Tine Bryld: Liv og Alexander trilogien

Til november månedsbogudfordring skulle vi jo læse en bog fra vores fødselsår. Mit år er 1983 og jeg fandt ret hurtigt ud af, at der ikke ligefrem var skrevet meget spændende litteratur i det årstal. Eller i hverfald ikke noget jeg lige higede efter at læse. Jeg kunne dog konstatere at Befri dit Liv af Tine Bryld var skrevet i året. Da det er en af de ungdomsbøger jeg nok har læst flere gange, og ofte har overvejet at genlæse, så var chancen jo oplagt. 

Befri dit Liv er anden bog i trilogien og jeg var derfor nødsaget til at læse etteren først og efterfølgende treeren. Sådan er det jo. Derfor vil min anmeldelse og handle mere generelt om serien - end lige specifik Befri dit Liv.

Trilogien består af Pigeliv, Befri dit Liv samt Liv og Alexander. Til dem som ikke kender ungdomsbøgerne, så kan jeg fortælle at de handler om Livs udvikling fra en stille forsagt pige til en ung  forholdsvis selvstændig kvinde. 

Bøgerne følger kronologisk hvordan det er gå fra at være barn til voksen. Liv oplever indenfor en kort periode af sit liv svigt fra veninder, den store kærlighed, kampe med forælderne, deres skilsmisse og nye familier, kampe med skolen og følelsen af ikke helt at passe ind. Nok noget de fleste teenagere kan nikke genkende til. Men ud over at høre rigtig meget fra Livs side, så har bogen også fortalt lidt fra forældernes side. Måske en måde at prøve at få de unge til at tænke over deres handlingers påvirkning på forælderne. 

Det var meget hyggeligt at genlæse bøgerne, selvom jeg ikke syntes Liv, og især Alexander, var helt så sej længere. Jeg kan huske hvor meget jeg så meget af mig selv i Liv og forstod mange af hendes reaktioner. Det var lidt sjovt at genlæse og kunne se lidt mere nøgternt på det og måske lidt bedre forstå hvorfor jeg så, så meget af mig selv i Liv. Men ligesom da jeg var teenager sluttede sammenligningen meget brat i bog nr. 3. Her kunne jeg slet ikke forstå Liv længere, og da jeg genlæste bøgerne kunne jeg stadig ikke helt lide bog 3. Egentlig lidt sjovt.

Jeg kan dog huske at jeg som teenager syntes det var sejt, at Liv flyttede fra Vendsyssel til København og jeg drømte bestemt om at gøre hende kunsten efter. Ikke ligefrem for at blive besætter - men det er jeg nok også født lidt for sent til at blive :P - men mere for at starte på en frisk og komme væk fra den alle kender alle mentalitet. Det har nok også derfor jeg egentlig så godt kunne lide Liv og Alexander trilogien samt Louise trilogien af Hanne Vibeke Holst. Her var der nogle mennesker som sad fanget i Vendsyssel heller ikke gad den mentalitet og som flyttede til København. Sådan som jeg selv så gerne ville - og gjorde. 

Hvis du dengang du var teenager også kunne lide bøgerne, kan jeg anbefale at genlæse dem - det er jo meget hyggeligt. Hvis du ikke har læst dem engang, så bare glem dem. De er altså ikke noget fantastisk mesterværk.