Bogklubben mener: Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I dag vil Louise alias Guld.log give os et indblik i sin bogverden.

Hvad læser du i øjeblikket?

Lige nu læser jeg en lidt sær blanding af bøger, men ikke desto mindre gode på hver sin måde.

Helene Hegemanns Axolotl Roadkill udkom på dansk for et par måneder siden og jeg gyser og griner, mens jeg ruskes ind i et univers af sex, vold, stoffer og ekstrem ungdom. Den er blevet kaldt en ny Christiane F. Det ved jeg nu ikke, men interessant er den. Især fordi den er skrevet i et sprog, der mimer og understreger, den kultur, den beskriver. Den kun 17-årige forfatterinde remixer og sampler genrer, tekster, virkeligheder, realplaner og meget andet, præcis som det passer hende – hun afspejler en informationskultur, hvor vi stjæler med arme og ben, anvender brudstykker og danner egne udtryk. På metaplan anvender hendes ’figurer’ ord og fragmenter fra sangtekster, blogs og anden litteratur og hele mixet som litterært udtryk, fascinerer mig. Sprogligt en ret overlegen bog.

Desuden har jeg endnu en gang kastet mig over den japanske forfatter Haiku Murakami. Norwegian Wood om Watanabe´s mislykkede ungdomsforelskelse, som jeg nu er i gang med, er en ældre udgivelse, men da jeg endnu ikke har fået den læst, var tiden inde. Jeg elsker alt andet, jeg har læst af ham. Hans poetiske sprog er unikt, rodløst og usentimentalt. Hans sproglige billeder er fine og sarte som pergament papir. Han har tidligere været jazz-musiker, hvilket jeg bilder mig ind at kunne mærke mellem linjerne.

Og ja – når man er knap to måneder fra at bliver mor til nogen for første gang, så sniger der sig også en helt ny type litteratur ind i bogreolen. Lotte Arndals Ni måneder før – Ni måneder efter har jeg faktisk nydt at læse sporadisk i. Både for at forstå, hvad der sker med min krop. Og fordi, jeg pludselig er nødt til at holde mig selv i gang.

Din yndlingsbog?

Uha. Det kan ikke besvares entydigt. Jeg er som regel i gang med flere bøger, og har for længst fundet ud af, at det skyldes et konstant udvidelses-behov. Jeg kan sjældent lukke mig omkring kun ét univers af gangen. På samme måde kan jeg ikke ved at fremhæve én enkelt favorit udelukke alt det andet smukke, vidunderlige og unikke litteratur, der er. Men der er naturligvis bøger, som har gjort særlige og uudslettelige indtryk.

Jeg ville helst inddele efter genre, forfatterskaber, livstidspunkt, alder og meget andet. Det vil jeg dog skåne jer for, så her er et lille udsnit. De har alle på forskellig vis enten udvidet eller på positiv vis indskrænket en litterær horisont for mig. Oplevelsen af at sidde med noget ’nyt’ i hænderne, og finde vej gennem teksten selv betyder meget for mig, når jeg læser. Det lever alle disse bøger op til:

Mette Moestrups kingsize, Naja Marie Aidts Poesibog og Ursula Andkjær Olsens Lulus sange og taler har alle gjort stort indtryk og åbnet for en genre, jeg ellers ikke dyrker så slavisk. Solvej Balles Lyrefugl og Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på (og begge forfatterskaber i almindelighed) har banet vej for nye eksistentielle tankespor og begge værker får mig til at græde og le simultant undervejs. De dyrker et filosofisk islæt på en underspillet måde, som jeg virkelig suger til mig.

Lidt samme effekt har Roland Barthes, Simone de Beauvoir og Siri Hustvedt….og så mestrer de alle sproget på en eminent overlegen facon. Jeg elsker at tænke: ”Dét gad jeg godt have skrevet!”.

Desuden er der et par værker, som jeg nok ikke var gået i gang med af mig selv, indrømmet, men som jeg gennem mit studie er kommet til at holde rigtig meget af. Enkelte værker har fulgt mig i så mange år og ændret mit litteratur syn så fundamentalt, at jeg på ægte nørde-facon konstant køber nye (eller helt gamle) udgaver, hver gang jeg ser dem. Dantes Guddommelige Komedie og Thomas Manns Buddenbroks er blandt disse. James Joyces klassiker Ulysses er en anden favorit, som efterhånden eksisterer i adskillige versioner.

Yndlingsgenre?

Jeg har ikke en foretrukket ’plus-genre’, da jeg lige gerne læser biografier, skønlitteratur, faglitteratur, lyrik, eksperimentel og populærkultur. Men jeg har et par ’minus-genrer’. Fantasy-genren er slet ikke mig, og jeg har generelt meget svært ved alt for overnaturlige universer. Det betyder ikke, at jeg dyrker realisme, men jeg er nok én af de få, som aldrig forstod Harry Potter bølgen. I samme kategori tilhører jeg nok en af de få i landet, som ikke har læst Stig Larsson-triologien. Men jeg duer ikke til krimi. Jeg tænder ikke på det…

Hvad får du ud af at læse og hvad betyder bøger for dig i hverdagen?

Det afhænger selvfølgelig af, HVAD jeg læser. Men litteratur er for mig et andet ’hjem’ for tanker, drømme, håb og glemsel. Samtidig er litteratur på godt og ondt ikke kun fritid og hygge. Jeg har læst Litteratur som hovedfag på Universitetet i seks år, og efterfølgende arbejdet professionelt med netop det felt de sidste tre år. Og da mit arbejde som journalist jo også indeholder et eget begær for sprog og ord, som er godt skruet sammen, så er jeg uundgåeligt blevet lidt fag-blind i visse sammenhænge. Jeg læser ikke kun en bog for historien eller fortællingens skyld. Hvis ikke sproget fænger mig, hvis ikke de givne komponenter hænger ordentligt sammen og hvis ikke tekstens indhold, billeder og opbygning formår at fastholde min opmærksomhed, så holder jeg sjældent ved. Ikke på grund af fag-snobberi og ønsker om høje lix-tal, men fordi min interesse simpelthen forsvinder igen.

Det betyder desværre også, at jeg nogle gange får regulært overload. Enten er jeg i gang med en masse forskelligt, eller også læser jeg slet ikke. Det skyldes nok de mange fler-binds værker og murstensbrokker, jeg gennem tiden har været tvunget til at læse på rekordtid. Meget sjældent er det selvvalgt læsestof og det influerer selvfølgelig på entusiasmen. Omvendt gør det mig så meget mere begejstret, når der imellem disse dukker ægte perler op.

Hvor er dit favoritlæsested/plads?

Om vinteren: I min lænestol foran pejsen med en kop kaffe