Man kan vidst roligt sige at jeg har gang i alt muligt i øjeblikket!
Jeg havde egentlig tænkt at læse Jammers Minde som marts måneds bogudfordringsbog, men den er simpelt hen for tung, så jeg har opgivet at nå færdig med den i marts måned, og har derfor kastet mig over Michael Laudrups Tænder i stedet. Jeg har læst den før og grinet meget. Det gør jeg igen, men når jeg denne gang har læst Charlie Hotel Oscar Kilo tuder jeg også lidt, for den store kærlighed holder jo alligevel ikke, og det er mærkeligt at følge med i de to kvinders liv, når jeg ved hvordan det går dem senere.
Derudover har jeg stadig gang i Tsil café som jeg snart skal diskutere med de andre dejlige damer i bogklubben. Jammers Minde er ikke lagt på hylden, jeg tror bare der skal afsættes mere tid end jeg har i øjeblikket. Derudover er jeg så småt begyndt på Ib Micheal Kilroy Kilroy og Du som er i himlen af Morten Sabroe.
Det var lidt om, hvad jeg læser lige nu. Hvad læser du ?
Jeg læser også Tsil Café, og jeg ser også frem til at diskutere den i bogklubben.
SvarSlet