Josefine Klougart: Stigninger og fald

Stigninger og fald af Josefine Klougart er en fantastisk bog. Jeg elskede den lige fra første kapitel, og jeg ville ønske den kunne blive ved og ved. For at nyde bogen mest muligt, læste jeg kun få kapitler ad gangen, dels så varede bogen længere, også havde jeg god tid til at fordøje de enkelte små kapitler.

I stigninger og fald fortæller Josefine om sin barndom gennem små konkrete hændelser, som når de plukker bær om sommeren, om den halte hest, om forældrenes sygdom, veninder der skal overnatte og meget mere.

De enkelte hændelser har et kapitel hver, og kapitlerne er sjældent mere end tre sider lange. Det giver bogen en ro og enkelhed. Jeg følte, at man kom direkte ind i Josefines hukommelse og minder fra barndommen, og det kan jeg godt lide.

Der var så mange af episoderne, som jeg så tydeligt kan leve mig ind i. Som fx da Josefine beskriver, hvordan hendes arm klistede fast til voksdugen og lyden det sagde, da hun langsomt løftede armen op fra voksdugen. Straks var jeg otte år igen og på besøg hos min farmor og farfar.

Sproget i bogen er også en kæmpe oplevelse. De små hændelser er beskrevet på smukkeste vis, og bogen er stor stor fornøjelse at læse. Og jeg glæder mig allerede til at læse bogen endnu en gang på et tidspunkt, for det er den bestemt værd.