Jeg har læst Ulven af Katrine Marie Guldager. Det er en bog jeg har fået som anmeldereksemplar af Gyldendal, så anmeldelsen ligger også på deres hjemmeside. Hvis man tilmelder sig Gyldendals Facebookgruppe kommer der en gang imellem en besked ud om at de har et antal bøger til anmeldelse, og så er det bare om at være hurtig, hvis det er en bog man gerne vil anmelde for dem.
Ulven handler om Henry og Leonora, der vokser op i tiden omkring 2. Verdenskrig, i Køge. Den handler også om deres forældre, familie, venner og naboer og det forhold der er mellem alle perosnerne.
Jeg sad tilbage med en mærkelig følelse i kroppen da jeg havde læst Ulven. For den slutter så brat, men alligevel følte jeg at jeg havde fået alt det jeg skulle. Skrivestilen er meget anderledes end hvad jeg ellers læser, og i starten irriterede alle de små bemærkninger og spring ind i fremtiden mig, men det hele gav jo mening til sidst! Udviklingen i Leonora og Henrys liv er meget speciel at føle, for de er i den grad ikke normale børn!
Katrine Marie Guldager har skabt et spændende og bredt persongalleri i Ulven, og selv om det er omfattende bliver introduktionen til dem løbende, sådan at man hele tiden kan huske hvem der var hvem, og hvad det nu lige var naboen var for en fisk. I starten irriterede det mig også at man ikke fik så mange navne, mere beskrivelser hvem folk var, men når jeg lige havde vænnet mig til det, fungerede det overraskende fint.
Ulven som en gennemgående ”trussel” blev jeg meget forvirret over i starten, for jeg troede det handlede om at Leonoras mor var en ulvemor eller sådan noget, og det var det slet ikke. Men det er en sjov måde at beskrive det forhold og de problemer der er mellem Leonoras mor og Leonoras far.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar