Haruki Murakami: Efter skælvet

I januar måned tilmelde jeg mig Haruki Murakami Reading Challenge , da jeg alligevel havde tænkt mig at læse en masse Murakami i år kunne jeg jo ligeså godt deltage. I februar måned fik jeg så taget hul på udfordringen, det skete med novellesamlingen Efter skælvet. At det blev lige den skyldtes at jeg var så godt i gang med at læse novellesamlinger og derfor også gerne ville se hvad Murakami kunne byde på indenfor den genere.

Novellesamlingen består af 6 noveller som alle tager udgangspunkt i jordskælvet i Kobe i 1995. Ingen af de vidt forskellige mennesker vi møder er direkte berørt af jordskælvet og novellerne handler ikke om naturkatestrofer. Alligevel dukker Kobe tragedien op i alle novellerne.

Novellerne berører på finest vis livets skrøbelighed, kærlighed og forholdet mellem mennesker. Det er 6 fine og letlæselige noveller, som på sin vis berører læseren. Alligevel var jeg ikke helt solgt efter at have læst novellesamlingen. Det er Murakamis fine skrivemåde, men jeg synes bare ikke novellerne fangede på samme måde som eksempelvis Chimananda Ngozi Adichie formår. Jeg synes de mangler lidt af den kraft Murakamis noveller har, den kraft der gør at man bare bliver ved med at læse og lader sig opsluge fuldstændig i et fantastisk univers.

Jeg synes dog novellerne Ufo i Kushiro og Honningkage er to helt fantastiske noveller hvor Murakimi virklelig rammer den nerve som han så fint mester i sine noveller. Jeg var faktisk helt skuffet da disse to noveller sluttede, mens jeg var lidt ligeglad de andre sluttede.

Måske skyldes skuffelsen over Efter skælvet egentlig bare at jeg har meget store forventninger til Murakimis standard og ikke mindst historier og nogle af novellerne er i mine øjne meget anderledes end hans normale skrivemåde. En ting er sikker, det får mig ikke til at stoppe med at læse Murakami for så dårligt var det heller ikke.