Jeg må indrømme at jeg ikke gjorde mig de store overvejelser inden jeg fandt "Bavian" frem på hylden. Jeg har længe ville læse den, så den var jo temmelig oplagt til februars udfordring.
Jeg kan ikke huske at jeg har læst noveller siden gymnasiet, men jeg er sikker på at det skal jeg til at dyrke noget mere. Ikke kun fordi de er hurtigere læst, hver enkelt historie, men også fordi det overraskede mig, hvor meget og hvor dybt man rent faktisk kan komme i en novelle. Forfatteren kan lege med nogle helt andre følelser og skrivemetoder - eller Naja Marie Aidt formår ihvertfald at gøre det.
Jeg må indrømme at jeg et godt stykke ind i novellesamlingen var pænt chokeret. Naja Marie Aidt formår åbenbart at skrive noveller, som ramte mig lige i brysthulen. De gjorde mig ihvertfald trist og jeg skulle helst fordøje hver novelle før jeg kunne læse videre. Om det var fordi jeg vænnede mig til hendes skrivemåde eller fordi hun ændrede metode undervejs, skal jeg ikke sige, men jo mere jeg læste, jo mere fik jeg lyst til at læse flere noveller efter hinanden. Og det er jo aldrig dårligt. ;)
Jeg fandt især hendes portrætter af hendes mange forskellige typer mennesker meget fascinerende. Hele vejen igennem. Naja Marie Aidt har virkelig ramt flere typer og man bliver præsenteret for et bredt persongalleri, hvor man bliver lukket ind i tanker, følelser og værdier, som man ikke altid kan forstå eller sætte sig ind i - og det er absolut sundt, hvis du spørger mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar