Naja Marie Aidt: Bavian

Som vi skrev i opsamlingsindlægget, vi anmelde de novellesamlinger vi havde læst i løbet af marts måned. Jeg var meget spændt på at læse noveller igen. Jeg har ikke læst noveller, siden jeg gik på HTX i slutningen af 1990'erne, så det er ved at være et par dage siden.

Allerede da vi planlagde udfordringen var jeg helt sikker på, at jeg ville læse Naja Marie Aidt's novellesamling Bavian. Jeg har hørt så meget godt om den, og nu måtte jeg have et nærmere syn på sagen.

Jeg læste en novelle om dagen, gerne om eftermiddagen når jeg kom hjem fra arbejde for at koble lidt fra. I starten skulle jeg lige vænne mig til de ultrakorte fortællinger, for jeg ville gerne vide mere om hvad der skete med personerne, når novellen var slut. Derfor var det meget passende med en novelle om dagen, så havde jeg tid og rum til at fordøje dagens novelle, før jeg startede på en ny.

Mange af novellerne i Bavian fortæller om mennesket og dets knap så pæne sider. Jeg blev gang på gang forundret over udviklingen og tvistet i novellerne. Der var en del af novellerne, som jeg fandt deciderede barske og ret så grumme. 

Alt i alt var det en god oplevelse at læse noveller igen, og jeg vil ikke afvise, at jeg kaster mig over flere noveller senere på året.