tirsdag den 1. februar 2011

Bogudfordringen 2011 - februar

Så blev det februar og vi er nu klar til, at tage fat på et nyt emne i bogudfordringen nemlig: Novellesamlinger.

Bogbloggens medlemmer er ikke de store novellesamlingslæsere og mange har ikke rigtig læst en novellesamling siden gymnasiet. Alligevel glæder vi os til at komme igang med emnet, da det jo er lidt spændende at skulle læse noget nyt.

Vi vil gerne give jer lidt inspiration til hvilke novellesamlinger I kan læse. Der er selvfølgelig frit valg på alle hylder. Det eneste krav er, at I læser en novellesamling i februar.

Her er nogle af de forfattere og novellesamlinger som bogklubbens deltagere har talt om at læse til februars udfordring

Jan Sonnegaard: Radiator
Kasper Colling Nielsen: Mount København
Naja Marie Aidt: Bavian
Jakob Ejersbo: Revolution og Super ego
Katrine Marie Guldager: København
Helle Helle: Biler og dyr
Karen Blixen: Syv fantastiske fortællinger
Trine Flyvholm: Pære-perker-dansk
Bjarne Reuter: Halvvejen til Rafael
Leif Panduro: Bare det hele var anderledes
Vibeke Grønfeldt: Baglandet
Ida Jessen: En mand kom til byen
Cecil Bødker: Tørkesommer

Hvis I vil have mere inspiration har Litteratursiden en liste med nye danske noveller. En liste som vi selv har brugt ret meget til inspiration. I er selvfølgelig mere end velkommen til at læse andet end danske noveller, det er bare dem som vi har kigget mest på.

Den sidste dag i Februar skriver vi et opsamlingsindlæg hvor vi fortæller hvad vi har læst og I skal opdatere med hvad I har læst, så vi kan få opdateret tælleren i bogudfordringen 2001.

Rigtig god læselyst!
Hvad planlægger du at læse?


Der er allerede 47 deltagere i bogudfordringen men der er stadig plads til flere. Så fik du ikke tilmeldt dig i januar, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar på dette indlæg eller send en mail til bogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om udfordringen lige her bogudfordringen 2011.

16 kommentarer:

  1. Da jeg for nylig ryddede op i mine bøger, faldt jeg over en novellesamlingen "Skæbner Undervejs" af Maeve Binchy. Det bliver dén, jeg læser som en del af bogudfordringen - og så først derefter Edgar Allan Poe, som jeg først havde overvejet. Efter januar-måneds Agatha Christie, trænger jeg til lidt lettere læsning.

    SvarSlet
  2. Hej :-)

    Jeg vil super gerne være med til jeres Bogudfordring :-)

    Knus fra

    Gitte
    blog: alittlebifofeverything25.blogspot.com

    mail: gitteholbech@hotmail.com

    SvarSlet
  3. Jeg har en novellesamling af Roald Dahl. Den har stået på hylden i næsten et år, så nu er det vist på tide.

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Det er en MEGET dansk indgang, som I har fået lavet denne gang. Hvis jeg skulle give nogle udenlandske forslag, som jeg endda kan anbefale, så kunne det bl.a være disse:

    Chimamanda Ngozi Adichie: Det du har om halsen, 2010 (Nigeria)
    Ermanno Cavazzoni: Eksemplariske idioter, 2010 (Italien)
    Raymond Carver: Her hvor jeg ringer fra, 2010 (USA)
    Haruki Murakami: Efter skælvet, 2008 (Japan)
    Jon Fosse: Nej åh nej, hundemanuskripterne 1-3, 2009 (Norge)
    Wells Tower: Alting plyndret, alting brændt, 2009 (USA)
    Stephen King: Efter solnedgang, 2009 (USA)
    Etgar Keret: 8% af ingenting, 2006 (Israel)
    Einar Már Guðmundsson: Måske er posten sulten, 2002 (Island)

    Du kan læse, hvad jeg synes om de fleste af disse novellesamlinger på:
    http://bogbrokken.blogspot.com/search/label/Noveller?

    SvarSlet
  6. Jeg har nuppet Guldagers København. Jeg er ret hængt op læsemæssigt i arbejdsrelaterede sammenhænge så det skulle være en lille let sag denne gang :-)

    SvarSlet
  7. Jeg er gået i gang med Vintereventyr af Karen Blixen og regner med også at læse Bavian af Naja Marie Aidt... Sidstnævnte er jeg ret spændt på :-)

    SvarSlet
  8. Jeg er lidt i tvivl, for det kommer an på, om jeg kan få den bog hjem, jeg har reserveret på biblioteket. Hvis ikke har jeg en Lovecraft-samling, som jeg længe har tænkt på at læse :-)

    SvarSlet
  9. Jeg læser Raymond Carver "Her hvor jeg ringer fra". Som altid, når jeg læser noveller, forsøger jeg at tage den i bidder ind imellem det andet, men jeg håber at blive færdig inden Den Store Frist....

    SvarSlet
  10. Jeg har ikke besluttet mig endnu, er faktisk lidt spændt på det. Som lærer er jeg er jo vant til at læse noveller, men en hel novellesamling har jeg vist ikke prøvet at læse før. Glæder mig.

    SvarSlet
  11. Maria: Velkommen til. Du kommer straks på deltagerlisten - men vil du hedde Maria eller Gitte?

    Michael: Du har helt ret, det er et MEGET dansk fokus men dejligt du kan komme med nogle andre ideer. Faktisk er Chimamanda Ngozi Adichie en af de noveller jeg selv overvejer at læse og Murakami skal læses senere til "The Murakami Challenge". Jeg har bare slet ikke tænkt på at nævne dem.

    SvarSlet
  12. Jeg vil også gerne være med, hvis det ikke er for sent!

    SvarSlet
  13. Bogtyven det er bestemt ikke for sent - du er straks blevet føjet til vores liste.

    SvarSlet
  14. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  15. Jeg tager også gerne udfordringen op, antagelig med Tørkesommer af Cecil Bødker

    SvarSlet
  16. Hejsa!

    Da jeg rejser i morgen for en hel måned, tillader jeg mig lige at lægge min kommentar her for februars opsamling.

    Min novellesamling var den helt fantastiske "Det, du har om halsen" - på Michael/Bogbrokkens anbefaling.

    Anmeldelse kan ses her:
    http://nilleslitteratur.blogspot.com/2011/02/thing-around-your-neck-chimamanda-ngozi.html

    SvarSlet