William Fiennes: Snegæssene - en historie om hjemsteder

William Fiennes' beretning om Snegæssene er en spøjs lille fortælling om William selv, der drager ud på en lang rejse i Nordamerika for at følge snegæssenes forårstræk fra det sydlige Texas til det nordligste Canada.

Bogen er skrevet i jeg-form, og det giver en utrolig god føling med alle de oplevelser, som William har på sin rejse.

Fortællingen starter med sygdom hos William, og efter en lang sygdomsperiode er han på hotel på aflastning. I hotellets bibliotek finder han bogen Snegæssene af Paul Gallico, der har betydet meget for ham som barn. Efter at have genlæst bogen bliver William mere og mere interesseret i fugle og særligt i snegæs. Og en vinterdag beslutter han at rejse fra England til Nordamerika for at følge snegæssenes rejse mod nord sammen med foråret.

Det er den lange rejse, som William begiver sig ud på, og rejsen har hovedvægten i bogen. Williams glæde over snegæssene og de mange mennesker, som han møder, der gør bogen utrolig interessant at læse. Jeg blev gang på gang rørt af at læse de mange dybe beskrivelser af naturen og særligt snegæssene, som bogen indeholder. Williams rejse afhænger i høj grad af de mennesker, som han møder på sin vej gennem USA og Canada. Han får masser af praktisk hjælp og husly, og det var dejligt at læse om al den hjælpsom, som han møder undervejs. Og der er også gode fortællinger om de mennesker, deres historie og USA og Canada's historie og udvikling, og det gør også bogen meget interessant at læse.

Bogens undertitel er "En historie om hjemsteder". Jeg tolker rejsen som Williams rejse mod sit hjem. Særligt til sidst i Hudson Bay længes han meget hjem. Igennem bogen er der også små fortællinger om nostalgi og hjemve, og hvordan det kan påvirke mennesket. Dette har intet med snegæs at gøre, men det er et sjovt indspark, der passer godt til Williams mentale rejse.

Bogen er virkelig smukt skrevet, og jeg blev gang på gang overrasket over, hvor fanget jeg kunne blive af at læse om gæs, og det var bare svært ikke at lade sig suge ind i historierne.

Alt i alt var bogen en stor overraskelse. Jeg havde bare hevet bogen ud af reolen for at have noget at læse i toget på vej til arbejde, men jeg blev noget så positivt overrasket over bogen. Det var en sand fornøjelse at læse bogen, og især var jeg glad for Williams oplevelser med menneskene i Nordamerika, og hvordan nogen af dem kunne dele deres glæde over snegæssene med ham.