torsdag den 31. marts 2011

Opsamling på Marts måneds udfordring

Sidste dag i den første forårsmåned - og det ser endda ud som om foråret er kommet for at blive (kryds fingre!). Marts måneds bogudfordring lød på at vi skulle læse en bog af en kvindelig forfatter - en temmelig åben udfordring, så vi glæder os til at se hvordan I har grebet den an.

Anette: Da jeg har bestemt mig for at læse flere danske bøger her i 2011, var månedens udfordring oplagt til mig. Og derforlæste jeg tre bøger i marts til udfordringen: Kirsten Thorups Ingenmandsland; Maria Hellebergs Druknehuset og Sara Blædels Dødsenglen."


Kathrine: Jeg havde store planer om hvilke bøger jeg skulle læse, men så var det som om læselysten ikke lige var med mig. Jeg overvandt den dog og fik læst Barndommens gade af Tove Ditlevsen og Babettes gæstebud af Karen Blixen.

Mona: Jeg må indrømme at min læselyst ikke har været den største i marts måned, så mit valg af bog faldt på noget velkendt, nemlig en krimi. Jeg har i nogle år haft Inger Wolfs Sort Sensommer stående i min bogreol - og valget faldt så på den. Velkendt genre og så af en kvindelig forfatter - det var lige det jeg havde brug for. Læselysten er ihvertfald vendt tilbage!

Rikke: Jeg har længe haft Jammers Minde af Leonora Christina stående, så marts måneds udfordring var en oplagt chance for at få den læst, men jeg måtte desværre give op, den er simpelt hen for tung, så jeg endte med at læse Michael Laudrups Tænder i stedet, en bog jeg også havde overvejet til marts udfordring.

Og så vil vi jo gerne høre hvad I har fået læst af kvindelige forfattere!

Skriv en kommentar til dette indlæg eller send os en mail på bogklubbenmener@hotmail.com. Husk at det er muligt at kommentere anonymt her på indlægget, selvom I ikke har en blog - bare husk at underskrive med jeres navn, så vi kan få rettet den rigtige tæller. Vi vil gerne høre fra jer senest d. 7. april, hvorefter jeres tællere vil blive opdateret.

Imorgen kommer der et inspirationsindlæg til April måneds bogudfordring.


23 kommentarer:

  1. Malene Dietz - Cocktail klubben

    SvarSlet
  2. Ned til Hundene - Helle Helle

    SvarSlet
  3. Den svære toer af Lone Aburas kan anbefales

    SvarSlet
  4. Jeg har også læst Lone Aburas' "Den svære toer". Ikke stor litteratur - men god idé og godt gennemført med afsløringen af sin egen forfatterrolle.
    Se min anmeldelse på:
    http://bogbrokken.blogspot.com/2011/03/lone-aburas-den-svre-toer-2011.html

    SvarSlet
  5. Jeg fik læst Leonora Christina Skovs 'Champagnepigen', som jeg gerne har villet læse i lang tid. Ganske ok. Anmeldelse følger på bloggen.

    SvarSlet
  6. Jeg har læst Naja Marie Aidts "Bavian". Den stod alligevel og kaldte på mig hjemme på reolen.

    SvarSlet
  7. Nå ja, det er jo allerede slut på marts. Jeg har læst tre kvinder, men kun én dansk: Susanne Stavns Døderummet (første bind i en ny, spændende serie om retsmedicineren Maria Krause, som havner i ravnekrogen Odense):

    http://djskrimiblog.blogspot.com/2011/03/susanne-staun-dderummet-2010.html

    SvarSlet
  8. Jeg har læst Vintereventyr af Karen Blixen... Ind imellem synes jeg den var lidt svær at komme igennem, og nogle af hendes historier skal man nok læse mere end én gang, hvis man vil forstå dem helt.

    Synes at hun skriver i et meget smukt sprog og nogle af historierne var jeg ret vild med :-)

    SvarSlet
  9. Jeg har læst "Dragens Kys" af Josefine Ottesen, som jeg har anmeldt her: http://zebraprikket.dk/?p=3525

    SvarSlet
  10. Jeg har læst "Gud, Grundtvig, Grundlov" af Birthe Rønn Hornbech og "Nynnes Dagbog" af Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard.

    SvarSlet
  11. Kvinderne på Sølvheden Hanne Falborg :)

    SvarSlet
  12. Har læst 'Vinterbørn' af Dea Trier Mørch

    SvarSlet
  13. Jeg har læst sara blædels "kun et liv" og er klart med på næste udfordring. Eftersom at der hver uge kommer anders and ind af døren er det nok ikke så svært at opfylde:)

    SvarSlet
  14. Jeg har læst Marie - af Dorrit Willumsen, en roman om Marie Tussauds liv. Jeg blev glad af at læse om hende i Dorrits ord.

    SvarSlet
  15. Jeg har til Bogudfordringen læst: Lene Kaabersbøl; Kadaverdoktoren, Josefine Klougart; Haller, Jette A. Kaarsbøl; Den lukkede bog og Tove Ditlevsen; Man gjorde et barn fortræd. Skønne danske kvinder! Og gode læseoplevelser! =)

    SvarSlet
  16. Jeg nåede desværre ikke med på marts-udfordringen. Øv

    SvarSlet
  17. Jeg fik læst Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan :-)

    SvarSlet
  18. Jeg har læst Jammers Minde af Leonora Christina.

    SvarSlet
  19. Jeg har læst Mødregruppen af Ulla Taylor

    SvarSlet
  20. Rigtig mange spændende bøger! Det er altid sjovt at se hvordan de forskellige udfordringer bliver "angrebet".

    Intetnytundersolen: Sådan kan det jo gå! Nogle måneder går bare stærkere end andre.:)

    SvarSlet
  21. Jeg var næsten ikke hjemme i marts og har derfor læst meget forskelligt. Det eneste der faldt ind under kvindelig dansk forfatter var dog "Den mindste modstand" af Adda Djørup.

    SvarSlet
  22. Jeg havde forgæves ledt efter linket under marts måned - heldigvis fandt jeg det da lige i tide til deadline :-)

    Min var ikke så original - men drevet af nødvendighed og hvad reolerne indeholdt, da jeg var i Afrika hele måneden.

    Helle Stangeriup - Skt. Markus Nat
    http://nilleslitteratur.blogspot.com/2011/03/skt-markus-nat-helle-stangerup.html

    SvarSlet
  23. Jeg fik læst Ida Jessens Den der lyver - og fik dermed prikket hul på den triologi. Havde faktisk regnet med noget tungt og kedeligt når nu det skulle handle om en jysk landsbylæge, men den var mere end OK - og derfor skal resten af trilogien også læses!

    SvarSlet