Gretelise Holm: Møgkællinger

Jeg har hørt Møgkællinger af Gretelise Holml som lydbog, og jeg tror, det har været en lidt anden oplevelse end at læse bogen, da det påvirker mig mere at høre barske og grumme handlinger, end når jeg læser om sådanne handlinger.

Møgkællinger har to sideløbende historier. Dels handler den om den næsten pensionerede journalist Karin Sommer, der forsøger at finde ud af om Jonas Kamper, er blevet dømt for et mord, virkelig er uskyldig, som han påstår at være. Samtidig hærger en kvinde "kattekvinden", der vil have retfærdighed i forhold til mænds voldvægt og drab mod kvinder. For hver voldtaget kvinde, vil hun kastere en mand og for hver dræbt kvinde, dræber hun en mand.

Også er scenen sat til en nervepirrende fortælling, der ikke ligger fingre imellem. Særligt beretningen om kattekvinden er både barsk og særdeles saftig i forhold til beretninger om hård porno og S/M. Min kæreste blev noget overrasket over nogen af de passager af bogen, som han hørte.

Bogen har en utrolig interessant underliggende diskussion, som jeg tænkte over mange mange gange i løbet af bogen. Der er dagligt sager med voldtægt af kvinder i Danmark. Sagerne får ikke den store opmærksomhed i pressen, og ofte må tiltalen mod manden frafaldes af den eller anden grund. Og mord mod kvinder begået af deres mænd eller andre bekendte er også næsten hverdagskost. Til gengæld vil en sådan dræberkvinde få stor opmærksomhed, da det normalt ikke er kvinderne, der bider fra sig. Og det gør sig også gældende i bogen. Pludselig er mændene bange og tør ikke gå ud alene om natten, og alle presser politiet til det yderste for at finde kvinden. Og det gør sig sjældent gældende mod forbrydelser mod kvinder i dagens Danmark, når vi lige ser bort fra den aktuelle sag om Amager-forbryderen.

Bogen er utrolig spændende og handlingen overraskede mig gang på gang. Afslutningen var helt genial, og jeg havde overhovedet ikke set det komme, så Gretelise gemte bestemt nogle guldkorn til afslutningen. Det var utroligt forfriskende at have fingre i en krimi, der kom udenfor femi-krimien. Man kan sige, at der var visse træk der ligner femi-krimien, da Karin Sommer er kvinde og journalist, men hendes private sfære er slet ikke nært beskrevet som i andre femi-krimier, og hun udgør heller ikke en hovedpersonrolle på samme markante rolle som i femikrimier. Faktisk synes jeg, at denne bog har mange personer, der kan karaktiseres som hovedpersoner, og det var meget forfriskende og interessant.

Dette var min første oplevelse med Gretelise Holm, og jeg håber bestemt ikke det bliver den sidste.