lørdag den 25. juni 2011

Bogklubbens sommerlæsning

Sommeren står for døren. Sommertid er for mange lig med læsetid. Nogle bruger mere tid på at læse her om sommeren, når der er lidt ferie fra hverdagen, og måske er der også andre bøger på programmet end normalt.

I bogklubben vil vi gerne fortælle om, nogle af de bøger, som vi har tænkt os at læse hen over sommeren og hvorfor.

Rikke:
Jeg vil læse nogen af de bøger jeg aldrig når at få kastet mig over i hverdagen, fordi det kan virke som et uoverskueligt projekt. Derfor vil jeg genlæse Harry Potter serien (har jo lige læst den første til fantasy-udfordrignen) og Désirée, som jeg ellers plejer at læse i juleferien. Derudover håber jeg at få tid til nogen af de krimiserier jeg har fået samlet på loppemarked, men som har samlet støv i reolen.

Kathrine:
Jeg har ikke noget som jeg kalder ferie litteratur. Jeg har nogen bøger jeg vil læse henover sommeren, men de er ikke udvalgt fordi det er sommer. Faktisk er jeg ret modsat mange mennesker da jeg slet ikke læser særlig meget om sommeren. Jeg har dog planer om at jeg skal have læst hele Nynnes dagbog og Frihed af Jonathan Franzen. Derudover har jeg planer om at læse noget Murakami, Erling Jepsen og Erlend Loe men nu må vi se hvor må jeg faktisk når.

Mona:
Min sommerferielæsning går i retning af noget letfordøjeligt. Det vil sige krimier, chicklit og Harry Potter. Harry Potter er jeg igang med sammen med kæresten - det vil sige at først læser jeg bogen, og derefter læser han den. Og så ser vi den filmen som afslutning. Krimier og chicklit har jeg ikke besluttet mig for noget bestemt men en genlæsning af Michael Laudrups Tænder og Charlie Hotel Oskar Kilo overvejes. Og så kunne Viveca Stens krimiserie godt friste. Derudover så er jeg åben for forslag - eller hvad jeg skulle falder over hos boghandlere og supermarkeders bogudsalg. ;)

Anette:
Jeg har besluttet mig for at genlæse nogle af de bøger, der står i min bogreol her henover sommeren. Jeg vil læse Sushi for beginners af Marian Keyes. Jeg har læst bogen et par gange, og jeg bliver altid godt underholdt af den. Inspireret af Rikke og Mona, der læste Harry Potter i fantasyudfordringen vil jeg også kaste mig over serien om Harry Potter. Og sidst men ikke mindst så fandt jeg Åndernes Hus af Isabel Allende i bogreolen, som jeg husker som rigtig god og med masser gods i, så det er en rigtig sommerbog.


Hvilke bøger har I tænkt på at læse her henover sommeren?

7 kommentarer:

  1. Udover bogudfordring og bogudfordringsbøger, så har jeg planer om at få læst Justin Cronin's The Passage og Patti Smiths Kids - når jeg mere, bliver det nok ligesom flere af jer genlæsning af Harry Potter + hvad jeg ellers har stående ulæst i reolen.

    SvarSlet
  2. hov og jeg mente selvfølgelig bogudfordring og bogklubsbøger.

    SvarSlet
  3. Først og fremmest skal jeg have læst ti-tyve af de bøger, der står og samler støv på reolen - så jeg med god samvittighed kan købe lidt nyt ind :)

    Og der er vist noget med at jeg allerførst skal skynde mig at få juni måneds bogudfordring fra hånden.

    SvarSlet
  4. Jeg skal læse Justin Cronins 'Den første', men har ellers ikke planlagt så mange endnu, da der er en måned (argh), til jeg har ferie! Men jeg tænkte faktisk på tidligere i dag, at jeg snart skal kigge på, hvad jeg skal glæde mig til at læse i de tre uger :-)

    SvarSlet
  5. Der er godt meget genlæsning på programmet. Hvorfor ikke se, om der skulle være nye fisk i vandet?
    Jeg går og venter på af få tid til at læse den engelske forfatter og litteraturteoretiker David Lodge "...think..." og andre. Jeg har lagt dem ved siden af flyttekasserne, så de er både udvalgt og indenfor rækkevidde. Hans romaner skulle både være underholdende og lidt ualmindelige:-)

    SvarSlet
  6. Sikke meget spændende I har på programmet!

    Jazzas: Jeg kan sige på alles vegne at der OGSÅ er nye fisk i vandet. :) Der er f.eks. vores fælles bogklubsbøger samt bogudfordringsbøger.
    Personligt bruger jeg gerne min ferie på det lidt letfordøjelige - og nogle gange er det også at få genlæst lidt. Og det er jo aldrig træls at have læst så gode bøger at man bare bliver nødt til at genlæse det. :)

    SvarSlet
  7. Jeg skal arbejde som frivillig 6 uger i Kenya, og eftersom det ikke er så sikkert at gå udenfor efter mørkets frembrud, når man er hvid, bliver der tilbragt mange aftener på værelset. Jeg har med stort besvær gemt Ken Follets 'Giganternes Fald' og Ildefonso Falcones' 'The Hand of Fatima' til turen - de har ligget længe og lokket i reolen! Glæder mig til dem begge to :) Det bliver formodentlig ikke nok, men bagage-kiloene skal bruges på tøj til gadedrenge, så jeg må købe mig nogle engelske bøger dernede..

    SvarSlet