lørdag den 11. juni 2011

Minbogdinbog

Gyldendal har lanceret hjemmesiden Minbogdinbog, hvor boglæsere kan mødes og dele deres bogoplevelser.
På minbogdinbog kan man fortælle, hvad man læser lige nu, hvad man har læst, og hvad man gerne vil læse. Man kan lave lister med fx top 5 læste bøger, de bedste krimier osv. Man kan gå på opdagelse i andre brugeres lister over, hvad de har læst og få inspiration til fremtidige læseoplevelser. Endelig giver minbogdinbog også forslag til nye bøger ud fra de bøger, man har listet i ens bogreol.
Det er som sådan ikke en ny opfindelse, men såvidt vi er orienteret, så er det den første af slagsen på dansk.

I bogklubben er vi også begyndt at bruge minbogdinbog med hver vores seperate profiler. Vi har snakket lidt om vores brug af minbogdinbog i bogklubben, og fundet ud af at vores brug af siden kan deles op i to metoder; Rikke og Mona bruger muligheden for at lave lister over hvilke bøger de har læst, vil læse og læser lige nu. Og her fylder listen med hvilke bøger de har læst fylder mest, da den så kommer til at fungere som en form for huskeliste.
Kathrine og Anette bruger også siden på denne måde, men kigger også rundt til andre brugere af siden for at finde inspiration til nye læseoplevelser. Desuden bruger vi alle fire også Facebook-funktionen til at vise vores omgangskreds hvad vi læser. Det er noget, der umiddelbart virker lidt "show off", men det har betydet flere kommentarer fra vores venner og familie, som havde en kommentar til bogen eller lige ville høre om det var en god bog. Også ude i det virkelige liv. På den måde kommer der en ekstra social oplevelse ved at bruge siden.

Bruger I minbogdinbog eller andre former for hjemmesider, hvor man kan dele læseoplevelser med andre, og hvordan bruger I det?

4 kommentarer:

  1. Nej, jeg har kigget lidt på det, men da jeg har to blogs i forvejen og også registrerer et par andre hobbies i databaser, så er jeg lidt tilbageholdende - man skal jo heller ikke bruge al sin fritid på statusopdateringer, for så får man ikke tid til at lave alle de sjove ting :-)

    Men både minbogdinbog og goodreads overvejer jeg med jævne mellemrum. Kan være jeg kaster mig over det på et tidspunkt.

    SvarSlet
  2. Den har jeg slet ikke hørt om... Må jeg lige tjekke ud, men som Piskeriset er jeg også lidt bange for at komme til at bruge al min tid på det. Men smutter da lige forbi og ser, om det er noget for mig :-)

    SvarSlet
  3. Uha det bliver en tidsrøver ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg bruger Minbogdinbog ind i mellem. Mest til at lave lister. Mine anmeldelser holder jeg helst inden for eget blog regi. Det ærgrer mig lidt at man ikke kan linke til sin brugerprofil og at der er så mange titler man ikke kan finde i deres database.

    Sitet minder egentlig meget om det amerikanske site "Goodreads.com" der har eksisteret siden 2006 og hvor jeg har haft et flygtigt medlemskab.

    SvarSlet