Jeg holder meget af at gå en tur på biblioteket og snuse rundt mellem hylderne efter nye bøger at læse. Jeg kommer altid hjem med nogle bøger, som jeg aldrig har hørt om før og som jeg ikke havde tænkt på at læse.
Jeg bruger dog mest biblioket som et kæmpe lager for de bøger, som jeg allerede ved, jeg gerne vil læse. Så lige nu har jeg f.eks. reserveringer på de nye bøger fra Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel hos biblioteket. Der er godt nok en frygtelig lang kø, men det gør mig ikke noget at vente på at læse bøgerne. Jeg låner også rigtig mange af de bøger, som vi læser i bogklubben på bibliotket.
Min egen bogsamling styrer jeg benhårdt ud fra princippet om at jeg kun vil eje en bog, hvis jeg er nogenlunde sikker på, at jeg vil læse den igen. Også er det altså godt at have biblioteket som leverandør af masser af bøger, særligt når der er bøger, som jeg er i tvivl om, skal med hjem i samlingen.
Og en dejlig biting ved biblioteksbøger er den helt specielle lugt, der hænger ved især de lidt ældre biblioteksbøger, den er god og vækker minder frem fra tiden på skolebiblioteket.
Bruger du biblioteket ? og hvordan bruger du biblioteket ?
Jeg kom rigtig meget på biblioteket, da jeg var barn og teenager. Derefter kom jeg der mest på grund af studiet, og de seneste år har jeg ikke rigtig været forbi. I efteråret besluttede jeg mig dog for, at nu skulle jeg være bedre til at bruge det - dels fordi jeg ville læse noget mere, dels fordi jeg lige så godt kunne låne de bøger, som jeg ikke forventede, at jeg ville have stående på bogreolen efter endt læsning.
SvarSlet... og det går faktisk meget godt med at komme forbi nu. Jeg gør dog det, at jeg som regel bestiller de bøger på forhånd, som jeg gerne vil låne, og så henter jeg dem, når jeg har fået en sms om, at de venter på udlånshylden. Jeg har en virkelig lang liste over bøger, jeg gerne vil læse, så jeg har ikke pt. behov for at snuse så meget omkring på selve biblioteket, men jeg bør næsten gøre det igen på et tidspunkt.
Som barn var jeg totalt afhængig af biblioteket. Ingen penge og et forbrug på over hundrede bøger om året!
SvarSletDerfor støtter jeg også gerne de gratis folkebiblioteker, og mener, alle politikere bør gøre det samme. Biblioteker er med til at formindske uligheder i samfundet, også i dag. Så selv om jeg køber flere og flere bøger, især brugte engelske, bruger jeg stadig mit lokale bibliotek når det gælder nye, skandinaviske krimier.
Det er spændende at høre, hvordan I bruger biblioteket.
SvarSlet