Som skrevet i opsamlingsindlægget om februars udfordring skriver vi alle en anmeldelse af den bog vi har læst i månedens bogudfordring.
Som titlen på novellesamlingen antyder handler alle novellerne om kærlighed på en eller anden måde. Kærlighed mellem forældre og børn, forældre imellem, forbudt kærlighed, homoseksuel kærlighed og udslukt kærlighed.
Sprogmæssigt skriver Christian Kampmann anderledes end hvad jeg normalt læser. Selv om sproget er flydende er det bygget op af mange korte sætninger, men det fungerer rigtig godt, for det fanger jo netop essensen af den han vil skrive, og der er ikke mange dikkedarer ved novellerne.
Indholdsmæssigt fik de fleste af novellerne mig til at tænke over nogen ting, specielt hvordan kærligheden er gemt alle mulige steder, hvor mange former den kommer i, og hvor meget det fylder i hverdagen.
Historierne var bundet sammen af noget jeg ikke ved om var datidens skjulte reklame, eller om det virkelig var meningen at alle historierne skulle hænge sådan sammen. Det drejer sig om bladet PIA og noget kaldet Knixknax, som jeg ingen ide har om, hvad er, men som optræder i flere af novellerne. Selv her, et par uger efter at jeg læste bogen færdig og har tænkt længere over den er jeg stadig i tvivl om det var et tilfælde, eller om det bare var så meget oppe i tiden af det virkede naturligt dengang, og ikke som det virkede for mig, med at jeg nærmest stoppede op hver gang PIA eller Knixknax blev nævnt, og lige studsede over den.
Samlet syntes jeg at det var en fin lille samling noveller, og at de supplerede hinanden godt og passede godt sammen. Da de fleste af novellerne var ret korte savnede man en smule mere viden om personerne og historien, men på den anden side er der så plads til en masse tanker, og man får koncentreret sig om novellernes tema, i stedet for alt mulig udenomshandling.
Det er først da jeg skulle til at skrive titlen ind i denne anmeldelse at det slog mig at ”vi elsker mere” er sat i citationstegn. Så kan jeg lige gruble videre over om det mon skal tolkes på en måde, eller om det bare var sådan det var.
Som flere andre af bogklubbens medlemmer er jeg af denne måneds udfordring blevet inspireret til at læse flere noveller, når tiden lige kommer mellem de andre pligtbøger. Næste gang vil jeg nok kaste mig over noget nyere, nemlig Bavian af Naja Marie Aidt. De andre har i hvert fald talt godt om den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar