Ken Follett: Giganternes fald

Hele januar og en stor del af februar brugte jeg på at læse Fall of Gigants af Ken Follett. Det er en bog, som jeg havde glædet mig til at læse, da jeg synes godt om Jordens søjler og Uendelige verden.

Handlingen i Fall of Gigants foregår i årerne op til Første verdenskrig, under Første verdenskrig og slutter i årene efter krigens afslutning. Verdenskrigen er knudepunktet for historien. Bogen har et stort persongalleri, og handlingen finder sted både i Wales, England, Tyskland, Rusland og USA, og med et stort afsnit fra krigen i Frankrig.

Bogen indledes med en liste over alle personer i bogen. Jeg syntes, det så helt umuligt ud at få styr på alle personer, men da jeg kom i gang med bogen gav det stille og roligt sig selv. Mange af personerne fra de forskellige lande mødes undervejs i bogen, og venskaber, kærlighed og had opstår gennem bogen. Jeg kan godt lide den måde, som Ken Follett har strikket persongalleriet sammen på og deres indbyrdes forhold. Men af og til sad og jeg nærmest og ventede på at læse, hvordan det gik med forskellige personer, når der var så mange personer at følge.

Der er lange beskrivelser fra krigen i både Frankrig og Tyskland og lange sceancer fra den russiske revolution, og det blev rigtig kedeligt for mig at læse. Så der var et par lange kapitler at komme igennem.

Overordnet set syntes jeg godt om bogen. Den er båret af et stærkt persongalleri med spændende personligheder og modige mænd og kvinder, der er med til at ændre verdenshsitorien. Jeg er glad for at have læst bogen, da den også har givet mig et lille indblik i første verdenskrig, kvinders rettigheder i England og den russiske revolution.

Jeg skal bestemt læse bogen nr. to, når den udkommer engang i år.

Dy Plambeck: Gudfar

I januar måned læste vi Gudfar af Dy Plambeck i bogklubben. På forhånd havde jeg meget høje forventninger til bogen, da den havde fået meget ros af anmeldere og anden positiv omtale.

Jeg blev meget overrasket, da jeg gik i gang med bogen. Den første del af bogen var slet ikke, som jeg havde forventet. Jeg vil ikke skrive noget om handlingen, da jeg ikke vil afsløre den.

Bogen består af tre dele, hvor tre forskellige personer er fokus for handlingen. Som sagt blev jeg noget overrasket over bogens start og handling, og jeg havde svært ved at blive ved med at læse i bogen. Men da jeg så kom i gang med anden del af bogen blev jeg fanget af bogen og fortællingen. Og i tredje del af bogen blev det hele bundet smukt sammen.

Jeg er glad for, at jeg blev ved med at læse for alt det lidt mærkelige i første del af bogen gav pludselig mening til sidst i bogen. Dy skriver fint og smukt, sproget glider let, og rent sproligt er bogen en fornøjelse at læse.

Jan Guillou: Arven efter Arn

Arven efter Arn er en selvstændig efterfølger til Jan Guillou's triologi om den svenske tempelridder Arn.

Hovedpersonen i Arven efter Arn er Arn's barnebarn Birger. Bogen starter, hvor den sidste bog i triologien slutter. Folkungerne har deltaget i et stort slag, og har mistet mange medlemmer af ætten. Kongen sidder svagt i troen, borgerkrige truer, og sveerne og folkungerne kæmper om magten.

Birger er på dette tidspunkt en ung mand på ca. 18 år. Han er uddannet kriger fra Forsvik, Folkungernes "krigerskole". Bogen følger Birger og udviklingen i det svenske rige gennem fire perioder: Enkernes tid, Gamlingerns tid, Niddingernes tid og Jarlens tid.

Bogen var meget spændende og fængende. Jeg skulle lige have styr på, hvem der nu var hvem, men derfra var bogen en stor fornøjelse at læse. Det var meget spændende at læse, hvad der skete med det svenske rige, og hvordan forskellige personer forsøger at påvirke Kongen og dermed magten.

Personerne i bogen og deres handlinger, tanker og ideer er beskrevet så smukt, og selvom meget af bogen handler om krig er den ikke kedelig. Jan Guillou formår hele tiden at holde mig fanget af bogen.

Jeg havde forventet en lidt mat firer i en serie, men sådan var det slet ikke. Bogen er en smuk afslutning på serien om Arn, og den får min varmeste anbefaling.

Camilla Läckberg: Fyrmesteren

Jeg har netop læst Fyrmesteren af Camilla Läckberg, der er den syvende bog om forfatteren Erica og hendes mand Patrick, der er politibetjent.

Parret bor i Fjälbacka, der er en lille by i Sverige. En mand findes myrdet, også starter politiets arbejde med at opklare mordet. Samtidig kommer en kvinde, der er opvokset i byen tilbage, og flytter ud på en lille ø, hvor der er et fyrtårn og spøgelser.

Bogen består af ultrakorte afsnit, hvor man fx følger politiets arbejde, derefter kvinden på øen, derefter den myrdedes mands forældre osv. Der er altså mange sideløbende handlinger på en gang. Samtidig er der mange forskellige personer i bogen, og jeg måtte koncentere mig for at finde ud af, hvem det nu man fulgte. Der var også et par historier, der dybest set ikke havde noget med mordet at gøre. Nu hvor jeg er færdig med bogen, så virker de historier som et røgslør, så man som læser ikke kan gætte, hvem morderen er.

Jeg kan rigtig godt lide bogen. Jeg slugte den på et par dage, og jeg var rigtig godt underholdt. Bogen var rigtig god både som krimi, men også som roman, da krimidelen kun fyldte lidt. Bogen handlede ligeså meget som Erica og hendes søster Anna, politibetjenen Paula og hendes familie og kvinden på øen. Det fungerede rigtig godt og bandt historien rigtig godt sammen.

Det er længe siden, jeg sidst har læst en krimi, og denne har givet mig lyst til at læse flere bøger af Camilla Läckberg, så jeg overvejer at starte forfra på hendes krimiserie om Erica.

Bogudfordringen 2012

Nu er bloggen Bogudfordring 2012 klar til brug.

Det er på denne blog, at vi vil afholde bogudfordringen for 2012.

Vi har valgt at oprette den selvstændige side for bogudfordringen for at have et særligt fokus på bogudfordringen samt for at lette vores arbejde med at opdatere tællere. På den nye side kan du selv opdatere, når du har læst en bog i et emne. 

Har du allerede tilmeldt dig bogudfordringen 2012, er du blevet tilmeldt på den nye side. Ønsker du at tilmelde dig udfordringen kan du gøre det her.

Vi håber, I får stor fornøjelse med udfordringen.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid

Til bogudfordringen i december læste jeg Helle Helle's roman Dette burde skrives i nutid. For et lille års tid siden læste vi Rødby-Puttgarden i bogklubben og siden da, har jeg villet læse mere Helle Helle. Og nu var det så tid til at læse hendes nyeste roman.

Romanen handler om Dorte, der flytter i et lille hus i Glumsø. Dorte er indskrevet på universitetet i København, men hun læser ikke meget. Samtidig med at man følger Dortes liv i Glumsø, fortælles Dortes tidligere liv sammen med eks-kæresten og der skete indtil, hun flyttede ind i huset i Glumsø.

Det er ikke hæsblæsende handling, der kendetegner Helle Helles bøger. Og i denne bog er der heller ikke fart over feltet, men Helle Helle formår at binde mig noget så intenst til bogen, for jeg måtte bare vide, hvordan det dog gik Dorte.

Romanen er lille og fin, og undervejs tænkte jeg meget på hovedpersonen.

Joanna Rubin Dranger: Frøken Mærkværdig & Karrieren

Frøken Mærkværdig og Karrieren er en billedroman for voksne. Romanen handler om Frøken Mærkværdig, der har det hele: en kæreste, et godt kreativt job og store planer for fremtiden. Men et monster trænger sig ind på hende, og Frøken Mærkværdig må helt ned og vende.

Historien er rigtig fin, og en god påmindelse om at huske at slappe af og leve livet. Da bogen er en tegneserie er den hurtig læst, og ville man kunne man nok gøre det i løbet af en eftermiddag. Jeg læste bogen over et par aftener, og det var rigtig fint.

Tegningerne er sjove og rigtig gode til at illustrere, hvordan Frøken Mærkværdig har det. Det er første gang jeg har prøvet at læse en billedroman, og det var rigtig sjovt at have både tekst og billeder at danne historien ud fra.

Opsamlingsindlæg december

Der gik vidst juleferie i den, så vi fik glemt opsamlingsindlægget for december, men her er det! I december var udfordringen at læse en bog udgivet i 2011, i bogklubben valgte vi at læse følgende:

Anette:

Jeg læste Helle Helle: dette burde skrives i nutid. Bogen var rigtig god og levede fuldt op til mine forventninger til bogen.

Kathrine: Jeg gik lidt amok i at læse i December, og flere af de læste passer faktisk ind i bogudfordringen for måneden. Så I får dem lige allesammen.

Jeg startede med at læse Ukulele Jam af Alen Meskovic efter inspiration fra Superhelten, som læste den til en tidligere udfordring og roste den meget. Jeg kan kun give hende ret, den var rigtig god.

Derudover har jeg læst de to novellesamlinger Begyndelsen og Slutningen af Steen Kaalø og Nu tuder jeg igen af Jacob Berner. Hvis ikke ligefrem to novellesamlinger som jeg var i målgruppen til, og jeg synes faktisk også de var rigtig dårlige.

Endvidere fik jeg også læst to af mine julegaver, de to nyeste krimier af Liza Marklund og Sara Blædel. Henholdsvis Sort hvid og De glemte piger. Begge bøger var fine, men nok mest fordi jeg godt kan lide at følge Annika Bengtson og Louise Rick. For ellers ville jeg nok ikke anbefale folk at læse dem.

Der blev faktisk også plads til Patterson - Sort ko, hvid mælk af Kasper Syhler. En hurtigt læst og underholdende bog.

Rikke: Jeg har læst Man spørger da ikke om penge på facebook af Anne Deppe. Bogen er en beretning om hvordan Anne finansierede sin drømmeuddannelse, ved hjælp af en indsamling (og banken). Bogen er en samling af indlæg som Anne har skrevet på nettet. Jeg tænker stadig meget over det jeg har læst, og kunne godt overveje at genlæse den igen i 2012.

Hvad med jer, hvad har i valgt at læse i december?

Emner til bogudfordringen 2012

Godt nytår!

Her præsenterer vi de 12 emner til bogudfordringen 2012:

• Tid
• Kultur
• Mode
• Ude og Hjemme
• 2012
• Livsfaser
• Tro
• Natur
• Farver
• Sport
• Politik
• Hovedstæder

Emnerne kan fortolkes smalt eller bredt, som man nu selv synes.

Der er ikke et bestemt emne til en bestemt måned. Så du bestemmer selv, om du vil læse en bog om måneden eller 4 bøger en måned også holde fri et par måneder. En bog kan kun dække et emne.

Vi arbejder i øjeblikket på en blog, hvorfra vi vil afvikle bogudfordringen 2012. Det bliver på denne blog, at I skal opdatere læste bøger, og I kan se, hvem der ellers deltager i bogudfordringen.

Vi giver besked, når bogudfordringsbloggen er færdig.

Har du lyst til at deltage i bogudfordringen 2012, så skriv en kommentar til dette indlæg eller send en e-mail til bogklubbenmener@hotmail.com

God læselyst

Glædelig jul

Husk Bogudfordringen 2012

Har I husket at tilmelde jer Bogudfordringen 2012?

Det kan gøres lige her, som kommentar til indlægget, eller på mail til bogklubbenmener @ hotmail . com, så sørger vi for at skrive jeg på deltagerlisten.

Vi glæder os til at blive udfordret sammen med jer!

Tællerne er opdatede

Tællerne efter November Måneds bogudfordring er nu opdaterede.
I må meget gerne gå ind og se om jeres tællere er fuldt opdaterede - ellers giv et pip her i kommentarfeltet, så skynder vi os ind og retter :)

Kaspar Colling Nielsen: Mount København

Min lyst til at læse Mount København af Kaspar Colling Nielsen startede allerede sidste år til en litteraturquiz og så var den i overvejelsene til februars bogudfordring, læs en novellesamling. Men det var først da Rikke skrev sin anmeldelse af den, at jeg besluttede nu skulle det være.

Bogens 17 noveller foregår allesammen omkring Mount København. Et kunstigt bjerg som Danmarks regering har besluttet at bygge. Bjerget har en størrelse på 3500 højde meter, en omkreds på 55 km. og en samlet overfladestørrelse på størrelse med Bornholm. Bjerget er bygget over en 200 årig periode, og er verdens største kunstige bjerg.

Novellesamlingen er bygget op på den måde, at der i mellem novellerne er skrevet en kort tekst om bjerget. På den måde får man løbende mere og mere viden om bjerget. Hvilke konsekvenser bjerget har for Danmarks økonomi, branding, demografi, natur osv.. Novellerne handler så om de forskellige ting, men foregår ikke absolut på Mount København. Mange foregår faktisk langt derfra, men har alligevel en forbindelse til bjerget. 

Novellerne er efter min mening meget mystiske og jeg sad ofte og tænkte "What" når jeg var færdig med en. Men de var allesammen meget gode og velskrevne og ikke mindst fantasifulde. Grunden til at jeg nok står lidt af, er at novellerne netop er så fantasifulde og derfor langt ude. Jeg har meget svært ved helt at følge det hele, og sidder og tænker "Øh det der kan jo ikke lade sig gøre".

Jeg er dog stadig meget imponeret over det univers som Kaspar Colling Nielsen får opbygget og måden hvor bjerget løbende bliver beskrevet gør, at jeg sidder og virkelig kan forestille mig hvordan sådan et bjerg på Avedøreholme ville se ud.  

Så på trods af de lidt langt ude noveller vil jeg stadig anbefale folk at læse den. For den er slet slet ikke dårlig, den er bare så anderledes end det jeg normalt læser. 

William Styron: Sophies valg

I november måned skulle jeg læse en bog fra mit fødselsår til bogudfordringen. Mit valg faldt på William Styrons Sophies valg.

Sophies valg foregår i New York i 1947. Sydstatsfyren Stringo er for nylig flyttet til byen. Han flytter ind i et pensionat i det jødiske område i Brooklyn. Her møder han Nathan og Sophie, der har et forhold fyldt med op- og nedture.

Bogen består af to sideløbende fortællinger. Den ene foregår i 1947, hvor Stringo fortæller om sit liv i New York, hvor han skriver på en bog. Stringo fortæller om sit venskab med Nathan og Sophie, sit kærlighedsliv, forelskelsen i Sophie og særligt Nathan og Sophies stormomsuste forhold.

Samtidig fortæller Sophie om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Sophie er polak, og kom i Auschwitz i april 1944. Sophie beskriver meget levende, hvordan hun levede både før og under Anden Verdenskrig i Warsawa, og hvordan hun overlevede i Auschwitz, og de svære valg hun blev stillet overfor i koncentrationslejren.

Jeg blev meget fanget af bogen. Både Stringos fortælling om sit liv med Nathan og Sophie er velfortalt og indlevende. Men det er Sophies beretning, der virkelig gør denne bog speciel og noget helt særligt. Beretningen er så grusom og hård, og af og til måtte jeg lige ligge bogen fra mig for at fordøje fortællingen.

Bogen overrasker undervejs med handlingen. Der var flere hændelser, som jeg ikke havde kunnet forestille mig, der skete, og det var en positiv overraskelse.

Svar på fredagslegen

I denne fredagsleg skulle I gætte, hvem denne forfatter er:

Som I har gættet, er der tale om Astrid Lindgren.

Danielle Steel: Nyt forår

Det er lidt små pinligt, og vi bevæger os nu ind på det felt af bøger, som jeg ikke har stående fremme - men som jeg ejer. Ligesom jeg i mine teenage år læste Tine Bryld, havde jeg også en periode hvor jeg læste rigtig meget Danielle Steel. Derfor har jeg også en ret stor samling Danielle Steel, og da jeg så at hun faktisk havde skrevet Changes i 1983 - på dansk Nyt forår - og jeg havde den i samlingen, fik jeg lyst til at læse den i november. Så det gjorde jeg.

De fleste har nok gjort en form for bekendtskab med Danielle Steel. Men hvis ikke kan jeg fortælle, at hendes bøger næsten altid handler om en kvinde og mand der bliver forelsket, men som skal igennem en prøvelse inden de kan få hinanden. Nogengange er det ægteskab med andre, eller bare nogle ret problemfyldte år. Der er altså ikke så meget kød på bøgerne.

Nyt forår handler om nyhedsjournalisten Mel fra New York, som skal til LA for at lave en udsendelse om hjertekirugi. Her møder hun jo så hjertekirugen Peter, og selvfølgelig bliver de forelsket i hinanden. Det er bare meget problematisk med hver sin store karriere på hver kyst og derudover har de også allerede børn. Mel har været alene med tvillingerne siden hun var 19 og Peter har tidligere været gift med  Anne. Sammen fik de 3 børn, inden Anne døde af en hjertesygdom. 

Som I nok kan fornemme står Mel og Peter overfor nogle store forhindringer og kan deres kærlighed overleve. Jeg vil selvfølgelig ikke afslører resultatet her, men jeg kan fortælle at der er mange kampe især med børnene men også mellem Mel og Peter pga. Peters tidligere perfekte kone.

Da jeg var teenager æd jeg dem rådt. De fleste kommer vel igennem en periode hvor kærlighed er rosenrød, nogen bliver så i den og tror stadig på Danielle Steels drømmende og perfekte liv, andre gør nok ikke. Jeg høre så til sidste gruppe, så flere gange måtte jeg grine af bogen. Den er simpelthen for rosenrød og langt ude. Men tilgengæld er den hurtigt læst, jeg har dog ikke planer om at genlæse flere Danielle Steel.

Er chick-lit ved at dø?

I bogklubben har vi haft en snak om chick-lit, og hvor meget chick-lit vi læser og hvorfor. Snakken var inspireret af en artikel i Politikens bogsektion for en lille måneds tid siden.

Artiklen handler om chick-lit'ens status og popularitet i dag sammenlignet med for 10 år siden. Chick-lit bøgerne er ikke så populære nu, som de var tilbage i 1990-erne og starten af 2000'erne.
Grunden til dette, at de oprindelige læsere af chick-lit er blevet ældre, og er nu er andet sted i deres liv. Samtidig har verdenen forandret sig meget, lige nu har vi en økonomisk krise, og dermed virker det forkert at læse bøger om et stort forbrug osv.

Ifølge artiklen er chic-litten blevet erstattet af to ting: Blogs og femikrimier:

• Blogmediet er blevet rigtig stort de seneste par år. En del af disse blogs kan sammenlignes med chick-lit, da blogforfatteren skriver om sit eget liv, fjollede oplevelser, mærkelige tanker og ting, som man normalt ikke taler om, altså det samme som de traditionelle chick-lit'bøger fortæller om.

• I femikrimierne er der et strejf af hverdag og kærlighed. Der er gerne en kvindelig hovedperson, der kæmper med at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere endhed. Femikrimierne har dog ikke samme ironi som chick-lit har.

Bogklubbens medlemmer er 23 til 32 år, så de ældste har været med siden chick lit'ens fødsel med Bridget Jones.
Vi har alle læst en del chick-lit gennem årene. Da vi startede bogklubben for næsten fire år siden læste vi af og til en chick-lit bog i bogklubben. Når vi talte om bøger og anbefalede bøger til hinanden var det ofte chick-lit bøger.
I dag læser vi meget færre chick-lit bøger. Da vi talte om det, viste det sig, at vi er ret ens lige på det punkt i vores læsning.
Vi søger alle meget bredere i vores læsning, og har mod på at læse nye genrer. Af og til ryger der stadig en chick-lit bog med i tasken, da den er god, hvis man er gået i stå med læsningen, eller hvis man har en presset periode, hvor man har brug for let læsning.

Femikrimierne, der bliver dømt til at være chick-lit'ens afløser, har vi alle i bogklubben også læst meget. Men indenfor det sidste års tid har vi alle taget en lille pause fra femikrimierne.

Så alt i alt er chick-lit'en og femikrimierne blevet nedprioriteret af bogklubbens medlemmer i forhold til andre bøger.

Hvad med jer? Har I læst meget chick-lit? Gør I det stadig? Hvis ikke, hvad er jeres erstatning for disse bøger?

Fredagslegen

Nu er det blevet tid til endnu en omgang fredagsleg.

Denne gang skal I gætte, hvem denne forfatter er:

Som sædvanligt får I også et par ledetråde til at hjælpe jer lidt på vej:

• Hun er svensker
• Hun er født i 1907 og døde i 2002
• Hun har skrevet masser af børnebøger og mange af dem er lavet til film, serier og tegnefilm.
• Forfatterens første bog startede, da hun fortalte historier for sin syge datter.

Kom med dit bud på, hvem forfatteren er i kommentarfeltet. Vi har slået kommentarmoderation til, så alle kan gætte med på lige vilkår.

På søndag afslører vi hvem forfatteren er.

Tine Bryld: Liv og Alexander trilogien

Til november månedsbogudfordring skulle vi jo læse en bog fra vores fødselsår. Mit år er 1983 og jeg fandt ret hurtigt ud af, at der ikke ligefrem var skrevet meget spændende litteratur i det årstal. Eller i hverfald ikke noget jeg lige higede efter at læse. Jeg kunne dog konstatere at Befri dit Liv af Tine Bryld var skrevet i året. Da det er en af de ungdomsbøger jeg nok har læst flere gange, og ofte har overvejet at genlæse, så var chancen jo oplagt. 

Befri dit Liv er anden bog i trilogien og jeg var derfor nødsaget til at læse etteren først og efterfølgende treeren. Sådan er det jo. Derfor vil min anmeldelse og handle mere generelt om serien - end lige specifik Befri dit Liv.

Trilogien består af Pigeliv, Befri dit Liv samt Liv og Alexander. Til dem som ikke kender ungdomsbøgerne, så kan jeg fortælle at de handler om Livs udvikling fra en stille forsagt pige til en ung  forholdsvis selvstændig kvinde. 

Bøgerne følger kronologisk hvordan det er gå fra at være barn til voksen. Liv oplever indenfor en kort periode af sit liv svigt fra veninder, den store kærlighed, kampe med forælderne, deres skilsmisse og nye familier, kampe med skolen og følelsen af ikke helt at passe ind. Nok noget de fleste teenagere kan nikke genkende til. Men ud over at høre rigtig meget fra Livs side, så har bogen også fortalt lidt fra forældernes side. Måske en måde at prøve at få de unge til at tænke over deres handlingers påvirkning på forælderne. 

Det var meget hyggeligt at genlæse bøgerne, selvom jeg ikke syntes Liv, og især Alexander, var helt så sej længere. Jeg kan huske hvor meget jeg så meget af mig selv i Liv og forstod mange af hendes reaktioner. Det var lidt sjovt at genlæse og kunne se lidt mere nøgternt på det og måske lidt bedre forstå hvorfor jeg så, så meget af mig selv i Liv. Men ligesom da jeg var teenager sluttede sammenligningen meget brat i bog nr. 3. Her kunne jeg slet ikke forstå Liv længere, og da jeg genlæste bøgerne kunne jeg stadig ikke helt lide bog 3. Egentlig lidt sjovt.

Jeg kan dog huske at jeg som teenager syntes det var sejt, at Liv flyttede fra Vendsyssel til København og jeg drømte bestemt om at gøre hende kunsten efter. Ikke ligefrem for at blive besætter - men det er jeg nok også født lidt for sent til at blive :P - men mere for at starte på en frisk og komme væk fra den alle kender alle mentalitet. Det har nok også derfor jeg egentlig så godt kunne lide Liv og Alexander trilogien samt Louise trilogien af Hanne Vibeke Holst. Her var der nogle mennesker som sad fanget i Vendsyssel heller ikke gad den mentalitet og som flyttede til København. Sådan som jeg selv så gerne ville - og gjorde. 

Hvis du dengang du var teenager også kunne lide bøgerne, kan jeg anbefale at genlæse dem - det er jo meget hyggeligt. Hvis du ikke har læst dem engang, så bare glem dem. De er altså ikke noget fantastisk mesterværk.

Spacemermaid: Skydykker uden faldskærm

Jeg fik ikke Skydykker uden faldskærm sidste jul, selv om jeg ønskede mig den. Den er desværre blevet udsolgt fra forlaget, men da jeg fandt ud af at man kunne købe den direkte hos Charlotte skyndte jeg mig at gøre det.

Jeg har tidligere læst hendes første bog, 1001 tårs tøsetanker, og slugte den på en eftermiddag. Kathrine har også læst den, og anmeldt den her.

Lige som 1001 tårs tøsetanker er Skydykker uden faldskærm en weblogroman, altså en samling blogindlæg, som Charlotte har udgivet under webaliaset Spacemermaid, før hendes identitet blev kendt, og dermed også før hun udgav sin første bog.

I skydykker uden faldskærm har Spacemermaid (det føles altså mærkeligt at kalde hende Charlotte, når nu det hele er udgivet som Spacemermaid, og hun omtaler sig selv som Spacemermaid i indlæggene) mødt en virkelig sød fyr, Entusiasten, som hun bliver voldsomt forelsket i, og indlæggene handler primært om denne forelskelse, krydret med lidt dagligdag på jobbet og med veninderne, hvor Entusiasten selvfølgelig også har en stor betydning for hendes gøren og laden.

Begge bøger kan læses selvstændigt, men jeg vil klart anbefale at læse dem begge. Jeg syntes Spacemermaid skriver rigtig godt og velformuleret. Det tog mig under et døgn at læse den, for jeg kunne ikke rigtig lægge den fra mig, men fordi det er en samling af blogindlæg er den også rigtig god at læse i mindre bidder, da afsnittene så ikke er så lange, og jo heller ikke er skrevet sammenhængende.

Fordi jeg købte bogen direkte hos Charlotte kom der også en lille personlig hilsen i, det syntes jeg er rigtig fint :D