Opsamling på bogudfordringen.

Nu er juni måned gået og det er tid til at få samlet op på bogudfordringen i denne måned. Udfordringen bød jo på en forfatter fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika.

En ret bred udfordring, men alligevel en smule svær da de fleste fra bogklubben primært læser europæiske og nordamerikanske forfattere, men endnu en gang glædede vi os selvfølgelig til at udvide vores horisont en smule.

Bogklubben har læst følgende bøger

Rikke

Jeg har læst En helt almindelig mand af Paul Rusesabagina. Under folkedrabet i Rwanda lykkedes det ham at redde over 1000 mennesker på sit hotel. Meget rørende læsning! Og havde du ikke gættet det, så er det en bog af en afrikansk forfatter.

Anette

Jeg har læst Arundhati Roy's The God of Small Things. Arundhati Roy er en indisk forfatter. Bogen var fantastisk. Handling, sproget og det hele gik op i en højere enhed. Som sådan er det ikke nyt for mig at læse bøger af forfattere fra andre kontinenter end Europa og Nordamerika, men det var et godt spark til at få læst denne bog.

Mona

Efter anbefalinger fra flere, men især Kathrine, brugte jeg Juni måneds bogudfordring på at få læst noget af Haruki Murakami. Helt præcis læste jeg Sønden for grænsen Vesten for solen. En fin bog, men jeg er desværre ikke blevet så bjergtaget af Murakami som jeg havde forventet.

Kathrine

Eftersom jeg er stor fan af Murakami besluttede jeg at jeg vil læse endnu en japansk forfatter. Efter flere anbefalinger faldt valget på Min fjerne barndomsby af Jiro Taniqushi. En bog som slet slet ikke var hvad jeg forventede, da det faktisk var manga. Men jeg tog udfordringen op og historien var faktisk rigtigt god. Derudover besluttede jeg at udforske sydamerika og læste derfor 100 års ensomhed af Grabriel Garcia Márquez. En bog som jeg ikke helt ved hvad jeg skal mene om. 

Hvad har I læst i juni? På baggrund af jeres tilbage meldinger vil vi opdatere jeres tæller. Vi glæder os til at høre hvad I har læst.

J. K. Rowling: Harry Potter og de vises sten

Ligesom Mona læste jeg til maj måneds udfordring Harry Potter og de vises sten. Det er efterhånden 12 år siden jeg læste den for første gang, og selv om den også en sommer blev genlæst på engelsk er den stadig lige så god! Historien om Harry der mister sine forældre og vokser op hos den onde familie Dursley fanger stadig, selv om jeg ikke er 11 år længere.

Jeg har besluttet mig for at genlæse hele Harry Potter serien i løbet af sommeren, for jeg havde helt glemt hvor hyggeligt universet er (i hvert fald i de første par bøger) og de sidste har jeg kun læst på engelsk da de udkom, så kan ikke afvise at der er røget lidt forståelse i svinget..

Når man læser kan man godt fornemme at bogen er skrevet til et lidt andet publikum end en voksen, men ikke mere end at jeg gladeligt læser videre i serien. Så vidt jeg husker bliver serien også mere og mere voksenagtigt, både i sprog og i handling.

Harry Potters mor J. K. Rowling åbner I øvrigt siden www.pottermore.com til oktober. Her kan man læse hvordan karakterne videre har udviklet sig.

Sommerlydbøger

Hos DR kan du lige downloade en helt stak lydbøger til at tage med ud i sommerlandet, så du kan få læst en historie højt.

Hos P4 kan du downloade tre danske bøger nemlig:

• Elsebeth Egholms krimi: Tre hundes nat
• Christians Jungersens roman om mobning: Undtagelsen
• Leif Davidsens nyeste bog: Utahs bjerge

Du kan finde links til download af de tre bøger her - og du har helt indtil den 24. juli 2011.

Hos DR's krimiklub kan du hente den italienske krimi Suffløren af Donato Carrisi. Krimien er blevet rost meget af læserne hos DR's krimiklub, og den skulle være meget uhyggelig. Du kan finde lydbogen her, og bogen skal downloadet inden den 26. juli 2011.

Bogklubbens sommerlæsning

Sommeren står for døren. Sommertid er for mange lig med læsetid. Nogle bruger mere tid på at læse her om sommeren, når der er lidt ferie fra hverdagen, og måske er der også andre bøger på programmet end normalt.

I bogklubben vil vi gerne fortælle om, nogle af de bøger, som vi har tænkt os at læse hen over sommeren og hvorfor.

Rikke:
Jeg vil læse nogen af de bøger jeg aldrig når at få kastet mig over i hverdagen, fordi det kan virke som et uoverskueligt projekt. Derfor vil jeg genlæse Harry Potter serien (har jo lige læst den første til fantasy-udfordrignen) og Désirée, som jeg ellers plejer at læse i juleferien. Derudover håber jeg at få tid til nogen af de krimiserier jeg har fået samlet på loppemarked, men som har samlet støv i reolen.

Kathrine:
Jeg har ikke noget som jeg kalder ferie litteratur. Jeg har nogen bøger jeg vil læse henover sommeren, men de er ikke udvalgt fordi det er sommer. Faktisk er jeg ret modsat mange mennesker da jeg slet ikke læser særlig meget om sommeren. Jeg har dog planer om at jeg skal have læst hele Nynnes dagbog og Frihed af Jonathan Franzen. Derudover har jeg planer om at læse noget Murakami, Erling Jepsen og Erlend Loe men nu må vi se hvor må jeg faktisk når.

Mona:
Min sommerferielæsning går i retning af noget letfordøjeligt. Det vil sige krimier, chicklit og Harry Potter. Harry Potter er jeg igang med sammen med kæresten - det vil sige at først læser jeg bogen, og derefter læser han den. Og så ser vi den filmen som afslutning. Krimier og chicklit har jeg ikke besluttet mig for noget bestemt men en genlæsning af Michael Laudrups Tænder og Charlie Hotel Oskar Kilo overvejes. Og så kunne Viveca Stens krimiserie godt friste. Derudover så er jeg åben for forslag - eller hvad jeg skulle falder over hos boghandlere og supermarkeders bogudsalg. ;)

Anette:
Jeg har besluttet mig for at genlæse nogle af de bøger, der står i min bogreol her henover sommeren. Jeg vil læse Sushi for beginners af Marian Keyes. Jeg har læst bogen et par gange, og jeg bliver altid godt underholdt af den. Inspireret af Rikke og Mona, der læste Harry Potter i fantasyudfordringen vil jeg også kaste mig over serien om Harry Potter. Og sidst men ikke mindst så fandt jeg Åndernes Hus af Isabel Allende i bogreolen, som jeg husker som rigtig god og med masser gods i, så det er en rigtig sommerbog.


Hvilke bøger har I tænkt på at læse her henover sommeren?

Anne Rice: En vampyrs bekendelser

Jeg har haft Anne Rice's En vampyrs bekendelser stående i bogreolen i mange år. Jeg startede på den engang, men jeg gik hurtigt i stå igen. Da bogudfordringen i maj måned bød på fantasy tænkte jeg, at nu måtte jeg have læst bogen.

Der er ikke mange afsnit eller kapitler i bogens første 200 sider, og derfor forstår jeg godt, at jeg gik død i bogen, da jeg prøvede at læse den første gang. Det er hårdt for mig at læse noget, hvor der ikke er naturlige pauser i teksten. Samtidig var bogen lidt svær at komme i gang med, og det krævede lidt at komme ind under huden på vampyren Louis, der fortæller sin historie til en ung mand. Louis fortæller, hvad han har oplevet, fra han blev vampyr tilbage for ca. 200 år siden og op til i dag. Det er især relationen til andre vampyrer, og hvordan han lever sit vampyrliv, Louis fortæller om.

Jeg har det meget dobbelt med bogen. Den lange seje opstart var drøj og svær at komme igennem. Men pludselig blev jeg fanget af de mere eksistentielle overvejelser, som vampyrerne diskuterede i forhold til det at kunne leve evigt. Hvordan bevarer man et forhold til andre vampyrer gennem hundrede af år, kan man fx have et far/datter lignende forhold til en person i så lang en periode? Og kan vampyren blive ved med at omstille sig til det evigt forandrende samfund?
Det var rigtig spændende at læse om disse overvejelser og følge Louis i hans tanker omkring disse spørgsmål. Og det var rigtig interessant at følge hans tanker, da han endelig finder den form for vampyr, som han vil være.

Det er den første vampyrbog, jeg har læst, og de sidste 150 sider i bogen var interessante. Det ikke skyldes ikke så meget vampyrfortællingen, men meget mere beskrivelserne og overvejelserne omkring relationerne internt mellem vampyrerne. Bogen har ikke overbevist mig om, at jeg skal læse flere vampyrbøger.

Jeg læser

Noget af det at læse er også at dele vores læseoplevelser med hinanden. Det er det vi især gerne vil med vores serie Jeg læser her på bloggen. Her fortæller en af os hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog - i håb om at I, vores læsere, vil følge trop, så inspirationen kan flyde imellem os. Idag fortæller Kathrine hvad hun læser.

I sommerperioden læser jeg, i modsætning, til mange andre ikke rigtig så mange bøger. Jeg forbinder det med at læse som noget med at hygge derhjemme en mørk og kold aften og ikke på en sommeraften. Men okay, så burde jeg få læst lidt mere pt.. Jeg er dog altid i gang med en bog, det tager bare lidt længere at komme igennem den. 

Lige nu er det 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Márques jeg slæber med rundt. Det er en bog som passer perfekt ind i bogudfordringen 2011, men jeg læser den som mit sydamerikanske bidrag til 2011 Global reading Challenge. En udfordring jeg har forsømt lidt på det seneste, så der skal lige indhentes lidt.

Derudover har jeg en Murakami bog liggende, nemlig A Wild Sheep Chase. Den har jeg efterhånden været igang med i en evighed. Det er som om den, i modsætning til de restererende Murakami bøger, slet ikke fanger mig. Den skal dog læses da den er en del af The Murakami Challenge og den skal jeg jo ligesom gennemfører. Jeg bliver også ved med at tænke "Eij den må da blive bedre" det er bare som om det aldrig sker - hvilket jeg ikke helt synes kan passe.

Udover de to bøger jeg har gang i har jeg bogen til bogudfordringen 2011 liggende, den skal læses i næste uge hvor jeg har ferie. Det samme gør sig gældende med næste bogklubsbog, Verden ifølge Garp. Så jeg har nok at se til.

Det var lidt om hvad jeg læser og planlægger at læse. Som I kan se har jeg gang i ret mange udfordringer, hvilket jeg bare synes er skønt. Jeg elsker at de får mig til at læse noget andet end det jeg plejer og at jeg dermed har fundet nogle nye gode forfattere. 

Hvad læser I?

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Moster Trines hjørne give os et indblik i sin bogverden.

I mit barndomshjem blev der altid blevet læst højt for mig og mine søskende. Ud af en søskendeflok på tre, er jeg den eneste bogorm, mine søskende læser også, men ikke så meget som jeg. Mine bedsteforældre havde mange bøger, de var, som jeg er det, meget historisk interesseret. Faktisk har jeg tre af deres bogreoler i mit hjem, en del af deres bøger har jeg også.

Inspireret af 1. maj, har jeg lånt en bog om Thorvald Stauning på biblioteket, den er skrevet af Henning Grelle i 2008. Politiske biografier fylder en del i mine bogreoler. Denne bog om Stauning må jeg eje selv, den bliver en del af min samling på et tidspunkt.

Unge Lau’ er mit nyeste bogindkøb, den handler om den danske filminstruktør og skuespiller Lau Lauritzen junior.

Hanne Bech Hansens ’Lasten’ ligger på bordet, jeg er gået i stå med den, men satser på snart at give den en chance til. Inger Wolfs krimiserie læste jeg i påskeferien. Den første bog i serien – ’Sort sensommer’, læste jeg på min ebogslæser, de tre andre i rigtig bogform.

Kan ikke nøjes med at nævne én yndlingsbog, ’Undtagelsen’ af Christian Jungersen, ’De røde enge’ af Ole Juul, ’Kongens fald’ af Johannes V. Jensen, ’Babettes gæstebud’ af Karen Blixen hører til mine yndlingsbøger. Jeg må også nævne ’Louise-trilogien’ af Hanne-Vibeke Holst, jeg slugte den, da jeg var teenager, og kan da godt finde på at læse den igen.

Biografier, klassikere, krimier og (man er vel pige) lidt chick lit hører til mine favoritgenrer.

De svenske og norske krimier har jeg stadig til gode, har koncentreret mig om de danske forfattere indtil videre. Sara Blædel og Elsebeth Egholm var de to første ’krimidronninger’, jeg læste bøger af. Dog mangler jeg at læse de sidste bøger i Elsebeth Egholms serie om Dicte Svendsen. Gik i stå i bind 3 eller 4, og er ikke kommet videre. Har hele serien, så har mulighed for at blive færdig. Sara Blædels sidste bog ’Dødsenglen’ var jeg ikke så begejstret for, som jeg var for de første bøger i serien.  

Jeg kommer ind i en helt anden verden, når jeg læser, om det er Morten Kochs fortællinger om de gode og onde på landet, Karen Blixens liv i Afrika eller Hanne-Vibeke Holst beretninger om Louise, Therese eller Charlotte. Der bliver lukket op for mange nye verdner, som jeg, på den ene eller anden måde, lærer noget af eller blot forsvinder ind i.

I min stue står en dejlig lænestol, der elsker jeg at sidde og læse. Når jeg er i mine forældres hus, sidder jeg ude i haven med en god bog.

’De 5’, bøgerne om børnene i Bulderby, ’De 8 unger’, H.C. Andersens eventyr, Flemming-bøgerne (som jeg fik af min far) og Ronja Røverdatter var mine yndlingsbøger, da jeg var barn.

Bøger betyder meget i min hverdag. Jeg arbejder på et skolebibliotek, så jeg skal holde mig ajour omkring børnelitteratur. Når jeg er hjemme, slapper jeg gerne af med en god bog, det kan være faglitteratur eller skønlitteratur.  Jeg besøger mit lokale bibliotek et par gange om ugen, benytter bibliotekets hjemmeside næsten hver dag, og følger med i deres nyindkøb.

På min liste over bøger, jeg gerne vil læse, står bl.a. ‘Forbrydelse og straf’ af Dostojevskij. Den har jeg hørt så meget om, at jeg må læse den. 

Josefine Ottesen: Krystalhjertet

I maj måned stod bogudfordringen jo på fantasy. En genere jeg ikke har gjort mig meget i, altså jeg har da læst Harry Potter men det er vist også det. Derfor var jeg også lidt i tvivl om hvad jeg skulle læse og ikke mindst hvilken forfatter jeg skulle vælge. En af de ting som var vigtigst for mig var at bogen ikke var for overnaturlig og at den ikke handlede om vampyrer.

Jeg vendte selvfølgelig mit dilemma med en veninde og meget hurtigt foreslog hun mig Krystalhjertet af Josefine Ottesen. En bog som er en voksen udgave af børne/ungdoms serien om Mira. Jeg syntes den lød meget interessant og så var valget ligesom truffet.

Bogen handler om Mira som er opvokset i Dakjas overklasse pga. sin mors fornemme slægt. Hendes far derimod kommer fra det rejsende folk, truwaerne. I årevis har der hersket fred mellem de to folkefærd, men da den gamle konge dør blusser vreden og hadet mod truwaerne endnu engang op. Den nye Kundskabens Mester slipper store dæmoniske kræfter løs, som folket troede for længst var glemt. Mira står pga. sit blandet blod i midten af det hele. Hun hører pga. sin mors slægt til Dakjas folk men hvordan kan hun samarbejde med nogen som vil udslette den ene side af hendes slægt. Mira bliver vidne til en ondskab og lidelse hun aldrig havde troet mulig. Modvilligt begynder hun at forstå, at hende medførte evner som dæmonbetvinger, forpligter ig at hun skal være med til at sikre Dakja. 

Jeg må indrømme at jeg var ved at fortryde da jeg modtog en ca. 800 sider lang bog og jeg tænkte "Nej nej nej, den klare jeg aldrig". Men så en regnfuld søndag fandt jeg bogen frem og inden dagen var omme var jeg færdig med bogen. Jeg blev simpelthen grebet af den fra side 1.

Jeg synes historien er fantastisk rørende og skræmmende på sammetid. Jeg blevet virkelig hevet med ind i et fantastisk univers og jeg var virkelig trist da bogen sluttede. Så jeg kan kun anbefale andre at læse den.

Bogen har givet mig en lille lyst til at læse mere fantasy, så jeg må sige at det har været et godt første bekendtskab med fantasy generen. 

Sommerlydbøger

Hos P4 kan du til og med på fredag deltage i en afstemning om, hvilke tre lydbøger, der skal være til gratis download fra i næste uge.

Du kan stemme på:

• Elsebeth Egholm: Tre hundes nat
• Søren Ryge: Historier fra Danmark
• Morten Sabroe: Du som er i himlen
• Christian Jungersen: Undtagelsen
• Helle Helle: Ned til hundende
• Leif Davidsen: Utahs bjerge

Du kan læse mere og deltage i afstemningen her.

Fredagslegen - Svaret

Som I alle rigtigt gættede var svaret på denne uges fredagsleg "Det lille hus på prærien" af Laura Ingalls Wilder.

Det lille hus på prærien er anden bog i serien om Lauras opvækst i Midtvesten i slutningen af det 19. århundrede og betragtes som en klassiker i amerikansk børnelitteratur.

Jørgen Leth: Det uperfekte menneske

For mit vedkommende er juli måned et stort højdepunkt på året, det er nemlig tidspunktet hvor jeg skal se Tour de France. En af grundende til at jeg ser TdF, altså udover at cykelsport er fantastisk, er helt klart Jørgen Leth og Jørgen Mader. De to har op igennem 90érne guidet mig igennem, ikke mindst TdF, men også Frankrig. Det var skønne tider.

Denne interesse har en ret stor betydning for at jeg har læst Det uperfekte menneske af Jørgen Leth. Bogen har længe været på min must read liste, men jeg er bare aldrig kommet så langt, der har altid været en anden bog som har været mere tiltalelende. Men nu hvor cykelsæson rigtig er i gang, fik jeg lyst til at læse biografien.

Bogen er bygget op som små scener i Jørgen Leth´s liv, helt præcist består den af 47 små scener fra livet. Vi kommer omkring erotiske scener, barndoms minder, cykelsport, sygdom, musikoplevelser, børn, koner, filmoptagelser osv.. altså vi kommer omkring det hele.

De små scener er meget springende og det kan godt være lidt svært at holde styr på det hele - fuldstændig som når Leth kommentere cykelsport. Derfor overrasker det mig heller ikke, men det irritere mig lidt at jeg ikke kan holde styr på hvor gammel han er og hvornår de forskellige oplevelser finder sted.

Leth har en fantastisk evne til at beskrive de forskellige episoder, så man næsten føler man selv har været der. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at det er historierne om cykelsporten jeg fandt mest spændende, mens de andre scener giver et bedre indblik i hvem manden Jørgen Leth er.

Leth bruger rigtig meget name dropping i bogen, hvilket virkelig irritere mig. Det er sjældent man kan læse en side uden at støde på diverse navne på personer som han en gang har mødt. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor alle skal nævnes. Selvfølgelig kan det ikke undgåes at nævne nogle af de involverede mennesker men den her meget voldsomme name dropping bliver altså for meget.

Bogen er jo mest omdiskuteret pga. Jørgen Leths meget ærlige redegørelse af sit forhold til Kokkens datter. Et afsnit jeg selv glædede mig til at læse, ikke fordi det skulle være fantastisk men fordi jeg gerne vil læse hvad Jørgen Leth egentlig skrev. Jeg kan afslører at jeg blev stødt af at læse afsnittet, dog ikke så meget over handlingen men mere over skrivemåden. Men sådan var det flere gange i bogen, Jørgen Leth ved udemærket hvordan han skal beskrive episoder for at få en reaktion fra læseren.

Hvis du ligesom jeg har et "kærlighedsforhold" til Jørgen Leth, kan jeg virkelig anbefale at læse bogen. Der er rigtig mange skønne Jørgen Leth passager. Kan du derimod ikke klare Jørgen Leth, så lad hver med at læse bogen - du ender bare med at hade ham endnu mere.

Fredagslegen

I denne uge skal I gætte en bog ud fra en forside..

Den eneste ledetråd I får er at det vidst kan betegnes som en amerikansk klassiker og at forfatteren selv er med på forsiden.

Gæt løs, og god weekend!

Josefine Klougart: Stigninger og fald

Stigninger og fald af Josefine Klougart er en fantastisk bog. Jeg elskede den lige fra første kapitel, og jeg ville ønske den kunne blive ved og ved. For at nyde bogen mest muligt, læste jeg kun få kapitler ad gangen, dels så varede bogen længere, også havde jeg god tid til at fordøje de enkelte små kapitler.

I stigninger og fald fortæller Josefine om sin barndom gennem små konkrete hændelser, som når de plukker bær om sommeren, om den halte hest, om forældrenes sygdom, veninder der skal overnatte og meget mere.

De enkelte hændelser har et kapitel hver, og kapitlerne er sjældent mere end tre sider lange. Det giver bogen en ro og enkelhed. Jeg følte, at man kom direkte ind i Josefines hukommelse og minder fra barndommen, og det kan jeg godt lide.

Der var så mange af episoderne, som jeg så tydeligt kan leve mig ind i. Som fx da Josefine beskriver, hvordan hendes arm klistede fast til voksdugen og lyden det sagde, da hun langsomt løftede armen op fra voksdugen. Straks var jeg otte år igen og på besøg hos min farmor og farfar.

Sproget i bogen er også en kæmpe oplevelse. De små hændelser er beskrevet på smukkeste vis, og bogen er stor stor fornøjelse at læse. Og jeg glæder mig allerede til at læse bogen endnu en gang på et tidspunkt, for det er den bestemt værd.

Stephen King: Revolvermanden

I maj måned var bogklubbens bogudfordring fantasybøger. Det er ikke den genre, jeg tidligere har læst meget udover Harry Potter og Ringenes Herre. Jeg kan godt lide bøger med masser af eventyr, overtro og magi, men det er bare for sjældent, jeg får dem læst, så det var godt at blive presset til at læse noget i fantasy-genren.

Det har jeg nu gjort lidt bod på ved at læse den første bog i Stephen Kings serie om Det mørke tårn, nemlig Revolvermanden. Jeg vil slet ikke forsøge at gengive noget af handlingen, da det er svært at sætte ord på bogens handling. Hovedpersonen i bogen er Revolvermanden Roland, og den foregår i et form for andet univers end vores.

Bogen var meget forvirrende, og det var ret svært at finde hoved og hale i, hvad der egentligt foregår. Heldigvis var jeg blevet advaret om dette på forhånd, ellers havde jeg været fristet til stoppe midt i bogen. Jeg sad med en følelse af, ikke at have forstået bogen helt, eller at jeg var blevet snydt for fem gyldne ord, der ville få det hele til at hænge samme. Men i sidste kapitel kom der lidt mere styr på enderne.

Det var en oplevelse at læse bogen og udfordre mig selv. Lige da jeg var færdig med bogen, havde jeg lyst til at læse bog nr. 2 i serien bare for at se, om den er lige så mærkelig. Men nu her en måneds tid efter, kan jeg godt mærke, at jeg ikke længere er fristet. Så Det mørke tårn serien vil jeg ikke læse mere af, men fantasy skal jeg bestemt læse mere af.

Henriette Lund og Lotte Thorsen: Nynne 4 Alt skal væk

Nynne slår aldrig fejl. Hverken hvis du bare har brug for noget letlæseligt eller bare for at grine. Heller ikke i Nynne 4.

Jeg fandt bogen frem, da jeg ikke rigtig kunne komme videre med min læsning - men savnede at læse noget. Nynne reddede mig. Desværre så meget at bogen var væk alt for hurtigt.

Nynne er sjov og skarp. Jeg elsker når hun (eller nærmere forfatterne) spider virkelige hændelser og kommenterer dem på en måde, der først virker sådan lidt blondine-dum, men egentlig dækker over en klar sandhed. Jeg elsker at hun især får mig til at grine, men  også bliver trist, når hun savner-savner-savner sin mor. Og jeg elsker, når hun slutter sin beskrivelsen af dagen (juleaften selvfølgelig), hvor alt er gået galt med ordene "For fanden, hvor ved man lidt om sin dag, når man vågner om morgenen". - Det er da en sandhed man kan tage at føle på!

Nej, bogen er ikke Dostojevskij - hvilket jo absolut heller ikke er meningen - og det kan bare være befriende at sidde med en bog, hvor man er godt underholdt fra første til sidste side. Det eneste men jeg har til bogen (udover at det er den sidste....indtil videre) er at jeg har glemt de første tre bøger, selvom det er mindre end et år siden jeg læste dem - og derfor ikke havde styr på tidligere hændelser og personer. Men hey - det er jo ikke bogens skyld. Trods alt. ;)

Minbogdinbog

Gyldendal har lanceret hjemmesiden Minbogdinbog, hvor boglæsere kan mødes og dele deres bogoplevelser.
På minbogdinbog kan man fortælle, hvad man læser lige nu, hvad man har læst, og hvad man gerne vil læse. Man kan lave lister med fx top 5 læste bøger, de bedste krimier osv. Man kan gå på opdagelse i andre brugeres lister over, hvad de har læst og få inspiration til fremtidige læseoplevelser. Endelig giver minbogdinbog også forslag til nye bøger ud fra de bøger, man har listet i ens bogreol.
Det er som sådan ikke en ny opfindelse, men såvidt vi er orienteret, så er det den første af slagsen på dansk.

I bogklubben er vi også begyndt at bruge minbogdinbog med hver vores seperate profiler. Vi har snakket lidt om vores brug af minbogdinbog i bogklubben, og fundet ud af at vores brug af siden kan deles op i to metoder; Rikke og Mona bruger muligheden for at lave lister over hvilke bøger de har læst, vil læse og læser lige nu. Og her fylder listen med hvilke bøger de har læst fylder mest, da den så kommer til at fungere som en form for huskeliste.
Kathrine og Anette bruger også siden på denne måde, men kigger også rundt til andre brugere af siden for at finde inspiration til nye læseoplevelser. Desuden bruger vi alle fire også Facebook-funktionen til at vise vores omgangskreds hvad vi læser. Det er noget, der umiddelbart virker lidt "show off", men det har betydet flere kommentarer fra vores venner og familie, som havde en kommentar til bogen eller lige ville høre om det var en god bog. Også ude i det virkelige liv. På den måde kommer der en ekstra social oplevelse ved at bruge siden.

Bruger I minbogdinbog eller andre former for hjemmesider, hvor man kan dele læseoplevelser med andre, og hvordan bruger I det?

J.K. Rowling: Harry Potter og De Vises Sten

Til sidste måneds bogudfordring "Læs en fantasybog" hev jeg fat i Harry Potter. Fantasy og mig har aldrig været gode venner, men jeg glædede mig til at begynde at læse Harry Potter. Jeg er nemlig en af de langsomme, der ikke har forstået hvor god Harry Potter er, men er heldigvis blevet overbevist indenfor det sidste halve år, hvor jeg har set filmene. Og nu brugte jeg så bogudfordringen som undskyldning for at komme igang med bøgerne.

Og jeg kan lige så godt sige det først som sidst: Jeg glæder mig til at læse videre!

Man mærker selvfølgelig at bogen er skrevet til en aldersklasse jeg ikke længere tilhører og i starten synes jeg ikke ligefrem bogen fastholdt min interesse i særlig lang tid. Og heldigvis - for i slutningen af bogen går det stærkt og man bliver helt ked af når bogen er færdig og næste bog i rækken ikke ligger klar.

Bogen bruger meget tid på at forklare og beskrive - og det har både sine fordele og ulemper, men der er ingen tvivl om at det er nødvendigt - det er trods alt en lidt anden verden end den vi er vant til i vores muggler-verden. Og så er det selvfølgelig rart at få fortalt og forklaret lidt mere end der er mulighed for i bøgerne.

Jeg så at flere havde læst denne bog i maj måneds bogudfordring - hvad synes I? Jer, der har læst den tidligere må selvfølgelig også gerne byde ind! :)

Sproglaboratoriet - om den sociale læseoplevelse

Under overskriften "Læseoplevelse er det nye sort" handlede P1-programmet Sproglaboratoriet igår om hvordan vi i højere grad deler vores læseoplevelser med hinanden både ude i det virkelige liv og især på det store internet - og hvordan de her læseoplevelser fylder mere og mere i de forskellige medier. Hvilket vi også ser her på bloggen, hvor I læsere glædeligt deler jeres bogoplevelser, når vi laver indlæg om bogudfordringen og "Jeg læser".

Sproglaboratoriet var bl.a. omkring Læseklubben Sundholm - DRs programmer om hjemløse, der diskuterede bøger og så havde de inviteret Lene Wissing fra Gyldendal i studiet, for at tale om Gyldendals satsning med #fredagsbog og #ISBNBingo på Twitter. Sidstnævnte indslag blev Mona her fra Bogklubben citeret, da hun sad og diskuterede Majse Njor - uden at vide at Sproglaboratoriet i samme sekund sad og plukkede tweets ud. Det er vist det man kalder for 15 seconds of fame. ;)

Hvis du ikke har hørt programmet kan du finde det lige her

Jeg læser

Noget af det at læse er også at dele vores læseoplevelser med hinanden. Det er det vi især gerne vil med vores serie Jeg læser her på bloggen. Her fortæller en af os hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog - i håb om at I, vores læsere, vil følge trop, så inspirationen kan flyde imellem os. Idag fortæller Mona hvad hun læser.

Da jeg kom i tanke om at det var min tur til at lave dette indlæg gik jeg lidt i panik, for jeg har haft en periode, hvor læselysten har manglet. Igen. Og det er jo svært at fortælle hvad man læser, når man ikke læser noget. Men men men....nogle gange så bliver man reddet på målstregen, så jeg faktisk kan fylde dette indlæg med to bøger. Plus det løse.

Den ene bog er jeg endnu ikke gået i gang med, men den ligger klar og den bliver åbnet for første gang i aften. Det er min bogudfodringsbog for denne måned, hvor valget er faldet på Haruki Murakamis Sønden for grænsen og vesten for solen. Valget er faldet på den efter at have hørt Kathrines lovprisninger af forfatteren - og nu kunne bogudfordringen være en "undskyldning" for at komme igang med bogen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang.


Den anden bog jeg læser - for den er jeg startet med for nogle timer siden - bliver egentlig læst i arbejdsmæssige sammenhænge. Det drejer sig om en biografi om Peter Griffenfeldt - Frederik 3.s rådgiver - nemlig "Kun navnet er tilbage" af Sebastian Olden-Jørgensen. Jeg må dog indrømme at jeg måske nok kommer til "pluk-læse" i den i udvalgte afsnit, da meningen med læsningen mest er at få en fornemmelsen af tiden, rådgiverrollen og kongen. Når det så er sagt, så er det en bog, som jeg godt kunne finde på at læse fra ende til anden. Den er skrevet i et lettilgængelig sprog og den beskriver en tid, som jeg ihvertfald synes er spændende i dansk historie *hostnørdhost*


Derudover overvejer jeg at tage "Michael Laudrups tænder" ned af hylden for en genlæsnings skyld. Jeg blev lige inspireret på Twitter idag og har egentlig haft lyst til at læse den siden vi havde fat i bogen til fredagsleg. Men den bliver nok lagt nederst i bogbunken - men så kan jeg jo se frem til den. ;)


Det var lidt en sludder for en sladder om hvad jeg læser og har planer om at læse i nærmeste fremtiden - hvad læser DU? :)

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Dorthe fra DJ´s krimiblog give os et indblik i sin bogverden.

Først tak til ´Bogklubben mener´ for jeres invitation til at præsentere mig selv.

Sådan officielt er jeg engelsklærer på et gymnasium og læser vidt og bredt fra Shakespeare til Douglas Copeland, men når jeg blogger handler det om min hobby, krimier.

Min yndlingsbog? Uha, håbløst spørgsmål, men min seneste fem-stjernede læseoplevelse er Yrsa Sigurdardottir´s Aske. En fantastisk krimi, som også byder på et indblik i Islandsk kultur og et plot, som fletter vulkanudbruddet i 1973 ind i handlingen på en helt naturlig måde.

Min yndlingsgenre? Overhovedet ingen tvivl. Krimier. Som regel det brede midterfelt mellem den hårdkogte og den hyggelige, for eksempel en god politikrimi af HåkanNesser eller Jussi Adler-Olsen, men jeg slapper også af med den undergenre, der på engelsk kaldes ´cosymystery´ af og til (tænk Barnaby og Miss Marple; puslespilskrimier som fint kan læses af teenagers og gamle bedstemødre). Jeg læser og anmelder mest på engelsk, men jeg prøver også at følge med i det bedste fra Skandinavien.

Hvad får jeg ud af at læse? Jeg lærte at læse for alvor efter nogle få måneder i første klasse, og siden har jeg aldrig kedet mig. For mig er en velskrevet, medrivende bog som at springe ind i en anden verden. Jeg oplever at være der selv på en helt anden måde end i en film, hvor andre mennesker har defineret billederne for mig. Med de allerbedste drøner jeg som regel igennem de første halvfems procent, men når det bliver rigtig spændende, sætter jeg tempoet ned, finder på masser af overspringshandlinger - for det må jo ikke gå alt for hurtigt. Og selvfølgelig er krimier i bund og grund eskapisme, selv om de bedste byder på spændende personer, et indblik i andre kulturer og en vis grad af realisme. Men vi ved jo alle sammen godt, at forfatteren hellere må sørge for at byde på en ´ordentlig slutning´ - en slutning som efterlader os med en følelse af, at nu er verden til en vis grad faldet på plads igen.

Hvad betyder bøger for dig i hverdagen? At læse har altid været en af mine største interesser. I perioder har jeg haft for travlt med studier, job, familie til at læse særlig meget, men for cirka fem år siden blev jeg ramt af kronisk træthedssyndrom. Siden har jeg arbejdet på deltid, og alligevel er der masser af aktiviteter og interesser, jeg har måttet opgive. Min måde at håndtere sygdommen på er, at jeg bruger meget tid på at læse, skrive og blogge om krimier. På en rigtig god dag skriver jeg måske tusind ord, og eftersom jeg har udgivet et par kortprosasamlinger online, kan jeg også klare den udadvendte side af forfatterkarrieren fra min sofa. På en dårlig dag er der ikke kræfter til andet end at ligge ned, men så er en Val McDermid-thriller lige det rigtige til at få mig til at glemme hovedpinen og de ømme muskler.

Månedens bog: Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe

Til juni bogklubsmødet læste vi Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe. Som skrevet i Nu læser bogklubben indlægget var det alles første bekendstab med Erlend Loe og alle glædede sig til at skulle læse bogen. 

Romanen handler om ægteparret Bror og Nina som sammen med deres børn tager på ferie til Tyskland, nærmere betegnet i Garmisch-Partenkircen. Byen som efter en tur igennem google translate er blevet til Mixing part.

Romanen er en lang dialog mellem Bror og Nina eller Bror og børn samt lidt af Brors tankestrøm. Bror arbejder nemlig på at skrive teater, hvilket han bruger længe på at tænke på og ikke mindst planlægge hvad der er godt teater. Bror og Nina befinder sig i en ægteskabligkrise, hvor Nina elsker alt der er tysk og er allergisk overfor Bror, mens Bror hader alt hvad der er tysk og har hede drømme om kogebogsforfatteren Nigella.

Da vi mødtes til bogklubsbmødet blev det hurtigt klart, at vi var delt i to lejre; dem som kunne lide den og dem som ikke kunne lide den. Selvom vi er en bogklub og bruger forholdsvis meget tid på at diskutere bøger er det faktisk sjældent at vi er så uenige. Så det er jo rart når det sker. 

Det der gør oplevelsen er bogen så forskellige er primært humoren. To af bogklubsmedlemerne fandt Erlend Loes skrivemåde utrolig morsom og så selvom det egentlig er et ret tragisk emne han tager op. De to andre fandt slet ikke skrivemåden humoristisk men mere langtrukken. 

En ting bogklubbens deltagere dog kunne blive enige om var, at bogen var lettere forvirrende. Især I starten var det meget problematisk at gennemskue hvem der var hvem og flere havde byttet om på Bror og Nina i starten af bogen. Jo mere man læste, og jo mere man kom til at kende hovedpersonerne, blev det dog ret hurtigt mere overskueligt at gennemskue hvem der var hvem og hvem der mente hvad. 

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.

Anette

Jeg synes starten af bogen var meget sjov, og dialogen var skæg at følge. Men jo mere jeg læste, jo mere træt af blev jeg af Nina og Bror og deres dialoger. Bogen var egentligt sjov hele vejen igennem, men det blev bare kørt for langt ud til mig.

Rikke

Jeg var rigtig godt underholdt af bogen og syntes de var sjovt og godt skrevet, hele vejen igennem. Selv om den er nogen ret seriøse emner bogen berør, syntes jeg Erlend Loe fik beskrevet dem på en himoristisk måde, uden at de blev gjort små eller latterlige.

Mona

Jeg blev nok lidt skuffet over bogen. Havde forventet at grine rigtig mange gange, men det gjorde jeg vist kun én gang. Dialogen i bogen er desuden temmelig forvirrende og så er der ting, der ikke rigtig hænger sammen for mig. Bogen var ikke decideret dårlig - bare lidt skuffende.

Kathrine

Jeg er vild med Erlend Loe og jeg skal bestemt have læst meget mere af ham. Jeg grinte mig igennem hele bogen og eftersom jeg har hørt hans andre bøger er endnu sjovere, jamen så glæder jeg mig rigtig meget til at udforske hans forfatterskab endnu mere.

Fredagslegen - svaret

Så er det søndag aften og det er på tide at offentlig gøre svaret på fredagslegen. I skulle gætte forfatteren på dette billede

'

Det er, som I allesammen gættede, Tom Kristensen. 

Fredagslegen

Så er det sørme blevet fredag igen og dermed er det tid til en lille fredagsleg. Det er efterhånden lidt siden I har skulle gætte forfattere - så det skal I i dag.

Forfatteren der skal gættes er ham her

Her er lidt ledetråde
- Han er en dansk forfatter
- Han blev født i London i i 1893 men voksede op forskellige steder i København.
- Han var gift 5 gange og hans tredje kone døde af et overforbrug af piller
- Han deler navn med en anden kendt dansker som skal ud på sin årlige mission næste weekend.

Kan du gætte hvem forfatteren er?

Det håber vi du kan. Svaret kommer på søndag og som sædvanligvis er der kommentarmoderation på indtil der, så alle kan svare på lige vilkår.

Nu læser bogklubben

Til bogklubsmødet i juli måned skal vi læse "Verden ifølge Garp" af John Irving.


Det var bogklubbens femte medlem Charlotte der foreslog bogen med følgende begrundelse.

Jeg har altid lidt svært ved at finde mine 3 forslag til bøger, når vi skal vælge nye. Heldigvis har jeg altid masser af ulæste bøger på hylderne, så dem tager jeg udgangspunkt i. Denne gang var jeg dog ikke i tvivl om at Irvings "Verden ifølge Garp" skulle med. Det er jo bogen som har lagt navn til min blog, så det er jo alt, alt, alt for dårligt at jeg ikke engang har læst den. Desuden er det jo en klassiker, og dem kan man jo ikke få for mange af!

Hvad de andre forventer af bogen følger her

Anette: Jeg har ikke et særligt stort kendskab til Verden ifølge Garp, så derfor forventer jeg mig ikke det store af bogen nu. Jeg har læst et meget rosende omtaler af bogen, så jeg er spændt på, om jeg er enig med dem.

Kathrine: Jeg er lidt ambivalent omkring bogen, jeg vil egentlig gerne læse den men samtidig var det ikke lige den af Charlottes bogforslag jeg helst ville læse. Men altså nu får jeg den da læst og eftersom jeg er blevet anbefalet den mange gange så forventer jeg en fantastisk bog.

Mona: Jeg kan ikke finde ud af om jeg ser frem til at læse bogen eller slet ikke. Den har længe stået og kigget på mig i bogreolen, og jeg har også gået i gang med den en gang. Men den frister mig ikke rigtig. Måske fordi det er sådan en man "bør" læse - og sådanne bøger har jeg det vist lidt svært ved. Og så hjælper det heller ikke at jeg egentlig gerne ville have læst en af de andre bøger Charlotte satte til valg. :) 

Rikke: Jeg ved egentlig ikke hvad bogen handler om, andet end den smule jeg research jeg lavede før vi stemte, og tror for en gangs skyld jeg vil prøve at lade være med at læse noget om bogen før jeg har læst den. Jeg stemte på den fordi det er en titel jeg tit har hørt, og det var den af bøgerne der appellerede mest til mig.

Når vi har læst og diskuteret bogen bringer vi selvfølgelig en anmeldelse her på bloggen. Anmeldelsen af "Stille dage i Mixing Part", som vi læste til juni måneds bogklubsmøde, bliver anmeldt her på bloggen på mandag. Hvis du vil vide mere om hvordan vi vælger bogklubsbøger kan du læse her.

Bogudfordringen 2011 - Juni

Endnu et månedskift. Endnu en nyt tema til bogudfordringen. Den her gang skal vi læse bøger fra andre kontinenter end Nordamerika og Europa. 

Bogklubbens medlemmer læser primært bøger fra Europa og Nordamerika, så derfor glæder vi også til at udforske nye kontinenter og ikke mindst nye forfattere.

Kriteriet for udfordringen er forfatteren. Derfor skal forfatteren være født et andet sted end Nordamerika og Europa, men de må gerne bo der. Altså vil en forfatter som Khaled Hosseini være okay at læse mens forfattere som er født i Europa og bosiddende i Asien ikke vil være okay at læse eks. en forfatter som Karen Blixen. 

Vi håber at det give mening og at I er klar til at udfordre evt. nye kontinenter.

Vi har fundet lidt forskellige forfattere som inspiration - vi har inddelt dem efter hvilke kontinenter de er født/opvokset i.

Afrika

Chimamanda Ngozi Adichie (Nigeria)

Ama Ata Aido (Ghana)

Litteratursidens forslag til afrikanske forfattere

Liste over afrikanske lande

Antarktis

Okay okay, der bor så ikke så mange mennesker der, men det var jo forkert hvis verdensdelen ikke blev nævnt.

Asien

Khaled Hosseini (Afghanistan)

Haruki Murakami (Japan)

Amos Oz (Israel)

Arundhati Roy (Indien)

Anita Desai (Indien)

Salman Rushdie (Indien)

Vikas Swarup (Indien)

Orhan Pamuk (Tyrkiet)
Ryu Murakami (Japan)

Liste over lande i Asien

Oceanien 

Gregory David Roberts (Australien)

Trudi Canavan (Australien)

Keri Hulme (New Zealand)
Tim Winton (Australien)

Liste over lande i Oceanien

Sydamerika 

Isabel Allende (Chile)

Gabriel Márguez (Columbia)

Liste over lande i Sydamerika 

Vi glæder os til at høre, hvad du har tænkt dig til læse her til juni måneds udfordring! 

Den 30.juni udkommer et opsamlingsindlæg, hvor vi vil fortælle, hvad vi har læst i juni måned, og her får I også mulighed for at fortælle, hvad I har læst.

Der er nu 61 deltagere i bogudfordringen, men der er stadig plads til flere. Så har du ikke tilmeldt dig, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar til dette indlæg eller send en e-mail tilbogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om bogudfordringen lige her.