søndag den 30. januar 2011

Svar på Fredagslegen

Hvor dejligt at flere valgte at lege med på vores lille fredagsleg - og så kan vi jo begynde at spekulere på om citatet var for nemt at gætte eller tilpas. Ihvertfald kan vi konstatere at ingen gættede forkert. ;)


Citatet stammer selvfølgelig fra Margaret Mitchells Borte med Blæsten. Skrevet i 1936 og filmatiseret med i 1939 med Clark Gable og Vivien Leigh i rollerne som Rhett Butler og Scarlett O'Hara. Og som Charlotte gættede, så er det netop Rikkes yndlingsbog - som hun bl.a. giver udtryk for i dette indlæg om hendes bogverden.


Og så skal I heller ikke snydes for de udødelige ord fra Rhett Butler i form af Clark Gable, da han forlader Scarlett, der omsider har indset at han er hendes store kærlighed. Denne gang selvfølgelig på engelsk - og med den lille filmdetalje at han efterlader hende i døren, mens han forsvinder i tågen, og ikke som i bogen går op af trappen.



5 kommentarer:

  1. God leg - og nej, den var IKKE for let ;)

    Jeg ville bestemt have deltaget, hvis jeg havde haft en anelse, men hvis jeg havde læst bogen, var det nok blevet på engelsk, og så er jeg alligevel ikke sikker på, jeg ville have genkendt citatet.

    Men gerne mere af samme slags.

    SvarSlet
  2. Ej, jeg var sikker på at det var op ad trappen han forsvant - også i filmen!!! Der kan man bare se, hvor levende bogens scene var. Hm.

    SvarSlet
  3. Dorte H: Tak for din respons! :) Selvom det er ærgeligt, at du ikke kunne svare, så er det rart at vide, at legen alligevel ikke havde været heeelt nem. Der kommer flere fredagslege og så kan det være du kan gætte med næste gang. :)

    Marianne: Ja, det snyder tit, når man har læst bogen og set filmen. Men det er meget godt at have en så god fantasi, at man bedre husker bogscenen end filmscenen. :)

    SvarSlet
  4. For mig var det årstallet, der var afslørende - og da jeg først havde fået idéen, kunne jeg godt genkende personlighederne i citatet.

    Jeg er ikke sikker på, at jeg havde gættet det, hvis det kun havde været citatet, så det var absolut ikke for let!

    SvarSlet
  5. Louise: Tak for feedback! Vi havde overvejet at lave quizzen alene med citatet, men det lyder til at ledetrådene var en god idé. :)

    SvarSlet