Jeg fandt bogen frem, da jeg ikke rigtig kunne komme videre med min læsning - men savnede at læse noget. Nynne reddede mig. Desværre så meget at bogen var væk alt for hurtigt.
Nynne er sjov og skarp. Jeg elsker når hun (eller nærmere forfatterne) spider virkelige hændelser og kommenterer dem på en måde, der først virker sådan lidt blondine-dum, men egentlig dækker over en klar sandhed. Jeg elsker at hun især får mig til at grine, men også bliver trist, når hun savner-savner-savner sin mor. Og jeg elsker, når hun slutter sin beskrivelsen af dagen (juleaften selvfølgelig), hvor alt er gået galt med ordene "For fanden, hvor ved man lidt om sin dag, når man vågner om morgenen". - Det er da en sandhed man kan tage at føle på!
Nej, bogen er ikke Dostojevskij - hvilket jo absolut heller ikke er meningen - og det kan bare være befriende at sidde med en bog, hvor man er godt underholdt fra første til sidste side. Det eneste men jeg har til bogen (udover at det er den sidste....indtil videre) er at jeg har glemt de første tre bøger, selvom det er mindre end et år siden jeg læste dem - og derfor ikke havde styr på tidligere hændelser og personer. Men hey - det er jo ikke bogens skyld. Trods alt. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar