onsdag den 31. august 2011

Opsamlingsindlæg: Læs en bog en mandlig dansk forfatter

Så er august måned, og dermed også sommeren forbi. Det er derfor tid til at fortælle hvad I læste til august måneds udfordring, og hvad I syntes om den! August måneds udfordring var relativt bred, og for mange sikkert slet ikke en udfordring, men vi glæder os til at høre hvad I læste!

Dette var hvad Bogklubben Mener fik læst:

Anette:
Jeg valgte at læse Tom Kristensens Hærværk. Det er en bog, som jeg i flere år gerne vil læse, og nu skulle det være. Bogen var en stor fornøjelse at læse, sproget er fantastisk og selve handlingen i bogen er så fængelsende.

Rikke:
Jeg har læst en bog jeg har haft på læseønskelisten længe, nemlig Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen. Jeg så filmen som bygger på bogen for mange år siden, og de rørte mig meget, så havde store forventninger til bogen, og de blev heldigvis indfriet

Kathrine:
Jeg har læst Knud Romer: Den som blinker er bange for døden. Det er en bog som jeg længe gerne vil have læst, og nu var muligheden der så. I begyndelsen var jeg lidt små skuffet over bogen, men det ændrede sig heldigvis relativt hurtigt.

Mona:
Jeg læste Jørgen Leths Det Uperfekte Menneske. En mand jeg i mange år har været fascineret af og så var jeg da nødt til at læse en bog af ham. Og så en bog, der skabte meget debat - jeg skulle også lige finde ud af om der mon var noget om snakken med den der pige. ;)

Hvad med jer? Hvad fik I læst? Meld tilbage (gerne inden 9. september) så opdaterer vi jeres tællere :)

Har I lyst til at komme med en anmeldelse af jeres skuespil, eller andet I har læst, her på bloggen, så er I meget velkomne til at komme med en gæsteanmeldelse. Skriv en mail til os på bogklubbenmener@hotmail.com

tirsdag den 30. august 2011

Ludvig Holberg: Barselstuen

Når nu august byder på en tirsdag mere, er det jo heldigt at jeg læste 2 skuespil i juli måned!
Efter Jeppe på Bierget læste jeg nemlig Barselstuen, også af Ludvig Holberg.

Barselstuen foregår primært i en und kvindes barselstue. Kvinden får mange besøg, rigtig mange besøg. Og hun virker ikke tilfreds med det, men det er kun hendes mand der ved det, for det er åbenbart normal underholdning at gå på barselsvisit, og drikke den nybagte mors kaffe, og spise hendes tobak (den var nok ikke gået i vore dage!).
Kvinderne der kommer på besøg sladrer også så meget om den nybagte mor, at sladderen bredder sig, og da barnets far havde gemt sig under bordet, da han ikke gad snakke med alle damerne, tror de at det er en anden mand, og at det i virkeligheden er ham der er far til barnet. Den sladder når kvindens mand, og selv han begynder at tvivle på om han er far til barnet (hvis man kan tælle til 40 uger ville man ikke være i tvivl, ud fra historien). Heldigvis forstår han sagens rette sammenhæng inden han konfronterer sin unge kone, og det hele ender godt!

Jeg fandt Barselstuen væsentlig mere læsevenlig end Jeppe på Bierget, og er glad for at jeg fik læst den, så jeg også havde en god skuespilsoplevelse med mig i udfordringen!

lørdag den 27. august 2011

Vindere og svarene til konkurrencen Vind billetter til Vild med ord

De heldige vindere af konkurrencen er Agnes og Frederik

Et stort tillykke og vi kontakter jer.


Svarene til spørgsmålene er:
Hvem skrev den første femi krimiserie Kathrine læste? 
2.Liza Marklund

Hvornår var den første Vild med Ord festival?
X. 2009
       
Hvem er Monas yndlingsforfatter?
X.Jane Austen


Hvilken islandsk forfatter deltager i Børnenes bogdag torsdag d. 1. september
X.Thórarinn Leifsson

Hvilken bogklubsbog er Anettes yndlings?      
1.Under en strålende sol

Hvad hedder den norske nationale poetry slammer mester, der deltager i Spoken Words om fredagen på Vild med Ord?

X. Peter Dyreborg

Hvad er Rikkes yndlingsbog?      
1. Borte med blæsten

Hvilken mandlig forfatter kan du møde til et personlig forfattermøde?
1. Ib Michael 

Hvilken bog læste bogklubben som den første? 
2. Jysk Fitness

Hvilke to forfattere kan du møde under optakten onsdag d. 31. august i kunstbygningens café klokken 20.00
2. Søren Ulrik Thomsen og Josefine Klougart

Hvem satte i sin tid en efterlysning på medlemmer til en bogklub op i et internetforum? 
2. Mona

Hvilken film vises i Øst for Paradis lørdag d. 27. august kl. 14., hvor den amerikanske forfatter Rick Moody svarer på spørgsmål efter filmen
1. The Ice Storm

Hvem læste flest bøger i bogklubben til bogudfordringen 2010?
1. Anette

fredag den 26. august 2011

Konkurrencen - Vind billetter til Vild med ord



er nu slut.

Tak til alle deltagerne. Vi offentlig gør vinderne i morgen og samtidig vil vi også give svarerne på de forskellige spm.


tirsdag den 23. august 2011

Ludvig Holberg: Jeppe på Bierget

Til juli måneds udfordring valgte jeg at læse en gammel klassiker, nemlig Jeppe på Bierget. I gymnasiet læste jeg Erasmus Montanus, og huskede den som relativt okay at læse, på trods af det gammeldags sprog. Derfor faldt valget på Jeppe på Bierget, da jeg vidste at jeg ville kunne forstå sproget, og så er den jo lidt en klassiker.

Læsevenligt var den ikke så nem som jeg huskede Erasmus Montanus, men efter lidt tilvænning flød det heldigvis ret godt.

Skuespillet handler om Jeppe, der er lidt af en drukkenboldt, og som da også drikker for de penge han har fået til at købe sæbe for. Da Jeppe er gået kold finder godsejeren og hans folk Jeppe liggende på en mødding og vælger at lave lidt sjov, så de klæder ham ud som godsejeren og lægger ham i dennes seng. Da Jeppe vågner er han selvsagt meget forvirret, men lever sig hurtigt ind i sin nye rolle, og drikker sig fuld i fin vin. Da han igen går kold klæder de ham om igen, og efterlader ham på møddingen, så Jeppe er meget forvirret da han vågner. Men godsejerens sjov er ikke slut her. De anklager nu Jeppe for at trænge ind på godset, og udgive sig for godsejeren selv.

Selve skuespilgenren passer nok ikke rigtig til mig, jeg bryder mig ikke rigtig om den måde som dialogen bliver udpenslet, mens man ingen beskrivelser af tanker og bevægelser får.

Jeg læste et andet skuespil fra Holberg-samlingen, nu jeg har den stående, men fremover tror jeg ikke lige at skuespil er noget jeg vil kaste mig over.

søndag den 21. august 2011

Tællerne er opdateret!

Tællerne for bogudfordringen er (omsider) blevet opdateret med juli måneds bogudfordring. Bedre sent end aldrig. :)

Smut evt. forbi og se om jeres tæller er rigtig opdateret - og hvis du endnu ikke har nået at melde tilbage med dit læste skuespil, så er der endnu tid! Bare smid en kommentar eller mail, så kommer det med i regnskabet. ;)

lørdag den 20. august 2011

Mit litterære verdenskort

Ovre hos Michael faldt jeg over hans litterære verdenskort. En rigtig sjov idé, som jeg straks fik lyst til at kopiere. Og det gjorde jeg så... Eller det vil sige at jeg lod mig inspirere. Hvor Michael har valgt at sætte stederne, hvor de bøger han har læst foregår, ind på kortet, så har jeg valgt at sætte forfatternes oprindelse af mine læste bøger ind.

Efter vores udfordring i juni måned, hvor vi skulle læse bøger fra andre steder end Nordamerika eller Europa, var jeg nemlig blevet nysgerrig over, hvor forfatterne af de bøger jeg læser, egentlig er fra. Er jeg geografisk ensidig i mit valg af bøger? Jeg har valgt at sætte de bøger ind, som jeg har læst det sidste halvanden år.

Se det fulde kort her

Og som man hurtig kan se på kortet, så ER jeg meget geografisk ensidig i mit valg af bøger. Ja, for ikke bare er de gerne fra Nordamerika og oftest Europa, men 40 ud af 60 bøger er skrevet af danske forfattere. Nå ja - men så er jeg da dækket af på den front. ;)

Hvad med jer - formår I at læse litteratur fra hele verden? Og synes I det er vigtigt at komme rundt på litterære globus?