Kender du det at der er en speciel bog der minder én om noget? Da jeg var lille var der en speciel nissebog jeg altid skulle have læst højt juleaften, ellers var det ikke jul. Lidt som med Disneys juleshow, uden det er det ikke jul. Basta.
Sådan har jeg det også med nogle bøger. De 5 bøgerne af Enid Blyton mindre mig meget om min mormor og sommerferier hos hende, fordi hun læste dem højt for min søster og jeg, og fordi vi tit så filmene med hende.
Og så er der ”Désirée” af Annemarie Selinko. Uden på nogen måde at handle om jul minder den mig bare om jul, fordi jeg første gang faldt over den i min mors reol en julemorgen hvor jeg var den eneste oppe. Det er en tyk bog, så det tog mig hele julen at komme igennem, men på en eller anden måde minder den mig om julen nu, og jeg har genlæst den stort set hver jul siden jeg læste den første gang.
”Désirée” handler om silkehandlerdatteren Désirée (sjovt nok) fra Marseille der bliver forlovet med Napoleon, men bliver gift med en af hans generaler der senere bliver konge af Sverige, og Désirée bliver derfor stammoder til Bernadottefamilien i Sverige.
Se, er den ikke fin, og så er der også sådan en fin mand på ryggen af bogen, så den pynter i bogreolen!
I år får jeg nok desværre ikke tid til at læse Desiree på grund af projektskrivningen, men Disneys juleshow skal jeg lige nå, ellers er det ikke rigtig jul, juledag må jeg så udskyde til januar. Og så skal jeg nok også komme med en rigtig anmeldelse af bogen. Jeg tror desværre ikke jeg kan vente til Oktober hvor den kunne komme ind under temaet "Bøger om historiske begivenheder", så der må jeg bare finde på noget andet.
Har du også en bog der minder dig om noget? Og har du noget specielt du læser denne jul?
I dag er der ikke noget specielt, jeg læser til jul, men jeg mindes også, at vi havde en nissebog i min barndom, som altid blev fundet frem ved juletid. Jeg overvejer, om ikke jeg stadig er barnlig nok til at købe sådan en igen ;-)
SvarSletRigtig glædelig jul!
Jeg er hjemme hos forældrene til jul, og jeg har faktisk fundet nissebogen frem igen :D
SvarSlet