I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Dorthe fra DJ´s krimiblog give os et indblik i sin bogverden.
Først tak til ´Bogklubben mener´ for jeres invitation til at præsentere mig selv.
Sådan officielt er jeg engelsklærer på et gymnasium og læser vidt og bredt fra Shakespeare til Douglas Copeland, men når jeg blogger handler det om min hobby, krimier.
Min yndlingsbog? Uha, håbløst spørgsmål, men min seneste fem-stjernede læseoplevelse er Yrsa Sigurdardottir´s Aske. En fantastisk krimi, som også byder på et indblik i Islandsk kultur og et plot, som fletter vulkanudbruddet i 1973 ind i handlingen på en helt naturlig måde.
Min yndlingsgenre? Overhovedet ingen tvivl. Krimier. Som regel det brede midterfelt mellem den hårdkogte og den hyggelige, for eksempel en god politikrimi af HåkanNesser eller Jussi Adler-Olsen, men jeg slapper også af med den undergenre, der på engelsk kaldes ´cosymystery´ af og til (tænk Barnaby og Miss Marple; puslespilskrimier som fint kan læses af teenagers og gamle bedstemødre). Jeg læser og anmelder mest på engelsk, men jeg prøver også at følge med i det bedste fra Skandinavien.
Hvad får jeg ud af at læse? Jeg lærte at læse for alvor efter nogle få måneder i første klasse, og siden har jeg aldrig kedet mig. For mig er en velskrevet, medrivende bog som at springe ind i en anden verden. Jeg oplever at være der selv på en helt anden måde end i en film, hvor andre mennesker har defineret billederne for mig. Med de allerbedste drøner jeg som regel igennem de første halvfems procent, men når det bliver rigtig spændende, sætter jeg tempoet ned, finder på masser af overspringshandlinger - for det må jo ikke gå alt for hurtigt. Og selvfølgelig er krimier i bund og grund eskapisme, selv om de bedste byder på spændende personer, et indblik i andre kulturer og en vis grad af realisme. Men vi ved jo alle sammen godt, at forfatteren hellere må sørge for at byde på en ´ordentlig slutning´ - en slutning som efterlader os med en følelse af, at nu er verden til en vis grad faldet på plads igen.
Hvad betyder bøger for dig i hverdagen? At læse har altid været en af mine største interesser. I perioder har jeg haft for travlt med studier, job, familie til at læse særlig meget, men for cirka fem år siden blev jeg ramt af kronisk træthedssyndrom. Siden har jeg arbejdet på deltid, og alligevel er der masser af aktiviteter og interesser, jeg har måttet opgive. Min måde at håndtere sygdommen på er, at jeg bruger meget tid på at læse, skrive og blogge om krimier. På en rigtig god dag skriver jeg måske tusind ord, og eftersom jeg har udgivet et par kortprosasamlinger online, kan jeg også klare den udadvendte side af forfatterkarrieren fra min sofa. På en dårlig dag er der ikke kræfter til andet end at ligge ned, men så er en Val McDermid-thriller lige det rigtige til at få mig til at glemme hovedpinen og de ømme muskler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar