lørdag den 5. marts 2011

Gregory David Roberts: Shantaram

Siden en mørk dag i december har jeg læst Shantaram af Gregory David Roberts og været på en mental rejse til Bombay.

Shantaram handler om David selv, der født i Australien. Han flygter fra et fængsel i Australien, og ender ved hjælp af et falsk pas i Bombay. Her kalder David sig selv for Lin.
Lin bliver venner både med de lokale og andre udlændige, der også er "flygtet" til Indien fra deres hjemlande. Han opholder sig illegalt i Indien og får masser af hjælp af sine indiske venner til at starte et liv i Indien. Lin starter med at bo i slummen, og her får han gjort opmærksom på sig selv, så han bliver et aktivt medlem af mafien i Bombay.

Jeg havde glædet mig til at læse Shantaram, og jeg fik alle mine forventninger opfyldt. Bogen er selvbiografisk og skrevet af Lin selv. Jeg sad dog ind imellem med tanken om, det hele mon virkelig er sket, for ind imellem virkede det hele lidt for utroligt. Men om ikke andet så er det en uhyre spændende og medlevende historie, så bogens underholdningsværdi fejler bestemt ikke noget. 

Da min kæreste er fra Indien havde jeg også et mere personligt ønske for at læse bogen. Det var uhyre interessant at læse om Lins møde med Indien, og hvordan han bliver mere og mere en inder. Jeg kunne tydeligt genkende Lins oplevelser i lufthavnen i Bombay, for den mindede meget om min egen oplevelse, da jeg ankom til Bombay for et par år siden.

Jeg vil på det varmeste anbefale Shantaram. Man skal ikke lade sig skræmme af, at det er en ordenligt moppedreng af en bog på næsten 1000 sider. Jeg tog mig god tid til at læse bogen, og det fortjener den. 

2 kommentarer:

  1. Hej Anette
    Jeg giver dig helt ret, den bog er bare noget af det bedste der er skrevet i årevis! og så skulle den være lavet som film med Johnny Depp i hovedrollen i 2009, desværre har jeg ikke set eller hørt om den.
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet
  2. Jeg har også, at der er lavet en film over bogen, men jeg mindes ikke, at den har gået i biografen.

    SvarSlet