Opsamling på Marts måneds udfordring

Sidste dag i den første forårsmåned - og det ser endda ud som om foråret er kommet for at blive (kryds fingre!). Marts måneds bogudfordring lød på at vi skulle læse en bog af en kvindelig forfatter - en temmelig åben udfordring, så vi glæder os til at se hvordan I har grebet den an.

Anette: Da jeg har bestemt mig for at læse flere danske bøger her i 2011, var månedens udfordring oplagt til mig. Og derforlæste jeg tre bøger i marts til udfordringen: Kirsten Thorups Ingenmandsland; Maria Hellebergs Druknehuset og Sara Blædels Dødsenglen."


Kathrine: Jeg havde store planer om hvilke bøger jeg skulle læse, men så var det som om læselysten ikke lige var med mig. Jeg overvandt den dog og fik læst Barndommens gade af Tove Ditlevsen og Babettes gæstebud af Karen Blixen.

Mona: Jeg må indrømme at min læselyst ikke har været den største i marts måned, så mit valg af bog faldt på noget velkendt, nemlig en krimi. Jeg har i nogle år haft Inger Wolfs Sort Sensommer stående i min bogreol - og valget faldt så på den. Velkendt genre og så af en kvindelig forfatter - det var lige det jeg havde brug for. Læselysten er ihvertfald vendt tilbage!

Rikke: Jeg har længe haft Jammers Minde af Leonora Christina stående, så marts måneds udfordring var en oplagt chance for at få den læst, men jeg måtte desværre give op, den er simpelt hen for tung, så jeg endte med at læse Michael Laudrups Tænder i stedet, en bog jeg også havde overvejet til marts udfordring.

Og så vil vi jo gerne høre hvad I har fået læst af kvindelige forfattere!

Skriv en kommentar til dette indlæg eller send os en mail på bogklubbenmener@hotmail.com. Husk at det er muligt at kommentere anonymt her på indlægget, selvom I ikke har en blog - bare husk at underskrive med jeres navn, så vi kan få rettet den rigtige tæller. Vi vil gerne høre fra jer senest d. 7. april, hvorefter jeres tællere vil blive opdateret.

Imorgen kommer der et inspirationsindlæg til April måneds bogudfordring.

Jeg læser

På Bogklubben mener er vi vilde med inspiration. Derfor har vi indlægsserien Jeg læser. Her vil en af os fortælle hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog. Så håber vi, at vores læsere vil følge trop, så vi allesammen forhåbentlig kan få lidt ny inspiration. I dag fortæller Rikke hvad hun læser.

Man kan vidst roligt sige at jeg har gang i alt muligt i øjeblikket!

Jeg havde egentlig tænkt at læse Jammers Minde som marts måneds bogudfordringsbog, men den er simpelt hen for tung, så jeg har opgivet at nå færdig med den i marts måned, og har derfor kastet mig over Michael Laudrups Tænder i stedet. Jeg har læst den før og grinet meget. Det gør jeg igen, men når jeg denne gang har læst Charlie Hotel Oscar Kilo tuder jeg også lidt, for den store kærlighed holder jo alligevel ikke, og det er mærkeligt at følge med i de to kvinders liv, når jeg ved hvordan det går dem senere.

Derudover har jeg stadig gang i Tsil café som jeg snart skal diskutere med de andre dejlige damer i bogklubben. Jammers Minde er ikke lagt på hylden, jeg tror bare der skal afsættes mere tid end jeg har i øjeblikket. Derudover er jeg så småt begyndt på Ib Micheal Kilroy Kilroy og Du som er i himlen af Morten Sabroe.

Det var lidt om, hvad jeg læser lige nu. Hvad læser du ?

Naja Marie Aidt: Bavian

Som vi skrev i opsamlingsindlægget, vi anmelde de novellesamlinger vi havde læst i løbet af marts måned. Jeg var meget spændt på at læse noveller igen. Jeg har ikke læst noveller, siden jeg gik på HTX i slutningen af 1990'erne, så det er ved at være et par dage siden.

Allerede da vi planlagde udfordringen var jeg helt sikker på, at jeg ville læse Naja Marie Aidt's novellesamling Bavian. Jeg har hørt så meget godt om den, og nu måtte jeg have et nærmere syn på sagen.

Jeg læste en novelle om dagen, gerne om eftermiddagen når jeg kom hjem fra arbejde for at koble lidt fra. I starten skulle jeg lige vænne mig til de ultrakorte fortællinger, for jeg ville gerne vide mere om hvad der skete med personerne, når novellen var slut. Derfor var det meget passende med en novelle om dagen, så havde jeg tid og rum til at fordøje dagens novelle, før jeg startede på en ny.

Mange af novellerne i Bavian fortæller om mennesket og dets knap så pæne sider. Jeg blev gang på gang forundret over udviklingen og tvistet i novellerne. Der var en del af novellerne, som jeg fandt deciderede barske og ret så grumme. 

Alt i alt var det en god oplevelse at læse noveller igen, og jeg vil ikke afvise, at jeg kaster mig over flere noveller senere på året. 

Krimimesse i Horsens

Billedet er taget af Willy og kan også ses her

For noget tid siden gjorde Nina Wegner os opmærksom på at der i april måned vil være en krimimesse i Horsens. Vi bad derfor Nina om at skrive en lille tekst om krimimessen og det kom der dette ud af:

Har du lyst til at møde Jussi Adler-olsen, Gunnar Staalesen, Håkan Nesser, Susanne Staun, Anna Grue, Gretelise Holm, Elsebeth Egholm, Leif Davidsen, Dean Koontz og mange flere, så køb en billet tilKrimimessen i Horsens i weekenden omkring d. 9. + 10. april.

Det gamle Statsfængsel i Horsens er i weekenden omkring d. 9. + 10. april rammen om oplevelser for hele familien. Hvis du er glad for at læse krimier og har lyst til at udvide dit Krimiunivers, så har du her mulighed for at møde forfattere, forlæggere, anmeldere og andre aktører indenfor branchen.

Krimimessen i Horsens har i år 10 års jubilæum. Her samles alle krimi-entusiaster – både de professionelle forfattere, formidlere og læserne – i en uhøjtidelig og festlig ramme. Her er mulighed for at møde læsevenner og mulighed for et godt krimikøb til læsekredsen. Du kan quizze, lytte, opleve og debattere med din yndlingsforfatter. Måske får du svar på lige netop DET spørgsmål, som du bænder for at stille DIN yndlingsforfatter. Børnene kan opleve politihunde på arbejde, løse krimigåder og komme i ”Børnefængsel”.

Vær opmærksom på, at Krimimessen har begrænsede pladser for tilhørerne – (dikteret af brandmyndighederne) – vær derfor i god tid. Man kan ikke reservere pladser ved de enkelte foredrag, og derfor vil publikumsmagneter som ”Eva Gabrielsson i samtale med Bo Tao Michaelis” vedrørende Stieg Larssons forfatterskab hurtigt blive ”udsolgt”. Desuden forventer vi stor interesse for Hans Jørgen Bonnichsens foredrag om PET og CIA. Kom i god tid, så du ikke risikerer at blive afvist ved indgangen.

Selv om jeg fornemmer at Bogklubben mest har læsere øst for Storebælt, så håber jeg alligevel, at et jysk Horsens-tilbud kan lokke sjællændere og frafaldne jyder til et besøg i Hovedlandet. Billetter kan købes på nettet, - alle er velkomne både jyder, københavnere, europæere – ja selv dem fra andre verdensdele :-)

Der er umiddelbart ingen fra Bogklubben Mener, der skal afsted - selvom vi har overvejet det - men vi tænkte at vi ville hjælpe med at gøre opmærksom på eventet, hvis nogle af vores læsere var interesserede. Hvis nogle af jer tager afsted vil vi meget gerne høre fra jer - måske vil I endda skrive en lille tekst om jeres oplevelse, ligesom da Mona og Anette var afsted til Bogforum i November. I så fald vil vi gerne give jer spalteplads her på bloggen.

Svaret på fredagslegen

I dag får I svaret på fredagslegen, hvor I skulle gætte hvilken bog, der gemmer sig bag denne forside:

Og der var, som mange af jer rigtig nok gættede, selvfølgelig tale om klassiskeren Zappa af Bjarne Reuter

Læser du boganmeldelser?

Ja, det er måske et mærkeligt spørgsmål at stille på en blog, hvor boganmeldelser trods alt er en af hovedbestanddelene. Men sagen er den - at jeg ikke gør...ligesom jeg heller ikke læser på bagsiden af en bog.
Eller jo, det gør jeg. Men ofte så skimmer jeg teksten og oftest kun starten og slutningen af teksten.

Hvorfor?
Fordi jeg ofte har oplevet at anmeldelser afslører alt for meget af bogens handling. Ganske vist ikke plottet eller slutningen, men ofte gerne centrale dele af historien og især gerne den første del af bogen. Og det har desværre ofte ødelagt en god historie for mig. Det samme gælder iøvrigt film.

For nyligt skulle vi i bogklubben vælge bøger til de næste 5 måneder og i den forbindelse foreslog Kathrine "Stalins Køer" af Sofi Oksanen og linkede i den forbindelse til denne anmeldelse - et link, der blev fulgt af en advarsel fra Kathrine om at anmeldelsen var ret afslørende. En oplevelse jeg også havde haft ved en anmeldelse af samme bog i Weekendavisen. Nu skal ret være ret, og ingen af os har vitterlig læst bogen - men det fordrer vel heller ikke éns lyst til at læse bogen, hvis man føler at man har læst et referat, og ikke en anmeldelse, af bogen. Og selvom der stadig kan være overraskelser undervejs, så er det da træls at vide hvad der sker forud - især fordi man hurtig kommer til at sidde og vente på det.

Så for at vende tilbage til mit spørgsmål i overskriften: Læser du boganmeldelser? Eller på bagsiden af bøgerne? Er du enig i at anmeldelserne tit afslører for meget? Og ikke mindst: Afslører vi her på Bogklubben Mener for meget i vores anmeldelser - eller for lidt?

Fredagslegen

I denne uge skal I gætte hvilken bog, denne forside stammer fra, som også er et billede fra filmen med samme navn:

Og I får lige et par ledetråde:

• Bogen er udgivet i 1980
• Bogen er en klassisker indenfor dansk ungdomslitteratur - og mange skoleklasser har læst og analyseret den
• Filmen stammer fra 1983
• En klassisk scene fra filmen handler om en rokokopude og en skovsnegl

Kan du gætte, hvilken bog der er tale om ? Som sædvanligt er der moderation på kommentarerne, så alle kan deltage i legen på lige vilkår.
På søndag fortæller vi svaret på legen.

Jeg læser

På Bogklubben mener er vi vilde med inspiration. Derfor har vi indlægsserien Jeg læser. Her vil en af os fortælle hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog. Så håber vi, at vores læsere vil følge trop, så vi allesammen forhåbentlig kan få lidt ny inspiration. I dag fortæller Anette hvad hun læser.


I øjeblikket er jeg i gang med at læse to bøger. Jeg har en bog liggende i stuen til læsning efter arbejde, og en anden bog på sengebordet til læsning inden sengetid.

Jeg er i gang med at læse Dødsenglen af Sara Blædel. Jeg har ventet i en lang kø på biblioteket, og endelig blev det min tur til at læse bogen. Indtil videre er jeg ikke videre imponeret, men det skyldes især, at jeg ikke har en af bihistorierne fra forrige bog i klar erindring, som er vigtig i den nye bog. 

Den anden bog jeg læser er bogklubsbogen til april måned, nemlig Tsil Café af Thomas Fox Averill. Da vi i bogklubben har aftalt ikke at tale om bogen inden bogklubsmødet, hvor bogen skal diskuteres, vil jeg blot konstarere at jeg læser bogen nu. 






Nu har jeg fortalt, hvad jeg læser lige nu. Hvad læser du lige nu ?

Christian Kampmann: "Vi elsker mere"

Som skrevet i opsamlingsindlægget om februars udfordring skriver vi alle en anmeldelse af den bog vi har læst i månedens bogudfordring.

Som titlen på novellesamlingen antyder handler alle novellerne om kærlighed på en eller anden måde. Kærlighed mellem forældre og børn, forældre imellem, forbudt kærlighed, homoseksuel kærlighed og udslukt kærlighed.

Sprogmæssigt skriver Christian Kampmann anderledes end hvad jeg normalt læser. Selv om sproget er flydende er det bygget op af mange korte sætninger, men det fungerer rigtig godt, for det fanger jo netop essensen af den han vil skrive, og der er ikke mange dikkedarer ved novellerne.

Indholdsmæssigt fik de fleste af novellerne mig til at tænke over nogen ting, specielt hvordan kærligheden er gemt alle mulige steder, hvor mange former den kommer i, og hvor meget det fylder i hverdagen.

Historierne var bundet sammen af noget jeg ikke ved om var datidens skjulte reklame, eller om det virkelig var meningen at alle historierne skulle hænge sådan sammen. Det drejer sig om bladet PIA og noget kaldet Knixknax, som jeg ingen ide har om, hvad er, men som optræder i flere af novellerne. Selv her, et par uger efter at jeg læste bogen færdig og har tænkt længere over den er jeg stadig i tvivl om det var et tilfælde, eller om det bare var så meget oppe i tiden af det virkede naturligt dengang, og ikke som det virkede for mig, med at jeg nærmest stoppede op hver gang PIA eller Knixknax blev nævnt, og lige studsede over den.

Samlet syntes jeg at det var en fin lille samling noveller, og at de supplerede hinanden godt og passede godt sammen. Da de fleste af novellerne var ret korte savnede man en smule mere viden om personerne og historien, men på den anden side er der så plads til en masse tanker, og man får koncentreret sig om novellernes tema, i stedet for alt mulig udenomshandling.

Det er først da jeg skulle til at skrive titlen ind i denne anmeldelse at det slog mig at ”vi elsker mere” er sat i citationstegn. Så kan jeg lige gruble videre over om det mon skal tolkes på en måde, eller om det bare var sådan det var.

Som flere andre af bogklubbens medlemmer er jeg af denne måneds udfordring blevet inspireret til at læse flere noveller, når tiden lige kommer mellem de andre pligtbøger. Næste gang vil jeg nok kaste mig over noget nyere, nemlig Bavian af Naja Marie Aidt. De andre har i hvert fald talt godt om den.

Haruki Murakami: Efter skælvet

I januar måned tilmelde jeg mig Haruki Murakami Reading Challenge , da jeg alligevel havde tænkt mig at læse en masse Murakami i år kunne jeg jo ligeså godt deltage. I februar måned fik jeg så taget hul på udfordringen, det skete med novellesamlingen Efter skælvet. At det blev lige den skyldtes at jeg var så godt i gang med at læse novellesamlinger og derfor også gerne ville se hvad Murakami kunne byde på indenfor den genere.

Novellesamlingen består af 6 noveller som alle tager udgangspunkt i jordskælvet i Kobe i 1995. Ingen af de vidt forskellige mennesker vi møder er direkte berørt af jordskælvet og novellerne handler ikke om naturkatestrofer. Alligevel dukker Kobe tragedien op i alle novellerne.

Novellerne berører på finest vis livets skrøbelighed, kærlighed og forholdet mellem mennesker. Det er 6 fine og letlæselige noveller, som på sin vis berører læseren. Alligevel var jeg ikke helt solgt efter at have læst novellesamlingen. Det er Murakamis fine skrivemåde, men jeg synes bare ikke novellerne fangede på samme måde som eksempelvis Chimananda Ngozi Adichie formår. Jeg synes de mangler lidt af den kraft Murakamis noveller har, den kraft der gør at man bare bliver ved med at læse og lader sig opsluge fuldstændig i et fantastisk univers.

Jeg synes dog novellerne Ufo i Kushiro og Honningkage er to helt fantastiske noveller hvor Murakimi virklelig rammer den nerve som han så fint mester i sine noveller. Jeg var faktisk helt skuffet da disse to noveller sluttede, mens jeg var lidt ligeglad de andre sluttede.

Måske skyldes skuffelsen over Efter skælvet egentlig bare at jeg har meget store forventninger til Murakimis standard og ikke mindst historier og nogle af novellerne er i mine øjne meget anderledes end hans normale skrivemåde. En ting er sikker, det får mig ikke til at stoppe med at læse Murakami for så dårligt var det heller ikke.

Fredagslegen - Svaret

Denne gang skulle I jo gætte hvilken bog dette billede er en "filmatisering" af (hvad hedder det tilsvarende for miniserier mon).

Og det var vidst en af de sværere fredagslege vi har haft, der var i hvert fald ikke mange der svarede, men dem der gjorde ramte rigtigt. Det er nemlig Les Miserables af Victor Hugo.

Det var heller ikke alle bogklubbens medlemmer der kunne gætte svaret denne gang, kun to af de tre der ikke havde været med til at lave fredagslegen kunne gætte den, men vi skal jo ikke hænge nogen ud ;).

Skulle du have lyst til at læse bogen kan det jo passende gøres i april måned, hvor månedens udfordring er at læse en bog fra 1800-tallet.

Fredagslegen

Så er det sørme fredag igen, og tid til en ny fredagsleg. Denne gang skal I ud fra et billede gætte hvilken bog og forfatter der er tale om.

Billedet kommer fra en miniserie fra 2000 som bygger på en fransk bog.

Bogen er skrevet i 1862, men handlingen foregår over en længere tidsperiode, som ligger tidligere end 1862.

Billedet viser kun mænd, men en pige der vokser op har også en markant rolle i bogen.

Bogen er blevet filmatiseret, men der findes endnu flere teateropsætninger af den.

Som sædvanlig er der kommentarmoderation på hen over weekenden, så alle har en mulighed for at svare, og så afslører vi svaret på søndag.

Vi håber I har lyst til at gætte med!

Månedens bog: Richard Preston: Farezone 4

I marts måned læste bogklubben Farezone 4 af Richard Preston. Bogen er en skønlitterær fortælling over de virkelige beretninger om de to farlige vira Marberg og Ebola. Bogen fortæller, hvordan de to vira først blev identificeret i Afrika, de første sygdomstilfælde i Afrika, hvordan smitten kom til Europa og USA, og hvilken forskning der er indenfor de særdeles smitsomme og farlige vira.

I bogklubben var vi alle på forhånd ret spændte på at læse bogen, da den er meget anderledes end meget af den litteratur, som vi læser normalt. Men der var en gennemgående enighed om at bogen overraskede positivt, da vores forventninger ikke var så høje. Det er ikke en bog, der giver så meget at diskutere, da den er meget faktuel og videnskabelig i sin fremtræden. Vi talte dels om sproget i bogen, og om bogen overhovedet fungerer.

Sproget var ikke særlig godt, og tit var der lagt op til meget mere dramatik, end der reelt var grund til. Bogen er skrevet ud fra en række virkelige hændelser, og vi var ret enige om, at vi fik ikke særlig meget mere ud af at læse bogen fremfor mere faktuelle artikler og rapporter om hændelserne. Forfatteren har også forsøgt at beskrive masse følelser i bogen, hvis de personer, der opdager og arbejde med Marberg og Ebola, og desværre kommer det til at virke søgt.

Det må man give bogen kredit for, og som vi sjældent har oplevet før i litteraturen er de meget levende beskrivelser af, hvad Marberg og Ebola gør ved den menneskelige organisme. Det er virkelig nogle ulækre beskrivelser, der er af sygdomsforløbet, og det kan ikke anbefales at læse samtidig med, man spiser.

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.


Rikke: 


Jeg vaklede meget mellem 3 og 4 stjerner, for jeg syntes bogen var rigtig spændende, indholdsmæssigt, men skrivemæssigt var den ikke noget at komme efter. Det er ikke en bog jeg kommer til at læse igen, men jeg kunne godt forestille mig at læse noget mere spændingslitteratur, uden at det decideret er krimi, for det plejer at være det jeg ender med.


Kathrine:



Bogen var ikke så slem som forventet, men langtfra en god bog. Jeg synes historien var okay, men selve skrivemåden var virkelig kedelig og intetsigende. Det er ikke en bog jeg vil anbefale andre at læse.


Anette:


Jeg synes, bogen var rigtig spændende ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt. Det var interessant at læse om de mange forskellige forholdsregler, undersøgelsesmetoder og teknikker, som forskerne brugte på at finde ud af, hvilken virus, der var tale om, og hvordan smitten bredte sig. Til gengæld blev jeg aldrig rigtig begejstret for, at bogen var så ulækker og beskrivende i sygdomsudviklingen, det var for meget af det gode. 

Lars Kepler: Paganinikontrakten

Jeg har læst Paganinikontrakten af Lars Kepler. Det er en bog jeg har fået som anmeldereksemplar af Gyldendal, så anmeldelsen ligger også på deres hjemmeside. Hvis man tilmelder sig Gyldendals Facebookgruppe kommer der en gang imellem en besked ud om at de har et antal bøger til anmeldelse, og så er det bare om at være hurtig, hvis det er en bog man gerne vil anmelde for dem.

Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet af Paganinikontrakten, men det blev helt sikkert opfyldt! Inden jeg modtog den havde jeg googlet mig frem til at svenskere syntes den var bedre end den første Lars Kepler roman. Og den har jeg ikke læst.

I starten er der flere sammenhængende historier, der foregår sideløbende, og det var en smule forvirrende, men de voksede på mig, og når det hele blev rullet ud kunne det jo ikke have været anderledes! Fordi der var så mange små historier var kapitlerne også dejlig korte, så jeg har haft bogen med mig overalt og det er dejligt at man kan nå igennem et helt kapitel hvis man lige har 5 minutter. Samtidig er kapitlerne så sammenhængende at man også kan læse 200 sider i streg, specielt mod enden, som er virkelig spændende!

Da Paganinikontrakten handler om den svenske våbenindustri og en stor handel til Afrika er miljøet ikke lige det man som almindelig dansker ved en masse om, derfor virker en del af historien ikke helt overbevisende, jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig snigskytter midt i Stockholm, og de store politiaktioner, men hey, det er en historie, og hvis ikke det var lidt noget andet end vores dagligdag det handler om, ville det jo ikke være spændende at læse om.

Jeg har som sagt ikke læst Hypnotisøren, men når jeg har tid igen, mellem alle pligtbøgerne, vil jeg helt klart læse den! Eller fange den på svensk så jeg kan læse den som en del af bogudfordringen.

Chimananda Ngozi Adichie: Det du har om halsen

Som skrevet i opsamlingsindlægget om februars udfordring skriver vi alle en anmeldelse af den bog vi har læst i månedens bogudfordring.

Da jeg begyndte at undersøge hvilke novellesamlinger der egentlig fandtes stødte jeg hurtigt på Det du har om halsen af Chimamanda Ngozi Adichie og jeg var ikke i tvivl om at den skulle jeg læse. Jeg glædede mig derfor ret meget til, at jeg kunne komme igang med den og forventningerne til bogen blev bestemt indfriet.

Novellesamlingen handler om at finde sin identitet og tager udgangspunkt i kultursammenstødet mellem Nigeria og USA, som er Nigerianernes forjættede land både på godt og ondt. De 12 noveller giver et meget rørende indblik i hvorledes det er at være på vej til USA, at opholde sig i USA og hvordan det er komme på besøg i hjemlandet.

Chimamanda Ngozi Adichie formår på bedste vis at skildre det enkelte menneske, men også det der foregår i mellem mennesker. Jeg var virkelig fanget af den smukke og medrivende skrivestil fra første novelle og hver af de 12 noveller bidrog med noget nyt og spændende.

Jeg kan virkelig anbefale at udfordre Chimannanda Ngozi Adichies forfatterskab. Det er stærke fortællinger skrevet meget udramatisk men alligevel utrolig rammende.

Nu læser bogklubben

Bogklubben skal til april måned læse Tsil Cafe af Thomas Fox Averil. Det var Anette, der foreslog bogen, og her fortæller hun, hvorfor hun valgte at foreslå bogen.

"Jeg elsker at lave mad, læse kogebøger, læse madblogs, så da jeg stødte på Tsil Cafe, var jeg helt sikker, at den bog ville jeg gerne læse. Bogen er en fortælling om drengen Wes, der vokser med op sine to kokkeforældre, og man følger Wes fra spæd, til han åbner sin egen cafe. Jeg forventer en bog med en stor kærlighed til mad, og jeg glæder mig til at læse den og derefter diskutere bogen med bogklubben." 


Bogklubbens andre medlemmer vil også fortælle om deres forventninger til bogen:

Kathrine
Selvom jeg ligesom Anette også har en store interesse for mad, så var Tsil Café den af Anettes bøger som jeg mindst gad læse. Derfor er jeg heller ikke videre begejstret for at den vandt afstemningen og som I nok har gættet glæder jeg mig ikke videre meget til at læse den. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har det sådan med Tsil Café, men beskrivelsen af bogen fanger mig slet ikke. Jeg håber dog at bogen overrasker og jeg ender med en positiv oplevelse.

Rikke
Som Kathrine fangede beskrivelsen af Tsil Café mig slet ikke, men jeg prøver at gå ind til bogen med et åbent sind, for det er ofte de bøger jeg egentlig ikke gad læse, der overrasker mest. Men når det nu er, og vi skal læse den, så håber jeg da at blive inspireret, madmæssigt!

Mona
Jeg ved ikke om jeg har deciderede forventninger til bogen, da jeg gerne ville have læst en af de andre bøger Anette havde sat til afstemning. Men Anette plejer ikke at være dum til at vælge bøger og mine forventninger bliver da også bygget op over hendes egen begejstring for bogen.

Som sædvanligt bringer vi en anmeldelse af månedens bog i bogklubben senere, når vi har læst og diskuteret bogen.

Bogklubben har fødselsdag!

I dag har bogklubben 3 års jubilæum! Det er lige nøjagtigt tre år siden i dag, at vi havde det første bogklubsmøde.

Dengang var vi otte, i dag er vi fem tilbage i klubben. Da vi startede, havde vi en liste med forskellige emner om bogen, som vi skulle tale om for hver bog. Det var bl.a. hovedpersonens udvikling og metaforer. Efter et års tid gik vi bort fra den meget skoleagtige tilgang til bøgerne, og nu er det meget forskelligt, hvad diskuterer om bogen, og hvor meget vi i det hele taget taler om de forskellige bøger.

Den allerførste bog vi læste, var Jysk Fitness af Robert Zola Christensen. Hvad bogen egentligt handler om, kan vi ikke så godt huske længere, men der var bl.a. noget med nogle køer og en københavner, der flytter til Jylland. Til gengæld står diskussionerne som vi havde på baggrund af bogen, helt klare i vores erindring. Vi 8, der troppede op til bogklubbens første møde var nemlig en blanding af jyder, som er tilflyttere til København samt et par stykker, der er født og opvokset i og omkring København. Og denne kombination af mennesker sat sammen med bogens tema affødte mange forskellige diskussioner om jyder vs. Københavnere. Og det var en god måde at lære hinanden bedre at kende på - bølgerne gik ihvertfald til tider højt. ;)

Og lært hinanden godt at kende det har vi efterhånden. På de tre år, der er gået er vi blevet veninder - som tilfældigvis har bøger som fælles interesse og som hver måned mødes over en diskussion om en bog. Ingen af os havde vist regnet med at det skulle udvikle sig så meget, men på tre år er gået fra at være en flok fremmede til en fast venindegruppe, hvor 4 af os endda har denne blog sammen, som også afføder en masse rart - f.eks. at dele interessen for bøger med endnu flere!

Iøvrigt finder vi stadig forskelle mellem jyder og københavnere - vi er tre oprindelige jyder og 2, der er født og opvokset i københavnsområdet - og vi kan stadig opdage forskelle mellem os, som vi kun kan tillægge de forskellige geografiske baggrunde. ;)

Fredagslegen - svaret

Så er det tid til at afsløre svaret i denne uges fredagsleg

I skulle jo gætte, hvem denne forfatter er:

Og forfatteren er Jean M. Auel, der har skrevet serien Jordens Børn om Ayla, der vokser op hos "klanen" og senere møder Jondalar.

I bogklubben var vi lidt spændte på, om denne udfordring ville være for svær, men I har jo alle svaret rigtigt, så det var den nok ikke. 

Og som vi skrev i fredags, så udkommer den sidste sidste bog i serien den 29. marts og som flere af jer, så glæder nogle i bogklubben sig til det.

Fredagslegen

Så er det igen fredag og tid til fredagslegen. I denne uge skal I gætte, hvem denne forfatter er:

Og her er et par ledetråde:

• Hun er født i 1936
• Hun har skrevet en serie om en kvinde, der levede for 10.000 år siden
• Bøgerne har solgt mere end 45 mio kopier verdenen over
• Den sidste og længeventede bog udkommer den 29. marts 2011 
• Hun har lært at garve skind, slå ild og meget mere som research til serien

Kan du gætte hvem forfatteren er ?

Det håber vi, du kan. Svaret kommer på søndag, og som sædvanlig er der kommentarmoderation på indtil da, så I alle kan svare på lige kår. 

På Bogklubben mener er vi vilde med inspiration. Derfor har vi indlægsserien Jeg læser. Her vil en af os fortælle hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog. Så håber vi, at vores læsere vil følge trop så vi allesammen forhåbentlig kan få lidt ny inspiration. I dag fortæller Rikke hvad hun læser.

Som sædvanligt har jeg gang i flere bøger på en gang, men kun to i øjeblikket.

Den ene bog er Paganinikontrakten af Lars Kepler, som jeg har fået som anmeldereksemplar af Gyldendal. Den anden er Jammers Minde, som jeg læser som bogudfordringsbog for marts.

Jeg er ikke kommet så langt med Jammers Minde endnu, men Paganinikontrakten virker meget spændende, jeg har i hvert fald svært ved at lægge den fra mig, og har den med mig overalt, for den har så dejligt korte kapitler at man lige kan nå 5 på busturen til København, eller et par stykker inden jeg skal sove.

Det var lidt om, hvad jeg læser lige nu. Hvad læser du ?

Naja Marie Aidt - Bavian

Som skrevet i opsamlingsindlægget om februars udfordring skriver vi alle en anmeldelse af den bog vi har læst i månedens bogudfordring.


Jeg må indrømme at jeg ikke gjorde mig de store overvejelser inden jeg fandt "Bavian" frem på hylden. Jeg har længe ville læse den, så den var jo temmelig oplagt til februars udfordring.


Jeg kan ikke huske at jeg har læst noveller siden gymnasiet, men jeg er sikker på at det skal jeg til at dyrke noget mere. Ikke kun fordi de er hurtigere læst, hver enkelt historie, men også fordi det overraskede mig, hvor meget og hvor dybt man rent faktisk kan komme i en novelle. Forfatteren kan lege med nogle helt andre følelser og skrivemetoder - eller Naja Marie Aidt formår ihvertfald at gøre det.


Jeg må indrømme at jeg et godt stykke ind i novellesamlingen var pænt chokeret. Naja Marie Aidt formår åbenbart at skrive noveller, som ramte mig lige i brysthulen. De gjorde mig ihvertfald trist og jeg skulle helst fordøje hver novelle før jeg kunne læse videre. Om det var fordi jeg vænnede mig til hendes skrivemåde eller fordi hun ændrede metode undervejs, skal jeg ikke sige, men jo mere jeg læste, jo mere fik jeg lyst til at læse flere noveller efter hinanden. Og det er jo aldrig dårligt. ;)


Jeg fandt især hendes portrætter af hendes mange forskellige typer mennesker meget fascinerende. Hele vejen igennem. Naja Marie Aidt har virkelig ramt flere typer og man bliver præsenteret for et bredt persongalleri, hvor man bliver lukket ind i tanker, følelser og værdier, som man ikke altid kan forstå eller sætte sig ind i - og det er absolut sundt, hvis du spørger mig!

Fredagslegen - Svar

Skal vi til at lave fredagslegen sværere? I gætter den i hvert fald hver gang..

Det var selvfølgelig George Orwells 1984.

Billedet er fra filmatiseringen af bogen fra, ja, 1984.

Det er teleskærme der spiller en afgørende rolle i bogen, da de er fjernsyn og overvågningskamera i et og derfor overvåger folk i eget hjem.
George Orwells rigtige navn var Eric Arthur Blair, det siger wiki selv!


En ledetård kunne også have været at vi, i bogkluben, læste bogen i 2008, men så var det nok lidt for nemt at gå op i vores underside og finde svaret!

Gregory David Roberts: Shantaram

Siden en mørk dag i december har jeg læst Shantaram af Gregory David Roberts og været på en mental rejse til Bombay.

Shantaram handler om David selv, der født i Australien. Han flygter fra et fængsel i Australien, og ender ved hjælp af et falsk pas i Bombay. Her kalder David sig selv for Lin.

Lin bliver venner både med de lokale og andre udlændige, der også er "flygtet" til Indien fra deres hjemlande. Han opholder sig illegalt i Indien og får masser af hjælp af sine indiske venner til at starte et liv i Indien. Lin starter med at bo i slummen, og her får han gjort opmærksom på sig selv, så han bliver et aktivt medlem af mafien i Bombay.

Jeg havde glædet mig til at læse Shantaram, og jeg fik alle mine forventninger opfyldt. Bogen er selvbiografisk og skrevet af Lin selv. Jeg sad dog ind imellem med tanken om, det hele mon virkelig er sket, for ind imellem virkede det hele lidt for utroligt. Men om ikke andet så er det en uhyre spændende og medlevende historie, så bogens underholdningsværdi fejler bestemt ikke noget. 

Da min kæreste er fra Indien havde jeg også et mere personligt ønske for at læse bogen. Det var uhyre interessant at læse om Lins møde med Indien, og hvordan han bliver mere og mere en inder. Jeg kunne tydeligt genkende Lins oplevelser i lufthavnen i Bombay, for den mindede meget om min egen oplevelse, da jeg ankom til Bombay for et par år siden.

Jeg vil på det varmeste anbefale Shantaram. Man skal ikke lade sig skræmme af, at det er en ordenligt moppedreng af en bog på næsten 1000 sider. Jeg tog mig god tid til at læse bogen, og det fortjener den. 

Fredagslegen

Så er det blevet fredag igen, og dermed tid til endnu en fredagsleg! I denne uge prøver vi igen med et citat fra en bog.

Citatet der skal gættes er:

Ministeriet for Sandhed - på Nysprog, Oceaniens officielle sprog, Minisand - var vidt forskellig fra alle andre bygninger, man kunne se. Det var en kolossal pyramidelignende bygning af skinnende hvid cement, der hævede sig, terrasse over terrasse, tre hundrede meter op i luften. Fra Winstons vindue kunne man lige akkurat læse Partiets tre slagord, der stod med elegante bogstaver på den hvide facade:


KRIG ER FRED
FRIHED ER SLAVE
UVIDENHED ER STYRKE


Og for at lede jer på rette vej, også lige et par ledetråde:

• Bogen er udgivet i 1949, men foregår i et andet årti.
• Da bogen udkom var den meget skelsættende.
• På trods af bogens alder spiller en form for fjernsyn en væsentlig rolle i handlingen.
• Bogen er skrevet af en englænder der blev født i Indien.
• Forfatteren skrev ikke under sit eget navn, men brugte pseudonym.

Kan du gætte hvilken bog der er tale om? Husk at der som sædvanlig er moderation på hen over weekenden, så I alle har mulighed for at svare. På søndag afsløres svaret i et nyt indlæg.

Gæt løs!

Jeg læser

På Bogklubben mener er vi vilde med inspiration. Derfor har vi indlægsserien Jeg læser. Her vil en af os fortælle hvad vi læser og hvorfor vi læser denne bog. Så håber vi, at vores læsere vil følge trop så vi allesammen forhåbentlig kan få lidt ny inspiration. I dag fortæller Anette hvad hun læser.

Jeg er lige startet på bogen "Er der nogen derude ?" af Margit Sandemo. Bogen er den allersidste bog i Sagaen om Isfolket. I 47 bøger og gennem en handling, der løber over ca. 400 år har jeg nu fulgt Isfolket gennem tykt og tyndt i deres kamp mod deres onde stamfader, der vil have magten over verdenen.

Det er både spændende at læse denne sidste bog i sagaen, men samtidig er det også meget vemodigt at skulle sige farvel til Isfolket og de mange spændende personligheder, der er i slægten.

Denne sidste bog kommer jeg sikkert til at sluge, som jeg har gjort det med mange af de andre bøger i sagaen.

Det var lidt om, hvad jeg læser lige nu. Hvad læser du ?

Bogudfordringen 2011 - marts

Marts måned - den første forårsmåned og ikke mindst måneden, hvor det er kvindernes kampdag. Hvilken anden måned ville være mere velegnet til at læse danske kvindelige forfattere?

Det er en bred kategori uden begrænsninger indenfor genre, årstal eller lignende. Bøgerne skal blot være skrevet af dansk kvinde.

Vi i bogklubben har overvejet at læse følgende danske kvindelige forfattere:
Anne Marie Løn
Tove Ditlevsen
Tine Bryld
Josefine Kloughart
Prinsesse Leonora Christina (ikke at forveksle med Leonora Christine Skov - som man jo selvfølgelig også kunne læse ;) )
Hanne-Vibeke Holst
Maise Njor & Camilla Stockmann
Henriette Lind & Lotte Thorsen

Og ja - man kan jo hurtig få lavet en lang liste - hvad har du tænkt dig at læse i denne måneds bogudfordring?

Den 31. marts laver vi et opsamlingsindlæg her på bloggen, hvor vi vil fortælle hvad vi har læst, og så vil vi glæde os til at se hvad I har fundet på at læse.

Der er 52 deltagere i bogudfordringen men der er stadig plads til flere. Så har du ikke tilmeldt dig, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar på dette indlæg eller send en mail til bogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om udfordringen lige her: bogudfordringen 2011.