Min første tanke var at læse en krimi af Jan Guillou til januars krimitema, da jeg synes, hans serie om Arn er rigtig god, og derfor ville jeg gerne prøve en af hans krimier også. Men en dag fik jeg øje på Den russiske triologi af Leif Davidsen i min bogreol. Den har stået urørt i mange år, og nu var det da et oplagt tidspunkt at genlæse en af romanerne i triologien.
tirsdag den 8. februar 2011
Boganmeldelse: Leif Davidsen: Den russiske sangerinde
Min første tanke var at læse en krimi af Jan Guillou til januars krimitema, da jeg synes, hans serie om Arn er rigtig god, og derfor ville jeg gerne prøve en af hans krimier også. Men en dag fik jeg øje på Den russiske triologi af Leif Davidsen i min bogreol. Den har stået urørt i mange år, og nu var det da et oplagt tidspunkt at genlæse en af romanerne i triologien.
søndag den 6. februar 2011
Fredagslegen - svar
Svaret er:
Eller som den hedder på dansk: Harry Potter og Fønixordenen.
Som flere gættede, så er det den engelske forside vi havde valgt ud, ligesom det også er forsiden til børneversionen. Voksenversionens forside er lidt mere afdæmpede.
En deltager gættede på at vores Harry Potter-minister måtte være Søren Pind. Det var nu ikke ham, der blev tænkt på i ledetråden, men derimod Brian Mikkelsen. Jamen, de der briller og det hår - han mangler jo bare en kappe og en tryllestav så ER han Harry Potter. ;)
Status på bogudfordringen
lørdag den 5. februar 2011
Sjöwall og Wahlöö: Roman om en forbrydelse 1, Roseanna
Som skrevet i opsamlingsindlægget om januars udfordring vil vi hver især komme med en lille anmeldelse af den bog vi har læst.Jeg har læst første bog i Sjöwall og Wahlöös serie Roman om en forbrydelse. Den hedder Roseanna og handler om den amerikanske turist Roseanna der findes død på bunden af en sluse i Sverige. Opklaringsarbejdet varer længe, for der er ingen i Sverige der kender hende eller ved hvad hun har lavet i Sverige, og dermed hvordan og hvor hun er blevet dræbt. Ved hjælp fra amerikanske betjente kan det svenske politi efterhånden få et billede af hvad der er sket, og man følger opklaringsarbejdet.
Bogen er en helt klassisk krimi, der er ikke mange (forvirrende) bihistorier om hovedpersonens privatliv og det er forfriskende at læse sådan en, det har jeg nemlig ikke gjort længe. Jeg regner også med at læse de sidste 9 bøger i serien når jeg har tid, den overraskede nemlig rigtig positivt og jeg nød at læse en krimi der virkede så barberet i forhold til de krimier jeg plejer at læse.
Der er nok en tendens til at krimier har udvilket sig meget og det var jo også en af grundene til at vi valgte et af udfordringsemnerne til at være krimier fra før år 2000, så man netop fik læst noget andet end en typisk 00’er (femi)krimi(serie). Med baggrund i dette har jeg i hvert fald fået øjnene op for noget andet end det jeg plejer at læse, og jeg er også blevet inspireret af en masse andre deltagere til at hive min mors Agatha Christie ned fra hylden igen snart, dem var jeg glad for da jeg boede hjemme.
Til sidst skal I ikke snydes for en fantastisk sang som jeg har nynnet stort set hver gang jeg læste Roseannas navn.
fredag den 4. februar 2011
Fredagslegen
- Bogen er en del af en serie - og den pågældende bog er nr. 5 i serien
- Bogen udkom i 2003 og filmudgaven kom i 2007
- Serien var oprindelig tiltænkt børn, men mange voksne er også blevet grebet af historierne
- I den nuværende danske regering er der en minister, der godt kunne minde om bogens hovedperson ;)
onsdag den 2. februar 2011
Min bogverden
tirsdag den 1. februar 2011
Bogudfordringen 2011 - februar
Bogbloggens medlemmer er ikke de store novellesamlingslæsere og mange har ikke rigtig læst en novellesamling siden gymnasiet. Alligevel glæder vi os til at komme igang med emnet, da det jo er lidt spændende at skulle læse noget nyt.
Vi vil gerne give jer lidt inspiration til hvilke novellesamlinger I kan læse. Der er selvfølgelig frit valg på alle hylder. Det eneste krav er, at I læser en novellesamling i februar.
Her er nogle af de forfattere og novellesamlinger som bogklubbens deltagere har talt om at læse til februars udfordring
Jan Sonnegaard: Radiator
Kasper Colling Nielsen: Mount København
Naja Marie Aidt: Bavian
Jakob Ejersbo: Revolution og Super ego
Katrine Marie Guldager: København
Helle Helle: Biler og dyr
Karen Blixen: Syv fantastiske fortællinger
Trine Flyvholm: Pære-perker-dansk
Bjarne Reuter: Halvvejen til Rafael
Leif Panduro: Bare det hele var anderledes
Vibeke Grønfeldt: Baglandet
Ida Jessen: En mand kom til byen
Cecil Bødker: Tørkesommer
Hvis I vil have mere inspiration har Litteratursiden en liste med nye danske noveller. En liste som vi selv har brugt ret meget til inspiration. I er selvfølgelig mere end velkommen til at læse andet end danske noveller, det er bare dem som vi har kigget mest på.
Den sidste dag i Februar skriver vi et opsamlingsindlæg hvor vi fortæller hvad vi har læst og I skal opdatere med hvad I har læst, så vi kan få opdateret tælleren i bogudfordringen 2001.
Rigtig god læselyst!
Hvad planlægger du at læse?
Der er allerede 47 deltagere i bogudfordringen men der er stadig plads til flere. Så fik du ikke tilmeldt dig i januar, kan du stadig nå det. Skriv enten en kommentar på dette indlæg eller send en mail til bogklubbenmener@hotmail.com. Du kan læse mere om udfordringen lige her bogudfordringen 2011.




