søndag den 19. juni 2011

Jørgen Leth: Det uperfekte menneske


For mit vedkommende er juli måned et stort højdepunkt på året, det er nemlig tidspunktet hvor jeg skal se Tour de France. En af grundende til at jeg ser TdF, altså udover at cykelsport er fantastisk, er helt klart Jørgen Leth og Jørgen Mader. De to har op igennem 90érne guidet mig igennem, ikke mindst TdF, men også Frankrig. Det var skønne tider.


Denne interesse har en ret stor betydning for at jeg har læst Det uperfekte menneske af Jørgen Leth. Bogen har længe været på min must read liste, men jeg er bare aldrig kommet så langt, der har altid været en anden bog som har været mere tiltalelende. Men nu hvor cykelsæson rigtig er i gang, fik jeg lyst til at læse biografien.

Bogen er bygget op som små scener i Jørgen Leth´s liv, helt præcist består den af 47 små scener fra livet. Vi kommer omkring erotiske scener, barndoms minder, cykelsport, sygdom, musikoplevelser, børn, koner, filmoptagelser osv.. altså vi kommer omkring det hele.

De små scener er meget springende og det kan godt være lidt svært at holde styr på det hele - fuldstændig som når Leth kommentere cykelsport. Derfor overrasker det mig heller ikke, men det irritere mig lidt at jeg ikke kan holde styr på hvor gammel han er og hvornår de forskellige oplevelser finder sted.

Leth har en fantastisk evne til at beskrive de forskellige episoder, så man næsten føler man selv har været der. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at det er historierne om cykelsporten jeg fandt mest spændende, mens de andre scener giver et bedre indblik i hvem manden Jørgen Leth er.

Leth bruger rigtig meget name dropping i bogen, hvilket virkelig irritere mig. Det er sjældent man kan læse en side uden at støde på diverse navne på personer som han en gang har mødt. Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor alle skal nævnes. Selvfølgelig kan det ikke undgåes at nævne nogle af de involverede mennesker men den her meget voldsomme name dropping bliver altså for meget.

Bogen er jo mest omdiskuteret pga. Jørgen Leths meget ærlige redegørelse af sit forhold til Kokkens datter. Et afsnit jeg selv glædede mig til at læse, ikke fordi det skulle være fantastisk men fordi jeg gerne vil læse hvad Jørgen Leth egentlig skrev. Jeg kan afslører at jeg blev stødt af at læse afsnittet, dog ikke så meget over handlingen men mere over skrivemåden. Men sådan var det flere gange i bogen, Jørgen Leth ved udemærket hvordan han skal beskrive episoder for at få en reaktion fra læseren.

Hvis du ligesom jeg har et "kærlighedsforhold" til Jørgen Leth, kan jeg virkelig anbefale at læse bogen. Der er rigtig mange skønne Jørgen Leth passager. Kan du derimod ikke klare Jørgen Leth, så lad hver med at læse bogen - du ender bare med at hade ham endnu mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar