Boganmeldelse: Debutantens Dagbog

Debutantens dagbog er skrevet af Chris Anker Sørensen (I ved, ham den søde jyde fra Team Saxo Bank) og Dennis Ritter. Her følger man - etape for etape - Le Tour de France 2009. Chris fortæller om hvad der sker ude på etaperne; som regel krydret med sladder, morgenbordsdiskussioner med de andre ryttere og hans egne holdninger til hvad der sker omkring ham.

Indimellem fortæller Dennis Ritter om Touren set fra kommentatorboksen, hvad der tidligere er sket på et givent bjerg/i en bestemt by/osv. Desuden er der også et tredje spor, hvor Chris´ biografi oprulles. Umiddelbart skulle man tro, at der ikke er så meget at fortælle om en 24-årig knægt, men det er interessant at følge hans rejse imod Touren.

Hvis man er bare det mindste interesseret i cykelløb, så er Debutantens dagbog en Must reade! Det er simpelthen så underholdende at følge med bag kulisserne og Touren vil aldrig blive helt det samme igen. - Man er simpelthen kommet lidt ned under facaden og man vil ikke helt kunne abstrahere fra at Chris synes at Armstrong har grimme sokker, Linus Gerdemann er en idiot eller at Mark Cavendish er en grobrian...

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Mona.

Ligesom de andre medlemmer af bogklubben har jeg elsket bøger fra jeg var barn. Jeg var hende, der slæbte bunker med bøger hjem fra skolebiblioteket hver uge - og havde læst dem til ugen efter. Bibliotekarerne elskede at finde nye bøger til mig - åbenbart så meget at en af dem engang skældte mig ud, fordi jeg var røget i en periode, hvor jeg ikke fik læst særlig meget (fordi jeg kun lånte to bøger den uge....).


Da jeg i sin tid fandt ud af at det der med at være i en bogklub, det måtte da være meget sjovt, så var der ikke mange tilbud. De fleste tilbud fandtes på bibliotekerne, hvor det gerne var kvinder på 55+ som mødtes. Ikke særlig attraktiv for en kvinde midt i 20'erne. Men jeg fandt idéen rigtig god, da jeg tit oplevede at jeg gerne ville snakke og diskutere bøgerne noget mere, når jeg havde læst dem. Og ikke mindst blive udfordret på mit valg af bøger. Heldigvis fandt jeg sammen med de andre i bogklubben - og det har helt levet op til mine forventninger.

Jeg har tidligere erklæret Jane Austens Stolthed og fordom som min ynglingsbog - og jeg da også har læst den et sted mellem 5 og 10 gange, og har ikke læst den for sidste gang, så det er vist  ikke løgn at det er yndlingsbogen. Næste gang den skal læses, så bliver det på originalsproget. Jeg ved ikke, hvorfor jeg endnu ikke har fået læst den på engelsk, men det må jeg jo få lavet om på. Jeg har ihvertfald ladet mig fortælle at det skulle være en stor oplevelse.

Der har været flere bøger blandt vores bogklubsbøger, som jeg har været rigtig glad for at læse. Jeg husker nok især dem, som skabte stor debat - og debatten har tit betydning for mit forhold til bogen bagefter. F.eks. var ingen i bogklubben vildt begejstret forRobert Zola Christensens Jysk Fitness, men hold da op, hvor skabte den debat! Det blev en ren Sjællændere vs. Jyderne debat, hvor alle lige fik luftet deres fordomme og skudt dem i sænk igen. Og taget betragtning af at det var vores første bogklubsmøde, så gik bølgerne højt - men så fik vi da sat ansigter på hinanden. ;)

Men hvis jeg skal pege på en bogklubsbog, som jeg også var glad for at læse, så må det blive Undtagelsen. Det havde så mange forskellige elementer i form af krimi, voksenmobning, verdens problemer osv. i sig at den bog bare blev bedre for hver gang man vendte en side.

Når jeg skal læse, så bliver det oftest i mit sofahjørne eller i min seng. Men det ultimative bedste læsested for mig er i huset i Sverige. At sidde inde i sofaen med en dyne, en kop te, ild i pejsen og en god bog, ja, så ryger der en del bøger på næsten ingen tid.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Kathrine

Når man træder ind på mit lille kollegieværelse er der vidst ikke den store tvivl - bøger betyder rigtig meget for mig. Min reol er det største møbel på værelset og den er fyldt til bristepunktet. Billedet af reolen er en smule gammelt, men min reol er lige nu dækket af et lille projekt jeg har gang i. Sådan har det altid været, bøger har haft en meget central placering i mit hjem og mit liv. Jeg har altid elsket at bruge mange timer i boghandlen med at tjekke nye bøger ud, min ønskeseddel består altid af omkring 40 bogtitler og jeg har sågar overvejet at læse bibliotekar udelukkende fordi så kunne jeg være tæt på bøgerne konstant.

Sådan blev det dog ikke. Men selvom jeg på studiefronten valgte en anden retning - så har jeg bestemt ikke mistet interessen for bøgerne. Tværtimod. Jeg er bare kommet til at nyde endnu mere når jeg havde tid til at læse en bog. Sætte mig i det perfekte læsehjørne med benene oppe og bare forsvinde ind i en seriøst spændende verden.

Hvordan jeg har fået denne store interesse for bøger er mig lidt uvis. Jeg er nemlig ikke opvokset i et hjem hvor der bliver læst sindsygt meget, jeg havde dog en mormor og farfar som læste rigtig meget. Jeg har heller ikke haft veninder op igennem skoletiden og gymnasietiden som har læst super meget. Alligevel har jeg ligeså længe jeg husker pløjet den ene bog igennem efter den anden. Jeg har haft svært ved at finde bøger på skolebiblioteket som jeg ikke allerede havde læst osv.

Faktisk var det jsom eg hadede allermest i skolen når vi skulle læse romaner - I ved på den der måde, hvor man skulle læse et kap. til hver dansk time og så skulle det diskuteres. Seriøst hvem kan nøjes med at læse et kap. af gangen? Jeg havde altid læst bøgen indenfor den første uge og så fik jeg skæld ud når jeg 2 måneder efter ikke kunne huske alle detaljerne. Uf hvor jeg hadede det.

Jeg synes selv jeg har en ret bred smag indenfor bøger. Jeg kan lide det meste og så længe bogen på den ene eller anden måde rør mig, så er jeg glad og tilfreds. Altså historien skal også være god, men en bog som kan få mig til at grine, til at græde, til at heppe og til at blive sur - og hvor jeg kan ikke vente med at læse hvad der står på næste side. Ja, det er for mig en super bog. Så rimelig lette krav, ik?!

Nogle af mine ultimativ favoritter er dog de følgende

Det lille hus på prærien husker jeg fra mine ungdomsår. Jeg sad ofte oppe hele natten for at læse i dem fordi de var så gode. Jeg har netop genlæst dem og jeg blev bestemt ikke skuffet.


Marklund var den første krimi serie jeg nogensinde læste (og langtfra den sidste) og den vil nok altid stå for mig som værende den bedste serie. Netop fordi jeg ikke havde noget at sammenligne den med har jeg ikke siddet og sammenlignet da jeg læste - nu bliver alle femikrimier sammenlignet med Marklund :P

Jordenssøjler er uden sammenligning den bedste bog ever. Lidt hård at komme igang med, men så var hver side altså bare en stor forelskelse bagefter. De næste mange bøger jeg læste kunne slet ikke leve op til den glæde jeg oplevede da jeg læste den her.

Drageløberen er en af de mest spændende og interessante bøger jeg har læst indenfor de sidste par år. Den kom virkelig ind under huden og jeg kan stadig huske diverse scener fra bogen meget tydeligt. Den er bestemt værd at læse.

Derudover må jeg også nævne Undtagelsen. Fantastisk bog. Den er næsten altid udlånt fordi jeg tvinger mine bekendte til at læse den og bagefter skal vi så diskutere den. De fleste er enige med mig, den er fantastisk. Faktisk har jeg også tvunget bogklubben til at læse den.

Jeg har mange flere favoritter, men altså indlægget skal jo ikke bare være en lang opremsning af forskellige bogtitler - det bliver nok lidt for kedeligt!

Da jeg for næsten 3 år siden sagde ja til at være med i bogklubben, gjorde jeg det udelukkende fordi jeg gerne ville læse lidt mere varieret og syntes det kunne være spændende at diskutere bøger med andre end mig selv. Begge forventninger er blevet mere end indfriet, jeg har læst bøger som jeg aldrig ellers ville have læste - nogen var ligeså slemme som forventet mens andre har fået mig omvendt. Et godt eksempel på en omvendelse var Åsne Seierstad: Hundrede og en dag. Nøj jeg havde det første mange sider i den bog, men pludselig ændrede det sig - og jeg har sidenhen helt frivilligt læst endnu mere Åsne Seierstad. Det var nok ikke sket hvis det ikke var for bogklubben.

At skulle vælge en bogklubsbog som har været den bedste er ret svært. Jeg har ret mange favoritter - hmm fornemmer I også, at jeg har svært ved at fatte mig i korthed?!

Her er nogle af favoritterne - det er ikke udelukkende fordi det har været en kæmpe læse oplevelse, men bestemt også fordi vi bagefter har kunne have nogle spændende diskussioner. Det er jo egentlig det bogklubben handler om for mig; diskussionerne

Øhm det er altså ikke bevidst at jeg har valgt en masse feministiske bøger. Men det viser nok ret godt hvad et af mine store interesse områder er.

Jeg er faktisk ret glad for, at det snart er efterår. For jeg synes altså efterår og vinter afterne er de bedste at læse i. Bare sidde derhjemme med stearinlysene tændt og så en god bog foran sig. Det elsker jeg. Nogle af de bøger jeg planlægger at læse indenfor de næste par måneder er disse - det kan dog hurtigt ændre sig. Jeg kan jo falde over noget mere spændende på et af mine besøg hos boghandleren.

Til slut vil jeg bare lige vise jer, hvad jeg har gang i at læse lige nu - så kan I også få en ide om hvilke anmeldelser I i fremtiden kan få fornøjelsen af at læse

Jeg håber at I klarede jer igennem hele indlægget. At forfatte mig i korthed er ikke en egenskab jeg ejer når det kommer til bøger.

Boganmeldelse: Helle Helle: Ned til hundene

For nyligt læste jeg Helle Helles Ned til hundene. Og det var en anbefalelsesværdig oplevelse!




Bogen fortæller om Bente, der ved et tilfælde kommer til at bo hos Putte og John. Her kommer hun til at indgå i en naturlig dagligdag, hvor familie og venner kommer forbi i tide og utide. Helle Helle bruger Bente til at observere Putte og Johns liv, så vi andre får et indblik i et liv, som går sin helt naturlige gang.

Der er ikke meget action i bogen - faktisk så lidt, at da jeg lukkede bogen efter endt læsning, så undrede jeg mig meget. For jeg manglede en pointe. Men jeg har senere fundet ud af, at sådan skriver Helle Helle. hun giver et indblik i folks liv - og forlader det lige så brat, som hun kommer ind. Og når man har det i baghovedet, så giver historien meget bedre mening. Og man mister egentlig lysten til en egentlig pointe.

Det er ikke den sidste bog jeg har læst af Helle Helle. Jeg har planer om at læse hendes tidligere bøger og ved desuden at hun snart kommer med en ny bog - som jeg helt sikkert også vil læse.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og i dag er turen kommet til Charlotte:

Jeg har altid elsket bøger. Da jeg var helt lille fik jeg min mor og mormor til at læse for mig i timevis og da jeg blev større sad jeg selv krøllet sammen i sofaen med en bog. Jeg synes stadig at det er lige fantastisk, hvordan et nyt univers kan åbne sig, når man sidder med en velskrevet bog. Fortællinger om Carl Hamiltons missioner, hvordan Holly forsøger at leve uden Gerry og Pevensie-børnenes oplevelser i et forunderligt, magisk land har fået mig igennem mange aftener, tilbragt alene på sofaen. 

Faktisk, så elsker jeg at kunne sidde i sofaen med benene oppe under mig, en krus dampende varm the i hånden og blafrende stearinlys i vindueskarmen og bare forsvinde ind i et andet univers.

I begyndelsen var mit formål med bogklubben, at få udvidet min horisont. Jeg læser mange krimier og jeg ville egentlig gerne få læst nogle andre genrer også. - Det er jeg i hvert fald også kommet til, i en klassiker-elskende bogklub som vores.;o) Arbejdet har ikke været spildt, jeg er blevet positivt overrasket mange gange og det er da også ofte en anden type bøger jeg læser nu, end det var for nogle år siden.
Af alle de bøger, som vi har læst igennem årene, så er Åsne Seierstad´s Boghandleren i Kabul nok en af mine yndlings. Den barske historie og den levende fortællemåde rørte mig dybt.

Min bogverden

I serien "Min bogverden" kommer vi rundt til forskellige bogelskere, som vil fortælle om deres forhold til bøger. I denne uge er det bogklubbens medlemmer som fortæller om deres bogverden, og idag er turen kommet til Anette.


Bøger har fulgt mig hele mit liv. Mine forældre læste højt for mig, da jeg var lille, og fra jeg selv kunne læse var jeg en flittig gæst på skolebiblioteket, og jeg læste mangt og meget.

Jeg har altid været meget begejstret for historiske fortællinger, lige fra "Det lille hus på prærien" til "Jordens søjler" over historier om Jordens første folk som fx indianere og andre naturfolk. Jeg er meget glad for at læse bøger, hvor jeg både får noget historisk input og får fortalt en god historie. 

En god bog for mig er en bog, der er skrevet i et godt og levende sprog, så jeg kan have en lille film kørende på nethinden. Bogen skal også fange mig, og nærmest hive mig med ind i historien. Det er umuligt for mig kun at vælge en bog, som min yndlingsbog, da jeg har læst mange utroligt gode bøger. Men bøger som Jordens søjler og Uendelige verden faldt lige i min smag, der var masser af underholdning, det historiske aspekt, også er bøgerne velskrevne. 

Jeg valgte at komme med i bogklubben af to grunde: Dels for at have nogen at tale med bøger om, og dels for at blive udfordret til at læse noget helt andet, end det jeg plejer at læse. Og særligt delen med at blive udfordret er i den gang blevet opfyldt. Jeg er virkelig blevet udfordret, og det er jeg meget glad for. Det er virkelig godt, at jeg bliver tvunget til at læse noget helt andet end normalt.


Af de mange bøger, som vi har læst i bogklubben, er "Under en strålende sol" af Khaled Hosseini en af mine farvorietter. Det var en bog, der gjorde et stort indtryk på mig med dens grumme og barske historie. 

Mit yndlingslæsested er i min sofa, hvor jeg kan sidde i mange timer med et tæppe over benene og en kop te i hånden, mens jeg er langt væk i bøgernes vidunderlige verden. 

Mit yndlingslæsehjørne

Bøger i det offentlige rum

Har du nogensinde taget en bog frem din taske i toget, bussen eller et andet offentlig sted, og været flov over dit valg af litteratur? Måske har du også prøvet det modsatte og følt en smule stolthed at du læste noget bestemt – måske har du endda skiltet en lille smule med bogen?

Det sidste prøvede jeg for nyligt, da jeg på en togtur havde medbragt en politisk biografi. Jeg gjorde ganske vist ikke noget direkte for at fremhæve mit valg af litteratur, men følte da en form for stolthed, da jeg hev bogen frem. Og det selvom at jeg ikke fik læst særlig meget i den, fordi det var sent om aftenen, og jeg var træt – og så var det ikke den politiske biografi, der trak mest.

Jeg har også prøvet det modsatte. Som udgangspunkt er jeg egentlig ligeglad med, hvad folk tænker, hvis jeg trækker chicklit eller litteratur, som for nogen er ”forkert” at læse. Jeg er ikke flov over mine valg og desuden ved jeg jo, at jeg læser forholdsvist bredt. Men på en bestemt togtur var jeg ærlig talt ikke glad for mit valg af mit læsestof. Det var faktisk lige før, at jeg var flov. Det drejede sig ganske vist ikke om en bog, men om et magasin. Det er ikke usædvanligt, at jeg tager sådan et med på mine
togture – men usædvanlige var, at min underviser fra mit uni-studie sad lige ovre på den anden side af gangen (vi havde selvfølgelig begge gangpladser). Jeg var temmelig aktiv på mit studie, så han vidste godt hvem jeg var – vi hilste da også pænt på hinanden. Vi kunne dog ikke så meget andet, da vi sad i en stillekupé. Tilbage til mit valg af læsestof: Jeg fik mest af en følelse af at jeg nok burde læse noget mere fagligt end mit magasin. Nede i min taske lå der rent faktisk en studiebog, og jeg sad længe og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg orkede dog ikke studierelevant læsestof på det tidspunkt, så magasinet vandt. Og jeg forsøgte at lade som om ham underviseren  ikke sad lige derovre og kunne følge med i alle de artikler jeg valgte at læse (og at han sad og læste en faglig artikel...).

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til folks læsestof, når jeg kører med offentlig transport, men jeg tror aldrig jeg har ”dømt” nogen på deres læsestof. Mest af alt kan jeg godt få en trang til at spørge dem, hvorfor de har valgt at læse det og om de kan anbefale det. Engang har jeg været ved at prikke en pige på skulderen og spørge ”Synes du ikke bare den er gooood?”, fordi hun var ved at læse en bog, som jeg netop havde læst og havde været ret vild med.

Hvordan har du det med litteratur i det offentlige rum? Kan du være flov eller måske stolt over dit læsestof? Og lægger du mærke til andre folks litteratur – og kan du finde på at dømme folk på baggrund af deres bogvalg?