lørdag den 24. december 2011
mandag den 19. december 2011
Husk Bogudfordringen 2012
Har I husket at tilmelde jer Bogudfordringen 2012?
Det kan gøres lige her, som kommentar til indlægget, eller på mail til bogklubbenmener @ hotmail . com, så sørger vi for at skrive jeg på deltagerlisten.
Vi glæder os til at blive udfordret sammen med jer!
Det kan gøres lige her, som kommentar til indlægget, eller på mail til bogklubbenmener @ hotmail . com, så sørger vi for at skrive jeg på deltagerlisten.
Vi glæder os til at blive udfordret sammen med jer!
lørdag den 17. december 2011
Tællerne er opdatede
Tællerne efter November Måneds bogudfordring er nu opdaterede.
I må meget gerne gå ind og se om jeres tællere er fuldt opdaterede - ellers giv et pip her i kommentarfeltet, så skynder vi os ind og retter :)
I må meget gerne gå ind og se om jeres tællere er fuldt opdaterede - ellers giv et pip her i kommentarfeltet, så skynder vi os ind og retter :)
torsdag den 15. december 2011
Kaspar Colling Nielsen: Mount København
Min lyst til at læse Mount København af Kaspar Colling Nielsen startede allerede sidste år til en litteraturquiz og så var den i overvejelsene til februars bogudfordring, læs en novellesamling. Men det var først da Rikke skrev sin anmeldelse af den, at jeg besluttede nu skulle det være.
Bogens 17 noveller foregår allesammen omkring Mount København. Et kunstigt bjerg som Danmarks regering har besluttet at bygge. Bjerget har en størrelse på 3500 højde meter, en omkreds på 55 km. og en samlet overfladestørrelse på størrelse med Bornholm. Bjerget er bygget over en 200 årig periode, og er verdens største kunstige bjerg.
Novellesamlingen er bygget op på den måde, at der i mellem novellerne er skrevet en kort tekst om bjerget. På den måde får man løbende mere og mere viden om bjerget. Hvilke konsekvenser bjerget har for Danmarks økonomi, branding, demografi, natur osv.. Novellerne handler så om de forskellige ting, men foregår ikke absolut på Mount København. Mange foregår faktisk langt derfra, men har alligevel en forbindelse til bjerget.
Novellerne er efter min mening meget mystiske og jeg sad ofte og tænkte "What" når jeg var færdig med en. Men de var allesammen meget gode og velskrevne og ikke mindst fantasifulde. Grunden til at jeg nok står lidt af, er at novellerne netop er så fantasifulde og derfor langt ude. Jeg har meget svært ved helt at følge det hele, og sidder og tænker "Øh det der kan jo ikke lade sig gøre".
Jeg er dog stadig meget imponeret over det univers som Kaspar Colling Nielsen får opbygget og måden hvor bjerget løbende bliver beskrevet gør, at jeg sidder og virkelig kan forestille mig hvordan sådan et bjerg på Avedøreholme ville se ud.
Så på trods af de lidt langt ude noveller vil jeg stadig anbefale folk at læse den. For den er slet slet ikke dårlig, den er bare så anderledes end det jeg normalt læser.
tirsdag den 13. december 2011
William Styron: Sophies valg
Bogen består af to sideløbende fortællinger. Den ene foregår i 1947, hvor Stringo fortæller om sit liv i New York, hvor han skriver på en bog. Stringo fortæller om sit venskab med Nathan og Sophie, sit kærlighedsliv, forelskelsen i Sophie og særligt Nathan og Sophies stormomsuste forhold.
Samtidig fortæller Sophie om sine oplevelser under Anden Verdenskrig. Sophie er polak, og kom i Auschwitz i april 1944. Sophie beskriver meget levende, hvordan hun levede både før og under Anden Verdenskrig i Warsawa, og hvordan hun overlevede i Auschwitz, og de svære valg hun blev stillet overfor i koncentrationslejren.
Jeg blev meget fanget af bogen. Både Stringos fortælling om sit liv med Nathan og Sophie er velfortalt og indlevende. Men det er Sophies beretning, der virkelig gør denne bog speciel og noget helt særligt. Beretningen er så grusom og hård, og af og til måtte jeg lige ligge bogen fra mig for at fordøje fortællingen.
Bogen overrasker undervejs med handlingen. Der var flere hændelser, som jeg ikke havde kunnet forestille mig, der skete, og det var en positiv overraskelse.
søndag den 11. december 2011
Svar på fredagslegen
I denne fredagsleg skulle I gætte, hvem denne forfatter er:
Som I har gættet, er der tale om Astrid Lindgren.
Danielle Steel: Nyt forår
Det er lidt små pinligt, og vi bevæger os nu ind på det felt af bøger, som jeg ikke har stående fremme - men som jeg ejer. Ligesom jeg i mine teenage år læste Tine Bryld, havde jeg også en periode hvor jeg læste rigtig meget Danielle Steel. Derfor har jeg også en ret stor samling Danielle Steel, og da jeg så at hun faktisk havde skrevet Changes i 1983 - på dansk Nyt forår - og jeg havde den i samlingen, fik jeg lyst til at læse den i november. Så det gjorde jeg.
De fleste har nok gjort en form for bekendtskab med Danielle Steel. Men hvis ikke kan jeg fortælle, at hendes bøger næsten altid handler om en kvinde og mand der bliver forelsket, men som skal igennem en prøvelse inden de kan få hinanden. Nogengange er det ægteskab med andre, eller bare nogle ret problemfyldte år. Der er altså ikke så meget kød på bøgerne.
Nyt forår handler om nyhedsjournalisten Mel fra New York, som skal til LA for at lave en udsendelse om hjertekirugi. Her møder hun jo så hjertekirugen Peter, og selvfølgelig bliver de forelsket i hinanden. Det er bare meget problematisk med hver sin store karriere på hver kyst og derudover har de også allerede børn. Mel har været alene med tvillingerne siden hun var 19 og Peter har tidligere været gift med Anne. Sammen fik de 3 børn, inden Anne døde af en hjertesygdom.
Som I nok kan fornemme står Mel og Peter overfor nogle store forhindringer og kan deres kærlighed overleve. Jeg vil selvfølgelig ikke afslører resultatet her, men jeg kan fortælle at der er mange kampe især med børnene men også mellem Mel og Peter pga. Peters tidligere perfekte kone.
Da jeg var teenager æd jeg dem rådt. De fleste kommer vel igennem en periode hvor kærlighed er rosenrød, nogen bliver så i den og tror stadig på Danielle Steels drømmende og perfekte liv, andre gør nok ikke. Jeg høre så til sidste gruppe, så flere gange måtte jeg grine af bogen. Den er simpelthen for rosenrød og langt ude. Men tilgengæld er den hurtigt læst, jeg har dog ikke planer om at genlæse flere Danielle Steel.
Abonner på:
Opslag (Atom)
