onsdag den 22. juni 2011

Josefine Ottesen: Krystalhjertet

I maj måned stod bogudfordringen jo på fantasy. En genere jeg ikke har gjort mig meget i, altså jeg har da læst Harry Potter men det er vist også det. Derfor var jeg også lidt i tvivl om hvad jeg skulle læse og ikke mindst hvilken forfatter jeg skulle vælge. En af de ting som var vigtigst for mig var at bogen ikke var for overnaturlig og at den ikke handlede om vampyrer.

Jeg vendte selvfølgelig mit dilemma med en veninde og meget hurtigt foreslog hun mig Krystalhjertet af Josefine Ottesen. En bog som er en voksen udgave af børne/ungdoms serien om Mira. Jeg syntes den lød meget interessant og så var valget ligesom truffet.

Bogen handler om Mira som er opvokset i Dakjas overklasse pga. sin mors fornemme slægt. Hendes far derimod kommer fra det rejsende folk, truwaerne. I årevis har der hersket fred mellem de to folkefærd, men da den gamle konge dør blusser vreden og hadet mod truwaerne endnu engang op. Den nye Kundskabens Mester slipper store dæmoniske kræfter løs, som folket troede for længst var glemt. Mira står pga. sit blandet blod i midten af det hele. Hun hører pga. sin mors slægt til Dakjas folk men hvordan kan hun samarbejde med nogen som vil udslette den ene side af hendes slægt. Mira bliver vidne til en ondskab og lidelse hun aldrig havde troet mulig. Modvilligt begynder hun at forstå, at hende medførte evner som dæmonbetvinger, forpligter ig at hun skal være med til at sikre Dakja. 

Jeg må indrømme at jeg var ved at fortryde da jeg modtog en ca. 800 sider lang bog og jeg tænkte "Nej nej nej, den klare jeg aldrig". Men så en regnfuld søndag fandt jeg bogen frem og inden dagen var omme var jeg færdig med bogen. Jeg blev simpelthen grebet af den fra side 1.
Jeg synes historien er fantastisk rørende og skræmmende på sammetid. Jeg blevet virkelig hevet med ind i et fantastisk univers og jeg var virkelig trist da bogen sluttede. Så jeg kan kun anbefale andre at læse den.

Bogen har givet mig en lille lyst til at læse mere fantasy, så jeg må sige at det har været et godt første bekendtskab med fantasy generen. 

4 kommentarer:

  1. du kan bare læse 2'eren og 3'eren også :-)
    eller måske er det kun til børne udgaven der er det.

    SvarSlet
  2. Trilogien er samlet i krystalhjertet, så jeg har læst dem allesammen. Desværre :D

    SvarSlet
  3. så er det noget møg. Jeg er liiige blevet færdig med den sidste. Og jeg ville bare ønske den ikke var slut :-)

    SvarSlet
  4. Den lyder god - tak for tippet

    SvarSlet