hvad de andre forventer af bogen følger her

Anette: Jeg har ikke et særligt stort kendskab til Verden ifølge Garp, så derfor forventer jeg mig ikke det store af bogen nu. Jeg har læst et meget rosende omtaler af bogen, så jeg er spændt på, om jeg er enig med dem.

Kathrine: Jeg er lidt ambivalent omkring bogen, jeg vil egentlig gerne læse den men samtidig var det ikke lige den af Charlottes bogforslag jeg helst ville læse. Men altså nu får jeg den da læst og eftersom jeg er blevet anbefalet den mange gange så forventer jeg en fantastisk bog.

Mona: Jeg kan ikke finde ud af om jeg ser frem til at læse bogen eller slet ikke. Den har længe stået og kigget på mig i bogreolen, og jeg har også gået i gang med den en gang. Men den frister mig ikke rigtig. Måske fordi det er sådan en man "bør" læse - og sådanne bøger har jeg det vist lidt svært ved. Og så hjælper det heller ikke at jeg egentlig gerne ville have læst en af de andre bøger Charlotte satte til valg. :) 

Rikke: Jeg ved egentlig ikke hvad bogen handler om, andet end den smule jeg research jeg lavede før vi stemte, og tror for en gangs skyld jeg vil prøve at lade være med at læse noget om bogen før jeg har læst den. Jeg stemte på den fordi det er en titel jeg tit har hørt, og det var den af bøgerne der appellerede mest til mig.

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse her på bloggen. Anmeldelsen af "Stille dage i Mixing Part", som vi læste til juni måneds bogklubsmøde, bliver anmeldt her på bloggen på mandag. Hvis du vil vide mere om hvordan vi vælger bogklubsbøger kan du læse her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar