Lotte og Søren Hammer: Alting har sin pris

Mona og Anette var har begge læst Lotte og Søren Hammers nyeste krimi Alting har sin pris i forbindelse med en anmeldelse for Gyldendal. Mona og Anette har derfor modtaget bogen som en gave imod en anmeldelse - en mulighed, der er åben for alle.

Krimien er efterfølger til søskendeparrets meget roste debutbog Svinehundene. I begge bøger følger man efterforskeren Konrad Simonsen, kaldet Simon, og hans efterforskningsteam.

Krimien starter med fundet af et kvindelig langt ude på indlandsisen på Grønland. Det viser sig, at der er tale om et 23 år gammelt lig, og den ansvarlige politibetjent ser straks, at de tidligere har stået med en lignende sag. Efterforskningen ledes af Simon og hans underordnende den selvstændige Komtesse, den snart pensionsmodne Poul, den følsomme Arne og den energiske og ambitiøse Pauline. Det er et umage hold, men de fungerer godt sammen. Politiet støder på lignende forbrydelser under deres efterforskning. Sagen får også politisk bevågenhed, så Simon og hans hold arbejder med stor opmærksomhed fra både pressen, politikere og topembedsmænd. Samtidig med politiets efterforskning lærer man morderen at kende og alle hans gerninger og tanker. 

Mona:
Da jeg var færdig med at læse bogen sad jeg med en lidt underlig følelse tilbage. Jeg synes den var svær at komme i gang med - den greb mig ihvertfald ikke. Jeg blev dog mere og mere overbevist jo mere jeg læste og til sidst kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Desværre tog bogen en drejning til sidst, hvor jeg blev godt gammeldags forarget og det ødelagde faktisk hele bogen fra mig. Desværre.

Jeg kunne til gengæld godt lide konceptet i at det var "omvendt krimi", hvor efterforskningteamet hurtig får sporet sig ind på morderen og man herefter fulgte teamets arbejde med at samle beviser mod den skyldige. Dejligt opfriskende ift. de mange andre krimier, der jo efterhånden findes på markedet, hvor man efterhånden sporer sig ind på morderen.

Jeg har ikke læst krimiseriens første bog Svinehundene, hvilket er meget ulig mig, da jeg helst vil læse serier som en sammenhæng. Men heldigvis er bogen bygget sådan op, at det ikke gjorde noget. Der var ihvertfald ikke noget jeg følte jeg gik glip af, fordi jeg ikke havde læst den første bog i serien.

Til gengæld bliver bogen til tider lidt for teknisk uden at forklare det helt i dybden. F.eks. måtte jeg læse afsnittet, hvor teamet sporer sig ind på morderen rigtig mange gange uden helt at forstå hvorfor de nærmest helt fra starten mener det er ham. Forfatterne får simpelthen ikke forklaret det godt nok for os - mig - der ikke er helt vildt gode til det der med længde- og breddegrader.

Alt i alt er den en god krimi, men desværre så betød slutningen af bogen at jeg ikke er overbevist om jeg skal læse resten af serien. Jeg er stadig i tænkeboks. ;)

Anette:

Jeg var meget begejstret for krimien, og især opbygningen med at man som læser nærmest fra side 1 vidste hvem morderen var, og at man fulgte ham samtidig med politiets opklaring, kunne jeg rigtig godt lide. Det gav bogen rigtig meget liv og intensitet. Og jeg havde meget svært ved at slippe bogen gennem de sidste 100 sider, da handlingen spidsede rigtig meget til.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var, at man virkelig kommer ind bag personerne, særligt politifolkene, man kan virkelig mærke, hvordan de har det, hvornår de er angste, spændte eller nervøse. 

Bogen er toer i serien om Simon og hans politihold. Jeg har ikke læst den første bog, men jeg har ikke følt, at der var ting, som jeg manglede at vide for at kunne læse bogen. Der var enkelte henvisninger til personlige oplevelser i den første bog, men de blev underbygget, så jeg kunne sagtens få hold på personernes baggrund og historier.

Det er meget anbefalesesværdig krimi med fart over feltet og spænding.