Månedens bog: Alt bliver oplyst

December måneds bogklubsbog var Alt bliver oplyst af Jonathan Safran Foer. Bogen var Kathrines forslag til denne omgang bøger og der var i bogklubben lidt forskellige meninger om hvorvidt bogen skulle læses.

Jonathan Safran Foer rejser til Ukraine for at finde informationer om hans families skæbne under 2. verdenskrig. Her møder han sin guide, den unge ukrainer Alex som har en stor hang til USA. Alex´s bedstefar og hund. Denne blanding af personligheder giver en ellers grusom historie et lille tvist af humor og lethed.

Fortælleren er den unge ukrainer Alex, der sammen med sin bedstefar skal guide Jonathan frem til den landsby hans bedstefar voksede op i før krigen. Han søger den kvinde som hjalp hans bedstefar med at overleve krigen. Men krigen udsletter alle spor - selv landsbyen er forsvundet fra kortet. Alt bliver oplyst er en roman om skyld og medvirken, dengang og nu. Fra 1700-tallets jødiske shtetl over holocaust og frem til en nutid hvor den grusomme fortid bliver fortrængt. Alt bliver faktisk oplyst, det er bare ikke alle som ønsker det bliver oplyst. 

Romanen er bygget op som en blanding mellem nutid og fortid. Der springes i tid, der foregår en (halv) brevudveskling og det hele er tilsat lidt humor og respekt overfor Holocaust. Disse spring mellem fortid og nutid samt breve kan gøre bogen vanskelig at forstå og finde rundt i. Roman lever helt op til det ry Jonathan Safran Foer har om sin skævhed. Selvom bogklubsmedlemerne alle læste bogen på danske var vi ikke i tvivl om denne skævhed.

Sproget er noget af det mest særlige ved bogen. Fortælleren Alex snakker langt fra flydende engelsk hvilket gør hans tekster meget underholdende og forvirrende. Jonathan Safran Foer står for de fortide forklaringer og for at rette Alex´s tekster til. Dette giver romanen mere kant og de forskellige synsvinler giver bogen et smukt sprogligt sind. Samtidig er de forskellige spring og syndsvinkler også med til at gøre romanen meget forvirrende. Men når man forstået konceptet med bogen giver hele opbygningen meget mere mening.

Bogklubben er alle glade for, at have læst bogen på dansk. Handlingen er ikke ligefrem kompliceret, men forståelsen ved de mange spring og skævheder ville måske nemt have forsvundet ved at læse den engelsk. Heldigvis virker oversættelsen af bogen ret god og ikke mangelfuld. Det virker som om oversætteren har fanget de små skævheder og finurligheder godt.

Romanen er meget tung at læse. Nogle gange kunne det være nødvendigt at holde pause for ligesom at komme op til overfladen igen. Hermed ikke ment, at bogen er dårlig. Historien er bare meget tung og får læseren til at tænke over mange ting undervejs. Der var ret stor enighed om, at romanen ville have godt af en genlæsning. Det virker som en roman som en bog med mange lag og derfor kan der komme meget ud af at genlæse den (igen og igen).

Efter hvert bogklubsmøde giver vi bogen stjerner. I det næste stykke vil I læsere kunne læse stjernerne fra hvert enkelt bogklubsmedlem der fik læst bogen færdig + en lille tekst om grundlaget for valget af stjerner.

Mona

Jeg vil starte med at skrive, at jeg skal have læst denne bog igen! Det vil jeg gerne, da jeg ikke er sikker på at jeg forstod alle detaljer - eller måske nærmere, at der er flere lag i bogen end jeg umiddelbart opdagede. Men jeg synes det var en virkelig fin historie, som dog også hen mod slutningen gjorde mig helt ked af det og forfærdet. De forskellige skift i fortællestil gjorde mig i starten forvirret, og igennem hele bogen kunne det godt irritere mig, når man skiftede fra en fortællestil til en anden, oftest fordi man var blevet optaget af historien, og nu skulle fokusere på noget helt andet. 


Anette

Jeg havde set frem til at læse bogen, og jeg synes bogen var interessant at læse og meget overraskende og uforudsigelig. Jeg kunne rigtig godt lide, at bogen var så vekslende mellem fortællere og historier, det gjorde fortællingerne meget levende. Jeg sad dog tilbage med følelelse af ikke at have helt forstået bogen fuldstændig, så jeg må prøve at læse den igen senere.


Kathrine

Som den eneste i bogklubben havde jeg allerede et kendskab til Jonathan Safran Foer. Jeg var allerede vild med hans skævheder og måde at skrive på. Og selvom der er stor forskel på hans forskellige bøger, så skuffede denne mig slet ikke. Jeg glæder mig til en dag at genlæse bogen, det bliver sikkert på orginalsproget da jeg gerne vil have den ægte oplevelse af især Alex. De forskellige spring irriterede mig rigtig meget i starten, men stille og roligt indså jeg det fantastiske ved denne "trekant". Den giver virkelig bogen en anderledes dybde som er svær at forklare.