lørdag den 4. december 2010

Boganmeldelse: Marian Keyes: Anybody Out There

Jeg har læst ”Anybody Out There” af Marian Keyes (på dansk: Er der nogen?). Jeg købte den egentlig som toglitteratur da jeg skulle med toget hjem fra Berlin i sommerferien, og var løbet tør for dansksproget litteratur i løbet af ferien. På Berlins hovedbanegård er udvalget af engelsk litteratur ikke særlig stort, så valget faldt på Marian Keyes som jeg i forvejen havde læst noget af gennem bogklubben, og var ret begejstret for.

Anybody Out There handler om Anna der har været ud for en ulykke hjemme i New York og derfor er taget hjem til sine forældre. De første 100 sider cirka handler mest om hvordan hun er hjemme hos sine forældre og blive plejet og så kommer hjem til New York for at få ”closure”. Der går virkelig lang tid før man finder ud af hvad ulykken egentlig var, og det irriterede mig, for jeg endte med at blive rigtig sur på en af hovedpersonerne, før jeg fandt ud af hvordan det hele hang sammen.

Bogen er en del af serien om de fire Walsh-søstre. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Når man har læst et par stykker er det faktisk ret sjovt at kunne relatere til de andre søstre, selv om det hele godt kan være lidt forvirrende, når man lige skal huske hvad rækkefølge bøgerne handler i.

Selv om ”Anybody out there” er klassisk chick-lit var den langsommelig at læse på engelsk, jeg har stort set lige læst den færdig og den blev købt i midten af august, så det har nok taget mig tre måneder at tygge mig igennem den, sideløbende med andre bøger dog. Historien er rigtig god, men skulle jeg læse den igen, blev det helt klart på dansk.

4 kommentarer:

  1. Den var ellers nem nok at læse på dansk og jeg synes egentlig den var rigtig god og vildt sørgelig :(

    SvarSlet
  2. Jeg blev så overrasket, da jeg endelig fandt ud af, hvad der var sket. Og jeg er helt enig med rijaH bogen er vildt sørgelig, jeg tudede mig igennem store dele af den.
    Jeg læste den også på engelsk, men jeg husker det ikke som specielt vanskeligt.

    SvarSlet
  3. Jeg har også tudet, specielt hen mod slutningen!

    Og sjovt så stor forskel der er på læseoplevelsen..

    SvarSlet
  4. Jeg har også læst den og tudede ret meget. Jeg brugte dog også ret langtid på at læse den, det gør jeg faktisk med alle Marian Keyes bøger. Det er som om de slet ikke fanger mig.

    SvarSlet